torsdag den 27. februar 2014

Opfindelsen af Hugo Cabret, af Brian Selznick

 
"Opfindelsen af Hugo Cabret", af Brian Selznick, udgivet i 2012 (org. udg. 2007), forlaget Carlsen, 4/5 stjerner
 
"Opfindelsen af Hugo Cabret" er historien om en ensom 12 årig dreng, der efter at have mistet sin far befinder sig alene og forladt i sin onkels lejlighed på banegården, hvor Hugos forsvundne onkel reparerede ure. Hugos kæreste eje er en mekanisk dukke og notesbogen, som Hugos far efterlod med tegninger af manden. Da Hugo også mister notesbogen til en legetøjsmager, som Hugo har forsøgt at stjæle fra, vil han gøre alt for at få den igen, for hvis Hugo kan reparere den mekaniske dukke, kan han finde ud af om hans far har efterladt ham en besked, og det er hans største håb. Men den gamle mand er ikke sådan at løbe om hjørner med, og legetøjsmageren er heller ikke, hvad han synes, og snart er Hugo hvirvlet ind i et eventyr. 
"Fra sin udkigspost bag uret kunne Hugo se alt. Han gnubbede rastløst fingrene mod den lille notesbog i lommen og sagde til sig selv, at han skulle være tålmodig. Den gamle mand i legetøjsboden så ud til at skændes med pigen. Hun var omtrent på Hugos alder, og han så hende ofte gå ind i boden med en bog under armen og forsvinde bag disken."
Brian Selznicks roman er fortalt i både ord og billeder. Han har her fundet en helt ny og anderledes måde at tænke romangenren på, for Selznick har formået at bruge illustrationer på en sådan måde, at de hele tiden er med til at drive plottet fremad, og det fungerer virkelig godt. Billederne giver en helt ny mulighed for måden at fortælle på, man kan fortabe sig i de smukke tegninger, men også bladre hurtigt henover dem, når spændingen stiger. De driver historien ligeså meget, som ordene på de resterende sider gør, og så er de detaljerede illustrationer også smukt fremført.
Romanen handler ikke kun om drengen Hugo Cabret, den fortæller også historien om legetøjsmageren; Méliès, de tos historier væves smukt sammen efterhånden, som handlingen skrider frem, og løse ender bindes sammen til en smuk sløjfe. Hugos venskab med Méliès' barnebarn Isabelle er smukt beskrevet, og hun gør alt hvad hun kan for at hjælpe ham, selvom de to også lige skal lære hinanden at kende først.
 
Det er lang tid siden, jeg har været så imponeret af en roman på grund af dens opbygning, men denne roman er mesterligt sat sammen af Selznick, ligesom et urværk passer alle de små dele perfekt sammen, og de fungerer. Bogen behandler tab, sorg, tid, håb, kunst, film og talent i en smuk historie, der tager læseren med på en rejse i Paris' gader. Film er et allestedsnærværende tema. Billederne i bogen tager læseren med på en rejse, der fungerer ligesom en film; der er zoomsekvenser, hvor man kommer tættere og tættere på personer, eller man ser, hvordan en person løber igennem en menneskemængde. Hugo selv er fascineret af film, og filmens verden viser sig at spille en større og større rolle, som romanen skrider frem, for er der noget, som personerne i romanen har til fælles, er det en kærlighed til film.
"Sengen var skubbet til siden. Monsieur Méliès sad ved et bord, som han havde slæbt in i midten af rummet, med en pæn i hånden, som om han var en kæmpe udgave af den mekaniske dukke. Hugo kunne se dukkens tegning på bordet."
 "Opfindelsen af Hugo Cabret" er en magisk fortælling fortalt i både ord og billeder, og dens indsigt i film og fortælleteknik er fantastisk. Selznick har begået et lille mesterværk af en roman, der både kan læse af unge og gamle, den er hurtigt læst, men den er værd at dvæle ved, for den er både morsom og rørende, en flot roman.
 
 

onsdag den 26. februar 2014

Bogudsalg 2014

 
En tradition og noget at se frem til, det er, hvad Bogudsalget i mange år har været for mig. Jeg glæder mig hvert år til katalogerne udkommer, så man kan studere dem og skrive de ting ned, som man bare bliver nødt til at få fingrene i. Det er en tradition, at min mor og jeg sammen tager til bogudsalg, vi hygger os med at sammenligne, hvad vi vil købe, og sammen stå i kø foran butikken. I år var ingen undtagelse, og jeg startede allerede bogudsalget tirsdag aften, hvor Arnold Busck åbnede dørene igen lige efter lukketid. Det blev til en god stak bøger både engelske og danske, og en enkelt nodesamling. Og for én gangs skyld impulskøbte jeg slet ikke noget, bøgerne, der kom med mig hjem, var alle nøje anført på min medbragte indkøbsseddel. Så selvom jeg brugte 550kr. er jeg alligevel lidt stolt af, at jeg ikke gik total shopamok med en masse impulskøb (som jeg ellers plejer!), men nu har jeg selvfølgelig heller ikke været i Bog&Idé endnu, og der er jo også mange dage tilbage af bogudsalget, så hvis jeg kender mig selv ret, sniger der sig nok endnu et par bøger med mig hjem inden udsalget slutter.

Titlerne der kom med mig hjem:
 
Middlesex, af Jeffrey Eugenides
The English Patient, af Michael Ondaatje
Room, af Emma Donoghue
Fahrenheit 451, af Ray Bradbury
The Guernsey Literary and Potato Peel Pie Society, af Mary Ann Shaffer og Annie Barrows
Love Letters of Great Men and Women
Homers ode til Demeter
Homers ode til Apollon
Homers ode til Hermes
Melodisamling til den Danske Salmebog
 
 
Jeg synes de tre oder af Homer er utrolig flotte bøger og i en virkelig god kvalitet, papiret er simpelthen så lækkert, og det er nogle rigtig smukke og farverige illustrationer, og skal man læse Homer, skal det altså være i Otto Steen Dues oversættelse, så de tre bøger er jeg rigtig glad for, at jeg købte, selvom de kostede 200kr. til sammen. Melodisamlingen til salmebogen er købt, fordi jeg synger i kirkekor, så det er altid rart lige at have noderne til salmerne, hvis man er i tvivl om melodien. De engelske bøger er en blanding af bøger, jeg længe har haft stående på min to read liste bl.a. Eugenides' "Middlesex", og så bøger, som jeg syntes, lød spændende f.eks. Donoghues "Room". Alt i alt en god høst til årets længeventede bogudsalg.
 
 

søndag den 23. februar 2014

Gemte og glemte skatte #10


Fredag fik jeg købt lidt nye bøger, da jeg gik rundt og kiggede i forskellige genbrugsforretninger i Kolding midtby, inden jeg skulle på universitetet. I en af forretningerne fandt jeg til min glæde nogle ældre Wordsworth Classics til kun 5kr. stykket; "Daisy Miller and other stories" af Henry James, "Typee" af Herman Melville og "The Diamond as Big as The Ritz" af F. Scott Fitzgerald. Jeg kender ikke så meget til titlerne, men jeg har stiftet bekendtskab med de tre forfattere, som jo er meget kendte, så jeg glæder mig til at læse dem. Jeg synes at coverdesignet på disse udgaver af Wordsworth Classics er rigtig flotte, jeg er specielt vild med forsiden på bogen af F. Scott Fitzgerald, jeg har en svaghed for kunst, mode og design fra 1920erne og 1930erne og elsker alt, der er den mindste smule art deco i stilen. I Læsehesten i byen var der tilbud på bøger, og på 1. sal kostede alle bøger kun sølle 5kr. Jeg faldt over alle fire bind af "Et liv genoplevet i Erindringen" af Johanne Luise Heiberg, og til kun 5kr. stykket måtte jeg eje dem på trods af små skavanker på smudsbindene. Jeg har ikke læst dem før, men indehaveren af forretningen, sagde faktisk at de var rigtig gode, da jeg lagde dem op på disken, så dem glæder jeg mig til at give mig i kast med.
Det er først for nylig, at jeg er begyndt at gå mere i genbrugsbutikker, hidtil har jeg mest købt mine brugte bøger på loppemarkeder og nogle gange på kræmmermarkeder, men jeg nyder at gå rundt og kigge på hylderne i genbrugsforretningerne. Specielt én butik i Kolding har et rigtig stort udvalg, hvor der også er stor fornyelse på hylderne, som er utrolig godt sorteret, så det er altid spændende at kigge ved dem. Det var her, at jeg fandt de tre Wordsworth Classics bøger i engelsk-sektionen. Jeg elsker også stemningen i nogle genbrugsforretninger, hvor flinke ældre mennesker vil gøre alt for at hjælpe og gerne vil have en lille snak over disken, når man køber lidt, det er da bare så hyggeligt.
Jeg havde ellers også regnet med at købe nogle bøger på et nyt loppemarked, jeg var til lørdag formiddag, men jeg måtte gå skuffet hjem, da der stort set ingen bøger var, og de bøger, de havde, var ret uinteressante (eller også havde jeg dem i forvejen), så det var ikke den store succes, men så var det dejligt at have gjort nogle fine fund fredag i stedet.

Går I ofte i genbrug? Eller hvor foretrækker I at købe brugte bøger?


 

fredag den 21. februar 2014

Amerikanske Guder, af Neil Gaiman

 
"Amerikanske Guder" af Neil Gaiman, udgivet i 2014 (org. udg. 2001), forlaget People's Press, 5/5 stjerner (anmeldereksemplar fra People's Press)

"Amerikanske Guder" af Neil Gaiman handler om manden Shadow, han sidder i fængsel og står overfor at blive løsladt før tid, men allerede inden han forlader fængslet, ændres hans planer markant. Snart befinder han sig i et magtspil af dimensioner, og det liv, han drømte om, er væk for altid. En mystisk og mytisk verden åbner sig for ham, og det viser sig efterhånden, at meget ikke er det, som det giver sig ud for at være. Der er guder på spil; nye, gamle og glemte, og Mr. Wednesday; Shadows nye chef, har planer om et spil, hvor Shadow skal have en markant rolle.
 
"De travede hen imod bygningen, og deres gangeres hove og fødder ramte lydløst det tørre sand ved havets kyst. Czernobog travede hen på sin kentaur. Han berørte sin gangers menneskearm 'Intet af det her sker i virkeligheden,' sagde han til Shadow. Han lød tungsindig. 'Det er alt sammen i dit hoved. Bedst ikke at tænke over det.' "
 
"Amerikanske Guder" blev udgivet på engelsk i 2001, men det er først nu, at bogen foreligger i dansk oversættelse, og efter dette min første oplevelse af Neil Gaimans forfatterskab, er jeg ikke i tvivl om, at denne roman for længst skulle være udgivet, den er et mesterværk, og bliver da også set som Gaimans hovedværk. Romanen er et spind af halve sandheder og skjulte agendaer, og den synes at være bygget op af et virvar af genrer; fantasy, krimi og den der klassiske amerikanske "lige på og hårdt" stil. Det er en blanding, der fungerer rigtig godt.
Romanen er bygget op af flere dele, langt de fleste omhandler Shadow og hans oplevelser, men indimellem er der indlagt små immigrant historier, historier, der egentlig ikke handler så meget om immigranterne fra forskellige lande, men om de guder, som de har med sig, og som er fortabt, når troen på dem pludselig svinder. Disse historier flettes af Gaiman ind, så man efterhånden får mere og mere at vide om de mange guder, der er løs i Amerika. Disse historier giver et indblik i mange forskellige kulturer og deres guder og myter.
 
Der er et stort persongalleri i romanen, og mange af disse er ikke altid, hvad de giver sig ud for at være, nogle er guder, andre dæmoner, og de døde forbliver ikke altid døde. Det er personerne og beskrivelserne af disse for længst glemte guder, der gør romanen så spændende, de mange beskrivelser af, hvordan disse guder bor blandt mennesker i Amerika er både morsomme og uhyggelige. Nogle er fredelige, mens andre slår ihjel, og andre igen forfører. Vold og sex er beskrevet ret grafisk, og dette passer godt ind i denne her mørke stil, som Gaiman her lægger for dagen. Personer, som man synes om, viser sig måske at være nogle af de værste, mens de værste pludselig synes ynkelige eller gode på deres egen måde, det er nuancerede karakterer, og ligesom guderne har de både mørke og lys i sig.
Shadow er en spændende karakter, han har siddet i fængsel men det er ikke meget man egentlig lærer om hans (kriminelle)fortid, han er ligesom læseren på usikker grund, og forsøger på samme måde som læseren at optrevle mysterier og gåder undervejs, for hans kendskab til guderne og deres liv på jorden er ikke stort. Han er en stor mand og selvom de fleste tror han er dum, er han det langt fra, men han er loyal, Laura, hans kone, kalder ham da også "Trofast". Man synes mere og mere om Shadow, som romanen skrider frem, og han fungerer som et rigtig fint holdepunkt i den ellers meget usikre verden, som man bevæger sig i.
 
"Træet var væk, og verden var væk, og den morgengrå himmel over ham var væk. Himlen havde nu samme farve som midnat. En enlig kold stjerne skinnede over ham, et blussende, tindrende lys, og intet andet. Han tog et enkelt skridt og var nær snublet. [...] Hans krop gjorde ondt, men den værkede af manglende brug; det var ikke en stærk smerte af at hænge på et træ, til kroppen var død."
Neil Gaiman undersøger i denne roman forholdet mellem tro, guder og vores nye guder; medierne, tv'et, internettet. Det er en mørk og mystisk fortælling, men romanen er spændende. Problemstillingen er spændende; hvad hvis alle de guder, som mennesker havde troet på, blev efterladt for så at skulle klare sig selv i al evighed, hvad ville der blive af dem. Og er tv'et vores nye alter? Romanen er godt skrevet og stilen for den passer perfekt til historien, man har denne her dystre stemning, hvor vold fremhæves, men hvor der også er plads til humor, og oversættelsen til dansk er også rigtig vellykket.
 
Jeg nød denne roman, jeg holder meget af myter og har altid elsket historierne fra græsk og nordisk mytologi, og det er fascinerende at se, hvordan Gaiman her får inddraget så mange myter og guder i sin roman og får dem placeret i et klassisk amerikansk miljø, hvor nogle gemmer sig i storbyen, mens andre vælger en fjern udørk som deres nye hjem. "Amerikanske Guder" sætter tankerne i gang, og man prøver hele tiden at gætte med. En meget fascinerende roman, hvor man lader sig drage med på denne færd, hvor guders og menneskers skæbne skal afgøres.
 
 

lørdag den 15. februar 2014

I London (igen)...

Siden nytår har jeg været i London to gange, den første gang var planlagt i lang tid, mens den anden gang, var fordi min mor havde købt en ekstra teaterbillet til mig. Her vil jeg rigtig gerne fortælle om den første tur jeg havde, for det var en virkelig fantastisk oplevelse med masser af teater! Og den anden tur får også et lille indlæg snarest.
 
D. 3. januar satte jeg kursen mod Billund for at tage flyet mod London. Denne gang var det med to overnatninger, for jeg skulle først hjem igen d. 5. Det var igen teaterforestillinger, der havde fået mig til at tage turen til England. Fredag skulle jeg se "Richard II" med David Tennant i rollen som Kong Richard. Lørdag var jeg inde at se "Mojo" igen, som jeg også så sidst jeg var i London, da jeg var af sted i november, var denne forestilling stadig i "preview-fasen" og havde altså ikke haft officiel premiere endnu, og da jeg havde ekstra tid om eftermiddagen, havde jeg lyst til at se den igen, og det var da også endnu bedre end første gang. Lørdag aften tog jeg mod Donmar Warehouse for at se "Coriolanus", endnu et Shakespeare stykke, med Tom Hiddleston i titelrollen og Mark Gatiss som Merenius.
 
 
 
Fredag gik med at se lidt på butikker, og med at finde frem the The Barbican Centre, hvor jeg skulle se Richard II, jeg har aldrig haft så store problemer med at finde noget i London som the Barbican, det blæste helt vildt, så da jeg endelig fandt frem til indgangen, frøs jeg helt vildt, men jeg var glad for, at jeg havde valgt at gå derhen tidligt for at hente min billet, for så kunne jeg da idet mindste finde det hurtigere om aftenen (troede jeg!). Da jeg havde hentet billetten, tog jeg lidt rundt i byen igen, spiste aftensmad på mit værelse på hotellet og vendte så om aftenen tilbage til området omkring the Barbican, og ja så var problemet der igen; jeg brugte 5-10 minutter på at finde ud af, hvilken vej jeg skulle gå, og jeg var allerede begyndt at stresse over ikke at kunne nå det, da jeg endelig fandt den vej, jeg før havde gået. Så jeg fandt da teateret (igen) og i god tid; heldigvis! Jeg havde købt min billet efter de egentlig var udsolgt på nettet, men ringede til teatret, for at forsøge at få fat i en billet, og mit sæde var derfor et "restricted view seat", jeg skulle sidde i circle niveau (en gang højere end stalls/gulvet) og helt ude i venstre side, men dog på den forreste af rækkerne, det viste sig, at ham fyren fra teatret, som jeg bestilte billetten ved, havde overdrevet, hvor "restricted" sædet egentlig var, for det eneste af scenen jeg ikke kunne se, var tre mænd der spillede på trompet (eller lignende kunne jo ikke se dem...). Og det fantastiske ved min plads var, at man var rigtig tæt på scenen, og skuespillerne forlod scenen lige under mit sæde.
Richard II var virkelig en god oplevelse (jeg er i gang med en lille anmeldelse, som jeg ligger op snarest! Det gælder for alle 3 teaterstykker), og jeg snakkede med et par søde mennesker, som sad ved siden af mig. Det var virkelig et rigtig godt stykke, og skuespillerne var gode. Jeg elsker også David Tennant (og han er jo min yndlings Doctor i "Doctor Who), og han spiller virkelig godt Shakespeare. Da skuespillerne havde bukket for sidste gang, skyndte jeg mig om til scenedøren, hvor der allerede var en masse mennesker, jeg plejer at forsøge at få signeret mit program, og det lykkedes da til min store glæde at få David Tennants autograf, så det var bare helt fantastisk.
 


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Lørdag morgen stod jeg op og spiste lækker morgenmad på hotellet, og gik derefter rundt i byen inden jeg tog til Harold Pinter Theatre for at gense "Mojo", stykket var endnu bedre end første gang, Colin Morgans sidste scene var meget rørende, og Ben Whishaw var nærmest endnu mere skræmmende end første gang, jeg så det. Da stykket var slut, kiggede jeg på bøger i Waterstones, der lå lige i nærheden, og spiste hurtig aftensmad, inden jeg tog mod Donmar Warehouse. Da jeg kom hen til teatret var der allerede mange mennesker, jeg købte et program og satte mig ind på plads. Jeg faldt i snak med en masse virkelig søde mennesker, som sad på samme række som mig. Det ekstremt fascinerende ved at være i teatret og se skuespillere, som man er fan af, er, at man stort set altid finder andre personer, som finder de samme serier og film interessante som en selv. Her sad jeg i en flok af Doctor Who, Sherlock og Tom Hiddleston fans, så vi havde masser af sjove ting at tale om. Coriolanus var fuldstændig fantastisk, man havde hjertebanken, da man forlod teatret, fordi de sidste dele af stykket simpelthen var så ekstreme og følelsesladede. Jeg er stadig så glad for, at jeg havde muligheden for at se Tom Hiddleston og Mark Gatiss, som jeg virkelig synes er fantastiske, og de gjorde det godt sammen med alle de andre skuespillere.
Efter stykket var der fuldstændig proppet udenfor teatret, og det var totalt umuligt at få signeret programmer, men skidt med det, for det var sjovt at se skuespillere, som man normalt kun ser i film og på tv (og så dem faktisk lidt tættere på, da jeg var i London 1. februar, hvilket jeg nok skal fortælle lidt mere om i senere indlæg!), og at se noget Shakespare som sjældent bliver sat op; en virkelig fabelagtig teateroplevelse.
 
Dagen efter tog jeg så ud mod lufthavnen og tog hjem, inden eksamener ventede mig. Det var en virkelig dejlig tur til London, jeg synes den by er utrolig fascinerende. Og jeg er helt overvældet over, at jeg på to dage kunne se så mange fantastiske skuespillere og godt teater. Jeg er faktisk stadig ikke kommet mig helt, og fangirler stadig lidt indimellem, det skal der jo også være plads til...
 
 

tirsdag den 11. februar 2014

Currently reading #15



Sneen er atter forsvundet, og jeg er startet på universitetet igen efter to måneder med eksamener, jeg er nu i gang med andet semester af kandidatstudiet på litteraturvidenskab, og jeg nyder allerede at være tilbage på uni. Jeg har endda savnet den daglige togtur og dens medfølgende læseoplevelser. I øjeblikket er det "Amerikanske Guder" af Neil Gaiman, der tager med i tasken, når jeg tager toget til Odense, jeg nyder at læse i toget, for der er masser af tid til at fordybe sig. Indtil videre er jeg nået lidt over 100 sider ind i den, og jeg synes, at den er rigtig spændende. Den ligger langt fra noget, jeg sædvanligvis læser, for den virker indtil nu meget mørk og dyster. Det er mit første møde med Gaiman, og jeg har hørt meget blandede opfattelser af denne roman, så jeg er spændt på, hvordan den udvikler sig. Det er efterhånden lang tid siden, jeg har kunne fordybe mig i en bog, som jeg selv har haft lyst til at læse, for eksamener har fyldt alt for meget igennem de sidste to måneder, så nu nyder jeg, at læse en bog med et spændende plot, og læse en roman af en forfatter, som jeg længe har haft et ønske om at forsøge mig med. Semesterstart bringer altid et nyt overskud for mig, for pludseligt er der mulighed for at læse ikke kun en masse litteratur på studiet, men jeg føler også nu, at jeg kan tillade mig at læse andet end bare tekster, som jeg skal skrive eksamen om.
Et nyt semester bringer jo også en masse nye bøger med sig, og jeg glæder mig bl.a. til at skulle læse "Parade's End" af Ford Madox Ford, for jeg holder rigtig meget af miniserien med bl.a. Benedict Cumberbatch, den ligger klar til at blive læst, når jeg er færdig med Gaiman. Jeg skal også læse "Im Westen Nichts Neues" af Erich Maria Remarque, som jeg har læst før på uni, men som, jeg synes, er rigtig god, så det er spændende at skulle dykke ned i den igen. Der er masser af bøger at gå i gang med, og jeg glæder mig til endelig at have tid til ikke kun at læse for hyggens skyld, men også få læst nogle spændende nye bøger i forbindelse med studiet, det er altid denne opdagelse af spændende litteratur som studiestart medfører, jeg ser frem til, inden jeg skal starte med undervisning igen.
Dette semester byder også på gennemgange af flere bøger, som jeg allerede har læst, bl.a. et kursus, som handler om den gode bog ("What is a good book") her skal vi læse Shakespeares "Romeo and Juliet", "To the Lighthouse" af Virginia Woolf og "The Picture of Dorian Gray" af Oscar Wilde. Bøger, som man allerede har læst, på semesterplanen er ensbetydende med en lettere læsebyrde, som giver mere plads til bøger, der står og kalder på en fra den overfyldte bogreol, så en lille tak lyder til min underviser, for at finde så gode bøger, som jeg også allerede har læst!