Lena Mukhinas Dagbog, af Lena Mukhina

"Lena Mukhinas dagbog", af Lena Mukhina, udgivet i 2014 (org. udg. 2011), forlaget People's Press, 4/5 stjerner (anmeldereksemplar fra People's Press)

Lena Mukhina er en 16 årig pige, der under belejringen af Leningrad skriver dagbog om dagligdagen under krigen. Dagbogen strækker sig fra d. 22. maj 1941 til d. 25. maj 1942. Hun bor sammen med sin stedmor og kvinden Aka, og deres tilværelse bliver dårligere og dårligere, jo længere krigen står på, og snart er hun alene tilbage i lejligheden, hendes sult og længsel mod sikkerhed er allestedsnærværende, og mens Lena i begyndelsen af sine dagbogsskriverier fortæller om skole, ungdomsforelskelse og en mere eller mindre almindelig hverdag, tager dagbogen mere og mere form som en fortælling om, hvor svært det er at skaffe mad, og hvordan hvert øjeblik kan være skæbnesvangert.

 

"Hvis jeg skal være ærlig, vil det være bedst, hvis Aka dør, både for hende selv og for mig og mor. Nu er vi nødt til at dele alting i tre portioner, men ellers kunne mor og jeg dele alt i to. Aka er bare en ekstra mund at mætte. Jeg ved ikke selv, hvordan jeg kan skrive disse linjer. Men det er, som om mit hjerte er af sten. Jeg er slet ikke bange. Jeg er ligeglad med, om Aka dør eller ej."

 

Lena Mukhinas dagbog blev udgivet på russisk i 2011, indtil da lå den glemt gemt væk i arkiver, hvor ingen vidste noget om dens eksistens. Nu er den udgivet på dansk, og den er spændende læsning. Bogen fortæller om en ung piges oplevelser under 2. verdenskrig, skolegang og forelskelse i den jævnaldrende Vova. De første sider af dagbogen bærer præg af en nærmest uhyggelig variation mellem teenageproblemer og krigsbeskrivelser. Lena skriver om at mangle venner og hendes forelskelse i Vova, en dreng som ikke ser meget til hendes side, men disse hverdagsovervejelser afløses snart af beskrivelser af de unges udflugt, hvor de skal grave skyttegrave, forberedelsen af beskyttelsesrum og forvirrede aftener, hvor alle skynder sig ned i dem, for at komme væk fra granaterne, der sprænger bygningerne ovenfor i luften. "Lena Mukhinas dagbog" er et indblik i, hvordan hverdagen for tusindvis af mennesker blev ændret, og hvordan livet pludselig kun handlede om sult, og hvornår man næste gang kunne få brød. Midt i sulten forsøger Lena at blive evakueret, så hun kan komme til at bo hos sin moster, men dette viser sig at være sværere end først antaget, for med foråret kommer tøvejret, og når det er over is, bilerne kører, er evakuering snart umulig, og Lena må sulte videre i Leningrad. Det fascinerende ved denne fortælling er, at som sulten bliver større og større, jo mindre betyder alt andet, det er barsk læsning, når en pige beskriver sine nærmestes død med meget lidt følelse, og mens frygten for at blive bombet i begyndelsen spiller en stor rolle, bliver det længere inde i bogen en forsvindende lille del i forhold til sulten.

Dagbogen er skrevet i en enkelt form, det er en ung pige, der har skrevet den, og det bærer den naturligvis præg af, men den giver et glimrende indblik i denne piges hverdag og hvordan mange borgere i Leningrad må have kæmpet mod døden i disse år. Der er indført fodnoter, der indimellem kan give oplysende kommentarer om bl.a. historiske kendsgerninger, hvilket fungerer rigtig godt, efterskriftet til slut er også rigtig godt, for her kan man læse, hvordan arbejdet med dagbogen er foregået, og ligeledes har Leif Davidsen skrevet et fint forord. Lenas egne overvejelser om sin dagbog kommer desuden frem i løbet af bogen, hvor hun indimellem kommenterer på sin skrivning, dette er et spændende element, der viser hendes tanker bag skrivningen.

 

"I dag er jeg i virkelig dårligt humør. Det føles så kvalmende, så kvalmende, jeg er så tung om hjertet, jeg ville gerne kunne glemme mig selv, falde i søvn. Det er koldt, og jeg føler mig hele tiden sulten. Det er koldt. Det er forfærdeligt. Hvis det havde været varmt, havde alle lidelserne og prøvelserne kun været halvt så anstrengende."

 

"Lena Mukhinas dagbog" er et fantastisk lille indblik i en ung piges hverdag, og hvordan hendes liv ændrer sig fra at handle om venner, drenge og gode karakterer til at handle om overlevelse. Den giver et indblik i en del af 2. Verdenskrig som jeg før vidste forsvindende lidt om; nemlig Leningrads kamp for overlevelse, og det er et spændende kapitel af verdenshistorien, som her udfoldes gennem en enkelt piges fine iagttagelser. Bogen kunne gøre sig perfekt i undervisning i folkeskoler eller gymnasier, fordi den har sådan en fin balancegang mellem unges overvejelser om skole, fremtid og kærlighed og historiens uhyggelige kendsgerninger.