"A Street Cat Named Bob", af James Bowen, udgivet i 2012, forlaget Hodder, 5/5 stjerner
James Bowens liv ændrer sig pludseligt, da en orange kat sidder i opgangen ved hans beskyttede bolig. James har i flere år levet et liv som misbruger og hjemløs i Londons gader. Da den lille og forslåede kat dukker op, bor James dog i en lejlighed, arbejder som busker (musiker på gaden), og han er tilknyttet en metadonklinik, men han har stadig lang vej igen til et normalt liv. Katten, som han snart døber Bob, er ligesom James synligt mærket af et liv på gaden, men James' pleje af den lille kat, bliver starten på et smukt venskab, hvor det ikke kun er en mand, der redder kattens liv, men også Bob der redder James'.
"A street cat named Bob" er en utrolig rørende historie om en mand og en kat, der begge har levet et hårdt liv, indtil de finder hinanden. Bob knytter sig hurtigt til James, og de to bliver en fast del af inventaret i Londons centrum, når Bob tager med James ud for at tjene penge. James Bowen fortæller i bogen om livet som gademusiker, og senere som sælger af The Big Issue (svarende til det danske Hus Forbi). Herigennem maler han et portræt af London og byens indbyggere og turister.
Bob er noget helt specielt, og den kærlige kat beslutter sig for at blive hos James, selvom den unge mand i begyndelsen tror, at Bob snart vil tilbage ud på gaden. Det er utrolig hjerteskærende, når James gør, hvad han kan for, at katten ikke skal blive hos ham, fordi han ikke har mulighed for at tage sig af den orange hankat, da han efter at have reddet Bob, forsøger at få den til at gå tilbage, hvor den kom fra, ved at efterlade Bob udenfor bygningen. Til sidst må James dog indse, at katten er kommet for at blive, og det er han, når alt kommer til alt, egentlig lykkelig for. Snart følger Bob nemlig efter James overalt, hvor han går, og den følger troligt efter ham i Londons menneskemylder.
“A few moments later the bus pulled up. It was an old-fashioned red double-decker bus that you could jump on at the back. I went to sit on the bench at the back of the bus and was placing my guitar case in the storage space near where the conductor was standing when, behind me, I saw a sudden flash of ginger fur. Before I knew it, Bob had jumped up and plonked himself on the seat next to where I was sitting.”
Jeg læste denne bog på én dag. Den dannede rammen for en regnvejrsfuld eftermiddag, hvor jeg fordybede mig i James' og Bobs historie, en historie der går lige i hjertet. Bogen er utrolig fint formuleret på trods af små gentagelser, den er meget letlæselig, og den fortæller på fin vis om livet på gaden i London, og om hvordan Bob bliver vejen til et bedre liv. Katten Bob er charmerende og sød, og netop dette hiver James væk fra at være en usynlig lidt nusset gademusikant, som kun de færreste lægger mærke til. Pludselig tjener han flere penge, fordi der er så mange, som bliver tiltrukket af den smukke orange kat. Beskrivelsen af, hvordan James ikke længere er usynlig, når han bevæger sig rundt i London, er et hjerteskærende indblik i, hvordan man behandler mennesker på gaden.
Jeg vidste lidt om historien, inden jeg læst bogen; Min mor faldt tilfældigvis over bogen i Waterstones sidste år, og efter hun læste den, var det kun et spørgsmål om tid, inden jeg blev nødt til at fordybe mig i den også. Hun blev nemlig hurtigt helt forelsket i den orange kats og dens ejers historie. Bob og James er en solstrålehistorie, om hvordan en mand og en gadekat fandt sammen og kunne hjælpe hinanden. Den er fuld af små fine overvejelser fra James´ side om, hvad der ville være sket med ham, hvis han ikke havde haft Bob i sit liv. For katten gav ham vitterlig noget at leve for, den blev grunden til, at han blev nødt til at tage sig sammen. Og dette er simpelthen sådan en fin historie at give videre.
"When I heard a gentle, slightly plaintive meowing I realised what it was. Edging closer, in the half-light I could see a ginger cat curled up on a doormat outside one of the ground-floor flats [...] I could already tell he had something of a personality. He wasn't in the slightest bit nervous,in fact, completely the opposite. There was a quiet, unflappable confidence about him. He looked like he was very much at home here in the shadows and to judge by the way he was fixing me with a steady, curious, intelligent stare, I was the one who was straying into his territory. It was as if he was saying: 'So who are you and what brings you here?' "
"A Street Cat Named Bob" er en sød og rørende historie fra Londons gader, hvor farer lurer, men hvor venskaber og bånd knyttet gennem den delte kærlighed for dyr også tager form. Denne bog fortæller en vedkommende og yderst fin historie, og så varmer den ens hjerte. En historie om venskab mere end noget andet.
Jeg nød virkelig at læse denne bog, og jeg glæder mig meget til at læse efterfølgeren, som heldigvis ligger i min mors bogreol og venter på mig. Det er sådan en bog, der både får læseren til at le og græde, og nogle gange kan en historie virkelig komme helt ind under huden på én, og det gjorde "A Street Cat Named Bob" for mig. Gadekatten Bob og hans ejer James har fundet en plads i mit hjerte!
Spændende - jeg ved ikke helt om selve historien om 'den stakkels mand der får det bedre' er noget, jeg ville gide at læse - men jeg kommer sgu nok til det alligevel, for jeg kan jo næsten ikke stå for din fine beskrivelse af den dejlige kat :D
SvarSletJames Bowen er superfin, og selvom jeg godt forstår, hvad du mener, så er det altså også bare sjældent at en person der har gået så meget igennem, kommer ud igen på den anden side. Han er meget bevidst om, at han selv er skyld i, at han ikke før har klaret den. Jeg har set både videoer og billeder taget af de to igennem årene, og det er virkelig helt tydeligt, at han reelt er kommet på ret køl- det er ikke "bare" noget han skriver! Så læs den endelig i det mindste for at høre om en helt speciel kat :)
SletÅh hvor lyder den yndig! Dén bliver jeg nødt til at læse! Skøn anmeldelse, søde Mette :)
SvarSletTak :D Åh den er så sød så sød! :)
SletMeget overbevisende anmeldelse! Den er straks røget på ønskesedlen :-)
SvarSletMvh.
Den lille Bogblog
Åh det er jeg glad for at høre :)
Slet