Teater hjemme i stuen - både på dansk og engelsk!

I disse tider, hvor kulturlivet har været sat på pause, og hvor en flittig teatergænger har savnet at sidde i salens mørke, så har jeg elsket, at flere teatre rundt om i verden har valgt at streame indhold på nettet.

Jeg har her samlet de 3 tilbud, som jeg har gjort mest brug af, imens Danmark og verden har været lukket ned, og kulturlivet stadig ikke er tilbage på fuldt blus.

KGL Xtra

Herhjemme i Danmark har Det Kongelige Teater skabt platformen KGL Xtra Her kan man se over 30 forestillinger hjemme fra ens egen stue. Der er både ballet, opera, klassiske koncerter og teaterforestillinger. Man kan desuden få et blik bagom forestillingerne med interviews.

National Theatre

National Theatre i London streamer hver torsdag en forestilling, som derefter ligger tilgængelig på Youtube i en uge. Jeg har indtil videre set syv forestillinger, og der er stadig et par tilbage, inden de lukker ned for tilbuddet igen. Jeg var f.eks. rigtig glad for endelig at få mulighed for at se Benedict Cumberbatch i Frankenstein, og så var det skønt at gense Coriolanus med Tom Hiddleston, som jeg var så heldig at se live i London (hvilket man kan læse om her).

The Globe Theatre

Shakespeares Globe Theatre har også streamet en masse forestillinger. Er man bidt af en gal Shakespeare, kan man dog altid købe adgang til forestillingerne, hvis man har misset den gratis periode.

Det har været en fantastisk mulighed at se teater hjemme fra stuen, men jeg glæder mig til at vende tilbage til det fysiske teaters magi.

London, koncert og kongelig fødselsdag

 

Igennem de sidste par år har jeg besøgt London mange gange, nogle gange er det kun en enkelt dag, at jeg er afsted, denne gang havde jeg dog to overnatninger i den skønne by. I dag skriver jeg lidt om, hvad jeg oplevede krydret med en masse billeder.

 

Torsdag morgen tog jeg afsted mod London, hvor jeg skulle se to koncerter med fantastiske Take That. Jeg har været fan i en del år efterhånden, selvom jeg er for ung til at kunne huske deres første storhedstid i begyndelsen af 90erne. Da de afholdt koncert i København, var jeg inde at se dem, og siden da har jeg håbet på endnu en turne. Jeg har også været i London for at se Mark Owens solokoncert for et par år siden.

 

 

Torsdag og fredag aften skulle altså gå med to skønne koncerter, den første så jeg højt oppe fra, men den anden var jeg helt oppe ved scenen, faktisk var det ret specielt at opleve den samme koncert to dage i træk fra så vidt forskellige placeringer. Ella Henderson varmede op med dejlige sange. Inden Mark, Gary og Howard - de resterende medlemmer af Take That - kom på scenen med et fantastisk show. Jeg sang og dansede sammen med hele O2 Arena, og nød showet. Fredag var helt speciel, fordi jeg var så tæt på scenen, så tæt at Mark, Gary og Howard tydeligvis kunne se os fra scenen (og derfor reagerede), når vi sang med eller dansede sammen med dem. Sjovt var det! Fantastisk velsungne sange og et forrygende show.

 

 

Om dagen var jeg bl.a. i Waterstones, jeg bliver aldrig træt af at vandre rundt i den fantastiske boghandel, og jeg fik da også købt en hel del bøger, som jeg viser frem i et snarligt indlæg! Glæd jer - der er nogle fine bøger imellem. Forbidden Planet var jeg også forbi, hvor jeg fik brugt en del penge på merchandise fra Doctor Who, Lord of the Rings og Star Wars. Forbidden Planet er en fantastisk lille butik, hvis man er vild med sci fi, Harry Potter, Lord of the Rings eller tegneserier, de har smykker, bøger, film, tasker, legetøj, postkort, plakater - alt hvad hjertet kan begære af merchandise.

 

Både torsdag og fredag var varme og skønne solskinsdage, hvor jeg ikke kun var i butikker og til koncert, men også nød solskinnet ved bl.a. Westminster Abbey og spiste lækker jordbærkage købt med fra en sød lille café på Shaftsbury Avenue. Og så mødte jeg et rigtig fint lille egern i en park.

 

 

Lørdag bød på endnu en fantastisk oplevelse, der fejrede man nemlig Dronning Elizabeths fødselsdag. Det er en officiel begivenhed, hvor hun skal overvære The Trooping of the Colours, og hun derfor kører i karet til og fra Buckingham Palace og vinker fra balkonen. Derfor samles hele kongefamilien. Jeg tog fra hotellet om formiddagen og stillede mig op sammen med en masse andre på The Mall, og der gik ikke lang tid, inden soldater gik i parade gennem gaden efterfulgt af de kongelige på hest og i kareter. Derefter ventede jeg på, at de kørte tilbage til Buckingham Palace, og så gik folkemængden op til slottet for at vinke til kongefamilien på balkonen. Selv lille Prince George var med på balkonen, det var altså bare en rigtig sjov oplevelse, som jeg er glad for, at min tur lige ramlede sammen med.

 

London er og bliver skøn, og hver gang jeg tager hjem, glæder jeg mig bare til at tage afsted igen.

Sommerbiblioteket

Sommerbiblioteket er et nyt tiltag i Kolding. Det er et dejligt samarbejde mellem Kolding Bibliotek og Nicolai. For de der ikke kender Nicolai, danner det rammen for et kulturelt centrum i Kolding, hvor man kan finde Kolding Stadsarkiv, Nicolai for Børn, House of Design og Nicolai Biograf. Nicolai har hjemme i en tidligere skole, og det er i den gamle skolegård, at Sommerbiblioteket nu har hjemme.

Sommerbiblioteket er et sted, hvor man ikke bare kan slå sig ned med en god bog, projektet indbyder også til at bytte bøger. De flotte træreoler i gården er fyldt med bøger, der er afleveret af koldingenserne. Her kan man finde en ny bog og aflevere en gammel, og så kan man nyde sommeren på en bænk med den nyfundne bog i skødet. Der er biografier, børnebøger, romaner, engelske bøger, tyske bøger og fagbøger - alt hvad hjertet kan begære. Hver dag bliver der endda stillet en helt ny bog på hylden, disse bøger er sponsoreret af forskellige forlag. Det er helt gratis at tage en bog fra reolerne, men Sommerbiblioteket opfordrer selvfølgelig til, at man afleverer en bog, når man selv finder en. Sommerbiblioteket giver mulighed for nye læseoplevelser, og gør det muligt at dele ens yndlingsbøger med andre.

Læsning har altid præget mine sommerferier, det er skønt at sidde i sommervarmen med en god bog og nyde varmen. Og Sommerbiblioteket inviterer netop bøgerne udenfor, for reolerne står ude i al slags vejr, og de er designet på så fin en måde, at bøgerne er beskyttet mod vejr og vind. Bøgerne og læsningen er sat i fokus, og hvad kunne være mere skønt end at finde en spændende bog og læse den i sommersolen?

Jeg har selv allerede byttet to bøger i Sommerbiblioteket. Den første bog, jeg faldt over var Virginia Woolfs roman "Orlando" i en gammel og lidt slidt men skøn udgave, og den anden "Father Brown" af G. K. Chesterton, der er en samling af kriminalhistorier med Father Brown som detektiv.

Jeg glæder mig til at gå på opdagelse i Sommerbiblioteket hele sommeren, og nyde den herlige stemning, der er at finde i den gamle skolegård.

Bleeding Love på Fredericia Teater

 

Instrueret af: Noah Himmelstein. Skrevet af: Jason Schafer, Arthur Bacon og Harris Doran. Medvirkende: Thomas Jensen, Lena Bakken Høyem, Lars Mølsted, Katrine Nørgaard, Kim Leprévost og Maria Skuladottir.  5/5 stjerner

 

 

I en postapokalyptisk verden, hvor snefnug konstant falder ned fra en mørk og ildevarslende himmel, bor Bronwyn sammen med sin grandtante, Madame Floy. Bronwyn er en ung pige, der spiller cello mest af alt, fordi hendes grandtante var et vidunderbarn, der mestrede musikken. Bronwyn har været spærret inde i 13 år, men kigger konstant ud af vinduet, hvor hun drømmer om en verden udenfor. Og snart længes hun efter kærligheden. Florian bor med sin far, viceværten, i samme bygning, han har mistet sin mor, og hans far er besat af at rengøre sit gevær, imens han bevogter bygningen for lømler, bøller og forhutlede vrag. Fra sin plads ved vinduet ser Bronwyn to af de personer, som viceværten for alt i verden forsøger at holde ude af bygningen; Den vilde narkoman Lolli og hendes undertrykte kæreste Hundni. Bronwyns møde med Hundni bliver dog starten på noget nyt, og sammen søger de efter en enkelt ægte og helt rød rose. Bleeding Love fortæller en historie om kærlighed på godt og ondt, om hvordan kærlighed kan spire selv på de koldeste steder. Spørgsmålet er, om lyset, varmen og kærligheden kan trænge ind i de kolde hjerter, og om sommeren kan vende tilbage til det sneklædte landskab.

 

Bleeding Love er en smuk og mørk musical, der beskæftiger sig med mennesker, der lever i en verden langt fra vores, en verden hvor blomster og planter ikke længere eksisterer, en ildevarslende fremtidsvision. Den røde rose bliver symbolet på en jagt efter kærlighed og et bedre liv. Det samme bliver musikken, når Bronwyn spiller cello for både blomster og Hundni.

Tre kvinder og tre mænd på scenen. Først de tre kvinder: Lena Bakken Høyem gør det så fint som Bronwyn, når hun med sin klokkeklare stemme udtrykker drømme om verdenen på den anden side af døren og hendes søgen efter kærlighed. Maria Skuladottir er som altid skøn; en fuldstændig vanvittig og utrolig morsom præstation som den stærkt medicinerede Madame Floy, der med sin konstante flakken ind og ud af bevidsthed fortæller både vidt og bredt, bl.a. om sin elsker Sergei. Og så smider hun om sig med franske gloser, jeg morede mig specielt over "Je suis fromage". Den sidste kvinde på scenen er Katrine Nørgaard, der spiller Lolli. Lolli er et narkovrag en vild kvinde, der ikke overlader meget til fantasien. Nørgaard gør det fantastisk med en rå og cool vokal.

Og så de tre mænd: Thomas Jensen blæste mig fuldstændig bagover som Hundni. Hold da op en præstation, en sublim blanding af rockmusiker og musicalsanger. Han synger om netop det, som titlen på musicalen lægger op til: Bleeding Love. Og han gør det til absolut perfektion! Når han står med bukserne om anklerne og synger hjertet ud: Thomas Jensen synger næsten bogstavelig talt røven ud af bukserne! Kim Leprévost giver en noget mere anonym præstation som viceværten, en mand der har hele sit fokus på sine våben efter tabet af sin hustru. Og så endelig Lars Mølsted, som man aldrig kan andet end rose til skyerne, selvom denne rolle ikke er en af hans største, er hans portræt af den autistiske Florian helt perfekt, hans mimik, kropsprog og sang er som altid lige i skabet.

 

Bleeding Love er en af de bedste musicals, jeg har set på Fredericia Teater, selvom det efterhånden er svært at vælge en favorit mellem det væld af fantastiske forestillinger, teatret efterhånden har præsteret. Denne forestilling er fyldt med fantastisk velsungne melodier og smukke harmonier, og så er scenen og kostumerne bare utrolig smukke! Den er sjov, mørk og hjerteskærende.

 

Bleeding Love kan ses på Fredericia Teater frem til lørdag d. 23. maj - Se den!

 

"Mit livs historie" på Fredericia Teater

 

"Mit livs historie" kan ses på Fredericia Teater frem til d. 14. december.

Medvirkende: Søren Scheibye og Lars Mølsted, 5/5 stjerner

I "Mit livs historie" følger man et venskab fra det første møde frem til det sidste. Thomas skal skrive en mindetale til sin ven Alvin. Thomas er en bestselling forfatter, men mindetalen bliver en stor opgave, som han ikke bare kan skrive hurtigt ned på papir. I stedet hvirvles Thomas ind i et væld af minder, hvor Alvin guider ham gennem en række af historier fra deres venskab. Thomas spilles af Søren Scheibye og Alvin af Lars Mølsted, denne musical er ikke en klassisk storladen og pompøs produktion, i stedet er det to mænd på scenen med et lille orkester bestående af tre mand. Det giver et helt specielt nærvær, og man føler som publikum virkelig, at man kommer helt tæt på.

 

 

"Mit livs historie" er fortællingen om to mennesker i en lille by, der i hinanden finder en bedste ven, men som vokser mere og mere fra hinanden, da de står overfor vidt forskellige fremtidsudsigter. Thomas søger efter Alvins død det øjeblik, der gjorde, at de to voksede fra hinanden, og han kæmper samtidig med at finde frem til netop de ord, som beskriver Alvin bedst.

Alvins far ejede en boghandel "Læst og Påskrevet", og det er denne boghandel og bøgerne deri, der danner scenen for Thomas' erindringer, det er i denne butik, at Alvin hiver minderne frem i form af hæfter og bøger, hvor livets historie fylder siderne.

Hele stykket fortælles således gennem små anekdoter fra et venskabs forløb, fra det første møde i Halloweenkostumer til en afgørende og endegyldig afvisning. Litteraturen er konstant i fokus, når Thomas citerer John Donne i en mindetale for Alvins far, eller Alvin til jul forsøger at finde den perfekte bog til Thomas, den bog der kan ændre et liv.

"Det er herligt at leve", filmklassikeren om George Bailey, der hopper ud fra en bro, men bliver reddet af englen Clarence, er et gennemgående tema, det er disse figurer, som de to venner konstant søger tilbage til. Thomas som Clarence til Alvins George Bailey, men måske er det egentlig ikke så simpelt. "Hver gang en klokke ringer, får en engel sine vinger!".

 

 

Lars Mølsted har været fantastisk at følge i samtlige produktioner, jeg har set på Fredericia Teater, han formår altid at give sine karakterer et helt specielt liv på scenen, selv når han som reje i Den Lille Havfrue stjal showet i ensemblet. Hans Alvin er ikke anderledes, fra det helt barnlige, når minderne om tiden i skolen fortælles for publikum, til den kærlighed, fascination og nærmest melankoli, som han udstråler, når han betragter Thomas. En sang om Alvins mor og hvordan minderne, om dem, vi elsker, der er gået bort, svinder mere og mere, rørte mig til tårer.

Søren Scheibyes Thomas er helt perfekt, hans vekslen mellem overskud og frustration fungerer utrolig godt. Han synger helt fantastisk, og selvom Thomas er en person, som man til tider kommer til at holde mindre og mindre af, formår Scheibye virkelig at spille rollen så nuanceret, at man alligevel ser alle sider af en mand, som ikke kun er den seriøse og ambitiøse, men også gemmer på store følelser.

Begge skuespillere formåede virkelig at spille skellet mellem erindring og nutid. Thomas den voksne mand, der søger efter minder, til drengen der leger i sneen, og Alvin som bliver markeret så fint nuanceret mellem den Alvin, som Thomas mindes, og den Alvin som leder ham på vej.

 

Jeg ville ønske at musicalen havde lagt op til flere duetter, for Scheibye og Mølsted klinger fuldstændig fantastisk sammen. Musicalen er bygget op af simple små sange, og der er mange små melodier, der går igen, f.eks. når Thomas igen og igen fortæller sig selv "Skriv det du ved Tom". Faktisk er musicalen fyldt med ikke kun melodiske gentagelser, men også scener, der udspiller sig igen og igen, mens publikum får mere og mere at vide om de to personers fortid.

 

"Mit livs historie" er en anderledes musicaloplevelse, det er ikke store kostumer og et stort orkester, det er intimt og følsomt, og denne musical rammer lige i hjertet. Jeg havde tårer i øjnene, da lyset til sidst slukkedes i salen. Det er en historie om kærlighed, tab, venskab og styrken i at se indad og finde frem til de gode og vigtige historier; minderne om dem vi elsker, som vi alle bærer rundt på.

 

Hatchards i London - her føler man historiens vingesus

Går man rundt ved Picadilly Circus og retter snuden mod den store Waterstones på Picadilly og fortsætter videre forbi den store og meget tillokkende forretning, går man snart forbi en anden boghandel; Hatchards. En smuk gammel boghandel der åbnede sine døre for første gang i 1797, og som dermed er Londons ældste. Facaden af bygningen er utrolig smuk med vinduerne indrammet i bemalet træ. Bygningen med sine gammeldags vinduespartier drager straks blikket fra forbipasserende læseheste hen imod de udstillede bøger. Hatchards er måske nok i dag en del af Waterstones, men det ser man ikke, når man står foran indgangspartiet, og da heller ikke når man befinder sig i butikken. De har deres egne fine grønne bæreposer og deres helt eget præg. Går man ind i butikken, er der en smuk trappe, der leder en op til flere etager, hvor små rum er fyldt med bøger i alle afskygninger.

Jeg lod mig fascinere af butikkens opbygning, der bød på et gulv i flere niveauer, når man gik fra rum til rum. Rundt omkring var smukke gamle stole og sofaer stillet op, hvor man kunne tage sig et hvil og bladre i en nyligt funden roman. Klassikker-afdelingen dragede mig hurtigt, og jeg stod længe foran reoler fyldt til randen med de smukkeste bøger. Der var ikke mange mennesker i forretningen, og man kunne gå roligt rundt og suge til sig af inspiration fra de gamle hylder. Hatchards er måske nok en boghandel i en moderne tid, men de har alligevel formået at bevare en stemning af fortidens storhed.

Jeg skal bestemt ind i denne stemningsfyldte boghandel igen, og jeg håber at kunne købe flere af de fine og smukke bøger, der befandt sig på deres hylder, for denne gang blev det kun til en enkelt bog, en smuk lilla en af slagsen, der er fyldt med citater af William Shakespeare, og som jeg er lykkelig over at eje. Jeg forundres stadig over, at jeg aldrig havde hørt om denne butik før, da jeg så den nævnt på en hjemmeside i min søgen efter nye ting at se i Londons gader. Siden da har jeg endda set denne gamle forretning nævnt i en nyligt læst roman; "Mrs Dalloway" af Virginia Woolf, og da jeg stod foran de fine sprossede vinduer, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at Woolf selv måske havde stået der, og ladet blikket glide fra bog til bog. Hvilke bøger lå der mon i vinduerne dengang, og hvilke bøger dragede hende til sig. Hatchards har fået en fin lille plads i mit bogelskende hjerte, fordi den bød på noget helt nyt, den havde nemlig beholdt sit charmerende ydre og de faste gamle rammer. Så det var ikke svært, at forestille sig Mrs Dalloway stå tænkende foran vinduerne og kaste blikket på Shakespeares "Cymbeline", som ordene, der citeres i romanen, stammer fra.

"But what was she dreaming as she looked into Hatchards' shop window? What was she trying to recover? What image of white dawn in the country, as she read in the book spread open:

Fear no more the heat o' the sun

Nor the furious winter's rages.

[...] Ever so many books there were;"

London vil altid være noget helt specielt for mig, det er en by med så mange perler, og jeg forundres og fornøjes, hver gang jeg finder en ny fantastisk butik eller et fint lille hjørne af London, som jeg ikke tidligere havde hørt om. Hatchards hører til en af disse perler, hvor man for et øjeblik kan fordybe sig i kultur, litteratur og historiens vingesus, inden man atter rammer nutiden og storbyens hurtige rytme.

Udstilling med Jesper Christiansen på Brandts i Odense

Et helt fantastisk kursus om stedet, stedsfænomenologi og stedets betydning for og i litteraturen blev afsluttet med en minirundvisning på Brandts i udstillingen af Jesper Christiansens malerier; en helt fantastisk oplevelse. På kurset læste vi bl.a. Marcel Proust og Virginia Woolf, og da Christiansen har malet en hel serie billeder dedikeret til Virginia Woolf og til afsnittet ”Time Passes” i ”To the Lighthouse” var hans malerier altså en direkte parallel til vores læsning. Nogle smukke malerier blev analyseret og studeret af en gruppe på os ni personer, og det var sådan en dejlig oplevelse at se på billedene i fællesskab, for alle kom med hver deres små iagttagelser af detaljer i de mange malerier.

Go Back hedder udstillingen med over 100 værker af Jesper Christiansen. Og han går netop tilbage, for malerierne spænder fra hans tidligere værker frem til i dag. Det eneste jeg personligt kendte til Jesper Christiansen inden denne udstilling var hans smukke vægmaleri på Amalienborg i Kronprinseparrets palæ, og jeg har også glædet mig til at se mere af hans værker.

Det skal nævnes at Jesper Christiansens malerier udmærker sig ved at de er malet lag på lag på lag, hvilket betyder, at små dele, som han senere har opgivet, stadig er malet eller tegnet med kridt på lærredet, og man derfor kan se store dele af hans proces, mens man studerer det færdige maleri. Det var næsten uhyggeligt at se på Christiansens malerier i forlængelse af vores kursus, for der var så mange paralleller og sådan en stor mængde intertekstualitet, som vi kunne gribe fat i og perspektivere til vores undervisning. En helt speciel oplevelse! Det er sjældent jeg bliver vildt begejstret for en kunstner eller en kunstudstilling, men denne af Jesper Christiansen, som jeg nærmest ikke kendte i forvejen, har virkelig ramt noget i mig. Det er ikke bare utrolig morsomt at se på malerierne i forhold til sted og litteratur, men samtidig er det rigtig spændende at se på den proces, der ligger bag malerierne, og som man kan skimte i lagene af maling, men det er samtidig nogle helt utrolig smukke malerier, som man ville ønske, at man kunne have hængende på væggene i ens eget hjem.

 

Christiansens malerier viser en lang række trin i udviklingen af hans arbjede. I de tidligere år, er der flere abstrakte malerier, hvorefter han begynder at udforske akrylmaling, hvor han maler et væld af "stole-malerier"; malerier af stole, der samtidig udforsker perspektiv; f.eks. stole der smelter ind i andre stole i lange nærmest uendelige rækker. Herefter er der bl.a. en lang række malerier, hvor ord er i fokus. Her er den store baggrund for hvert maleri et ord, og oven på dette, er der malet en masse andre forskellige gloser, ord som "Batman", "Depression" og "Candyfloss" er at finde på disse malerier. Det er værker, som man længe kan stå og overveje betydningen bag, hvordan ordene spiller sammen, og hvordan de pludselig kan synes slet ingen sammenhæng at have, når man nu ellers stod og troede, at man endelig havde fundet meningen med det hele. Så er der malerier hvor et  hus' grundplan er malet ovenpå billeder af værelser eller landkort; nogle helt fantastiske billeder, der igen udfordrer tilskuerens opfattelse af perspektiv. Endelig kom vi til de malerier, som Christiansen har malet med Woolf i tankerne, disse malerier talte vi længe om, mens vi fandt flere og flere smukke detaljer, der gik igen fra billede til billede, en seng eller en lampe, der er i centrum det ene sted, mens de bare optræder som nærmest falmede skygger på det andet. Man kunne have brugt timer på at studere Christiansens malerier! Christiansens kunst er meget alsidig, og derfor er det endnu mere spændende at se denne udstilling; der er abstrakt kunst, en enkelt skulptur, blomster, bygninger og smukke scener, som Christiansen mesterligt har malet i løbet af hele sin kunstneriske karriere.

 

Jeg håber meget på at kunne se udstillingen igen, for man kunne slet ikke nå at suge alle indtrykkene til sig, der er alt for mange malerier til en enkelt tur.

 

Udstillingen kan ses på Brandts i Odense frem til d. 2. marts 2014.