The Tale of Peter Rabbit, af Beatrix Potter

"The Tale of Peter Rabbit", af Beatrix Potter, 5/5 stjerner

Peter Rabbit er en uartig kanin, der ikke holder sig fra Mr. McGregors have, selvom hans mor udtrykkeligt har forbudt ham og hans søskende Flopsy, Mopsy og Cottontail at gå ind i haven, efter deres far blev slået ihjel. Det er derfor en helt klassisk børnebogsfortælling, hvor hovedpersonen gør noget, han ikke må og derefter indser sin fejltagelse.

Beatix Potters historie om Peter Rabbit er en klassiker, som jeg aldrig fik læst højt som barn, alligevel har tegningerne til Potters bøger altid været genkendelige, og jeg har altid gerne ville stifte bedre bekendtskab med hendes små historier. Den første i rækken er The Tale of Peter Rabbit, så hvilket bedre sted at starte?! Samtidig er det jo også Peter Rabbit (eller Peter Kanin), som man så ofte har hørt om, at man føler, at man allerede kender historien om den lille kanindreng med den blå jakke.

Historien er sød og enkel, præcis som jeg forventede, det er ikke svært at se, hvorfor den er elsket overalt i verden, og hvorfor den stadig i dag bliver læst højt. Bogen blev udgivet for første gang i 1902 og har altså mere end 100 år på bagen.

Illustrationerne er helt vidunderlige, de er så stemningsfyldte og fint tegnede. Beatrix Potter kunne bestemt noget helt specielt, og hendes illustrationer er en ligeså stor del af historien om Peter Kanin, som ordene, der pryder siderne.

The Tale of Peter Rabbit er en fin lille bog, og selvom det er en børnebog, så kan man sagtens hygge sig med at læse den. Der er ikke meget læsestof i den lille bog, men man kan bruge langt tid på at kigge på de smukke illustrationer. Jeg glæder mig til at læse resten af Potters små bøger med Peter Rabbit, Jemima Puddle-Duck, Mrs. Tiggy-Winkle og alle de andre.

More fool me, af Stephen Fry

More fool me, af Stephen Fry, udgivet i 2014 af forlaget Penguin, 3/6 stjerner

Stephen Frys tredje selvbiografi, der tager udgangspunkt i hans liv i slutningen af 1980erne og starten af 1990erne. Her får man bl.a. et indblik i Frys dagbog fra 1993. Et travlt liv i showbiz med masser af alkohol og kokain er det billede, som Fry tegner af sin hverdag i denne travle periode, hvor hans karriere tager fart.

Stephen Fry kunne skrive om hvad som helst, og det ville være spændende. Han har en helt fantastisk evne til at formulere sig, så man både bliver draget ind og samtidig bliver mesterligt underholdt, og det gør sig også gældende med denne selvbiografi. Desværre er en stor del af bogen udgjort af dagbogsblade fra 1993, hvor der kun med små fodnoter direkte kommenteres, og det kan godt blive lidt kedeligt og ensformigt i længden, da det nogle gange nærmest udelukkende er en opremsning af mennesker, som han har været til middag med (man kan ligeså godt vænne sig til, at Fry elsker at namedroppe). Når dette så er sagt, har uddraget af dagbogen den effekt, at man får et direkte indblik i showbiz-verdenen i London i 1990erne, der i høj grad var præget af stoffer, druk og desværre AIDS-epidemien.

Stephen Fry lægger ikke skjul på, at han er maniodepressiv, og selvom dette ikke er et tema i bogen, er det dog alligevel tydeligt, når man læser begyndelsen, hvor han beskriver, at han befinder sig midt i en manisk periode. Dette afspejles faktisk tydeligt i hans skrivemåde. Man føler i nogle biografier, at man ikke kommer tæt på personen bag, men det føler man altså virkelig, at man gør, når man læser Stephen Frys ord. Det er følelsen af at sidde og få fortalt en historie af eller samtale med Fry, når man læser More fool me.

Når man, som jeg, er fan af mange af de personer, som Stephen Fry har spillet sammen med, er det virkelig interessant læsning. Han skriver bl.a. om Emma Thompson, og hvordan han reddede manuskriptet til hendes adaption af Sense and Sensibility (fantastisk film), om at være til Kenneth Brannaghs polterabend, om Hugh Lauries venskab, om en film der gik meget tæt på gruppens venskab og om tilblivelsen af Blackadder.

Dagbogen til slut er interessant læsning, men samtidig føler man desværre også, at Fry er sprunget over, hvor gærdet er lavest. Denne følelse får man specielt også, da han bruger første del af bogen på at opsummere, hvad der står i hans andre biografier, og det er da også fint, men man føler som læser alligevel, at han ikke har produceret så meget nyt til netop denne bog. Jeg håber dog inderligt, at der kommer en bog eller to mere fra Frys hånd, hvor han fortæller om sit liv, så man kan læse mere om hans refleksioner over, hvad han har oplevet i løbet af sin karriere og sin sygdom.

Har du læst Stephen Frys andre selvbiografier, eller er du fan af hans fantastiske programmer, så læs endelig More fool me, den er sjov, interessant og virkelig hurtigt læst, og man tilgiver hurtigt, at Fry ikke har opfundet den dybe tallerken med denne bog, når han lader læseren komme helt tæt på.

Penguins Little Black Classics

Sidst jeg var i London, kom der en del bøger med mig hjem, de var dog ikke særlig store, og de kostede heller ikke særlig meget.

Penguin har i forbindelse med deres 80 års jubilæum udgivet 80 små sorte bøger, der alle koster 80 pence stykket. De små fine bøger byder på et væld af historier fra nogle af verdens bedste og mest kendte forfattere. Nogle historier er velkendte som f.eks. "The Tell-Tale Heart" af Edgar Allan Poe eller "The Tinder Box" (Den lille pige med svovlstikkerne), af H. C. Andersen. Andre af bøgernes tekster er mere ukendte, mens forfatteren dog har en stor plads i litteraturhistorien. Her kan f.eks. nævnes "The Beautifull Cassandra", af Jane Austen eller "The Night is darkening round me", af Emily Brontë. Selvom mange af teksterne er skrevet i det 19. århundrede, er der tekster repræsenteret helt tilbage til det antikke Grækenland. 

 

Da jeg stod foran hylderne fyldt til randen med de mange sorte og hvide bøger, vidste jeg knap nok, hvilke jeg skulle vælge. Bunken i min favn voksede mere og mere, og til sidst stod jeg med 23 små fine bøger. Vi var flere, der stod og udvalgte de titler, vi allerhelst ville have med hjem, og der opstod et helt lille fællesskab mellem fremmede læsere foran reolerne, hvor vi grinte lidt af hinanden for at købe så mange bøger på én gang. Jeg ville rigtig gerne have alle 80 stående på mine hylder, men jeg havde ikke plads i tasken, og faktisk havde Waterstones heller ikke alle bøgerne hjemme, nogle blev åbenbart revet væk, så snart de var i butikken. Jeg fik dog nogle af de bøger, jeg ønskede mig mest: Poe, Austen, Brontë, Keats og Hardy.

 

Penguin har valgt en forrygende måde at fejre 80-års jubilæet på, en lille kompakt klassikerserie med små skønne tekster til kun 8 kroner stykket. Indpakningen med det klassiske Penguin-look i sort er prikken over i'et. Jeg håber, at jeg får fat i de resterende 57 små sorte bøger, så serien af de fine bøger kan blive komplet.

Har I købt nogle af Penguins Little Black Classics? Og hvilke har I valgt? 

The Children Act, af Ian McEwan

 

"The Children Act", af Ian McEwan, udgivet i 2014, forlaget Jonathan Cape, 4/5 stjerner

Fiona Maye er højesteretsdommer i London, hvor hun dømmer i familiesager. Hendes liv er i balance, hun elsker sin mand, og hun arbejder hårdt, men da hendes mand, Jack, pludselig foreslår et åbent forhold, fordi han ikke længere er tilfreds med deres sexliv, ramler Fionas verden. Hun fortsætter dog ufortrødent, og snart drejer hendes liv sig om en stort profileret sag vedrørende Adam, en næsten 18 årig dreng med leukæmi. Han nægter sammen med sine forældre at få en blodtransfusion, der er nødvendig for at redde hans liv, han er Jehovas Vidne, og Fiona står overfor valget om drengens liv skal reddes eller ej.

 

"At her elbow was a slim pile of creamy white paper beside which she laid down her pen. It was only then, at the sight of these clean sheets, that the last traces, the stain, of her own situation vanished completely. She no longer had a private life, she was ready to be absorbed."

"The Children Act" er en af de romaner, som jeg simpelthen ikke kunne lægge fra mig, kun afbrudt af en frokost læste jeg bogen på en eftermiddag. Jeg var fuldstændig opslugt af Fiona Mayes liv, og hvordan hendes valg har så stor indflydelse på andres liv. Ian McEwan har skrevet min yndlingsroman "Atonement", og selvom "The Children Act" ikke var den samme fantastisk oplevelse, så er det en utrolig velskrevet bog. Sproget flyder virkelig godt, og man kan ikke andet end at blive draget med af McEwans ord, og karakterens liv og hverdag.

Fiona Maye er en sej (næsten) ældre kvinde, der har levet sit liv med arbejdet som dommer i centrum. Hun har aldrig fået børn, men i stedet nydt sit liv samme med sin mand Jack. Det er hans svigt, der for alvor sender hende ud af kurs, og dette der ændrer hendes syn på livet. Adam, den unge syge mand, bliver en prøvelse for hende, for hvad er vigtigst? At drengen næsten er 18 år gammel, og han derfor et par måneder senere ville være i stand til selv at tage en beslutning om sit liv, og at hans tro derfor skal respekteres, som en voksens valg eller at  hans liv må og skal reddes, selv det er imod hans vilje. 

 

"That the world should be filled with such detail, such tiny points of human frailty, threatened to crush her and she had to look away."

 

 

"The Children Act" handler om livet og/eller døden, og de valg man træffer i sit liv eller i sin død. Den handler om måden, hvorpå vi går gennem livet, og hvordan vi behandler (og dømmer) andre mennesker, og dets konsekvenser. Fiona Maye skal dømme over andres liv, men dømmer hun rigtigt, har hun dømt rigtigt i sit eget liv, og har hendes beslutninger den effekt, som hun ønsker? Alle valg har konsekvenser! Ian McEwan har gjort det igen med denne roman, han har skabt en medrivende historie med smukt definerede karakterer, som man ikke kan lægge fra sig, ikke engang når man lukker bogen i.

Gemte og glemte skatte #14

I lørdags var jeg til loppemarked i nærheden af Kolding, et loppemarked som jeg plejer at besøge hvert år, når det løber af stabelen. I år var der utrolig mange bøger, så jeg fik hurtigt samlet en ret stor stak sammen, og det endte med, at jeg købte 42 bøger og fik en enkelt af de søde sælgere. Jeg har købt ret mange bøger hos dem de sidste par år, og jeg har derfor snakket en del med dem, der står ved bøgerne, så de ved endda, at jeg læser Litteraturvidenskab, derfor synes de også, at en bog med gotiske bogstaver måtte være lige mig, så den røg også med hjem, det er bogen om Martin Luthers liv, der faktisk er rigtig flot.

 

Det er faktisk kun bogen jeg fik forærende, der er dansk, resten af bøgerne er engelske. Der var utrolig mange engelske bøger i år, og rigtig mange gode engelske bøger. Jeg fik en del klassikere med hjem, jeg er specielt glad for stakken med hardbacks, hvor der bl.a. er nogle fine udgaver af Charles Dickens og Jane Austen og en gammel Arden Shakespeare udgave af King Lear.

 

Ellers er der her en dejlig blanding af skønlitteratur og faglitteratur om bøger, desværre kunne jeg ikke finde nummer 3 af Pelicans litteraturhistorie, og jeg fik endda hjælp, så den må være forsvundet, inden loppemarkedet begyndte. Jeg er dog rigtig glad for de andre i serien, og så er jeg også rigtig glad for bogen om Shakespeare, da jeg jo er i gang med mit speciale i 'Hamlet'. Et par af bøgerne har jeg også i forvejen, men jeg forelskede mig i et par af udgaverne, så jeg købte et par gengangere.

Der er et eller andet helt specielt ved bøger, der allerede er blevet læst og elsket, mange af disse bøger er lidt slidte i kanten, men de er også virkelig charmerende, smudsbindet på et par er lidt i stykker, men de er også så flotte, at det egentlig ikke gør noget. Desuden er jeg så fascineret af måden, hvorpå Penguins paperbacks ældes, de får en helt speciel patina, og jeg elsker at se bøgerne stå side om side med deres forskellige farvesammensætninger.
 

Jeg brugte 240 kroner på de 43 bøger, så jeg er ganske tilfreds med høsten, og glæder mig til at komme i gang med nogle af de mange bøger.

 

 

Bogudsalg 2015

 

Så gik det atter løs, og Bogudsalg 2015 er begyndt. Jeg købte allerede mine bøger i går, da både Bog & Idé og Arnold Busck havde åbent efter lukketid for medlemmer. Jeg drog i år afsted uden en liste, normalt har jeg udfærdiget en indkøbsseddel, men ikke denne gang, der var umiddelbart så lidt, at jeg ikke behøvede at skrive det ned. Det endte dog alligevel med, at jeg fik en pæn stak bøger med hjem. Jeg havde inden tiden kigget i katalogerne flere gange, og jeg var egentlig ret skuffet over udvalget (sådan er det næsten hvert år - forventningens glæde!), men jeg havde da set, at Arnold Busck havde en række engelske bøger, som jeg gerne ville eje, bl.a. fire forskellige bøger af Ernest Hemingway.

 

Det endte med, at jeg købte tre bøger hos Bog & Idé, "Delikatesse" af David Foenkinos, denne havde jeg kigget på i kataloget, fordi den var så utrolig fin, "Lakesefiskeri i Yemen" af Paul Torday har jeg lige fået på DVD, så den havde jeg også planlagt at købe, men "En lille ø", af Andrea Levy var et impulskøb, den lyder rigtig sød og så er det sådan en fin lyserød bog.

 

Efter Bog & Idé gik turen til Arnold Busck, her havde jeg planlagt at købe en del bøger, og det eneste impulskøb blev "The Prisoner of Heaven" af Carlos Ruiz Zafon, jeg har hørt så utrolig meget godt om Zafon, at jeg blev nødt til at købe denne bog. "Mit liv som papagøje" af Bent Mejding har jeg ønsket mig i et stykke tid, jeg kan rigtig godt lide Mejding, og jeg glæder mig til at læse hans biografi. Phillip K Dicks klassiker "Do androids dream of electric sheep" har længe stået på min læseliste, så det var dejligt, at den var at finde på bogudsalget i år. "Tender is the night" af F. Scott Fitzgerald og "The Green Mile" af Stephen King har også længe stået på min læseliste, så nu er de også en del af bogsamlingen.

 

Selvom Bogudsalg 2015 umiddelbart ikke var fyldt med bøger, jeg gerne ville læse og eje, blev det alligevel til en ret god høst, og jeg var faktisk overrasket over, at jeg skulle have så mange bøger med hjem, men sådan er det næsten altid. Og så må jeg sige, at jeg virkelig nød, at butikkerne havde åbent om aftenen, for så kunne man undgå den lange kø om morgenen og i stedet gå rundt i ro og mag og udvælge de bøger, som man gerne ville have med hjem.

 

Har I købt bøger på Bogudsalg i år?

Tillykke Agatha Christie

I dag er det 124 år siden, at Agatha Christie blev født. Det fejrer jeg med at læse min første Agatha Christie roman; "Murder on the Orient Express" en roman med Christies kendte detektiv Hercule Poirot i hovedrollen. Det har længe været min mening at forsøge mig med Christies værker, og derfor lader jeg nu Christies fødselsdag være anledningen for at påbegynde læsningen af hendes forfatterskab. Jeg har derfor nu læst de første sider af en historie, som de fleste har et eller andet forhold til, for hvem har ikke hørt om mordet på Orient Ekspressen?! Det er en lille roman, der er nem at læse, og jeg tror ikke, det er sidste gang, at jeg forsøger mig med en forfatter, som man vel godt kan kalde krimidronningen over dem alle.

"The impossible cannot have happened, therefore the impossible must be possible in spite of appearances.”  ("Murder on the Orient Express")

Jeg har i flere år hygget mig med tv-serierne med både Miss Marple og Hercule Poirot, der begge er klassiske britiske krimiserier, hvor man rigtig kan slappe af og bare nyde karakterne og de finurlige krimigåder. Jeg læser faktisk aldrig krimier, men jeg holder meget af at se dem (de britiske) i tv, så hvorfor ikke forsøge mig med dem, som jeg allerede delvis kender fjernsynsskærmen, og så endda en klassiker indenfor genren. Agatha Christie udgav et utal af romaner og noveller (det blev vist bl.a. til 66 detektivromaner), og jeg håber meget, at jeg kommer til at holde af de små historier, for selvom jeg forbinder Agatha Christie med en genre, som jeg aldrig rigtig kommer til at holde af, så har jeg alligevel altid haft en idé om, at jeg ville nyde hendes bøger.

Har I læst værker af Agatha Christie? Og hvad synes I om dem, hvis I har?

Shakespeare 450 år

 

I dag er det 450 år siden at William Shakespeare blev født. Shakespeares værker har en helt speciel plads i mit litterære hjerte. Hans dramaer ligger til grund for nogle af mine største læseoplevelser og nogle af mine største teateroplevelser. Hans ord har fået mig til at le og har set tårer flyde. Og hvor er det en fascinerende tanke, at en mand født for 450 år siden stadig er så aktuel; at hans ord, karakterer og historier har ligeså meget at sige om mennesker i dag, som da han levede. Min første rigtige oplevelse med Shakespeare var en læsning af "Hamlet" i gymnasiet og efterfølgende teatertur, hvor Thure Lindhardt spillede Hamlet, en flot produktion, der var starten på min store Shakespeare-teater-interesse. Siden dengang i 2007 har jeg forsøgt at se så meget Shakespeare som muligt, i 2009 genså jeg "Hamlet" denne gang på engelsk og med Jude Law i hovedrollen, min første teateroplevelse med Shakespeare på engelsk, en oplevelse der står klokkeklart i min erindring. Den forestilling blev fremført i slotsgården på Kronborg, hvor de engelske skuespillere spillede deres forestilling i en uge på en mørk og bar scene inde i midten af Kronborg; Hamlet var hjemme i sit Elsinore. I 2011 så jeg "Much ado about Nothing" med David Tennant og Catherine Tate og lærte en ny side af Shakespeare at kende, her var det en af Shakespeares komedier, der foldede sig ud for øjnene af mig, og mens der i Shakespeares tragedier også er masser af humor, var det alligevel en befriende oplevelse at se en af hans komedier, der var utrolig morsom. Jeg har siden set "Trold Tæmmes" en dansk forestilling, der moderniserede stykket, og som fungerede rigtig godt, og som også var utrolig morsom, "Richard III" også på dansk, som bare ikke formåede at fange mig, men som jeg siden læste synes er virkelig godt. Jeg vil gerne se mere Shakespeare, men samtidig har jeg måtte sande, at Shakespeare altså er bedst på originalsproget, og jeg håber, at jeg i fremtiden får mulighed for at se mange flere stykker. "Hamlet" ville jeg elske at se igen, og "Othello" står højt på listen af de stykker, jeg gerne vil se.

 

"To be, or not to be - that is the question; Whether 'tis nobler in the mind to suffer The slings and arrows of outrageous fortune Or to take arms against a sea of troubles And by opposing end them; to die: to sleep - No more, and by a sleep to say we end The heartache and the thousand natural shocks That flesh is heir to: 'tis a consummation Devoutly to be wished - to die: to sleep - To sleep, perchance to dream - ay, there's the rub," (Shakespeare, Hamlet)

 

Shakespeare står som forfatter til tre dramaer, der har været nogle af de største teateroplevelser jeg har haft, som allerede nævnt Jude Laws Hamlet, der beviste overfor mig, at det engelske sprog er det eneste rigtige for Shakespeares teaterstykker, Tom Hiddlestons Coriolanus, der gav mig kuldegysninger og hvis ekstreme afslutning efterlod mig med en galoperende hjerterytme, og endelig James McAvoys Macbeth hvor mit hjerte også slog hurtigere igennem den ene scene efter den anden, og hvor tårerne stod mig i øjnene. Shakespeares forfatterskab er det der har formået at røre mig allermest både på skrift og på scenen.

William Shakespeares ord er fantastiske, når de fremføres på en scene, men de har også en helt særlig kraft, når de bliver læst hjemme i sofaen. Hans dramaer kan være svære at forstå, men læses de i et ordentlig tempo og med et rimeligt kendskab til historien, er de fascinerende læsning. Der er så utrolig mange ordspil og spændende formuleringer, humor, død og drama, som man stadig kan le og græde over i dag. Og så er hans sonetter nogle af de smukkeste digte, jeg har læst. I dag er det 450 år siden han blev født, og overalt i England fejres dagen, og denne runde fødselsdag for en af de vigtigste forfatte, hvis ikke den mest betydningsfulde, forfatter i historien, måtte også være at finde her på bloggen. Jeg vil afslutte denne lille kommentar til Shakespeares 450års dag med en række billeder fra nogle af de Shakespeare produktioner, jeg har været så heldig at se, imens jeg fandt frem til disse billeder slog det mig, hvor vidt forskellige muligheder, der er, når Shakespeare sættes op, nogle moderniserer, mens andre beholder det gammeldags præg, og netop dette afspejler jo, hvordan Shakespeare kan fortolkes i det uendelig men stadig forbliver aktuel.

 

 Tom Hiddleton som Coriolanus (2013-2014)

 James McAvoy som Macbeth og Claire Foy som Lady Macbeth (2013)

 Jude Law som Hamlet (2009)

 Catherine Tate som Beatrice og Davide Tennant som Benedick i "Much ado about Nothing" (2011)

 Thure Lindhardt som Hamlet og Preben Kristensen som Claudius i "Hamlet" (2007)

David Tennant som Richard II (2013-2014)