Endnu et besøg på Southbank Book Market

Jeg har været der flere gange efterhånden, og det er sjældent, at jeg rent faktisk har købt noget på det lidt dyre marked (jeg synes i hvert fald, at priserne er lidt pebrede). Alligevel er det et skønt sted at gå på opdagelse, der er en hyggelig stemning på Southbank lige ved Waterloo Bridge, hvor Southbank Centre og National Theatre også har hjemme.

Ved Themsen under Waterloo Bridge er der stillet lange borde op, der bugner af bøger i alle afskygninger, her er både billige og slidte paperbacks, smukt indbundne udgaver og relativt nye hardbacks.

Årets første tur til London

 

Den 1. februar hoppede jeg på flyet i Billund og fløj til London, jeg bookede først billetten søndag, men havde gået i noget tid og overvejet en tur. Der var nemlig (mindst) to forskellige teaterforestillinger, jeg vildt gerne ville se.

Det er efterhånden ret ofte, at jeg befinder mig i London, nogle gange har jeg planlagt en tur i månedsvis (ja et par enkelte gange et helt år i forvejen), men nogle gange er det bare en pludselig indskydelse. I 2017 var jeg i London seks gange (dog kun to gange med overnatning), hvor jeg bl.a. oplevede to forskellige stk. Hamlet: Andrew Scott og Tom Hiddleston, Anthony Head aka Giles som forelsket forretningsmand, Take That i O2, David Tennant som Don Juan, Christan Slater som storsælger og ét stk. gallapremiere på Star Wars.

Jeg følger en del forskellige profiler på Twitter, der skriver om teater i London, og en forestilling, der bare er blevet mere og mere hypet er Julius Caesar på det helt nye Bridge Theatre, der ligger lige ved siden af Tower Bridge. Forestillingen har bl.a. Ben Whishaw, David Morrisey og David Calder på rollelisten. Det fantastiske og anderledes ved denne opsætning er, at det er såkaldt "immersive theatre". I stedet for en traditionel scene, er der i midten af teatret (forestil dig, at sceneområdet er lidt ligesom en fodbold- eller håndboldbane med tribuner rundt om) et gulv, hvor podier skyder op forskellige steder. De såkaldte "mob tickets" er billetter, hvor publikum står op og derfor befinder sig lige midt i dramaet. Jeg blev både skubbet til at et par skuespillere, som skyndte sig forbi. Og når skuespillere forklædt som livvagter pludselig råber "GET DOWN", da Brutus er i gang med sit attentat mod Caesar, så smider man sig ned på gulvet. Vi blev gennet rundt, råbt af, vi fik "aske" i håret og fik udleveret flyers med Caesar på. 2 timers helt vild teateroplevelse.

Jeg så forestillingen om eftermiddagen, for om aftenen skulle jeg se endnu et stykke, som jeg har holdt øje med på bl.a. Twitter.

Jeg har længe haft lyst til at se Mary Stuart en forestilling, der handler om Elizabeth I og Mary Stuart i tiden op til Mary Stuarts henrettelse. Lige nu spiller den på Duke of York's Theatre i West End, men har tidligere været spillet på Almeida Theatre. Hver aften starter forestillingen med, at de to skuespillere, Lia Williams og Juliet Stevenson, spiller plat eller krone om, hvem der spiller Elizabeth, og hvem der spiller Mary. Det vil sige, at ingen af skuespillerne på scenen har nogen anelse om, hvem af de to kvinder, der kommer til at spille hvilken rolle på den givne aften. Det var en fuldstændig fantastisk forestilling, hvor man går ud af teatersalen med hjertebanken, fordi kulminationen på stykket er så godt spillet og så flot iscenesat.

Det er første gang, at jeg er taget på en endagstur til London, hvor jeg har nået at se to teaterstykker, men det er måske ikke sidste gang. Man kunne sagtens nå at omstille sig, nå at shoppe lidt, spise og nå hen til det næste teater i god tid. I april tager jeg afsted igen, dog med overnatning...

 

"Romeo and Juliet" på Garrick Theatre i London

"Romeo and Juliet" kan ses på Garrick Theatre i London frem til d. 13. august 2016 eller opleves live fra London i Cinemaxx i København, Odense og Aarhus d. 7. juli 2016.

Medvirkende: Richard Madden, Lily James, Derek Jacobi, Meera Syal mfl. 4/5 stjerner

Jeg så "Romeo and Juliet" d. 19. maj på Garrick Theatre i London. Det er nu muligt at se forestillingen her fra Danmark, da den bliver sendt live fra London i Cinemaxx's biografer. Det er en oplevelse, man bestemt ikke må snyde sig selv for!

Verona er stedet, hvor stykket tager sin begyndelse, og netop det italienske sætter sit tydelige præg på denne produktion. Der mumles og skændes på italiensk imellem de kendte replikker fra Shakespeares drama. Scenen og kostumerne er designet med inspiration fra 1950erne med fine kjoler, solbriller og højtaljede bukser med seler og holdt helt i sort, gråt og hvidt. Det er en stilren produktion, som Kenneth Branagh og Rob Ashford har instrueret. Ren Frederico Fellini!

Richard Maddens Romeo er rørende og utrolig velspillet, han vækker medfølelse og formår også at frembringe dybtfølt vrede og had, når han kæmper mod Tybalt og Paris. Kemien med Lily James i rollen som Juliet er upåklagelig, som mange allerede har set i filmen "Cinderella". Lily James spiller Juliet med lige dele sødme, fortvivlelse og humor, et skønt valg til rollen.
Mercutio spilles af Derek Jacobi, et overraskende valg til en rolle, der normalt spilles af en jævnaldrende til Romeo, men det fungerer upåklageligt! Jacobi er en mester i Shakespeare, og hans morsomme portræt af Romeos ven og rådgiver er spot on! Han synger, danser og fægter med en præcision og et talent, som bare skinner totalt igennem, og han får gang på gang publikum til at grine højlydt. Jack Colgrave Hirsts Benvolio er et glimrende modspil til Jacobis Mercutio.

Musikken er fremtrædende, når Juliet giver den som syngende 50s-chick, og Mercutio synger med backup fra Romeo og Benvolio. "Romeo and Juliet" er måske nok en tragedie, men det er ikke humor, der mangler, og det gør der bestemt heller ikke i denne produktion. Meera Syal som ammen, er utrolig morsom, hun kommer ud i ekstremerne, men det fungerer upåklageligt, og selvom hun er karikeret, er kærligheden til Juliet stadig tydelig og rørende. Humoren skinner endda igennem i den kendte balkonscene, der er ret anderledes, idet Juliet på balkonen har medbragt en ret stor flaske champagne, som hun flere gange gør sit for at bunde. Det bragte bestemt noget nyt til scenen, som man kender så godt, men humoren går heller ikke for vidt, i stedet tydeliggøres det, hvordan de to unge forelsker sig hurtigt og hurtigt indser, at de ikke kan undvære hinanden. Humoren gør bare slutningen endnu mere rørende.

På trods humoren er denne produktion også fyldt med den voldsomhed, der ofte præger Shakespeares tragedier. Michael Rouse i rollen som Lord Capulet er voldelig, ond og misbruger alle sine kvinder. Hans vrede over Juliets valg er skræmmende og en kæmpe kontrast til de sjove udbrud. Lady Capulet i skikkelse af Marisa Berensen er til gengæld overspillet og trættende, og det er faktisk virkelig ærgerligt, da rollen virkelig fortjener bedre. Det samme gælder til en vis grad for Tybalt spillet af Ansu Kabia, der aldrig rigtig kommer ud over scenekanten.

Det er første gang, jeg har fået muligheden for at se "Romeo and Juliet" i teatret, og det var en virkelig god oplevelse, der efterlod mig med lettere våde øjne og følelsen af at være blevet trukket gennem hele følelsesregistret i løbet af aftenen.

Ulykkelig kærlighed, passion, musik og humor, "Romeo and Juliet" har det hele, så smut en tur i biografen og se stykket d. 7. juli, det er en skøn oplevelse!

Nye bøger til reolen #2 - og et besøg på British Library

I august besøgte jeg det fantastiske British Library i London, hvor nogle af de største litterære skatte gemmer sig. Der er naturligvis også en fin lille boghandel på stedet, hvor det var virkelig svært ikke at gå helt shopamok imellem de mange smukke og gode bøger. British Library er et sted, som man ikke må snyde sig selv for, hvis man elsker bøger.

British Library har en fast udstilling: 'Treasures of the British Library", hvor de udstiller nogle af de mest interessante skatte fra bibliotekets gemmer. Udstillingen er gratis, men man må desværre ikke tage billeder derinde. Det er ikke småting, som biblioteket her har udstillet: Det originale manuskript af Jane Austens Persuasion, manuskripter fra Charles Dickens' hånd, manuskriptet af Jane Eyre, af Charlotte Brontë. Der er nodeark skrevet af Mozart, Beethoven og et væld af legendariske komponister. Originale håndskrevne sangtekster (inklusiv rettelser) af The Beatles, gamle smukke bibler, manuskriptet til Beowulf, Leonardo Da Vincis notesbog og førsteudgaver af Shakespeare. Jeg kunne blive ved, der er så mange helt fantastiske ting gemt i den bygning. Det var faktisk helt overvældende at gå rundt blandt disse litterære og kulturelle skatte, og jeg var igennem udstillingen flere gange. Blandt de udstillede genstande var også Jane Austens "skrivebord", en fin kasse med en masse skuffer og et hældende låg, hvor hun sad og skrev, jeg må indrømme, at jeg dvælede lidt ved netop denne del af udstillingen, for når det så er udstillet sammen med manuskriptet af Persuasion, så er det jo nærmest den hellige gral for Austen-fans. Det samme gjorde sig gældende for førsteudgaverne af Shakespeare, det er jo det tætteste, man kan komme på den originale tekst.

British Library gemmer også på en helt fantastisk boghandel, hvor der er et væld af skønne bøger og en masse litterær merchandise, der er paraplyer med Alice in Wonderland, Jane Austen dukker, blokke, magneter, kuglepenne, bogmærker og postkort med alle mulige forfattere.

De fire fine bøger jeg fandt:

Wuthering Heights af Emily Brontë, jeg har længe ønsket mig en af disse udgaver fra Knickerbocker Classics. Synes de er så fine i designet, og så er indbindingen bare helt speciel.

The Hunting of the Snark af Lewis Carroll er en utrolig smuk faksimile udgave af dette nonsensdigt, som Carroll har skrevet om jagten på en Snark.

Seven Novels af Jules Verne har jeg længe ønsket mig i denne udgave fra Barnes & Nobles, den er simpelthen så flot!

The Complete Works af William Shakespeare. Jeg leder altid efter smukke udgaver af Shakespeares værker, og jeg synes, at den her var virkelig fin og lidt anderledes i designet.

Udover de fire bøger måtte jeg også have lidt souvenirs med hjem. Den lille knap med blomster er inspireret af perioden, hvor Jane Austen skrev sine bøger, og der var så mange smukke knapper, de er lavet af ler og alle dekoreret med en fin glasur. Den lille bog om Beowulf knytter sig til udstillingen af bibliotekets skatte og fortæller en masse om værket. Bogmærkerne elsker jeg, det er Charlotte Brontë, Charles Dickens, Jane Austen og William Shakespeare, og de er simpelthen så søde. Nøgleringen er med British Librarys logo - en ægte lille souvenir.

Der er løbende nye udstillinger på British Library, og jeg skal helt sikkert tilbage og kigge igen, når jeg engang atter befinder mig i London.

Nye bøger i reolen #1

Jeg har været i London et par gange her på det sidste, og det har betydet en del nye bøger til bogreolen. Faktisk kommer der snarest et indlæg (eller to) mere med London bøger, da jeg lige har været afsted igen, og har indkøbt flere vidunderlige bøger til reolen, ingen Londontur uden bogshopping! I denne omgang er det en lidt blandet stak af bøger i alskens genrer, som jeg vil vise frem, og som jeg glæder mig til at læse.

"Coraline", af Neil Gaiman og illustreret af Chris Riddell

Jeg har set denne jubilæumsudgave af "Coraline" hos mange bogbloggere, og da den lå foran mig i Waterstones, blev jeg nødt til at eje den. Jeg er rigtig glad for at have en bog signeret af Neil Gaiman, for jeg holder meget af hans bøger (i hvert fald dem jeg har læst indtil videre). Jeg har endnu ikke læst "Coraline", men den har stået højt på læselisten længe!

 

"Darth Vader and Friends", af Jeffrey Brown

Jeg har allerede de to andre Star Wars bøger af Jeffrey Brown, så da jeg faldt over denne signerede udgave i Forbidden Planet, måtte den indgå i samlingen. Det er skøn hyggelæsning for en Star Wars fan(girl).

 

 

"The Bone Clocks", af David Mitchell

Siden jeg så David Mitchell på Louisiana Literature sidste år, har jeg haft lyst til at læse alt, hvad den mand har skrevet, så denne smukke paperbackudgave kom også med mig hjem. Jeg glæder mig til at læse den og atter fordybe mig i Mitchells smukke sprog.

 

 

"Where I Lived, and What I Lived For, af Henry David Thoreau

"Some Anatomies of Melancholy", af Robert Burton

"A Confession", af Leo Tolstoy

Great Ideas er en fantastisk smuk serie af bøger, der repræsenterer nogle inspirerende og utrolig spændende værker af ligeså inspirerende mennesker. Jeg vil gerne eje hver og en af bøgerne i denne fine serie fra Penguin Books, men der er mange, så jeg køber af og til et par stykker og udvider samlingen. Jeg har allerede læst en del af "Anatomy of Melancholy" af Robert Burton i forbindelse med mit speciale, så denne fine udgave skal pynte i reolen.

"Lord Arthur Savile's Crime", af Oscar Wilde

"Jason and Medea", af Apollonius of Rhodes

"On Murder Considered as One of the Fine Arts", af Thomas de Quincey

"The Saga of Gunnlaug Serpent-tongue"

"As kingfishers catch fire", af Gerard Manley Hopkins

Little Black Classics bøgerne kan jeg slet ikke få nok af. Disse små bøger er simpelthen så fine i deres enkelthed og størrelse. Og så er det nogle fantastiske forfattere og historier, der er repræsenteret i Penguin Books jubilæumsserie. Jeg overvejer at købe boksen, der indeholder alle 80 udgivelser, så jeg har et samlet sæt.

London, koncert og kongelig fødselsdag

 

Igennem de sidste par år har jeg besøgt London mange gange, nogle gange er det kun en enkelt dag, at jeg er afsted, denne gang havde jeg dog to overnatninger i den skønne by. I dag skriver jeg lidt om, hvad jeg oplevede krydret med en masse billeder.

 

Torsdag morgen tog jeg afsted mod London, hvor jeg skulle se to koncerter med fantastiske Take That. Jeg har været fan i en del år efterhånden, selvom jeg er for ung til at kunne huske deres første storhedstid i begyndelsen af 90erne. Da de afholdt koncert i København, var jeg inde at se dem, og siden da har jeg håbet på endnu en turne. Jeg har også været i London for at se Mark Owens solokoncert for et par år siden.

 

 

Torsdag og fredag aften skulle altså gå med to skønne koncerter, den første så jeg højt oppe fra, men den anden var jeg helt oppe ved scenen, faktisk var det ret specielt at opleve den samme koncert to dage i træk fra så vidt forskellige placeringer. Ella Henderson varmede op med dejlige sange. Inden Mark, Gary og Howard - de resterende medlemmer af Take That - kom på scenen med et fantastisk show. Jeg sang og dansede sammen med hele O2 Arena, og nød showet. Fredag var helt speciel, fordi jeg var så tæt på scenen, så tæt at Mark, Gary og Howard tydeligvis kunne se os fra scenen (og derfor reagerede), når vi sang med eller dansede sammen med dem. Sjovt var det! Fantastisk velsungne sange og et forrygende show.

 

 

Om dagen var jeg bl.a. i Waterstones, jeg bliver aldrig træt af at vandre rundt i den fantastiske boghandel, og jeg fik da også købt en hel del bøger, som jeg viser frem i et snarligt indlæg! Glæd jer - der er nogle fine bøger imellem. Forbidden Planet var jeg også forbi, hvor jeg fik brugt en del penge på merchandise fra Doctor Who, Lord of the Rings og Star Wars. Forbidden Planet er en fantastisk lille butik, hvis man er vild med sci fi, Harry Potter, Lord of the Rings eller tegneserier, de har smykker, bøger, film, tasker, legetøj, postkort, plakater - alt hvad hjertet kan begære af merchandise.

 

Både torsdag og fredag var varme og skønne solskinsdage, hvor jeg ikke kun var i butikker og til koncert, men også nød solskinnet ved bl.a. Westminster Abbey og spiste lækker jordbærkage købt med fra en sød lille café på Shaftsbury Avenue. Og så mødte jeg et rigtig fint lille egern i en park.

 

 

Lørdag bød på endnu en fantastisk oplevelse, der fejrede man nemlig Dronning Elizabeths fødselsdag. Det er en officiel begivenhed, hvor hun skal overvære The Trooping of the Colours, og hun derfor kører i karet til og fra Buckingham Palace og vinker fra balkonen. Derfor samles hele kongefamilien. Jeg tog fra hotellet om formiddagen og stillede mig op sammen med en masse andre på The Mall, og der gik ikke lang tid, inden soldater gik i parade gennem gaden efterfulgt af de kongelige på hest og i kareter. Derefter ventede jeg på, at de kørte tilbage til Buckingham Palace, og så gik folkemængden op til slottet for at vinke til kongefamilien på balkonen. Selv lille Prince George var med på balkonen, det var altså bare en rigtig sjov oplevelse, som jeg er glad for, at min tur lige ramlede sammen med.

 

London er og bliver skøn, og hver gang jeg tager hjem, glæder jeg mig bare til at tage afsted igen.

Penguins Little Black Classics

Sidst jeg var i London, kom der en del bøger med mig hjem, de var dog ikke særlig store, og de kostede heller ikke særlig meget.

Penguin har i forbindelse med deres 80 års jubilæum udgivet 80 små sorte bøger, der alle koster 80 pence stykket. De små fine bøger byder på et væld af historier fra nogle af verdens bedste og mest kendte forfattere. Nogle historier er velkendte som f.eks. "The Tell-Tale Heart" af Edgar Allan Poe eller "The Tinder Box" (Den lille pige med svovlstikkerne), af H. C. Andersen. Andre af bøgernes tekster er mere ukendte, mens forfatteren dog har en stor plads i litteraturhistorien. Her kan f.eks. nævnes "The Beautifull Cassandra", af Jane Austen eller "The Night is darkening round me", af Emily Brontë. Selvom mange af teksterne er skrevet i det 19. århundrede, er der tekster repræsenteret helt tilbage til det antikke Grækenland. 

 

Da jeg stod foran hylderne fyldt til randen med de mange sorte og hvide bøger, vidste jeg knap nok, hvilke jeg skulle vælge. Bunken i min favn voksede mere og mere, og til sidst stod jeg med 23 små fine bøger. Vi var flere, der stod og udvalgte de titler, vi allerhelst ville have med hjem, og der opstod et helt lille fællesskab mellem fremmede læsere foran reolerne, hvor vi grinte lidt af hinanden for at købe så mange bøger på én gang. Jeg ville rigtig gerne have alle 80 stående på mine hylder, men jeg havde ikke plads i tasken, og faktisk havde Waterstones heller ikke alle bøgerne hjemme, nogle blev åbenbart revet væk, så snart de var i butikken. Jeg fik dog nogle af de bøger, jeg ønskede mig mest: Poe, Austen, Brontë, Keats og Hardy.

 

Penguin har valgt en forrygende måde at fejre 80-års jubilæet på, en lille kompakt klassikerserie med små skønne tekster til kun 8 kroner stykket. Indpakningen med det klassiske Penguin-look i sort er prikken over i'et. Jeg håber, at jeg får fat i de resterende 57 små sorte bøger, så serien af de fine bøger kan blive komplet.

Har I købt nogle af Penguins Little Black Classics? Og hvilke har I valgt? 

London, teater, kunst og James McAvoy

Torsdag d. 5. marts gik turen endnu engang til dejlige London, jeg havde siden slutningen af oktober glædet mig rigtig meget til at komme til London for at se James McAvoy i 'The Ruling Class' i Trafalgar Studios.

Da jeg ankom til byen, tog jeg en tur hen til Old Spitalfields antikmarked, det finder sted hver torsdag, og der er en masse stande fyldt med alt, hvad hjertet kan begære af antikviteter og alle mulige ældre og retro ting. Det er virkelig hyggeligt at gå rundt og kigge på de mange smukke ting, jeg fandt bl.a. to fine bøger, som jeg vil vise frem i et senere indlæg. Markedet har ting i alle prisklasser, og der er alt fra møbler til smykker. Så hvis man er til lidt ældre ting og sager, så kig endelig forbi, der er også masser af flinke sælgere!

 

Jeg havde hjemmefra planlagt at tage ind på National Gallery, der ligger ved Trafalgar Square, jeg nød først den dejlige middagssol på Trafalgar Square, der var fyldt med mennesker, men vejret var herligt. National Gallery er et fantastisk fint museum, der er fri adgang, og det er proppet med de smukkeste malerier. Jeg stod bl.a. længe og beundrede nogle af Monets vidunderlige åkandemalerier, og Van Goghs solsikker.

Jeg besøgte selvfølgelig også Waterstones på Picadilly, hvor jeg fandt en del bøger, som jeg glæder mig til at vise frem. Jeg bliver gang på gang overrasket, når jeg træder ind i den store forretning, der er så mange bøger og sådan et stort udvalg, som man herhjemme i Danmark desværre kun kan drømme om.

Efter turen i boghandlen nød jeg min aftensmad i midten af British Museum. Her er der oprettet en café i det store rum, der fungerer som udgangspunktet til de forskellige fløje på museet, her kan man spise og hvile benene, mens man kan se på fine skulpturer og den smukke arkitektur.

 

Herefter gik turen endelig til teatret, og jeg må sige, at mine fødder var glade for at kunne sidde ned i teatersalen. 'The Ruling Class' handler om den sindssyge Jack, der arver sin fars titel og gods. Det eneste problem er bare, at Jack gerne vil kaldes J.C., fordi han tror, at han er Gud, for som han siger; 'Når jeg beder til Gud, opdagede jeg, at jeg snakker med mig selv'.
James McAvoy var fuldstændig fantastisk som Jack, der synger og danser sig gennem stykket, han cykler endda på ethjulet cykel i intet andet end underbukser! Hele ensemblet gjorde det virkelig godt, og publikum var velunderholdt. Man var totalt tryllebundet af den pragtpræstation, som McAvoy står for, han er da også blevet nomineret til en Olivier Award, den største teaterpris i England, for rollen, og det er bestemt velfortjent, og jeg krydser fingre for, at han vinder!

Da teaterstykket var slut, gik jeg sammen med mange andre om til scenedøren, hvor McAvoy skrev autografer og tog billeder sammen med alle. Jeg er virkelig imponeret over, at han tager sig så god tid til sine fans. Alle gik hjem med en dejlig oplevelse, fordi han virkelig tog sig tid til samtlige mennesker, der havde taget opstilling. Efter mødet med søde James McAvoy, gik turen atter mod lufthavnen og Danmark, jeg var totalt smadret, da jeg sad i lufthavnen, men det var en virkelig fantastisk dag, og jeg glæder mig til, at jeg skal afsted til skønne London igen.

Hatchards i London - her føler man historiens vingesus

Går man rundt ved Picadilly Circus og retter snuden mod den store Waterstones på Picadilly og fortsætter videre forbi den store og meget tillokkende forretning, går man snart forbi en anden boghandel; Hatchards. En smuk gammel boghandel der åbnede sine døre for første gang i 1797, og som dermed er Londons ældste. Facaden af bygningen er utrolig smuk med vinduerne indrammet i bemalet træ. Bygningen med sine gammeldags vinduespartier drager straks blikket fra forbipasserende læseheste hen imod de udstillede bøger. Hatchards er måske nok i dag en del af Waterstones, men det ser man ikke, når man står foran indgangspartiet, og da heller ikke når man befinder sig i butikken. De har deres egne fine grønne bæreposer og deres helt eget præg. Går man ind i butikken, er der en smuk trappe, der leder en op til flere etager, hvor små rum er fyldt med bøger i alle afskygninger.

Jeg lod mig fascinere af butikkens opbygning, der bød på et gulv i flere niveauer, når man gik fra rum til rum. Rundt omkring var smukke gamle stole og sofaer stillet op, hvor man kunne tage sig et hvil og bladre i en nyligt funden roman. Klassikker-afdelingen dragede mig hurtigt, og jeg stod længe foran reoler fyldt til randen med de smukkeste bøger. Der var ikke mange mennesker i forretningen, og man kunne gå roligt rundt og suge til sig af inspiration fra de gamle hylder. Hatchards er måske nok en boghandel i en moderne tid, men de har alligevel formået at bevare en stemning af fortidens storhed.

Jeg skal bestemt ind i denne stemningsfyldte boghandel igen, og jeg håber at kunne købe flere af de fine og smukke bøger, der befandt sig på deres hylder, for denne gang blev det kun til en enkelt bog, en smuk lilla en af slagsen, der er fyldt med citater af William Shakespeare, og som jeg er lykkelig over at eje. Jeg forundres stadig over, at jeg aldrig havde hørt om denne butik før, da jeg så den nævnt på en hjemmeside i min søgen efter nye ting at se i Londons gader. Siden da har jeg endda set denne gamle forretning nævnt i en nyligt læst roman; "Mrs Dalloway" af Virginia Woolf, og da jeg stod foran de fine sprossede vinduer, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at Woolf selv måske havde stået der, og ladet blikket glide fra bog til bog. Hvilke bøger lå der mon i vinduerne dengang, og hvilke bøger dragede hende til sig. Hatchards har fået en fin lille plads i mit bogelskende hjerte, fordi den bød på noget helt nyt, den havde nemlig beholdt sit charmerende ydre og de faste gamle rammer. Så det var ikke svært, at forestille sig Mrs Dalloway stå tænkende foran vinduerne og kaste blikket på Shakespeares "Cymbeline", som ordene, der citeres i romanen, stammer fra.

"But what was she dreaming as she looked into Hatchards' shop window? What was she trying to recover? What image of white dawn in the country, as she read in the book spread open:

Fear no more the heat o' the sun

Nor the furious winter's rages.

[...] Ever so many books there were;"

London vil altid være noget helt specielt for mig, det er en by med så mange perler, og jeg forundres og fornøjes, hver gang jeg finder en ny fantastisk butik eller et fint lille hjørne af London, som jeg ikke tidligere havde hørt om. Hatchards hører til en af disse perler, hvor man for et øjeblik kan fordybe sig i kultur, litteratur og historiens vingesus, inden man atter rammer nutiden og storbyens hurtige rytme.

Nye bogskatte fra London

D. 19. juni var jeg på en smuttur til London, jeg besøgte tre af de store boghandlere. Og selvom jeg ikke fik købt særlig mange bøger, er jeg alligevel glad for den lille høst.

"Wolf Hall" af Hilary Mantel er en lydbog, der var sat meget ned inde i Waterstones, fordi kassen er i stykker. Jeg har hørt meget godt om romanen, og jeg har planer om at læse den, men da jeg så at lydbogen er indtalt af Dan Stevens (Matthew i Downton Abbey), blev jeg nødt til at købe den. Jeg har allerede hørt én lydbog indtalt af ham, og det var skønt, så jeg glæder mig til at høre denne her også.

"Little Women" af Louisa May Alcott har jeg hørt så meget godt om, så da jeg så den i Waterstones til 2.5£ måtte den med mig hjem.

"Books v. Cigarettes" af George Orwell og "Confessions of an English Opium Eater" af Thomas De Quincey er begge en del af Penguins Great Ideas serie, jeg ejer allerede et par stykker af dem, og jeg er helt forelsket i bøgernes design, så jeg vil gerne have så mange af dem som muligt (der er en hel del bøger i serien!).

"Shakespeare Quotations" er en yderst yndig lilla bog, som nærmest sprang op i hænderne på mig, da jeg så den ligge på et lille bord i Hatchards (en boghandel jeg besøgte for første gang, og som jeg vil fortælle mere om i et andet indlæg!). Den er fyldt med citater fra Shakespeares tekster, og den er faktisk en del af Ardens Shakespeare, i hvis udgaver jeg samler på dramaer.

"Skylight" af David Hare købte jeg i teatret, jeg var nemlig inde og se stykket, som var helt fantastisk (jeg anmelder det på bloggen senere!). Jeg glæder mig til at læse teksten bag stykket.

"The Silkworm" af Robert Galbraith (eller J.K. Rowling, som vi kender hende bedst) fandt jeg i Foyles. Jeg havde planlagt at købe den, for jeg var i London på udgivelsesdagen. Da jeg trådte ind i Foyles var der en stander med bogen, og forrest på den ene hylde opdagede jeg at en af bøgerne i rækken havde et lille rødt klistermærke; "Signed by author", jeg snuppede bogen op og bladrede om på titelsiden, og ganske rigtig der var signaturen; "Robert Galbraith" og et lille J.K. Rowling hologram på modsatte side. Den bog skulle med mig hjem, og på min tur rundt i butikken bagefter var jeg bare så glad for mit lille fund. Jeg tror måske det var den sidste, de havde som var signeret, jeg så i hvert fald ikke flere af dem.

En lille men rigtig god stak bøger, som jeg glæder mig til at læse og bladre i.