torsdag den 10. oktober 2013

Fødselsdag og hygge


Billedet er fra en tidligere fødselsdag - jeg har en stor svaghed for den der type kagemand, faktisk plejer vi altid at få sådan en når jeg holder familiefødselsdag!

I dag har jeg fødselsdag, jeg fylder 23 og har haft sådan en hyggelig dag indtil videre. Jeg har fået nogle dejlige gaver af mine forældre - dog ingen bøger! Faktisk er det ikke så tit, at jeg får bøger i gave, for jeg når for det meste selv at købe dem, jeg ønsker mig, og hvis jeg ikke gør, er det for det meste en engelsk bog, som familien ikke rigtig kan nå at skaffe hjem, når jeg endelig får mig taget sammen til at skrive en ønskeseddel. Jeg startede dagen med gaver, sang og rundstykker sammen med mine forældre. På uni (med alt for mange timer) har Rikke, Heidi og jeg hygget os med kage, Heidi havde dejlig banankage med chokoladestykker med, og jeg havde chokolademuffins med, så timerne er egentlig mest gået med at tænke på lækker kage i pausen!

Nu glæder jeg mig bare til, at jeg skal ud at spise, for så står den på lækker mad sammen med mine forældre og min søde Bedstemor. Selvom dagen i dag bestemt ikke har stået i bøgernes tegn (altså bortset lige fra undervisningen på litteraturvidenskab!) så kommer den til det i morgen, for mit store fødselsdagsoprydningsprojekt (ja det har jeg faktisk hvert år...) er at få ordnet min bogreol, det har alt for længe flydt med stakke af bøger overalt på mit gulv, og nu skal de sættes ind i bogreolen, som i forvejen er proppet, det resulterer i et opgør med hvilke bøger, der skal lægges i nyindkøbte kasser og proppes ind under min seng, og hvilke der skal blive stående og sættes ind på nye pladser. Det skal der nok komme et indlæg om senere, jeg er nemlig allerede så småt begyndt og har allerede taget masser af billeder!
 
Nu vil jeg gøre mig klar, og have en fortsat dejlig fødselsdag!

12 kommentarer :

  1. Tillykke med fødselsdagen :) Det lyder som om, du har haft en rigtig god dag.

    SvarSlet
  2. Tillykke med fødselsdagen! Min familie giver mig heller aldrig bøger i gave, fordi de bøger jeg ønsker mig, oftest kun kan købes på internettet, og min familie forstår ikke helt, hvordan det skal gøres :P Så er det lettere at jeg bare ønsker mig penge, så jeg selv kan købe dem.

    Jeg håber, du har haft en god dag! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! :) Ja så er det jo nemmere selv at købe dem! :D

      Slet
  3. Tillykke med fødselsdagen.
    Der er nu ikke noget som en ny-organiseret bogreol.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :)
      Nej det er altid så dejligt med en ny-organiseret bogreol, glæder mig også til at se det endelige resultat! :)

      Slet
  4. Stort (og lidt forsinket) tillykke! Håber din dag har været rigtig dejlig og fyldt med forkælelse :) (Alt det kage lyder i hvert fald godt ;))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! :) Ja kage er jo altid godt :D

      Slet
  5. <3 Kage. Kage er godt!

    Det er skønt at høre, du havde en god dag i går! Det fortjener du virkelig også! Og så må du have verdens bedste ferie min kære!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kage er bare altid godt! :D
      Og tak, du må også have en skøn ferie <3

      Slet