Tillykke Pippi Langstrømpe!

I dag er det Pippis fødselsdag, hurra, hurra, hurra...

I dag fylder Pippi Langstrømpe 75 år. Vi kender alle Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Långstrump, som jo er hendes fulde navn. Historierne om den stærke og viljestærke pige med de røde fletninger husker jeg tydeligt fra min barndom, både i bogform men selvfølgelig også fra tv. Min mor læste bøgerne om Pippi højt for mig, da jeg var lille. Det er faktisk også hendes kærligt slidte bog, der optræder på billederne her.

Det var Astrid Lindgrens datter, Karin, der en dag bad sin mor om at fortælle en historie om "Pippi Langstrømpe". Lindgren fandt på en historie om en usædvanlig pige - for det måtte hun jo være med dét navn. Senere skrev Astrid Lindgren historierne ned, og de blev udgivet for første gang i 1945 hos forlaget Rabén og Sjögren. Faktisk havde Lindgren tilbudt manuskriptet til forlaget Bonnier, men de afviste det. Jeg gætter på, at de nok har fortrudt det bitterligt lige siden.  Man kan næsten ikke nævne bøgerne om Pippi Langstrømpe uden også at nævne de fantastiske illustrationer tegnet af danske Ingrid Vang Nyman. De hænger for mig helt uløseligt sammen med historierne, og bringer Pippi, Tommy, Annika, Hr. Nilsson og den sortplettede hest til live på smukkeste vis. Og så er det da meget morsomt, at Ingrid Vang Nyman stammer fra Vejen, der ikke ligger så langt fra Kolding (hvor jeg stammer fra).

Historierne om Pippi var banebrydende, da Astrid Lindgren skrev bøgerne. Pippi har de sidste 75 år været et forbillede for mange (og ikke kun børn), hun er selvstændig, stærk, hun er kritisk overfor autoriteter, og så kan hun endda få os til at grine. Der er ingen som Pippi!

Nu tror jeg, at jeg vil fejre Pippis fødselsdag ved at genlæse bogen, der udkom for første gang for hele 75 år siden. Tillykke Pippi!

23. april - 400-året for Shakespeares død

 

D. 23. april markerer 400-året for William Shakespeares død, og verden over fejres Shakespeare med masser af arrangementer og teaterforestillinger. Jeg planlægger at markere dagen ved at læse en masse Shakespeare, så jeg har fundet nogle af mine (mange) Shakespeare-bøger frem fra reolen, og jeg glæder mig til at fordybe mig i tekster af og om Shakespeare i mit eget lille Shakespeareadathon, som man i løbet af dagen kan følge med i på bl.a. Instagram. Jeg har dog allerede taget hul på fejringen, da jeg i torsdags var på Kronborg for at se Globe to Globe Hamlet, som er en del The Globe Theatre og HamletScenens fejring af Shakespeares liv og virke. Det var en skøn oplevelse, som I kan læse meget mere om her på bloggen i morgen.

 

Jeg har ikke læst alt af Shakespeare, men jeg sætter mig nu for at læse alle hans værker i løbet af det næste års tid. Det er noget, jeg har ønsket at gøre længe, og nu synes at være et godt tidspunkt at starte. Jeg har allerede læst sonetterne og ret mange af hans dramaer, "Hamlet" er og bliver mit yndlings drama, og det står for mig som et af de vigtigste litterære værker, jeg har beskæftiget mig med. Dramaet gjorde stort indtryk på mig, da jeg læste det for første gang i gymnasiet og bagefter så det opført i København. Siden da har jeg set to forskellige forestillinger på Kronborg samt en i London (som jeg dog så 3 gange), læst utallige artikler og bøger om dramaet og skrevet mit speciale om "Hamlet". Det skuespil rører mig, og jeg bliver aldrig træt af at se det, læse det eller læse om det. Jeg holder utrolig meget af at se Shakespeares skuespil, blandt dem, jeg indtil videre har oplevet på teatret, er bl.a. "Coriolanus", "Much ado about Nothing", "Winter's Tale", "Macbeth" og "The Merry Wives of Windsor", og senere i år skal jeg endelig se "Romeo and Juliet", det har stået på ønskelisten længe! "Hamlet" har jeg dog set flest gange, og hver gang tager man som publikum noget nyt med hjem fra oplevelsen. Det er netop dette, Shakespeares tekster kan; man bliver ved med at finde nye dybder i hans dramaer. Derfor er det altid skønt at se og læse hans værker. Der er noget evigtgyldigt i de karakterer, han har skrevet, hans sproglige opfindsomhed har sat sit præg på engelsk såvel som mange andre sprog, og hans historier er kendt verden over.

 

Det er 400 år siden, at Shakespeare døde, men hans sonetter og dramaer lever videre, de læses og opføres igen og igen. Vi, læsere og publikum, lader os stadig bevæge, forfærde og underholde af Shakespeares historier og persongalleri, og mon ikke vi vil blive ved med det de næste 400 år.

2 år i Bøgernes Univers

 

I dag er det to år siden, at jeg udgav mit første blogindlæg, og Bøgernes Univers blev en realitet. Dengang vidste jeg ikke, hvor dejligt det ville være, at få et sted hvor jeg kunne fortælle om min læsning, eller hvor mange oplevelser og nye bekendtskaber der ville følge med. Det har været skønt at kunne skrive om læseoplevelser, anmelde bøger og tale med andre bogelskere om litterære universer og forfatterkærlighed i de to år, og jeg glæder mig til de kommende år, som jeg håber på bliver fyldt med ligeså mange skønne bogoplevelser.

 

I dag har været en dag i bøgernes tegn, det blev til en skøn pause midt i min specialeskrivning, hvor jeg har slappet af på sofaen med et par skønne bøger. Jeg har bl.a. fået læst Dræb ikke en Sangfugl af Harper Lee færdig. En klassiker jeg til min skræk opdagede, at jeg ikke havde stående i reolen, den dag jeg skulle afsted på sommerferie. Jeg kom derfor meget sent ind i fælleslæsningen, som Lindhardt & Ringhof stod bag, men jeg har fulgt ivrigt med. Det er nemlig netop fællesskabet om læsningen, som jeg nyder ved at være indehaveren af en bogblog, ikke kun på de forskellige blogs men også på twitter, goodreads, facebook og instagram. Man kan dele sine gode (og dårlige) læseerfaringer og finde ny inspiration til nye læseoplevelser - Nye bøger der skal læses og forfatterskaber der skal udforskes.

 

Jeg fejrer bloggens fødselsdag med et tilbageblik i billeder på nogle af de fantastiske bøger, jeg læst (og genlæst) igennem de sidste to år. Bøger jeg har lært noget af, bøger jeg ikke kunne slippe, bøger der hvirvlede forbi, bøger der rørte mig, bøger der fik mig til at le, finurlige bøger og skønne bøger. Der er bl.a. Jane Austen, Jane Eyre, Harry Potter, Atonement, Stephen Fry og endelig Frankenstein af Mary Shelley, der var den første bog, jeg anmeldte her på bloggen.

 

Jeg kan slet ikke forstå, at det virkelig er to år siden, at jeg efter mange overvejelser endelig fik min egen blog. Det har været skønt, og jeg glæder mig til at blive ved med at dele Bøgernes Univers med jer. Tak fordi I læser med!

 

 

Tillykke Agatha Christie

I dag er det 124 år siden, at Agatha Christie blev født. Det fejrer jeg med at læse min første Agatha Christie roman; "Murder on the Orient Express" en roman med Christies kendte detektiv Hercule Poirot i hovedrollen. Det har længe været min mening at forsøge mig med Christies værker, og derfor lader jeg nu Christies fødselsdag være anledningen for at påbegynde læsningen af hendes forfatterskab. Jeg har derfor nu læst de første sider af en historie, som de fleste har et eller andet forhold til, for hvem har ikke hørt om mordet på Orient Ekspressen?! Det er en lille roman, der er nem at læse, og jeg tror ikke, det er sidste gang, at jeg forsøger mig med en forfatter, som man vel godt kan kalde krimidronningen over dem alle.

"The impossible cannot have happened, therefore the impossible must be possible in spite of appearances.”  ("Murder on the Orient Express")

Jeg har i flere år hygget mig med tv-serierne med både Miss Marple og Hercule Poirot, der begge er klassiske britiske krimiserier, hvor man rigtig kan slappe af og bare nyde karakterne og de finurlige krimigåder. Jeg læser faktisk aldrig krimier, men jeg holder meget af at se dem (de britiske) i tv, så hvorfor ikke forsøge mig med dem, som jeg allerede delvis kender fjernsynsskærmen, og så endda en klassiker indenfor genren. Agatha Christie udgav et utal af romaner og noveller (det blev vist bl.a. til 66 detektivromaner), og jeg håber meget, at jeg kommer til at holde af de små historier, for selvom jeg forbinder Agatha Christie med en genre, som jeg aldrig rigtig kommer til at holde af, så har jeg alligevel altid haft en idé om, at jeg ville nyde hendes bøger.

Har I læst værker af Agatha Christie? Og hvad synes I om dem, hvis I har?