På den sidste dag af årets BogForum, havde jeg som lørdag et til tider tætpakket program, men jeg fik heldigvis også masser af tid til at kigge på de mange spændende stande rundt omkring på messen.
Det første, jeg så, var på Fag & Debat scenen, hvor emnet var 1. Verdenskrig. I panelet var bl.a. Adam Paulsen, som er min (tidligere) underviser. Faktisk har jeg på studiet netop afsluttet et fag om litteraturen i forbindelse med 1. Verdenskrig, så det var rigtig spændende at høre mere om emnet. Herefter skyndte jeg mig over til Café Scenen for at se Renee Toft Simonsen, det var et rigtig sjovt interview, hvor der bl.a. blev talt om modelkarriere, kærlighed og endda fladlus.
Efter dette interview mødtes jeg med min mor, og vi gik sammen hen til Bog & Idés stand, hvor Malene Schwartz og Cathrine Errboe signerede deres nye biografi. Jeg har altid elsket danske film og Matador, sidste år fik jeg signeret bøger af Ghita Nørby og Jesper Langberg, og derfor blev jeg i år nødt til at få signeret en bog af Malene Schwartz. Det var dejligt, at hun begyndte at signere tidligere end planlagt, så man hurtigt kunne komme videre, og jeg holdt en hyggelig kaffepause sammen med min mor, hvor vi "kendisspottede" Pilou Asbæk. Derefter gik turen videre til Malene Schwartz på Tranescene 1, hvor hun fortalte om sit liv, det var desværre et rigtig kort interview, men sjovt og interessant at høre hende fortælle.
Jeg havde god tid til at gå rundt og kigge på stande, og jeg hørte brudstykker af samtaler på scenerne rundt omkring, bl.a. Bent Fabricius Bjerre på Tranescene 1, som fortalte om at skrive musikken til Matador og sit samarbejde med Erik Balling.
Senere på dagen hørte jeg Einar Már Guðmundsson i samtale med Erik Skyum-Nielsen, jeg har fået Guðmundssons roman "Universets Engle" af Lindhardt & Ringhof, men jeg har endnu ikke fået den læst, så det var ret interessant at høre Guðmundsson fortælle om bogen og sit forfatterskab, og så fik jeg lige signeret bogen bagefter, og jeg glæder mig meget til at læse den.
Sidst på dagen, da det tyndede ud i menneskemylderet, faldt jeg over en litteraturquiz på Litteratursidens stand, som jeg kom med i, det var rigtig sjovt og hyggeligt, jeg vandt desværre ikke en af de fine bogpræmier, men jeg skal bestemt kigge forbi hos dem igen næste år, hvis de atter har quiz, det var nogle rigtig gode blandede spørgsmål om nye udgivelser såvel som klassikere, så der var lidt for enhver smag.
Det var sådan en dejlig dag fyldt med snak, spændende interviews, signeringer og gode bogindkøb. Jeg havde nogle skønne dage til BogForum, og jeg glæder mig allerede til næste år, hvor jeg håber, at BogForum bliver mindst lige så godt.
Ih, det lyder som om du havde en hyggelig søndag. <3 Jeg kom desværre ikke derind selv på den sidste dag, men håber på at kunne tage alle tre dage til næste år. :)
SvarSletDet havde jeg helt sikkert! Og ja det skal du da prøve, en hel weekend med bøger er jo dejligt :D
SletÅh, Maude - eller, host, Malene - hun er så skøn! Har tænkt, at må læse hendes bog.
SvarSlet- Anne
Hun er bare så fantastisk! :D
Slet