Hvad posten bragte #2

Efter en helt fantastisk dag i Løveparken i Givskud med fire veninder og den enes søde 1årige søn, kom jeg hjem til en dejlig pakke fra Saxo.com med "Jordemoderen fra Hope River" af Patricia Harman, som jeg skal anmelde, jeg glæder mig til at læse den, for den lyder rigtig spændende, og det er et godt stykke tid siden, at jeg har læst noget indenfor den genre.

The Liar, af Stephen Fry

 "The Liar", af Stephen Fry, udgivet i 2004 (org.udg. 1991), forlaget Arrow Books, 5/5 stjerner

"Not one word of the following is true"

Adrian Healey er en løgner, ikke en ond en af slagsen, men han krydrer hverdagen med store og små mere eller mindre hvide løgne. "The Liar" er en roman, der til dels omhandler Adrians barndom og ungdom, men som også har et underliggende mysterium, den nærmest krimiagtige del af romanen udtrykker sig i begyndelsen kun igennem små tekststykker før hvert kapitel, hvor små fortællinger om unavngivne personer er skrevet i kursiv. Efter Adrians år på "public school" befinder han sig på Cambridge, hvor det er mødet med Professor Donald Trefusis, der skal vise sig at forme hans tilværelse. "The Liar" udmærker sig ved, at læseren hele tiden overraskes, specielt hen imod slutningen vendes tingene igen og igen på hovedet, og hverken hovedpersonen eller læseren ved, hvad der er fantasi eller virkelighed, romanen er et spind af løgne og fiktive hændelser, der i de sidste kapitler optrevles og forløses.

 

Stephen Frys romandebut med selvbiografiske træk er intet mindre end en rigtig god bog. Sproget flyder, og jeg kunne næsten ikke lægge den fra mig, da jeg først var kommet godt i gang. Det er utroligt tydeligt, at bogen er skrevet af Fry, når man kender ham fra "QI", "A bit of Fry and Laurie", hans selvbiografier eller et af hans mange tv programmer, kan man straks genkende ikke bare sproget men også humoren, for der er også masser af humor i romanen. Specielt portrættet af den engelske "public school" har nogle rigtig sjove iagttagelser.

“He had quickly happened upon the truth which many lonely contemporaries would never discover, the truth that everybody, simply everybody, was panting for it and could, with patience, be shown that they were panting for it. So Adrian grabbed what was to hand and had the time of his life genitally - focusing exclusively on his own gender of course, for this was 1973 and girls had not yet been invented.”

Romanen er bygget op af Adrians minder, fortællinger og løgne, og er derfor et spind af historier i en "tilfældig" rækkefølge, at handlingen ikke fortælles kronologisk, benytter Fry sig fortrinligt af, han lader historien optrevle sig selv mere og mere, indtil man til slut får løst alle de små gåder og ubesvarede spørgsmål. Adrian er upålidelig, og hans karakter er egentlig ikke særlig elskværdig, men man kommer som læser alligevel til at holde af ham. Det er Frys fantastiske evne til at beskrive sine karakterer, der gør denne bog til noget helt specielt, for ligesom man forsøger at løse det bagvedliggende mysterium, skal man også gennemskue karaktererne.

 

Denne bog imponerede mig mere, end jeg havde troet den ville, jeg blev grebet af historien og Frys dejlige fortællerstemme. Den foregår i et på én gang hæsblæsende og roligt tempo med masser af chokerende tanker om sex og løgnagtigheder alt sammen fortalt med masser af humor.

 

"The Liar" er et rigtig godt blandingsprodukt; den har elementer af spionromanen, det er en dannelsesroman og et portræt af det engelske skolesystem. Det er en utrolig spændende bog, som bare blev ved og ved med at overraske mig, en virkelig flot debutroman fra Stephen Fry, hvis bøger jeg glæder mig til at læse endnu flere af.

 

Aldrig mere gulerødder, af Andy Riley

 "Aldrig mere gulerødder, af Andy Riley (org. titel. "The Book of Bunny Suicides"), udgivet i 2007 (org. udg. 2003), forlaget Borgen, 4/5 stjerner

"Aldrig mere gulerødder" fandt jeg for lang tid siden til ikke mange penge i boghandlen, den består af en samling tegninger af kaniner, der ikke kan klare at leve mere, og derfor begår selvmord på de mærkeligste faconer.

Andy Rileys tegninger formår at være utrolig søde, morsomme og sørgelige på samme tid, for selvom kaninerne er nuttede og søde er det bare stadig sjovt at se dem blive skåret i stykker af en helikopter eller sat ned i en brødrister.

Man stiller sig selv spørgsmålet imens man bladrer gennem bogen, hvorfor man finder disse tegninger sjove, når de egentlig er utrolig sørgelige, men den er bare utrolig original og opfindsom. Hvis man synes om karikaturtegninger og vittighedstegninger vil denne bog være et hit.

En lille anmeldelse af en utrolig morsom lille bog.

Always looking up, af Michael J. Fox

"Always looking up", af Michael J. Fox, udgivet i 2010 (org. udg. 2009), forlaget Ebury Press, 4/5 stjerner

Michael J. Fox blev i 1991 diagnosticeret med Parkinsons, en sygdom som han gennem en årrække har kæmpet i mod ved hjælp af The Michael J. Fox Foundation. "Always looking up" er Michael J. Fox's anden selvbiografi, denne omhandler primært årene efter 2000, men der er også historier fra hans barndom i Canada og fra 1990erne, hvor han og hans kone Tracy fik deres første barn. Den skildrer bl.a. begyndelsen på hans politiske kamp og starten på The Michael J. Fox Foundation.

Jeg har altid synes så utrolig godt om Michael J. Fox, jeg elskede "Tilbage til Fremtiden" som barn, og fulgte med i genudsendelsen af "Blomsterbørnsbørn"(Family Ties"). Jeg har længe glædet mig til at læse denne bog, netop fordi jeg synes hans kamp har været så utrolig inspirerende, og bogen skulle vise sig at være præcis det samme.

"Always looking up" er opdelt i 3 forskellige temaer; politik, tro og familie. Han fortæller om kampen mod Parkinsons, ikke bare hvordan sygdommen har præget ham og hans familieliv, men også hvordan det har været en politisk kamp, for at få lov til at forske i stamceller. Det er en inspirerende historie om ikke bare hans egen kamp, men også andres, han formår bl.a. at væve Christopher Reeve, Lance Armstrong, Mohamed Ali og Tammy Duckworth ind i historien, de er personer, der alle har været ude for ulykker eller sygdom, der har præget dem i stor grad. De 3 temaer fungerer rigtig godt, de danner rammen for bogen, der ikke er kronologisk, men i stedet er udgjort af forskellige historier og anekdoter, der knytter sig til de forskellige temaer.

Michael J. Foxs fantastiske humør skinner igennem i de mange små historier og anekdoter, der udgør bogen, den er både utrolig morsom, men også rørende og til tider sørgelig. Det er en forfærdelig sygdom, hvis forløb han skildrer i løbet af årene, som bogen foregår henover, en sygdom der bliver værre og værre, og som gør selv de simpleste ting som at sidde stille på en stol til en uoverskuelig opgave. Hans målrettethed og positivisme er inspirerende.

En velfortalt og letlæst bog om en optimist, der kæmper for et bedre liv ikke kun for sig selv men specielt for andre. En inspirerende fortælling om en inspirerende mand. En bog der både rørte mig til tårer og fik mig til at le.

Små søde bøger

Jeg elsker små fine bøger; bøger med citater, tegninger eller billeder, og som man kan sidde og bladre i, eller kaste et hurtigt blik ned i, når man lige får øje på dem. Disse to fik jeg af min mor i kalendergave for nogle år siden, de står i min bogreol, og jeg tager dem nogle gange frem, for at kigge på de søde tegninger og læse de smukke citater fra Peter Plys. De er fulde af de smukkeste små tegninger, og citaterne gemmer på små historier og opmuntrende sætninger. De minder mig om min barndom og timer sammen med min mor med højtlæsning og hygge.