Asymmetri, af Lisa Halliday

Asymmetri, af Lisa Halliday, udgivet i 2018 af Politikens Forlag, 5/6 stjerner (anmeldereksemplar fra Politikens Forlag)

Mary-Alice Dodge (eller bare Alice) er en ung redaktionsassistent på et stort forlag på Manhattan. Et tilfældigt møde på gaden fører til, at Alice indleder et forhold til den meget ældre Ezra Blazer, en kendt, succesrig og prisvindende forfatter (dog mangler han lige Nobelprisen). Amar Ala Jaafari er tilbageholdt i lufthavnen i Heathrow. Han er amerikaner, har amerikansk pas, men irakisk baggrund. Men hvad binder de tre personers skæbner sammen?

Dette er Lisa Hallidays debutroman, hvilket nærmest ikke er til at forstå. Formen på romanen er så fuldendt og så gennemført, at det ikke er svært at se, hvorfor Asymmetri er blevet så stor en succes. Halliday tager fat på asymmetrien i vores hverdag og i verden generelt. Hvordan der er forskel på ung og gammel, rig og fattig, mand og kvinde og Vesten og Mellemøsten. Asymmetrien i hvordan goder er fordelt imellem os, og hvordan livet både kan indeholde kaos og stilhed.

I første del af romanen følger vi Alice og hendes forhold til Ezra. Selvom man følger Alice tæt, føler man alligevel, at man aldrig kommer helt ind under huden på hende. Første del er fortalt i tredje person, og måske er det derfor, at læseren ikke bliver lukket helt ind. Man står i stedet lidt på sidelinjen. Det står i stærk kontrast til anden del, hvor vi får fortalt Amar Ala Jaafaris historie, denne gang fortalt i første person. Han er strandet i Heathrow, hvor han mistænkeliggøres pga. sin irakiske baggrund, her er en kompakt historie, som foregår over en enkelt dag men dog med "flashbacks" til Amars opvækst. Tredje og sidste del er en transskribering af radioprogrammet Desert Island Discs, hvor Ezra Blazer fortæller om, hvilke stykker musik, han ville have med på en øde ø. Den sidste del fungerer som et sjovt lille påhæng til de to andre dele.

Bliver skæbnerne i denne roman så bundet sammen til sidst (eller undervejs)? Det skal her være en hemmelighed. Men bogen bærer på overraskelser, specielt hvis man fordyber sig i den. Lisa Halliday kræver nemlig også noget af os som læsere. Det her er ikke bare en hurtigt læst knaldroman, men et super godt skrevet værk, som både har en spænding men også en til tider nærmest kedsommelighed over sig, netop dette gør, at bogen er skøn at fordybe sig i. Det her er en bog, som man sagtens kan læse flere gange og hver gang opdage nye små finurligheder.

Jeg glæder mig lige nu meget til at se Lisa Halliday fortælle om sin roman på Bogforum.