Bøgernes Univers

lørdag den 8. oktober 2016

Bogbloggertræf 2016


 
Lørdag d. 24. september gik turen til Aalborg og dette års bogbloggertræf. Jeg tog tidligt afsted fra Kolding og slappede af i toget med Kevin Bridges' selvbiografi som lydbog. Jeg havde nemlig glemt min møjsommeligt udvalgte togbog, så det blev lige en nødløsning, men så blev det også en togtur, hvor jeg var godt underholdt.
 
Bogbloggertræffet blev en skøn dag i selskab med en masse læseglade mennesker. Vi var i år hele 43 bloggere, så snakken gik lystigt. Der skal lige lyde en tak til Simone, Irene og Michelle for det store arbejde. Træffet var så fint planlagt, maden var god, kagen var perfekt, og så var det skønt med en bordplan, hvor vi var godt blandet med nye og gamle bloggere.
 
Udover at være 43 bloggere havde vi besøg af hele fem forfattere: Malene Sølvsten var den hemmelige gæst, og vi fik alle et eksemplar af "Ravnenes Hvisken" fra Lindhardt & Ringhof, som Malene var så sød at signere. Det var så interessant at høre Malene fortælle om bogen, og jeg glæder mig virkelig til at læse den. Nick Clausen, Pernille Vørs, Marie-Louise Rønning og Nanna Foss tilbragte hele dagen sammen med os, og det var rigtig hyggeligt, de var heller ikke bange for at deltage i snakken og vores årlige bloggerdebat. Vi havde desuden besøg fra Dreamlitt og fik en snak om oversættelser.

Gang på gang bliver jeg overrasket og imponeret over det fantastisk bogbloggertræf, som vi har muligheden for at deltage i, og i år var ingen undtagelse. Der bliver gjort et kæmpe arbejde for, at vi får en dejlig dag med masser af gode og spændende input. Udover de skønne oplevelser på dagen, fik vi også en masse fremtidige læseoplevelser med hjem. Flere forlag havde været så søde at sende stakkevis af bøger afsted til os alle sammen - jeg var i hvert fald glad for, at jeg havde en kuffert at transportere det hele hjem i, selvom jeg også fik brug for det fine net, som vi fik med bøger i fra Gyldendal. Jeg glæder mig så meget til at vise alle mine nye bøger frem, her får I kun en lille teaser til, hvad der venter. Igen tak til alle, der var med til at gøre dagen til noget helt specielt. Det er så rart, at man kan sidde sammen og snakke om bøger, blogs og alt imellem himmel og jord. Man kan virkelig mærke, at vi alle har læseglæde tilfælles. Det skønne er, at når man møder nye bekendtskaber her, kan man altid snakke om de bøger, som man er i gang med at læse, og så kan man jo hurtigt starte en samtale.
 
Jeg glæder mig allerede til næste års bogbloggertræf! Her er nogle stemningsbilleder fra dagen og en liste over sponsorerne, der gjorde det muligt at skabe en dejlig dag med masser af litterære gaver.
 


Sponsorer:

  

7 kommentarer:

  1. Det var så hyggeligt at møde dig rigtigt, Mette :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde, det var så hyggeligt at sidde ved samme bord. :)

      Slet
  2. Svar
    1. Så rar! Og hyggeligt lige at hænge lidt ud sammen bagefter :)

      Slet
  3. Så god en dag, og enormt hyggeligt at du blev lidt længere :)

    SvarSlet
  4. Åh, det ser så hyggeligt ud. og jeg er en smule misundelig på alle de seje bloggere, der fik fornøjelsen af dit selskab <3

    ... Og så glæder jeg mig helt vildt til at høre, hvad du synes om 'Ravnenes hvisken'!

    SvarSlet