torsdag den 21. maj 2020

Tillykke Pippi Langstrømpe!


I dag er det Pippis fødselsdag, hurra, hurra, hurra...

I dag fylder Pippi Langstrømpe 75 år. Vi kender alle Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Långstrump, som jo er hendes fulde navn. Historierne om den stærke og viljestærke pige med de røde fletninger husker jeg tydeligt fra min barndom, både i bogform men selvfølgelig også fra tv. Min mor læste bøgerne om Pippi højt for mig, da jeg var lille. Det er faktisk også hendes kærligt slidte bog, der optræder på billederne her.

Det var Astrid Lindgrens datter, Karin, der en dag bad sin mor om at fortælle en historie om "Pippi Langstrømpe". Lindgren fandt på en historie om en usædvanlig pige - for det måtte hun jo være med dét navn. Senere skrev Astrid Lindgren historierne ned, og de blev udgivet for første gang i 1945 hos forlaget Rabén og Sjögren. Faktisk havde Lindgren tilbudt manuskriptet til forlaget Bonnier, men de afviste det. Jeg gætter på, at de nok har fortrudt det bitterligt lige siden.  Man kan næsten ikke nævne bøgerne om Pippi Langstrømpe uden også at nævne de fantastiske illustrationer tegnet af danske Ingrid Vang Nyman. De hænger for mig helt uløseligt sammen med historierne, og bringer Pippi, Tommy, Annika, Hr. Nilsson og den sortplettede hest til live på smukkeste vis. Og så er det da meget morsomt, at Ingrid Vang Nyman stammer fra Vejen, der ikke ligger langt fra Kolding (hvor jeg stammer fra).

Historierne om Pippi var banebrydende, da Astrid Lindgren skrev bøgerne. Pippi har de sidste 75 år været et forbillede for mange (og ikke kun børn), hun er selvstændig, stærk, hun er kritisk overfor autoriteter, og så kan hun endda få os til at grine. Der er ingen som Pippi!

Nu tror jeg, at jeg vil fejre Pippis fødselsdag ved at genlæse bogen, der udkom for første gang for hele 75 år siden. Tillykke Pippi!


mandag den 18. maj 2020

Den tavse patient af Alex Michaelides



"Den tavse patient", af Alex Michaelides, udgivet 2020, forlaget Hr. Ferdinand, 4/6 stjerner (anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand)

Den dygtige og anerkendte kunster Alicia Berenson er gift med den kendte modefotograf Gabriel. Alt synes fryd og gammen for det celebre par, der bor i et af de rige kvarterer i London. Alt virker helt perfekt, lige indtil man finder Gabriel død, skudt fem gange i hovedet og ved hans side Alicia med våbnet, begge håndled skåret over og tavs som graven. Theo Faber er kriminalpsykolog, han har ønsket at arbejde med Alicia i årevis. Så da The Grove slår en stilling op, slår Theo til. Det er nemlig her, at Alicia er indlagt. Men kan Theo få Alicia til at tale igen, og finder vi nogensinde ud af, hvad der skete den aften Gabriel døde?

”Den tavse patient” er en psykologisk thriller helt for sig selv. Dette er ikke en hæsblæsende og actionpræget thriller, men i stedet en gåde, der langsomt foldes ud. Her kommer man som læser helt tæt på psykologens arbejde, også når Theo tager nogle utraditionelle metoder i brug. Nogle gange virker arbejdet på The Grove måske også en anelse for utraditionelt og langt ude, det var i hvert fald en af mine største anker, da jeg læste bogen. Det virker som om, at de ansatte har lidt for frie tøjler, og GDPR (eller bare et minimum af tavshedspligt) er i hvert fald slet ikke opfundet...

Alex Michaelides har dog skrevet en bog, som det er svært at lægge fra sig igen. Selvom den egentlig virker lidt langsom i optrækket, så har man alligevel hele tiden lyst til at finde ud af, hvad der egentlig foregår. Som læser præsenteres man på skift for Alicias dagbogsnotater og historien fortalt af Theo som jegfortæller. Det giver en spændende vekslende historie, som hele tiden tager læseren tættere på opklaringen af, hvad der skete den blodige aften. Bogen er meget filmisk i sit udtryk, så jeg blev ikke overrasket, da jeg læste, at Michaelides også er manuskriptforfatter. 

Det er ikke kun Alicia, som har problemer i romanen, Theo har det heller ikke selv alt for godt, problemer på hjemmefronten og usikkerhed på arbejdet er ensbetydende med, at Theo kommer længere og længere ud, og det afspejles da også i arbejdet med Alicia.

"Den tavse patient" er en spændende roman, som byder på mange store overraskelser undervejs. Det er Alex Michaelides' debutroman, og det bliver interessant, hvad han byder os på næste gang. Selvom jeg blev overrasket undervejs, ville jeg dog ønske, at jeg havde siddet lidt længere ude på kanten af stolen, og at tempoet havde været en smule hurtigere. Men for dig, der elsker psykologiske thrillere, snyd ikke dig selv for denne roman.


onsdag den 13. november 2019

Michael Falch og Mathilde Falch i Sankt Nicolai Kirke



Lørdag var en ganske speciel dag i Sankt Nicolai Kirke i Kolding. I et halvt år har billetterne været udsolgt til en koncert til fordel for Café Paraplyen, der er en social café/værested i centrum af Kolding. Michael Falch og Mathilde Falch er på en turne rundt i Danmark, en turne hvor far og datter udelukkende spiller i kirker.

Der var en helt speciel stemning i kirken, der var proppet med mennesker, sjældent er der så fyldt i den store kirke i hjertet af Kolding. Det er oftest til konfirmationer og selvfølgelig til jul, at der er så proppet.

Det var både en rørende, hylende morsom og bare rent ud sagt fantastisk eftermiddag i skønt selskab med de 2xFalch. Der blev spillet og sunget sange fra begge musikeres bagkatalog. Imellem sangene fortalte de om alt fra kærlighed, til psykisk sygdom, håb og vigtigheden af julegaver. Der var vist en eller to tårer at spore i en øjenkrog hist og pist, da de sang Michael Falchs Lille ulykkelige menneske, som han har skrevet om Mathildes sygdomsforløb og indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Begge fortalte om den svære tid, hvor håbet havde været svært at finde, og sangen fik derfor ekstra vægt.

Der var også plads til en helt nyskrevet salme, at Mathilde Falch sang 1000 Grunde, der har et lidt erotisk islæt, som hverken far eller datter var helt trygge ved at fremføre sammen (for hvem vil lige synge erotiske tekster sammen med familie) - eller det fik de os i hvert fald til at grine af, da Michael Falch gemte sig lidt undervejs i sangen. Og selvfølgelig skulle vi slutte af med Mød mig i Mørket. Selvom der nu også lige blev tid til et par ekstranumre til publikums store lykke.

Det er første gang, at de to turnerer sammen, men jeg håber bestemt ikke, at det er sidste gang, for det var en helt utrolig god koncert, der på trods af, at den varede 1 time og 3 kvarter føltes som om, at den var ovre, før den fik begyndt. Tak for en fantastisk aften til skøn rock i kirken.

tirsdag den 12. november 2019

Varmer op til Bogforum - Denne dag for 2 år siden


 
Reklame i form af invitation til VIP arrangement med Lindhardt og Ringhof.
 
Facebook mindede mig i dag om, at det er præcis 2 år siden, at jeg mødte Jeffrey Archer til Bogforum. Det var en noget speciel oplevelse, da han er en lidt bestemt herre, som alle rundt om bordet vist var en smule nervøse for at snakke med. Men han var nu ikke andet end flink mod os alle, og han signerede alle vores bøger.

mandag den 11. november 2019

Varmer op til Bogforum - Denne dag for 3 år siden



Bogforum 2019 nærmer sig, og derfor ser jeg lidt tilbage på tidligere års store oplevelser. Det er også meget rart at blive mindet om forfattermøder både på Facebook og Instagram. I dag for 3 år siden mødte jeg både Patrick Ness og Don Rosa, og sjovt nok er de begge at finde på Bogforum igen i år. Patrick Ness kommer jeg desværre ikke til at se, da jeg ikke er at finde på messe lørdag, men Don Rosa skal jeg måske se igen. Det var interessant at høre ham fortælle om sin karriere, specielt når man som jeg er vokset op med hans smukke tegninger i Anders And & Co.

onsdag den 6. november 2019

Lige nu læser jeg #3 - En fantastisk fortalt lydbog



Det er ikke særlig tit, at jeg giver mig i kast med en lydbog, men jeg er blevet helt bidt af at høre Harry Potter bøgerne indtalt af fantastiske Stephen Fry. Lige nu lakker rejsen mod enden, da jeg er i gang med Harry Potter and the Deathly Hallows, og Stephen Frys evne til at formidle de mange forskellige karakterer i Rowlings univers er helt enestående.

Det er efterhånden mange år siden, at jeg læste Harry Potter bøgerne, jeg elsker dem og hele universet. Men jeg er ikke en af de læsere, der år efter år genlæser bøgerne. Faktisk er det helt utrolig sjældent, at jeg genlæser en bog - det sker nærmest aldrig. Derfor er det også skønt at dykke ned i bøgerne igen (nu med Frys stemme som nyt element). Jeg overraskes faktisk gang på gang over, hvor gode bøgerne egentlig er, og hvor mange detaljer jeg havde glemt alt om. Lige nu ærgrer jeg mig egentlig over, at jeg snart er nået til slutningen af bøgerne, det er faktisk helt vemodigt.

onsdag den 30. oktober 2019

The Tale of Peter Rabbit, af Beatrix Potter



"The Tale of Peter Rabbit", af Beatrix Potter, 5/5 stjerner

Peter Rabbit er en uartig kanin, der ikke holder sig fra Mr. McGregors have, selvom hans mor udtrykkeligt har forbudt ham og hans søskende Flopsy, Mopsy og Cottontail at gå ind i haven, efter deres far blev slået ihjel. Det er derfor en helt klassisk børnebogsfortælling, hvor hovedpersonen gør noget, han ikke må og derefter indser sin fejltagelse.

Beatix Potters historie om Peter Rabbit er en klassiker, som jeg aldrig fik læst højt som barn, alligevel har tegningerne til Potters bøger altid været genkendelige, og jeg har altid gerne ville stifte bedre bekendtskab med hendes små historier. Den første i rækken er The Tale of Peter Rabbit, så hvilket bedre sted at starte?! Samtidig er det jo også Peter Rabbit (eller Peter Kanin), som man så ofte har hørt om, at man føler, at man allerede kender historien om den lille kanindreng med den blå jakke.

Historien er sød og enkel, præcis som jeg forventede, det er ikke svært at se, hvorfor den er elsket overalt i verden, og hvorfor den stadig i dag bliver læst højt. Bogen blev udgivet for første gang i 1902 og har altså mere end 100 år på bagen.

Illustrationerne er helt vidunderlige, de er så stemningsfyldte og fint tegnede. Beatrix Potter kunne bestemt noget helt specielt, og hendes illustrationer er en ligeså stor del af historien om Peter Kanin, som ordene, der pryder siderne.

The Tale of Peter Rabbit er en fin lille bog, og selvom det er en børnebog, så kan man sagtens hygge sig med at læse den. Der er ikke meget læsestof i den lille bog, men man kan bruge langt tid på at kigge på de smukke illustrationer. Jeg glæder mig til at læse resten af Potters små bøger med Peter Rabbit, Jemima Puddle-Duck, Mrs. Tiggy-Winkle og alle de andre.