Sidst jeg var i London, kom der en del bøger med mig hjem, de var dog ikke særlig store, og de kostede heller ikke særlig meget.
Penguin har i forbindelse med deres 80 års jubilæum udgivet 80 små sorte bøger, der alle koster 80 pence stykket. De små fine bøger byder på et væld af historier fra nogle af verdens bedste og mest kendte forfattere. Nogle historier er velkendte som f.eks. "The Tell-Tale Heart" af Edgar Allan Poe eller "The Tinder Box" (Den lille pige med svovlstikkerne), af H. C. Andersen. Andre af bøgernes tekster er mere ukendte, mens forfatteren dog har en stor plads i litteraturhistorien. Her kan f.eks. nævnes "The Beautifull Cassandra", af Jane Austen eller "The Night is darkening round me", af Emily Brontë. Selvom mange af teksterne er skrevet i det 19. århundrede, er der tekster repræsenteret helt tilbage til det antikke Grækenland.
Da jeg stod foran hylderne fyldt til randen med de mange sorte og hvide bøger, vidste jeg knap nok, hvilke jeg skulle vælge. Bunken i min favn voksede mere og mere, og til sidst stod jeg med 23 små fine bøger. Vi var flere, der stod og udvalgte de titler, vi allerhelst ville have med hjem, og der opstod et helt lille fællesskab mellem fremmede læsere foran reolerne, hvor vi grinte lidt af hinanden for at købe så mange bøger på én gang. Jeg ville rigtig gerne have alle 80 stående på mine hylder, men jeg havde ikke plads i tasken, og faktisk havde Waterstones heller ikke alle bøgerne hjemme, nogle blev åbenbart revet væk, så snart de var i butikken. Jeg fik dog nogle af de bøger, jeg ønskede mig mest: Poe, Austen, Brontë, Keats og Hardy.
Penguin har valgt en forrygende måde at fejre 80-års jubilæet på, en lille kompakt klassikerserie med små skønne tekster til kun 8 kroner stykket. Indpakningen med det klassiske Penguin-look i sort er prikken over i'et. Jeg håber, at jeg får fat i de resterende 57 små sorte bøger, så serien af de fine bøger kan blive komplet.
Har I købt nogle af Penguins Little Black Classics? Og hvilke har I valgt?
De er så fine! Jeg har klikket The fall of Icarus hjem - og har flere på min ønskeseddel. Jeg er dog ikke sikker på, jeg skal have dem alle 80, jeg må prioritere hvad der skal stå på mine reoler ;-) Man burde jo egentlig tage over og hente dem i stedet for at klikke dem hjem - de er så billige, at det næsten kan betale flybilletten også :-)
SvarSletDe er nemlig super billige, det var også derfor, at jeg købte en del, da jeg var derovre. Jeg havde bare kun håndbagage, og jeg havde også lidt andet, jeg skulle have med hjem, så havde simpelthen ikke plads. Men jeg skal snart afsted igen, så der regner jeg med at købe lidt flere til samlingen! :D
SletDu mangler vel kun 57 og ikke 77? :D
SvarSletDer er bare så fine, og så træls at de koster så meget ekstra end de 8 kroner når man skal købe dem online og ikke i uk :(
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletJa det er derfor, jeg ikke har købt dem online, men købte en ordentlig stak derovre, fordi jeg synes de er så dyre med fragt osv. :/
SletHaha det kan du have helt ret i, det er rettet! :D
De er simpelthen så fine, og jeg ville gerne eje et par stykker på et tidspunkt! :D
SvarSletDe er så fine :D <3
SletÅh, hvor er de fine! Skal til London i næste uge, så det kan være, at der ryger nogle med hjem i kufferten ;-)
SvarSletDet lyder som en god plan ;) Du må have en rigtig dejlig tur! :D
SletTak - fik selv 9 stk. black classics med hjem i kufferten :-)
SletSkønt! :)
SletDeres simpelhed er simpelthen bare så flot!
SvarSletJeg skal uden tvivl have købt nogle på et tidspunkt, jeg ved dog endnu ikke hvilke. Jeg er nemlig ikke helt så bekendt med klassikere endnu - måske du kunne anbefale et par stykker? :D
Altså Jane Austen og Emily Brontë er begge skønne, jeg har dog ikke læst historierne i de her bøger endnu. Poe er virkelig spændende og hans historier er nok noget af det mest spændende og uhyggelige man finder indenfor klassikere :)
SletDe er så simple, elegante og flotte. Jeg kan godt forstå, at du er glad for dem!
SvarSletEnkel elegance er bare også smukt :D
SletJeg er så vilde med de fine og elegante bøger, og åååh, hvor kunne jeg godt tænke mig en stak. Men da jeg ikke kommer til London lige foreløbig og ikke synes, jeg vil købe dem til overpris online, så venter jeg til december, hvor der udkommer et komplet boxsæt med dem alle sammen :D Dét glæder jeg mig til!
SvarSletGod plan! Så kan man spare portoen :D
SletJeg kun bestemt godt finde på at købe enkelte titler næste gang jeg skal til london. Se er jo så billige, at det ikke er til at stå for :)
SvarSletNej man kan jo næsten ikke lade være, når de er så billige ;)
SletDe er simpelthen så fine, og hvis det ikke var fordi, de bliver solgt til noget mere end 8 kr. stk. online (i hvert fald de steder, jeg har kigget), så ville jeg helt sikkert også klikke en del af dem hjem. Lige pt. regner jeg dog ikke med, der sådan lige kommer nogen herhjem, men måske en dag. Jeg er i hvert fald fan af den korte længde og lille størrelse på dem - det giver sådan en god mulighed for, at få en lille forsmag på den ret store del af bøger som klassikere udgør :)
SvarSletJeg kan også godt lide, at det er tekster, der normalt ikke bliver udgivet for sig selv, men kun i samlinger :) og så giver de jo netop en fin forsmag.
SletÅhh.. jeg er forelsket nu. MÅ-have-de-fine-små-sorte-bøger!!
SvarSletSkynd-dig-at-købe-dem! :D
Slet