"Tæskeholdet banker på", af Jennifer Egan (org. titel. A Visit from the Goon Squad), udgivet 2013 (org. udg. 2010), Forlaget Klim, 4/5 stjerner (anmeldereksemplar fra Forlaget Klim)
Bennie Salazar har været med under punkrockens storhedstid i Californien, han bliver stjerneproducer, men alderen tynger. Han spiser guldflager, der skal holde potensen oppe, mens hans greb i musikverdenen synes at løsne sig. Sasha arbejder for Salazar, hun er kleptoman og ved ikke, hvorfor hun stjæler. Selvom Bennie og Sasha ikke kender hinandens fortid, og heller ikke kommer til at kende hinandens fremtid, så er det netop, hvad læseren kommer til i et smukt net af historier, der fletter sig ind og ud af hinanden. Personer svæver fra kapitel til kapitel, fra historie til historie, og finder vej til hinandens livsbaner. Dette er en fortælling om livet med den musikalske verden som sin scene.
Jennifer Egan modtog i 2011 Pulitzerprisen for "Tæskeholdet banker på", og det er ikke svært at se hvorfor. Bogen er smukt skrevet, og den lader læseren rejse frit og ubesværet i både tid og rum, når man på skift følger persongalleriets skæbner. Venner, kærester, børn og kolleger forbindes på kryds og tværs, og bekendtskaber formes på tværs af vennegrupper, forhold og arbejdspladser. Romanen er en samling af historier, der nærmest fungerer som små selvstændige noveller.
"Hun vendte sig mod ham, nu alvorlig. "Det kommer ikke til at ske, Bennie," sagde hun. "Vi har brug for hinanden." De så på hinanden i det svage lys. De fine knogler i Sashas ansigt var let fregnede - det var en piges ansigt, men hun var holdt op med at være en pige, mens han kiggede væk. Sasha lænede sig frem og kyssede Bennie på kinden: et ærbart kys, et kys mellem bror og søster, mor og søn, men Bennie mærkede hendes bløde hud, hendes åndes varme bevægelse. Så var hun ude af bilen."
Læseren tages med på en rejse, der byder på spænding, humor og sørgelige skæbner. Hver eneste karakter portrætteres med en dybde, der virkelig drager læseren længere og længere ind i historien. Der er personer, man hader, elsker og føler med. Romanen byder på et stort persongalleri, hvor man blandt andet kan møde: Lou musikproducent og kvindebedårer, Jocelyn en ung pige, der forelsker sig hovedkulds i den ældre Lou. Skuespillerinden Kitty, der blandes ind i et farligt spil med en magtsyg diktator, fordi Dolly, en dygtig pressekonsulent skal bruge et kønt og kendt ansigt. Sashas ven Bobby, der i en rus af stoffer må finde frem til, hvad han virkelig ønsker med sit liv. Og pigen Alison, der skriver sin dagbog i diagrammer i Excel. Det som alle karaktererne i virkeligheden kæmper med er livet, og hvordan man skal leve det.
"Du er trådt ind i en tilstand af prikkende, maveagtig lykke, der føles, som du som barn håbede det ville føles at være voksen: en tåge af manglende orientering, befrielse fra den monotone summen af måltider og lektier og kirke [...]"
Jennifer Egan har på fineste vis formået at skrive en roman, der behandler hele livet, fra barndommen og ungdommen til alderdommen, de vilde år og konsekvenserne deraf, ambitioner og hvad der sker, når der både er højt at flyve men bestemt også dybt at falde. Punkrocken, showbusiness, safari, diktatorer, stoffer, ungdomsoprør og en drøm om at leve af musikken er alt sammen noget, der optræder i "Tæskeholdet banker på". Egan er vidt omkring, men det der binder romanen sammen, er den nærhed, som der samtidig er, når man læser om personerne. Ingen bliver tabt på gulvet, hele persongalleriet får lov til at udfolde sig for læseren.
"Tæskeholdet banker på" er en gennemført og flot roman, den byder på et persongalleri, der ikke bare er stort, men som er vedkommende. Jennifer Egan har skrevet et lille mesterværk af en roman, hvor man på sidste side kun ønsker, at man kunne læse videre om de mange personer, at man kunne få lidt mere at vide end de brudstykker af livet, som man har læst. Bekendtskaber kommer og går, og vi væver os alle ind og ud af andres liv på kryds og tværs. Jennifer Egan formår at fange præcis dette; hvordan vi alle er forbundne gennem vores fortid, nutid og fremtid.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar