mandag den 29. september 2014

Tove Jansson 100 år




2014 markerer ikke kun 100 året for udbruddet af 1. Verdenskrig, der er blevet markeret i stor stil i løbet af året, og som jeg også vil lave et tema om i den kommende tid, det er også 100 år siden, at den finske forfatter og skaber af mumitroldene Tove Jansson blev født.

Først fornylig forsøgte jeg mig med Janssons forfatterskab, jeg er vokset op med Mumitroldene i TV, men jeg har aldrig læst bøgerne. Jeg holder dog meget af de søde eventyrlige skabninger, og jeg samler på stellet fra Arabia med de smukke illustrationer af Mumitroldene. Derfor var det jo nærliggende endelig at læse nogle af Janssons bøger og derved markere hendes 100 års fødselsdag. Der vil derfor i de kommenede to uger optræde tre anmeldeser af Janssons bøger; "Billedhuggerens datter" en biografi, som Jansson har skrevet om sin barndom i et kunstnerhjem, "Sommerbogen", der handler om Sofia, der i løbet af sommeren oplever alskens mærkværdigheder sammen med sin farmor, og endelig "Mumifars erindringsbog", der foregår i mumitroldenes univers.

Jeg har nydt at forsvinde ind i Janssons magiske univers, der er tilstede i hendes erindringer i "Billedhuggerens datter" såvel som i historierne om mumitroldene og i hendes roman for voksne "Sommerbogen". Det er en helt speciel verden, som man træder ind i, en verden der ligger uendelig langt væk fra hverdagens trummerum. Netop dette frirum som Janssons bøger er et udtryk for, nød jeg utrolig meget. Derfor fejrer jeg nu 100 året for Janssons fødsel her på bloggen.

Har I læst bøger af Tove Jansson, og hvad synes I om hendes historier?

8 kommentarer :

  1. Hvor lyder det bare dejligt med en fejring af Jansson. Jeg er selv helt pjattet med hendes børne- og voksenbøger.

    SvarSlet
  2. Jeg har også kun set Mumitroldene som barn, men jeg er godt nok lidt forelsket i de to fine, pastelbøger. Dem kunne jeg godt finde på at købe med hjem!

    SvarSlet
  3. Jeg holder så meget af Tove Janssons værker. Både mumitroldene, men også hendes voksenbøger. Hun skriver fortryllende!

    SvarSlet
  4. Hvor er det en fin ide at lave et tema :)!
    Jeg har heller aldrig læst mumi-bøgerne, kun, som du, set det på tv. Jeg vil også rigtig gerne lære dem at kende på papir-form!

    SvarSlet
    Svar
    1. Elsker hendes univers og glæder mig bare til at læse mere af hende. :)

      Slet