Hvis vi ikke taler om det, af Leonora Christina Skov

Hvis vi ikke taler om det, af Leonora Christina Skov, udgivet 2021 af Politikens Forlag, 6/6 stjerner (Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag)

I januar 2018 udkommer Leonora Christina Skovs selvbiografiske roman Den der lever stille, og med ét sker der noget, for første gang står hun bag en vaskeægte bestseller. Leonora beslutter sig for at skrive en efterfølger Hvis vi ikke taler om det, en bog, der skal handle om at blive forfatter, om rejsen hen til udgivelsen af Den der lever stille og en fortælling om noget af det, der dengang forblev usagt.

Hvis vi ikke taler om det er historien om en forfatters tilblivelse eller i hvert fald en forfatters vej til succes, for Leonora Christina Skov er født som forfatter, det er hendes skæbne - hendes kald. En undersøgelse for nogle år siden viste, at en tredjedel af danskerne drømmer om at skrive og udgive en bog, men måske får mange et andet syn på forfatterdrømmen, når de læser Leonora Christina Skovs roman. Det er tydeligt, at forfatterdrømmen hverken har været eller på trods af den kæmpestore succes er blevet en dans på roser. Det er i stedet en kamp - Fra den første udgivelse, hvor pengene er helt utroligt små og en MeToo-oplevelse kaster skygger over drømmen til senere at skrive en bog, hvor man frygter for at blive skyld i sin fars potentielle selvmord (der heldigvis aldrig sker) og endelig at stå med en stor succes og gennemføre en foredragsturné, mens ens krop begynder at svigte.

Romanen har flere spor. Der er et gennemgående nutidsspor, hvor Leonora er på turné med sin bestseller, hvor der arbejdes på at skabe en filmudgave af Den der lever stille, og hvor Leonora kaster sig ud i spændende nye samarbejder, der bl.a. resulterer i en musikudgivelse. Vi følger naturligvis også tilblivelsen af denne roman. Samtidig får vi historier fra barndommen i Helsinge, hvor man atter chokeres over forældrenes svigt, og denne gang kommer vi også endnu tættere på den unge Christina Skov (før hun blev Leonora), der oplever mobning både på egen krop og fra sidelinjen. Da Den der lever stille udkom, vakte den genklang hos mange læsere, noget Leonora Christina Skov selv fortæller, at hun blev dybt overrasket over. Denne gang tror jeg, at der atter vil være mange, der kan genkende sig selv i hendes fortælling om bl.a. mobning, enten fordi de selv har oplevet mobning eller har set til, mens andre blev mobbet. Mange kvinder vil nok også (desværre) nikke genkendende til oplevelser, hvor mænd går over grænsen og, hvor kvinder forventes at være på en bestemt måde. Her er det desuden bare skønt at læse om Leonora Christina Skovs oplevelser i det feministiske miljø i København.

Jeg læste romanen på én dag, og jeg kunne virkelig ikke lægge den fra mig. Leonora Christina Skov skriver formidabelt. Hendes evne til at koble historierne fra barndommen, ungdommen og nutiden sammen til endnu en utroligt rørende og ærlig roman er imponerende. Det er et hudløst ærligt portræt af både Leonora selv og af bl.a. forlagsbranchen.

Hvis vi ikke taler om det er endnu et pletskud fra Leonora Christina Skov. Undervejs i læsningen, sad jeg både og kluklo, fik lyst til at ryste arrigt på hovedet og blev dybt rørt. Det her er en roman om at finde sin plads her i verden, at møde mennesker på sin vej, som endelig ser én og at udnytte sit potentiale på trods af modgang.

World Poetry Day 2021

I dag er det World Poetry Day, en dag hvor lyrikken fejres over hele verden. Jeg er ikke selv nogen haj til digte, og jeg må indrømme, at det er meget sjældent, at jeg læser lyrik. Jeg har dog digtsamlinger stående i bogreolen - både nogle, der er læst, og nogle, der stadig venter.

Det var især på Litteraturvidenskab, at jeg endelig stiftede bekendtskab med lyrik, som virkelig sagde mig noget, og som fascinerede mig. Sommerfugledalen af Inger Christensen står stadig lysende i min erindring som en åbenbaring af, hvad lyrik kan. Den er noget helt specielt, og jeg elsker min smukke lærredsindbundne udgave, som Gyldendal udgav for et par år siden. På studiet var jeg også fascineret af Charles Baudelaires Les Fleurs du mal og digterne fra den engelske romantik såsom Wordsworth, Coleridge, Byron og Keats. Jeg har naturligvis også læst Shakespeares sonetter, som er utroligt smukke - jeg er jo lidt af en Shakespearenørd, så de er jo ikke til at komme udenom...

I dag har jeg placeret mig i sofaen med den fine samling af udvalgte digte af Tove Ditlevsens Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø. Jeg må jo desværre indrømme, at jeg faktisk aldrig rigtig har fået begyndt på Ditlevsens forfatterskab, selvom jeg har en del af hendes bøger stående i reolen. Så hvorfor ikke starte med nogle digte, nu dagen inviterer til lyriklæsning?!

Fejrer du World Book Day?

Rodham, af Curtis Sittenfeld

Rodham, af Curtis Sittenfeld, udgivet 2020, Politikens Forlag, 5/6 stjerner (Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag)

Hillary Rodham er en ung og dygtig jurastuderende, da hun møder den pæne og charmerende Bill Clinton. Hun forelsker sig i manden, der allerede har planlagt vejen til Det Hvide Hus. Historien lyder bekendt, men hvad var der egentlig sket, hvis Hillary Rodham aldrig blev Hillary Clinton?

Curtis Sittenfeld tager læseren med på ét langt tankeeksperiment - hvad nu, hvis Hillary Rodham aldrig giftede sig med Bill Clinton? Ville det have ændret USAs historie markant? Sittenfeld svar er "Ja!". Rodham er en virkelig velskrevet roman, og man føler, at man kommer helt ind under huden på Hillary Rodham, ja man glemmer nærmest også, at det, man sidder med i hænderne, ikke er Hillarys egen biografi, men at det er et stykke fiktion. En verden, der ligner vores så utrolig meget, og en historie, som vi synes at kende så godt, men som alligevel tager en drejning, så den forandres til noget helt andet.

Jeg var fra starten rigtig fascineret af præmissen for bogen: at man tager en så kendt person og en så kendt historie og giver den et markant twist. Vi kender alle Hillarys tid som USA's førstedame, hvor Bill Clintons utroskab kom i fokus. Vi har også alle fulgt hendes kamp for at blive præsident, hvor mange af os så målløse til, da hun tabte. Sittenfeld udforsker, hvordan historien kunne have set ud, hvis den fortælling, vi kender så godt, havde taget en anden drejning. Sittenfeld tager kontrol over historien, og hun gør det på en så overbevisende måde, at man som læser næsten bliver i tvivl om, hvordan begivenhederne egentlig fandt sted. Det føles på en måde også grænseoverskridende, når Sittenfeld med Hillary som sin fortæller inviterer læseren helt med ind i soveværelset sammen med Bill Clinton, for historien føles så sand, at man lige skal huske, at der er tale om skønlitteratur og ikke en udleverende biografi. Det her er ikke bare en politisk fortælling men en vedkommende og personlig historie om en kvinde, som mange troede skulle blive USAs første kvindelige præsident, den fortæller om Hillarys opvækst og familie og om, hvad det vil sige, at være en stærk kvinde. Rodham byder dog også på en masse spændende politiske intriger og et spændende indblik i, hvordan USAs politiske system og valg er skruet sammen.

Det her er bestemt ikke en spændingsroman eller en politisk thriller, men det betyder ikke, at romanen ikke er spændende, og jeg kunne ikke lægge bogen fra mig, specielt de sidste cirka 100 sider fløj afsted.

Læs den, hvis du også er fascineret af stærke kvinder, politik og nysgerrig på, hvor store betydninger vores valg i livet kan få.

Teater hjemme i sofaen #2 - Teater live d. 23. januar

I aften har Aalborg Teater skabt en fantastisk mulighed for alle, der savner at gå i teatret. De livestreamer premieren på deres nye forestilling Tine. Forestillingen er baseret på Herman Bangs roman af samme navn. Alle kan se med helt gratis fra kl. 18.40, hvor der er optakt - tæppet går kl. 19.00.

Jeg læste Tine i gymnasiet, hvor vi også så filmen fra 1964 med Lone Hertz i titelrollen. Det var mit første møde med Herman Bang, og jeg blev ekstremt fascineret af hans sprog og måde at fortælle historier på. Hans evne til at skildre mennesker og deres følelsesliv er intet mindre end fantastisk. Tine handler om en ung kvinde, der er i huset hos skovrideren på Als. Her har hun et godt og venskabeligt forhold med fruen i huset, men Tine er ulykkeligt og dybt forelsket i skovrideren. Og den forbudte kærlighed bliver snart sat i et grusomt perspektiv af krigen, som bryder ud. Vi befinder os nemlig i 1864.

Du kan finde mere info om Aalborg Teaters forestilling og livestream her.

I december skrev jeg om, at National Theatre i England har skabt en ny streamingplatform, hvor man kan se teater hjemme fra stuen, så har du mere lyst til teater, kan du læse videre her.

Teater hjemme i sofaen

Savner du muligheden for at se teater i verdensklasse hjemme fra stuen? Så er der nu kommet den perfekte mulighed!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg virkelig savner at komme til London og se teater. Jeg plejer at være afsted flere gange i løbet af året for at opleve fantastisk skuespil. Jeg var faktisk afsted lige inden, hele verden lukkede ned. Den 28. februar så jeg Cyrano de Bergerac med James McAvoy i hovedrollen på Playhouse Theatre, der er et sted, jeg har været flere gange. Jeg fløj hjem dagen efter, og knap to uger senere lukkede Danmark ned og snart resten af verden. Det var ærlig talt en ret surrealistisk oplevelse at se, hvor kort tid, der gik, inden rejser til f.eks. London var totalt udelukkede. 

Lige siden har jeg savnet at komme i teatret, heldigvis var der en del spændende muligheder under lockdown, hvor bl.a. National Theatre i England viste teaterforestillinger på Youtube, og Det Kongelige Teater lagde forestillinger op på deres skønne platform XTRA.

Nu er National Theatre dog gået skridtet videre fra streaming på Youtube og har skabt deres egen streamingplatform: National Theatre at Home. Her vil der komme nyt indhold hver måned, men man kan allerede se f.eks. Phédre med Helen Mirren eller Coriolanus med Tom Hiddleston. Sidstnævnte er en fantastisk forestilling, som man ikke må snyde sig selv for. Jeg så den to gange i London, og Hiddleston er fænomenal!

Det koster 70 kr. i måneden eller 700 kr. for et helt år. Jeg glæder mig virkelig meget til at se, hvilke forestillinger National Theate vil lægge op, de har nemlig et ret vildt bagkatalog af forestillinger, som tidligere har været vist i biografer verden over.

Frisk på mere teater?

Kan man ikke få nok af teater online,er der også andre muligheder:

Digital Theatre er også en streamingplatform fyldt med teater fra England. Her kan jeg bl.a. anbefale Much ado about Nothing med David Tennant og Catherine Tate (must see for alle Doctor Who fans) eller Private lives med Anna Chancellor og Toby Stephens.

The Globe Theatre The Globe også kaldet Shakespeares teater giver dig mulighed for at købe adgang til forestillinger på deres side, der er et væld af mulighed, hvis man er vild med Shakespeare.

XTRA fra det Kongelige Teater, her er bl.a. ballet og opera.

Bogforum 2020 er aflyst!

Sådan ser gangene ud, når Bogforum lukker og slukker søndag aften.

En af årets helt store begivenheder for os bogelskere er nu officielt aflyst. Bogforum 2020 i Bella Center er udskudt til 2021. Da Gyldendal, Politikens Forlag, Modtryk, Gutkind og Syddansk Universitetforlag i juni meldte ud, at de ikke ville deltage i messen i år, meldte BC Hospitality Group, der er arrangøren bag messen, ellers, at messen ville fortsætte som planlagt, dog med evt. ændringer i forhold til mængden af publikummer og andre tiltag for at følge sundhedsstyrelsens retningslinjer. Men nu er det altså alligevel en realitet, at messen ikke kan gennemføres.

Bogforum er altid en helt fantastisk oplevelse, det er et paradis for læseheste, hvor man får en helt unik mulighed for at lytte til spændende forfattere og personligheder fra ind- og udland. Jeg plejer altid at have tre meget travle dage, hvor jeg skynder mig fra scene til scene og stand til stand, så jeg kan nå at se og møde alle de forfattere, som jeg har planlagt. Jeg plejer altid at lave et sirligt planlagt program hjemmefra, så jeg ved nøjagtig, hvor jeg skal være og hvornår. Alligevel er det altid dejligt at have tid til at lytte til forfattere, som man ikke lige kender eller havde planer om at lytte til. Jeg har ofte gjort et par impulskøb på baggrund af et forfatterinterview, som jeg lige er faldet over i løbet af Bogforum. Det er samtidig også et sted, hvor der altid bliver tid til at snakke med gode venner og bekendte, som også venter på det næste programpunkt. Det er altid lidt vemodigt, når Bogforum er slut, og så kan man glæde sig til næste år. I år må vi så bare sande, at vi bliver nødt til at glæde os lidt længere end vi plejer.

Jeg har været til Bogforum de sidste mange år, men i år havde jeg faktisk allerede planlagt at blive hjemme. Jeg synes, at usikkerheden i forhold til Covid-19 og så store menneskemængder var en utryg cocktail, som jeg helst ville undgå. Alligevel er det da ærgerligt for alle aktører, at Bogforum 2020 nu er aflyst. Og det er da super ærgerligt for hele branchen og alle os læseheste og bogorme, at vi ikke får mulighed for at mødes og fejre litteraturen sammen som vi plejer.

Bogforum har meldt ud, at der på trods af aflysningen vil være nogle mindre aktiviteter med bogen i centrum i løbet af efteråret bl.a. uddeles Årets Debutantpris. Så lidt kan man da se frem til. Jeg håber, at vi kan vende stærkt tilbage til det Bogforum, som vi elsker, i 2021.

Men indtil videre må vi nøjes med at se tilbage på nogle af de fantastiske oplevelser, som Bogforum tidligere har budt på. Jeg har samlet nogle billeder af nogle af mine yndlings forfatterinterviews og oplevelser.

Bloggerarrangement med Jeffrey Archer sponsoreret af Lindhardt og Ringhof.

Jesper Langberg fortæller om sit liv og bogen "Ikke et sekund spildt", han var så simpelthen så sød, da han signerede bøger.

Jojo Moyes signerede bøger hos Arnold Busck, tror der var mange, som var starstruck i signeringskøen.

Den daværende amerikanske ambassadør Rufus Gifford interviewes af Leif Davidsen.

Caitlin Moran var helt fantastisk at se på Bogforum, jeg så tre interviews med hende, og jeg kunne lytte til hende i timevis. OG så gav hun krammere til alle (før corona!).

Patrick Ness bliver interviewet om sine bøger, han var simpelthen så rar.

Don Rosa fortæller om sine tegninger og Andeby.

Morten Grunwald fortæller om biografien "Mit liv i gule sokker"

Lise Nørgaard signerer bøger sammen med Cecilie Frøkjær.

De heldige, af Georgia Hunter

"De heldige" af Georgia Hunter, udgivet 2020, forlaget Hr. Ferdinand, 5/6 stjerner (anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand)

Radom, Polen. Året er 1939, tre generationer af den jødiske familien Kurc mødes i festligt lag for at fejre Seder. Kun den yngste søn, Addy, er ikke at finde rundt om bordet. Han er bosiddende i Paris, og den usikre situation med Tyskland bevirker, at han må blive, hvor han er. Det varer dog ikke længe før, familien er spredt for alle vinde. Alle forsøger de at undgå rædslerne, som den jødiske befolkning udsættes for, alt imens de er drevet af håbet om at se hinanden igen og viljen til at overleve.

Georgia Hunter var teenager, da hun fandt ud af den sande historie om sin familie, at hun stammede fra polske jøder. Dette er historien om hendes familie, det er fortællingen om en grusom tid, hvor det kun var de allerheldigste, som overlevede.

I "De heldige" følger læseren på skift de forskellige familiemedlemmer i familien Kurc. Addy i Paris hans brødre Jacob med kæresten Bella og Genek med hustruen Herta og søstrene Halina, der er sammen med Adam, og Mila gift med Selim med datteren Felicia, samt deres forældre Nechuma og Sol. Hvert kapitel fokuserer på et medlem af familien. Dette er et mesterligt greb af Hunter, for vi lærer herved hele familien at kende og fatter mere og mere sympati for persongalleriet. Det gør også romanen spændende og episodisk, da man snart hopper fra Paris til Radom og videre til Sibirien - ofte midt i de mest spændende øjeblikke. Romanen tager os helt fra begyndelsen af krigen i 1939 frem til efter krigens afslutning.

Georgia Hunter krydrer handlingen med små faktuelle nedslag i historien, der nærmest fungerer som faktabokse ved begyndelsen af mange kapitler. Det fungerer overraskende godt, og det bevirker, at læseren hele tiden ved, hvor persongalleriet befinder sig i forhold til store begivenheder i løbet af krigen. Og samtidig kan man måske også lære lidt, hvis man ikke har et indgående kendskab til Polen under 2. Verdenskrig.

"De heldige" er en utrolig rørende og livsbekræftende historie, som man ikke kan lægge fra sig, når man først kommer i gang. Således læste jeg da også de sidste 300 sider på én gang. Indimellem sad jeg nærmest åndeløs, imens jeg måtte hurtigt videre til næste side, for at få udløst spændingen. Ja en enkelt gang bladrede jeg endda lidt frem for at få vished (det gør jeg ellers aldrig). Georgia Hunter har brugt mange kræfter på at researche sin familie og krigen, så bogen er så tæt på virkelighedens begivenheder som muligt, og det har virkelig givet pote. Georgia Hunter har med denne roman skrevet en smuk hilsen til sin familie.