fredag den 26. februar 2016

Currently reading #22



 
Lige nu læser jeg en roman, som har stået på min læseliste i årevis: "Little Women", af Louisa May Alcott. Faktisk har jeg været i gang med den en gang tidligere, da jeg købte bogen som læsning i lufthavnen på vej hjem fra London, men jeg måtte sande, at jeg var alt for træt til at læse, så jeg startede fornylig forfra. Jeg nyder virkelig at læse historien om de fire March søstre; Meg, Jo, Beth og Amy. Romanen er så fint sat sammen af små kapitler, hvoraf mange nærmest er små selvstændige historier. Alcott har skrevet yderst fine personer, og jeg holder virkelig af, hvor forskellige søstrene er fra den temperamentsfulde og belæste Jo til den generte og musikelskende Beth. De har hver deres styrker og svagheder. Samtidig er det sjovt, at de små kapitler ofte ender på en lidt belærende facon, når de fire søstre f.eks. finder ud af, at det egentlig slet ikke er så sjovt, når man skal stå for hele husholdningen uden hjælp eller, at det heller ikke er specielt sjovt bare at slappe af hele tiden. Det er den der moraliserende gammeldags børnebogsfacon, som bare er noget af det skønneste. Jeg er lidt over halvvejs i romanen, men den er dejligt hurtigt læst, fordi teksten er så fin og enkel. Det er altså en bog, som både egner sig til mindre piger såvel som den voksne læser. Og så synes jeg, at den passer så fint til den lille buket erantis og vintergækker, jeg plukkede på min gåtur i formiddags.

Hvad læser I i øjeblikket?

6 kommentarer :

  1. Jeg synes, det er en virkelig sjov bog. Jeg er ikke sikker på, at det er hensigten, men jeg synes, den har sin helt egen charme på en virkelig over-the-top-måde :-)

    Jeg er i gang med flere bøger - blandt andet 'The Twistrose Key' og 'Moreta'. Ganske udmærkede indtil videre.

    God weekend!


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja tror også man ser den som sjovere i dag, end man ville have gjort, da den blev skrevet :D Men fin det er den!
      Dem har jeg slet ikke hørt om, lyder spændende!

      Slet
  2. Det er en virkelig dejlig bog. Jeg er igang med 'Station 11', som er en meget spændende post-apokalyptisk historie. Og så snegler jeg mig igennem 'Rejsen gennem stepperne'....den er ikke helt så spændende, som jeg kunne have ønsket mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. 'Station 11" lyder spændende! Og øv, det er altid ærgerligt, når en bog ikke lever op til forventningerne.

      Slet
  3. Verdens fineste roman! Åh, hvor jeg dog elsker den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det er jo også på din anbefaling, at jeg læser den :D <3

      Slet