FNs internationale læsedag

I dag d. 8. september er det FNs internationale læsedag. En hel dag, hvor man verden over har fokus på læsning. Derfor har jeg i dag valgt at skrive om, hvad læsning egentlig betyder for mig.

Læsning har altid haft en stor betydning for mig, og jeg kan vitterlig ikke erindre, at bøger ikke har været en del af min hverdag. Fra jeg var helt lille, læste min mor højt for mig hver aften. Og min far og bedsteforældre læste også op af forskellige bøger og historier igennem hele min barndom. Da jeg selv lærte at læse, elskede jeg at låne bøger på biblioteket; både det store bibliotek nede i byen og det lidt mindre på skolen. Jeg kan huske glæden ved, at det blev lettere at læse, og jeg kan huske, da jeg sad lænet ind over vores første læsebog og stavede mig igennem ordene. Det var en helt ny verden, der åbnede sig op, idet man lærte at læse. Der er én helt bestemt læsebegivenhed fra min skoletid, der står specielt stærkt i min erindring. Det var en læseuge, hvor flere kasser var opstillet i vores klasselokale fyldt med bøger, her var der forskellige sværhedsgrader og genrer stillet op, som vi, så vidt jeg husker, skulle gribe fat i, hver gang vi havde et ledigt øjeblik i undervisningen, når vi f.eks. var færdig med en opgave i et eller andet fag. Som jeg husker det, var det indrettet sådan, at vi ret ofte fik lov til at læse i den uge, og jeg kan bare huske så tydeligt, at jeg pløjede mig igennem den ene historiske bog efter den anden, bøger om trælle og konger og dronninger. Specielt én bog gjorde stort indtryk på mig, den var en del af en hel serie af "læselet" bøger om den danske kongerække, og det var bogen om Dronning Margrethe I. Jeg kan stadig huske, at jeg sad med den ved mit bord i klassen, og drømte mig væk til fjerne tider, hvor denne her kvinde var overhovedet for Danmark. Jeg kan desværre ikke huske, hvor mange bøger jeg læste i løbet af den uge, men jeg tror det var mange, for jeg blev på et tidspunkt nødt til at søge over til bibliotekets hylder, for at hente nye forsyninger, på trods af de mange kasser vi havde stående i klasselokalet.

Min lyst til læsning har altid været fremtrædende, i perioder har jeg læst mindre end jeg gør nu, men jeg har altid haft denne her ubeskrivelige lyst til at læse og lære noget nyt, for det er jo i bund og grund, det man gør, når man læser, man får et indblik i en anden verden, et indblik som ikke kun underholder læseren, men som lærer én et eller andet, det kan være om historie eller om det at være menneske. Bøgernes univers har altid fascineret mig, og jeg har altid læst og været opslugt af fortællinger.

Jeg har de sidste dage fulgt med på twitter, hvor flere har skrevet om, hvorfor de læser, noget der satte tankerne i gang hos mig, for hvorfor er det egentlig, at jeg læser, og hvorfor er det, at jeg bare ikke kan lade være med at læse? Jeg er ikke rigtig kommet svaret nærmere, end at jeg ikke kan forestille mig en verden eller et liv uden bøger. Jeg skal læse, og jeg vil altid være en læser. Jeg vil altid være på jagt efter nye eventyr, drømme mig væk til fjerne tider og stifte nye bekendtskaber imellem siderne af gode bøger.