onsdag den 22. maj 2019

Endnu et besøg på Southbank Book Market






Jeg har været der flere gange efterhånden, og det er sjældent, at jeg rent faktisk har købt noget på det lidt dyre marked (jeg synes i hvert fald, at priserne er lidt pebrede). Alligevel er det et skønt sted at gå på opdagelse, der er en hyggelig stemning på Southbank lige ved Waterloo Bridge, hvor Southbank Centre og National Theatre også har hjemme.

Ved Themsen under Waterloo Bridge er der stillet lange borde op, der bugner af bøger i alle afskygninger, her er både billige og slidte paperbacks, smukt indbundne udgaver og relativt nye hardbacks.

onsdag den 1. maj 2019

Cats on the page - British Library




Cats on the page er den fineste lille udstilling på British Library, som udforsker kattens rolle i litteraturen og viser en masse fine illustrationer fra forskellige bøger frem. Desværre måtte man ikke fotografere i selve udstillingen, så jeg måtte nøjes med et billede af de fine skærme, der indrammede udstillingen.

Udstillingen kom vidt omkring, der var både tegninger af Mog af Judith Kerr til historier af T.S. Eliot samt en af Lewis Carrolls egne udgaver af Through the looking glass, der inkluderer nogle frustrerede kommentarer om trykkenes kvalitet bl.a. en illustration af Alices killing.

British Library har altid nogle spændende udstillinger. Og hvis man kommer forbi skal man altid huske at gå ind og se deres "skatte", som er vist frem i en permanent udstilling, hvor der er alt fra tidligere udgaver af Shakespeares værker til håndskrevne tekster af The Beatles.