Sådan opfinder man en pige, af Caitlin Moran

"Sådan opfinder man en pige", af Caitlin Moran, (org. titel How to Build a Girl), udgivet i 2015 (org. udg. 2014), Forlaget Gyldendal, 4/5 stjerner (anmeldereksemplar fra Gyldendal)

Det er 1990erne, Johanna er 14, hun er tyk, upopulær, fattig, og hun beslutter sig for at genopfinde sig selv. Johannas far er en musiker, der aldrig har fået opfyldt drømmen om at leve af musikken, istedet lever familien, der består af far, mor og fem børn, nu af understøttelse. Snart er Johanna 16 og ikke længere Johanna, hun forvandler sig til Dolly Wilde, en nådesløs musikanmelder i London, der lever det vilde liv, men opfindelsen af en pige har også konsekvenser.

 

"Jeg elsker Dolly Wilde. Hun er mit nye kæledyr. Hun er de tidlige 90'eres prototype på Tamagotchien. Jeg er min egen usynlige ven. På mange måder er det den bedste og sundeste hobby, jeg kunne finde lige nu: mig. Jeg vil nu tage mit slidte hylster og opgradere mig selv."

 

Caitlin Moran har skrevet en roman om ungdom. Dette er en roman ikke bare om at opfinde sig selv, men om af finde sig selv. Johanna er upopulær, alt hun drømmer om er at få sit første kys og miste sin mødom. Opfindelsen af Dolly Wilde giver hende muligheden for at blive en anden, for at opfinde en helt ny fortid, og derved får hun muligheden for at skabe en ny og bedre fremtid. Undervejs finder hun dog ud af, at det vilde liv måske ikke er det bedste i længden.

 

"Sådan opfinder man en pige" overraskede mig, jeg har hørt meget om Caitlin Moran, men har ikke beskæftiget mig meget med hende, men denne roman blæste mig bagover. Den portrætterer på skønneste vis, hvordan det er at vokse op som pige, og hvordan usikkerheden i teenageårene er hård og brutal, og at det ikke er nemt at slippe væk fra sin egen usikkerhed. Når Johanna f.eks. kommer til at lade sig selv skinne igennem i Dolly, da hun skriver en fan-agtig anmeldelse af hendes største idol, John Kite, opdager hun hurtigt, at for at kunne være Dolly, må hun være nådesløs i sine artikler. Dolly bevæger sig i en musikverden præget af mænd, og snart lader hun dem præge hende.

 

"Sandheden er, at når man er meget fattig, bider elleve procent ind i selve tilværelsens knoglemarv. Elleve procent mindre betyder, at man skal vælge mellem elektricitet og mad - elektricitet og mad, der allerede er rationeret og en kilde til frustration. Elleve procent er ikke særlig meget - men når man er meget fattig, kan det være selve overlevelsens fundament. Og når man står på så meget mindre, end man gjorde før, er man ustabil. Der er risiko for at falde."

 

Dolly Wilde er vild, hun drikker, har sex med hvem som helst, tager stoffer og går klædt i sort tøj og høj hat. Dette er en sjov, ærlig og rå fortælling om at vokse op og genopfinde sig selv. Samtidig er det en historie om venskab, fattigdom og kærlighed, når Dolly/Johanna f.eks. taler hele natten med John Kite eller deler sine hemmeligheder med broderen Krissi. Og Dolly bliver nødt til at hjælpe familien med penge, da de ikke har penge nok til mad. Denne roman er en fortælling om en usikker pige fra de lavere samfundslag, der for enhver pris vil løftes op i samfundet.

 

Caitlin Moran har skrevet en utrolig sjov og rammende roman. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle forvente, da jeg begyndte, men jeg blev hurtigt overbevist. Romanen viser råt for uforsødet en teenagepiges liv, og hvordan man skal passe på med at opfinde en helt ny personlighed i stedet for bare at finde sin egen.