Coriolanus - teateroplevelse

I går var dagen, hvor nomineringerne for den største teaterpris i England; Olivier Awards, blev offentliggjort. Jeg kan med glæde se, at Tom Hiddleston og Mark Gatiss er nomineret i kategorierne "Best Actor" og "Best Supporting Actor" for deres roller som Caius Martius Coriolanus og Menenius i "Coriolanus", som jeg har været så heldig at se to gange her i 2014. Jeg har for et stykke tid siden skrevet, at jeg ville fortælle mere om stykket, og jeg tager nu disse flotte nomineringer som mit stikord.

"Coriolanus" af Shakespeare har været sat op i det lille Donmar Warehouse fra december til februar. "The Donmar" er et fantastisk lille moderne teater med plads til ca. 250 mennesker, og i forhold til mange andre teatre i West End, er det ikke mange. Scenen udmærkede sig ved sin enkelthed, en lang stige fra gulv til loft og et gulv og bagvæg, der undervejs blev malet på; med firkanter på gulvet, så det dannede forskellige små "rum" eller områder på scenen, og væggen der undervejs blev fyldt med graffiti.

Hvis man ikke ønsker at læse slutningen af stykket, skal jeg lige advare om spoilers , nævner også lige at jeg kun skriver spoilers i beskrivelsen, fordi stykket ikke længere vises i teatret!(Og Shakespeare er jo gammelt.).

Stykket omhandler Caius Martius spillet af Tom Hiddleston, der forstår sig godt på kamp og krig; han er modig og en fantastisk kriger, men han forstår sig ikke på politik, , og det er dette, der bliver hans fald, for da han vender sejrrig tilbage til Rom og får tildelt navnet Coriolanus (opkaldt efter byen han har overvundet), bliver han pludselig inddraget i politik, men hans stolthed bliver enden på hans liv sammen med familien. For hans krigslyst overfor de andre politikere viser sig hurtigt, og hans trusler mod sine modstandere på den politiske front, får ham snart udvist af Rom. Det er en mand, der pga. sin vrede og sarkastiske fremtræden, må forlade sin hustru Virgilia (spillet af danske Birgitte Hjort Sørensen), sin søn, og sin mor Volumnia (spillet af Deborah Findlay). I hans eksil slår han sig sammen med sin nemesis; Aufidius spillet af Hadley Fraser, der med en fantastisk Yorkshireaccent fremstår tydeligt som en "udefra"; et fint lille karaktertræk! Det spreder frygt i Rom, da deres bedste soldat, pludselig ses som fjendernes leder, og de ser sig nødsaget til at sende Coriolanus' ven og faderfigur Menenius afsted, men det er for sent, for den Coriolanus, som Menenius møder er hård og har lagt sit liv bag sig. Scenen hvor Menenius afvises er en smukt fremført scene, og det er ikke svært at se, hvorfor Mark Gatiss er nomineret til en Olivier for rollen. Coriolanus kan først røres, da hans moder, hustru og søn bønfalder ham, og det er moderens ord, der endelig får knækket hans had og stolthed, og han fortæller Aufidius om sin beslutning for at vende tilbage til Rom, en beslutning som Aufidius ser som forræderi, og pludselig står de atter som fjender, og dette bliver enden for Caius Martius Coriolanus, der bliver dræbt af Aufidius og hans mænd. I denne opsætning blev han hængt op i benene knap 2 meter over og fik skåret halsen over, en meget voldsom afslutning på en fantastisk forestilling.

Jeg var utrolig imponeret af opsætningen, og de to nomineringer kommer slet ikke bag på mig. Mark Gatiss som Menenius var så gennemført velspillet fra det komiske til det sorgfyldte, en mand der ser sin ven og nærmest søn opnå alt og derefter tabe det hele, for så at vende sit bagland ryggen. Og Tom Hiddleston var intet mindre end genial som Coriolanus, der, når man læser stykket, er noget utiltalende, men som Hiddleston formåede at få til at fremstå som en menneskelig og slagen mand. Deborah Findlay som moderen var også fuldstændig fantastisk, specielt i scenen, hvor hun bønfalder sin søn, om at stoppe krigen, det er moderen der ellers igennem stykket har været den person, der var mest forblændet af storhed og stolthed, en kvinde som man ellers ingen sympati har for, men som til slut ligger på knæ for sin egen søn.

Både Mark Gatiss og Tom Hiddleston benyttede sig af et greb, som jeg altid har fundet fascinerende i teatret; de så ud til at have øjenkontakt med publikum, så vidt jeg ved, har de det reelt ikke, men det føles sådan, når man ser på dem, og det har altså virkelig en god effekt. Og under scenen hvor Volumnia bønfalder sin søn, var det godt nok rørende, at føle man havde øjenkontakt med en grædende Tom Hiddleston.

Jeg har forsøgt gang på gang at formulere de mange vidunderlige ting ved denne opsætning, for der var så meget, skuespillerne spillede alle fuldstændig forrygende, Peter de Jersey skal også lige nævnes for han var fantastisk som generalen Cominius,  der også knækkes fuldstændig da Caius Martius Coriolanus pludselig ser ham som fjende.

Coriolanus er et stykke der udforsker politik, og hvordan tvivl og stolthed kan få store konsekvenser. Jeg er virkelig glad for at de to skuespillere har chancen for at få en pris for deres præstation, for det er vitterligt et af de bedste teaterstykker, jeg har set, og jeg gik ud af teatret med hjertebanken efter den rørende og voldsomme afslutning på stykket.