Honeymoon i Paris, af Jojo Moyes

 

 

"Honeymoon i Paris", af Jojo Moyes, udgivet 2014, forlaget Cicero, 4/5 stjerner (anmeldereksemplar fra Rosinante&Co)

I 1998 er Liv på bryllupsrejse i Paris med sin nye mand, arkitekten David. De har kun kendt hinanden i kort tid, men er smaskforelskede. Bryllupsrejsen er dog ikke den romantiske ferie, som Liv havde håbet, da David undervejs må afbryde ferien for at mødes med de rige og vigtige Goldstein-brødre. I 1912s Paris er Sophie lige blevet gift med kunstneren Édouard, han har ingen sans for penge, men pigen fra provinsen gør alt for, at de kan få et godt liv sammen, deres hvedebrødsdage bliver dog hurtigt præget af, at Sophie opdager, hvad det kan betyde at være kunstnerhustru.

 

"Lige da Édouard og jeg havde mødt hinanden, fortalte han mig, at han tit brugte gadepigerne som modeller - de var helt ideelle, sagde han, fordi de var så ugenerte i forhold til deres egen krop. Måske burde jeg være blevet chokeret over, at han ville præsentere mig, sin kone, for en af dem, men jeg havde hurtigt fundet ud af, at Édouard ikke brød sig spor om etikette."

 

"Honeymoon i Paris" er en yndig lille bog på 119 sider, man følger på skift Liv og Sophie i deres nye ægteskaber, to forhold der synes meget ens, selvom der er 86 år imellem. Moyes har formået på få sider, at give et fantastisk indblik i to vidt forskellige miljøer: 1912s kunstneriske miljø i Paris med dertilhørende prostituerede og barslagsmål og så 1998s turistprægede Paris med et mylder af mennesker på museer og lettere irriterende amerikanske turister i Eiffeltårnet. Engelske Liv og franske Sophie er begge unge kvinder, der har forelsket sig til op over begge ører i mænd, der har et specielt arbejdsliv: Édouard med sine malerier med afklædte smukke kvinder og David, der brænder for arkitekturen og sine bygningsprojekter.

 

Jeg læste denne bog på en times tid imens X-Factor kørte i baggrunden, den er utrolig letlæst, men det er samtidig en virkelig fin lille historie. Jeg har altid haft en svaghed for film og bøger, der skifter i tid, og Moyes formår på fineste vis at skifte mellem de to tidsaldre og samtidig væve en smuk rød tråd mellem de to unge kvinder. Der er et eller andet helt specielt og dragende ved historier, der foregår i forskellige tidsaldre, men som stadig er vedkommende både for læser og for hinanden, og når det fungerer rigtig godt, er det altid en nydelse at læse, og Moyes gør det rigtig godt!

 

"Hver morgen i de seks uger mellem brylluppet og bryllupsrejsen vågnede hun i Glashuset, omgivet af himlen, kastede et blik på sin sovende mand og vidst, at de var de rigtige for hinanden. Nogle gange er en passion så glødende, at man er nødt til at handle på den."

 

"Honeymoon i Paris" er en perfekt lille kærlighedsfortælling, den vidner om to store forelskelser i smukke Paris. Moyes skriver ikke kun om de positive sider ved kærligheden, men viser mindst ligeså meget usikkerheden ved forelskelse, jalousien og frygten for virkelig at stole på et andet menneske, og endelig en dyb følelse af svigt og afmagt. Den viser dog også, hvor stærk kærligheden kan være, og hvor brændende forelsket Liv og Sophie er. Dette er en fin lille romantisk fortælling fyldt med kærlighed, og jeg glæder mig til at læse mere om Sophie og Liv i "Hende du forlod", Moyes' nye roman, hvor man kan læse om de to kvinders videre historie.