Sommerbogen, af Tove Jansson

"Sommerbogen", af Tove Jansson, udgivet i 2014, Forlaget Gyldendal, 4/5 stjerner, anmeldereksemplar fra Gyldendal

Sophia har mistet sin mor, og hun tilbringer hele sommeren sammen med sin far og farmor på en ø i den finske skærgård. Sophia og hendes farmor er næsten sammen hele dagen, de beundrer naturen, leger og udforsker, de er begge nysgerrige og viljefaste, og de følges overalt.

"Luk lugen, det trækker, sagde farmoren. Gå ud og foretag dig noget. hun vendte sig om mod væggen og læste i sin bog. De var begge blevet umulige og kunne ikke længere omgås hinanden. De skændtes på den forkerte måde."

"Sommerbogen" af Tove Jansson er en smuk lille bog, som man nyder at fordybe sig i. I løbet af et øjeblik er man tilbage i barndommens finurlige verden. Sophias farmor er ved at være gammel, og hun er ikke altid så frisk, som hun har været, men selvom farmoderen til tider skranter lidt, formår hun at passe den lille pige og være med på de mange små eventyr, som øen byder på.

Dette er Tove Janssons første bog for voksne, og selvom den henvender sig til voksne læsere, er det dog et barnligt univers, man befinder sig i. Sophia er en pige, der er meget bestemt, hun ved i sit barnlige sind præcis, hvad hun vil, selvom hendes ønsker ikke altid holder i længden. For alle børn tror jo, at de ved, hvad de ønsker, og hvad der er bedst for dem, men når det kommer til stykket, er det sjældent, at det virkelig forholder sig, som børn tror. Jansson har i denne lille roman virkelig formået at skabe et fantastisk univers, der udmærker sig ved at være set fra en lille piges synsvinkel.

 

"Sophia bar sit sengetøj ned til teltet. Ved solnedgangstid lukkede hun legehuset og sagde farvel. Helt alene gik hun ned til kløften, som denne aften var blevet et uendeligt fjernt sted, forladt af Gud og mennesker og spejdere, en ødemark med natten foran sig."

 

"Sommerbogen" er fyldt med en dejlig ro og en idyllisk verden, men det mesterlige greb er Janssons fantastiske måde, hvorpå idyl og mørke mødes, hvordan mørket og en form for utryghed finder vej ind i det, der kunne være "bare" en hyggelig lille roman. Jansson lader i stedet to modpoler mødes, at der i alt hygge er en uhygge, præcis ligesom den natur, som personerne befinder sig i; på en ø, hvor vejret er omskifteligt, og farerne konstant lurer, når farmoderen f.eks. lader sin dør stå åben, for at skibbrudne kan søge ly. Det er dette, der giver bogen en dybde, som man bliver aldeles fascineret af.

 

Jeg nød virkelig at læse "Sommerbogen", det er en fin lille roman så smukt formuleret, at man ikke kan andet end at drømme sig væk til en anden verden. Det er på én gang et hyggeligt univers, man her drages med ind i, som alligevel byder på den unikke fornemmelse af utryghed og usikkerhed, som er gennemgående i Janssons forfatterskab. Det er et univers, der er fyldt med varme, tryghed og hygge, blandet med små uhyggelige hændelser eller usikkerheder, som når Sophia alligevel ikke tør sove ude helt alene, men søger tilbage til sin farmor efter tryghed.

Tænk at en så lille og fin bog kan indeholde hele barndommens verden, og det er dette Jansson har formået med "Sommerbogen", en kort og præcis roman med en helstøbt verden indeni.