Hatchards i London - her føler man historiens vingesus

Går man rundt ved Picadilly Circus og retter snuden mod den store Waterstones på Picadilly og fortsætter videre forbi den store og meget tillokkende forretning, går man snart forbi en anden boghandel; Hatchards. En smuk gammel boghandel der åbnede sine døre for første gang i 1797, og som dermed er Londons ældste. Facaden af bygningen er utrolig smuk med vinduerne indrammet i bemalet træ. Bygningen med sine gammeldags vinduespartier drager straks blikket fra forbipasserende læseheste hen imod de udstillede bøger. Hatchards er måske nok i dag en del af Waterstones, men det ser man ikke, når man står foran indgangspartiet, og da heller ikke når man befinder sig i butikken. De har deres egne fine grønne bæreposer og deres helt eget præg. Går man ind i butikken, er der en smuk trappe, der leder en op til flere etager, hvor små rum er fyldt med bøger i alle afskygninger.

Jeg lod mig fascinere af butikkens opbygning, der bød på et gulv i flere niveauer, når man gik fra rum til rum. Rundt omkring var smukke gamle stole og sofaer stillet op, hvor man kunne tage sig et hvil og bladre i en nyligt funden roman. Klassikker-afdelingen dragede mig hurtigt, og jeg stod længe foran reoler fyldt til randen med de smukkeste bøger. Der var ikke mange mennesker i forretningen, og man kunne gå roligt rundt og suge til sig af inspiration fra de gamle hylder. Hatchards er måske nok en boghandel i en moderne tid, men de har alligevel formået at bevare en stemning af fortidens storhed.

Jeg skal bestemt ind i denne stemningsfyldte boghandel igen, og jeg håber at kunne købe flere af de fine og smukke bøger, der befandt sig på deres hylder, for denne gang blev det kun til en enkelt bog, en smuk lilla en af slagsen, der er fyldt med citater af William Shakespeare, og som jeg er lykkelig over at eje. Jeg forundres stadig over, at jeg aldrig havde hørt om denne butik før, da jeg så den nævnt på en hjemmeside i min søgen efter nye ting at se i Londons gader. Siden da har jeg endda set denne gamle forretning nævnt i en nyligt læst roman; "Mrs Dalloway" af Virginia Woolf, og da jeg stod foran de fine sprossede vinduer, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at Woolf selv måske havde stået der, og ladet blikket glide fra bog til bog. Hvilke bøger lå der mon i vinduerne dengang, og hvilke bøger dragede hende til sig. Hatchards har fået en fin lille plads i mit bogelskende hjerte, fordi den bød på noget helt nyt, den havde nemlig beholdt sit charmerende ydre og de faste gamle rammer. Så det var ikke svært, at forestille sig Mrs Dalloway stå tænkende foran vinduerne og kaste blikket på Shakespeares "Cymbeline", som ordene, der citeres i romanen, stammer fra.

"But what was she dreaming as she looked into Hatchards' shop window? What was she trying to recover? What image of white dawn in the country, as she read in the book spread open:

Fear no more the heat o' the sun

Nor the furious winter's rages.

[...] Ever so many books there were;"

London vil altid være noget helt specielt for mig, det er en by med så mange perler, og jeg forundres og fornøjes, hver gang jeg finder en ny fantastisk butik eller et fint lille hjørne af London, som jeg ikke tidligere havde hørt om. Hatchards hører til en af disse perler, hvor man for et øjeblik kan fordybe sig i kultur, litteratur og historiens vingesus, inden man atter rammer nutiden og storbyens hurtige rytme.