Logbog fra et livsforlis, af Erik Valeur

"Logbog fra et livsforlis", af Erik Valeur, udgivet 2015, forlaget Politiken, 4/5 stjerner, anmeldereksemplar fra Politikens forlag

Viggo Larsen er ikke som mænd er flest, han lever en tilbagetrukken tilværelse i et fyrtårn, og han bliver overvåget af Malin. Viggo er vokset op i Søborg, han har hele sin barndom lidt af forfærdelige syner, og han har altid været anderledes. På årets første dag forsvinder en ældre kvinde, der ikke er hvem som helst, moderen til Danmarks Statsminister og Justitsminister, Enkefru Blegmann, kan ikke bare sådan forsvinde. Søborg binder de to historier sammen, og fortid og nutid væves sammen, da hemmeligheder begynder at blive trevlet op.

 

"Kvinden. Havet. Hænderne. Hænderne var rakt frem mod ham, som om kvinden ville kalde ham til sig. Viggo Larsen var vågnet med et lille skrig, som ingen hørte, fordi han altid sov alene. I mørket fornemmede han allerede dengang, hvad drømmen betød, og det var derfor han som voksen kaldte sin drøm med synet af kvinden for Varslet."

 

"Logbog fra et livsforlis" er en interessant og spændende roman, Valeur formår på fin vis at veksle mellem historier fra persongalleriets barn- og ungdom, og mysteriet med den forsvundne fru Blegmann. Fortælleren, Malin, stammer fra samme område som stort set hele persongalleriet. Hun er dog yngre end Blegmann-brødrene og vennegruppen Viggo, Verner, Agnes, Theis og Ole. Der gik alle i skole samtidig. Valeurs jeg-fortæller er derfor både en person, der ved en masse om fortidens spøgelser, men samtidig står hun udenfor fortællingen, og hun må ligesom efterforskerne af enkefruens forsvinden optrevle historierne om, hvad der virkelig foregik i Søborg, da Viggo voksede op. Fortidens synder er ikke glemt!

"Logbog fra et livsforlis" byder på en virkelig interessant og ganske nuanceret historie. Alligevel følte jeg, at der manglede et eller andet, at historien havde taget en mere overraskende drejning, i stedet følte jeg, at den byggede op til et episk klimaks, og denne forventning blev ikke indfriet. Bogen lider under, at man som læser har en fornemmelse af, at romanen forsøger at være noget, som den ikke er. Når der henvises til Shakespeare, og det mest af alt føles som namedropping. Den er for ambitiøs på egne vegne. F.eks. bliver understregningen af, at de mange børn fra Søborg alle bliver drillet pga. mærkværdige stavemåder af deres efternavne fortærsket og fortænkt, noget der ingen indflydelse har på plottet, og som bare synes at være fyld.

 

"I begyndelsen af mit ophold på næsset havde jeg blot betragtet min beluring af Viggo Larsen som en nødvendig del af den opgave, jeg skulle løse: beskriv ham, bedøm ham og knyt kontakt til ham med henblik på en dag at fortælle ham, det der skal fortælles..."

 

Valeurs kapitelinddeling virker upåklageligt med sin vekslen mellem nutiden og 60erne og 70erne. Persongallleriet er interessant, og der bliver snart fokus på andre mystiske hændelser end enkefruens forsvinden. Viggo har hele sit liv set syner, han har altid været anderledes. Han har aldrig kendt sin far, i stedet har han sammen med sin mor boet hos sine bedsteforældre i Søborg, den stille og rare mormor og den altid sure morfar, der ikke er den bedste støtte for et frygtsomt barn. Viggos ophold i fyret ved kysten bliver baggrunden for en efterforskning, der tager udgangspunkt i historiske skrifter og som hele tiden vender tilbage til hans egne syner.

"Logbog fra et livsforlis" er en spændende roman, der for mig er lige på grænsen til en krimi.  Valeurs historie er til tider medrivende, men mangler alligevel et eller andet for, at den kunne leve helt op til forventningerne.