tirsdag den 24. juni 2014

Bloggen fylder 1 år!

 

 
I dag er det præcis 1 år siden at bloggen her så dagens lys for første gang. Jeg har nydt hvert minut af arbejdet med bloggen. Det har været noget helt specielt for mig, at jeg endelig har haft et sted, hvor jeg kunne tale om min kærlighed til bøger. Jeg er så glad for, at der er så mange, der har valgt at følge med i mine skriverier, og jeg er utrolig taknemmelig for, at I har lyst til at læse med, når jeg fortæller om mine litterære oplevelser. Året har været fyldt med masser af gode læseoplevelser, og nye udfordringer. "Bøgernes Univers" blev en slags indgangsbillet til en helt ny verden, hvor mange andre fantastiske bloggere har inspireret mig til nye læseeventyr. Jeg ville ønske, at jeg havde startet min blog for år tilbage!
Da bloggen nu har 1 års fødselsdag vil jeg vise nogle af mine største læseoplevelser frem. Jeg har ikke skrevet meget om "yndlings bøger", men jeg vil benytte mig af i dag til at vise jer lidt mere af, hvilke bøger jeg virkelig holder af. Der er utrolig mange fantastiske læseoplevelser, og jeg kan ikke nævne alle, men disse fire er nogle af de bøger, som jeg ser som milepæle i mit læseliv.

"Hamlet" af William Shakespeare læste jeg for første gang i gymnasiet, og jeg elskede det! Efterfølgende har jeg læst dramaet mange gange og set det i teatret. Jeg holder rigtig meget af mange af Shakespeares dramaer, men Hamlet er og bliver min absolutte favorit. Hamlet var min indgang i ikke bare Shakespeares fantastiske forfatterskab men også til min kærlighed til drama som genre.
"Hamlet: If thou doest marry, I'll give thee this plague for thy dowry: be thou as chaste as ice, as pure as snow, thou shalt not escape calumny. Get thee to a nunnery. Farewell. Or, if thou wilt needs marry, marry a fool, for wise men know well enough what monsters you make of them. To a nunnery go, and quickly too. Farewell."
 
"Harry Potter" bøgerne af J.K. Rowling vil altid være noget helt unikt. De første bøger læste min mor højt for mig, og de sidste stod jeg i kø for at købe klokken 1 om natten, når de udkom ved midnat i England. De bøger har en helt speciel plads i mit hjerte, for jeg voksede (ligesom mange andre) op sammen med Harry, Ron og Hermione.
 
"Mr and Mrs Dursley, of number four, Privet Drive, were proud to say that they were perfectly normal, thank you very much."
 
"Northanger Abbey" af Jane Austen var mit første møde med Austens forfatterskab, og derfor noget helt specielt. I dag holder jeg meget af Austens romaner; hendes fantastiske samfundskritik og ironiske fortællerkommentarer er det som gør hende til noget helt specielt. Hun er ikke bare en forfatterinde af romantiske historier, hendes romaner er noget helt andet; noget helt vidunderligt! Jeg holder rigtig meget af at drømme mig væk ind i hendes univers.
"No one who had ever seen Catherine Morland in her infancy would have supposed her born to be a heroine. Her situation in life, the character of her father and mother, her own person and disposition, were all equally against her."
 
"Atonement" af Ian McEwan er en af de bedste bøger jeg har læst. Dens fantastiske indblik i litteraturens og fantasiens verden og deres indflydelse på menneskers handlinger fascinerer mig, og så efterlader den mig stadig opløst i tårer, når jeg læser de sidste sider. Det er sådan en smuk og rørende fortælling, som jeg altid glæder mig til at genlæse.
"There was a crime. But there were also lovers. Lovers and their happy ends on my mind all night long."
 
Disse bøger har betydet rigtig meget for mig og min læsning igennem tiderne, det er bøger som jeg holder rigtig meget af, det er ikke smukke udgaver, eller bøger i perfekt stand, men de er blandt de bøger, jeg ejer, som jeg værdsætter mest. De er vidner om nogle af mine største læseoplevelser. Jeg glæder mig til at dele endnu flere bøger og læsninger med jer i fremtiden!
 
 
Hvilke bøger er blandt jeres største læseoplevelser?

14 kommentarer :

  1. Ih altså tillykke! Det er så dejligt at kunne følge din kærlighed vokse og udvide sig hele tiden.

    Svaret på sådanne spørgsmål er for mit vedkommende altid Harry Potter, det åbnede en hel ny (fiktions)verden op for mig, som jeg kun kan være taknemmelig over. Derudover har "det nemme og det ensomme" haft en rigtig stor (og dejlig) betydning for mig det sidste halve år, da den var omdrejningspunkt for min bachelor. Jeg ELSKER den selvom jeg har flået den itu og fint samlet den igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh mange tak! :D
      Harry Potter er og bliver jo fantastisk! Det lyder som en fantastisk bog, og et spændende projekt! :)

      Slet
  2. Tillykke med blogfødselsdagen!

    Uha, det er et svært spørgsmål - der er jo så mange :-)
    Men jeg vil nævne to af de serier, jeg har færdiglæst i år og holdt utrolig meget af. Den ene er Skinjacker-trilogien af Neal Shusterman (første bog hedder Everlost). Fantastisk verden med en af de bedst beskrevne skurke, jeg er stødt på i en bog indtil nu. Derudover er der Michael Grants serie på seks bøger i alt, hvor første bog hedder 'Gone'. Igen en serie med action, spænding, uhygge og rigtig god og interessant personudvikling hele serien igennem.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! :)
      Bogserier har altid et eller andet specielt, synes jeg. Så følger man personerne i længere tid, og befinder sig længere i det samme univers :D

      Slet
  3. Tillykke tillykke! Hvor er det dejligt! :-)

    SvarSlet
  4. Kæmpe kæmpe tillykke :):)
    I det seneste halvandet år har jeg læst så mange bøger, så mange gode bøger, at de konstant kæmper om pladsen som yndlings og mest skelsættende. Synes det er sådan et svært spørgsmål! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! :D
      Det kan jeg godt forstå, at du synes! :D

      Slet
  5. Tillykke! :)
    Harry Potter er også det første, jeg tænker på - men der er også så mange andre. Nu nævner du en del klassikere, og jeg kommer straks til at tænke på, at "The Hound of the Baskervilles" af Arthur Conan Doyle er en af de største læseoplevelser, jeg har haft. Det er længe siden, jeg læste den første gang, men er klart en af de bøger, der fik mig interesseret i at læse klassikere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :)
      Den er også fantastisk, og den står faktisk også meget klart i min erindring, kan huske jeg skrev opgave om den i engelsk i folkeskolen :D

      Slet
  6. Tillykke :)
    Åh har mange gode oplevelser! Men Fever serien af Karen Marie Moning er helt klart i toppen! Mend er findes jo så mange gode bøger derude!

    SvarSlet
  7. KÆMPE stort tillykke med milepælen! Det er bare stort! Og hvor er det dejligt, at du stadig synes det er ligeså hyggeligt at skrive, som vi synes det er at læse med :)

    Det er utroligt svært at vælge specifikke store læseoplevelser, for jeg er så heldig at tit have dem, synes jeg. Men for nyligt var det nok bl.a. "Jane Eyre", som jeg endelig fik læst og bare elskede endnu mere end jeg havde troet, og ikke mindst "The Dark Tower"-serien af Stephen King, som jeg også endelig fik læst helt til slut, og også bare var endnu mere forelsket i end jeg havde turdet håbe på :)

    Endnu en gang stort tillykke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! :)
      Åh Jane Eyre er fantastisk! Kings Dark Tower bøger lyder virkelig spændende, jeg har længe tænkt på at forsøge mig med dem. :)

      Slet