Shakespeare 450 år

 

I dag er det 450 år siden at William Shakespeare blev født. Shakespeares værker har en helt speciel plads i mit litterære hjerte. Hans dramaer ligger til grund for nogle af mine største læseoplevelser og nogle af mine største teateroplevelser. Hans ord har fået mig til at le og har set tårer flyde. Og hvor er det en fascinerende tanke, at en mand født for 450 år siden stadig er så aktuel; at hans ord, karakterer og historier har ligeså meget at sige om mennesker i dag, som da han levede. Min første rigtige oplevelse med Shakespeare var en læsning af "Hamlet" i gymnasiet og efterfølgende teatertur, hvor Thure Lindhardt spillede Hamlet, en flot produktion, der var starten på min store Shakespeare-teater-interesse. Siden dengang i 2007 har jeg forsøgt at se så meget Shakespeare som muligt, i 2009 genså jeg "Hamlet" denne gang på engelsk og med Jude Law i hovedrollen, min første teateroplevelse med Shakespeare på engelsk, en oplevelse der står klokkeklart i min erindring. Den forestilling blev fremført i slotsgården på Kronborg, hvor de engelske skuespillere spillede deres forestilling i en uge på en mørk og bar scene inde i midten af Kronborg; Hamlet var hjemme i sit Elsinore. I 2011 så jeg "Much ado about Nothing" med David Tennant og Catherine Tate og lærte en ny side af Shakespeare at kende, her var det en af Shakespeares komedier, der foldede sig ud for øjnene af mig, og mens der i Shakespeares tragedier også er masser af humor, var det alligevel en befriende oplevelse at se en af hans komedier, der var utrolig morsom. Jeg har siden set "Trold Tæmmes" en dansk forestilling, der moderniserede stykket, og som fungerede rigtig godt, og som også var utrolig morsom, "Richard III" også på dansk, som bare ikke formåede at fange mig, men som jeg siden læste synes er virkelig godt. Jeg vil gerne se mere Shakespeare, men samtidig har jeg måtte sande, at Shakespeare altså er bedst på originalsproget, og jeg håber, at jeg i fremtiden får mulighed for at se mange flere stykker. "Hamlet" ville jeg elske at se igen, og "Othello" står højt på listen af de stykker, jeg gerne vil se.

 

"To be, or not to be - that is the question; Whether 'tis nobler in the mind to suffer The slings and arrows of outrageous fortune Or to take arms against a sea of troubles And by opposing end them; to die: to sleep - No more, and by a sleep to say we end The heartache and the thousand natural shocks That flesh is heir to: 'tis a consummation Devoutly to be wished - to die: to sleep - To sleep, perchance to dream - ay, there's the rub," (Shakespeare, Hamlet)

 

Shakespeare står som forfatter til tre dramaer, der har været nogle af de største teateroplevelser jeg har haft, som allerede nævnt Jude Laws Hamlet, der beviste overfor mig, at det engelske sprog er det eneste rigtige for Shakespeares teaterstykker, Tom Hiddlestons Coriolanus, der gav mig kuldegysninger og hvis ekstreme afslutning efterlod mig med en galoperende hjerterytme, og endelig James McAvoys Macbeth hvor mit hjerte også slog hurtigere igennem den ene scene efter den anden, og hvor tårerne stod mig i øjnene. Shakespeares forfatterskab er det der har formået at røre mig allermest både på skrift og på scenen.

William Shakespeares ord er fantastiske, når de fremføres på en scene, men de har også en helt særlig kraft, når de bliver læst hjemme i sofaen. Hans dramaer kan være svære at forstå, men læses de i et ordentlig tempo og med et rimeligt kendskab til historien, er de fascinerende læsning. Der er så utrolig mange ordspil og spændende formuleringer, humor, død og drama, som man stadig kan le og græde over i dag. Og så er hans sonetter nogle af de smukkeste digte, jeg har læst. I dag er det 450 år siden han blev født, og overalt i England fejres dagen, og denne runde fødselsdag for en af de vigtigste forfatte, hvis ikke den mest betydningsfulde, forfatter i historien, måtte også være at finde her på bloggen. Jeg vil afslutte denne lille kommentar til Shakespeares 450års dag med en række billeder fra nogle af de Shakespeare produktioner, jeg har været så heldig at se, imens jeg fandt frem til disse billeder slog det mig, hvor vidt forskellige muligheder, der er, når Shakespeare sættes op, nogle moderniserer, mens andre beholder det gammeldags præg, og netop dette afspejler jo, hvordan Shakespeare kan fortolkes i det uendelig men stadig forbliver aktuel.

 

 Tom Hiddleton som Coriolanus (2013-2014)

 James McAvoy som Macbeth og Claire Foy som Lady Macbeth (2013)

 Jude Law som Hamlet (2009)

 Catherine Tate som Beatrice og Davide Tennant som Benedick i "Much ado about Nothing" (2011)

 Thure Lindhardt som Hamlet og Preben Kristensen som Claudius i "Hamlet" (2007)

David Tennant som Richard II (2013-2014)