I mit fremmede land, af Hans Fallada

"I mit fremmede land - Fængselsdagbog 1944", af Hans Fallada, udgivet i 2013, forlaget People's Press, anmeldereksemplar fra People's Press, 4/5 stjerner

"I mit fremmede land" er en dagbog skrevet af Hans Fallada, mens han var fængslet/indlagt. Han smuglede dagbogen med sig ud en dag i 1944, fordi den blev til større og større fare for ham selv, og de personer han skrev om. Dagbogen er fyldt med historier fra Tyskland under Hitlers og nazistpartiets magtovertagelse og styre fremtil 1944. Historierne viser et billede af, hvordan tyskere, der ikke holdt med nazisterne, hele tiden var i fare for at komme i kz-lejre eller fængsel, historier om forfattere og forlæggere der ikke længere må udgive bøger, og ganske almindelige mennesker, der pludselig fungerer som stikkere, er alle ting, der optræder i denne spændende bog.

Hans Fallada fortæller om tiden under Hitlers regime, og om hvordan livet for Fallada selv, og for tyskere generelt, ændrer sig markant. Det er ikke længere muligt at udtrykke sig, som man vil, nazisternes styre undertrykker folket, og historierne, som Fallada her skriver, handler om, hvordan han selv, kolleger og venner, alle på en eller anden måde har mærket det nazistiske styre ændrer deres liv. Fallada selv bliver fængslet allerede lige efter magtovertagelsen, på dette tidspunkt ved hverken han eller familien, hvorfor eller hvad der skal ske med ham, og det er et uhyggeligt billede af, hvordan magthaverne bestemt ikke har rent mel i posen, da Fallada undervejs til fængslet bliver beordret ud af bilen; han er sikker på, at de vil henrette ham, inden de når frem.

Dagbogen er skrevet mens Fallada var indlagt på en institution for sindslidende forbrydere, her nedskrev han historierne fra Hitlers overtagelse af Tyskland i 1933 og frem til de tanker, han gør sig, i 1944, mens han sidder indespærret. Historierne er ikke i kronologisk rækkefølge, men er skrevet ned som forskellige strøtanker Fallada har gjort sig om fortællinger, der ifølge ham selv er mere eller mindre vigtige at fortælle videre.

 

"Jeg blev på ny letsindig - navnlig med, hvad jeg sagde. De gik ikke ret længe, før min folk råbte til en ny arbejdskammerat, der hilste mig med Heil Hitler: "Ih, altså, du behøver ikke sige Heil Hitler, mester her er ikke på dén galej." Jeg var dum nok til at glæde mig over at være kendt som antinazist [...]"

"I mit fremmede land" er et spændende indblik i tyskernes hverdag lige under og inden 2. verdenskrig. Her prøver Fallada bl.a. at retfærdiggøre, hvorfor han selv og mange andre digtere ikke gør mere for at skade det nazistiske styre indefra, tanker som gør stort indtryk på læseren, for Fallada formår på fantastisk vis, at fortælle historierne, så man kan forestille sig hvert øjeblik, og dette viser hurtigt, hvor meget disse personer skal passe på. Fallada viser i sine fortællinger, hvordan de små mennesker, der under Hitlers styre får bare en smule magt, er i stand til at ødelægge mennesker, familier og liv. Fallada og hans familie skal konstant passe på ikke at komme for meget på tværs af lokale nazister, og dette er Fallada ikke særlig god til, for han vil meget gerne udtrykke, hvad han mener. Denne problematik forklarer Fallada også om i forhold til sin dagbog, for mellem historierne er der også tanker om selve dagbogen; hvordan han skal smugle den ud, og de farer den udgør for ham selv og de personer, der er nævnt i den, for historierne om visse personer i dagbogen er historier, der kan få forlæggere osv. i alvorlige problemer. Der er et væld af fortællinger i Falladas dagbog; små historier om uretfærdigheder i hverdagen, som at man ikke får tildelt nok brænde, eller større samfundsproblemer med kritikere der henrettes. Falladas problemer er også forbundet med hans arbejde som forfatter, for både han selv og hans forlag er kritiske overfor nazismen, og derfor bliver det hurtigt sværere og sværere at få udgivet tekster, og spørgsmålet er, om han skal skrive det som nazisterne vil have, eller slet ikke udgive noget.

 

"Propagandaministeriet selv bestilte en antisemitisk roman hos mig, som navnlig skulle distribueres i udlandet. Der vankede papir, jeg blev truet med udelukkelse, og således gik forfatteren Fallada i gang med en antisemitisk roma. Men eftersom det er et stort emne, bliver romanen på ca. 1.800 sider, og nu befinder jeg mig således i et kapløb med tiden: Hvem mon bliver først færdig, romanen eller krigen?"

 

"I mit fremmede land" er måske en dagbog, men den er nærmest skrevet som en roman, og indimellem glemmer man, at det er en dagbog man sidder med i hænderne, for Fallada formår virkelig at fange læseren. Dagbogen er et indblik ikke i, hvad der foregik på frontlinjerne i krigen, men hvad der foregik hjemme i landsbyerne og hos tyskerne, der måtte leve med nazismen hver dag. Bogen er et smukt fortalt fantastisk indblik i, hvad Hitlers styre og krig betød for kunstnere og ikke mindst folket i Tyskland.