Louisiana Literature 2014

Torsdag d. 21. august tog jeg turen til København og derefter videre til Humlebæk til mit første møde med Louisiana Literature, og det bliver bestemt ikke sidste gang, at jeg besøger litteraturfestivalen. 

Programmet startede med Margaret Atwood i Koncertsalen, der var proppet! Allerede en time før Atwoods interview var der kø, og vi var heldige at komme ind, faktisk var jeg ved at være helt nervøs for, at det var et udtryk for, hvordan hele arrangementet ville være; masser af mennesker og for få pladser, men det viste sig heldigvis, at det slet ikke forholdt sig sådan.

Margaret Atwood var utrolig morsom og hendes både sjove og vidende kommentarer gav grund til både latter og eftertænksomhed. Jeg skal bestemt til at læse noget af Atwood. Hun fortalte om sin opvækst og talte om miljøet, det var et rigtigt spændende interview. Som sagt var jeg lidt skræmt af den meget lange Atwood kø, og jeg gik derfor i god tid hen til balkonscenen, hvor Michael Ondaatje, Teju Cole og Philipp Meyer skulle læse op. Her mødtes jeg med Rikke, og vi hørte sammen tre fantastiske oplæsninger. Teju Cole krydrede sin læsning med sjove anekdoter, bl.a. hvordan han engang lige efter en oplæsning var hoppet i swimmingpoolen, inden han kom i tanke om, at det var karakteren i hans bog, der kunne svømme som en fisk og ikke Cole selv. Phillipp Meyer heppede glad på de andre forfattere, når de trådte op på scenen, og hans virkelig interessante læsning blev afbrudt flere gange af spændende historiske facts om USA's historie, man kunne virkelig mærke, at han brændte for emnet. Ondaatje var utrolig stemningsfyldt i sin oplæsning, det var en virkelig sanserig oplevelse, der mindede meget om netop den følelse, jeg havde, da jeg fornylig læste hans roman "The English Patient". Både Teju Cole og Phillipp Meyer er nu kommet på min læseliste, da jeg endnu ikke har stiftet bekendtskab med deres værker. Efter oplæsningen fik jeg hurtigt signeret min udgave af "The English Patient" af Michael Ondaatje. Da dette punkt på programmet var slut, var der en pause, inden David Mitchell i samtale med Kim Skotte var på programmet på samme scene. Rikke og jeg blev på pladserne, som vi havde på anden række; dejligt tæt på, og snart sad Michael Ondaatje lige foran os, for han og Meyer skulle begge høre David Mitchell. Det var nu lidt specielt, at en forfatter, man fornylig har læst en helt vidunderlig bog af, sad lige foran én.

Samtalen mellem Skotte og Mitchell viste sig at være det mest underholdende indslag i løbet af dagen. Jeg havde på vej til København læst starten af "Cloud Atlas", og var allerede ret begejstret for Mitchells skrivestil, men efter interviewet, må jeg indrømme, at jeg har lyst til at læse alt, hvad han har skrevet. Han var simpelthen så sjov, og hans oplæsning af den nye roman "The Bone Clocks" måtte afbrydes, fordi han ikke selv kunne stoppe med at grine. Latteren var fremkaldt af de norske navne, som Mitchell i forvejen havde overtalt Skotte til at læse højt (han ville ikke slagte et sprog, der er så tæt på dansk!). Mitchells oplæsning med Skottes små input viste sig at være lidt sjovere end først antaget, og publikum grinte snart i takt med både Mitchell og Skotte. Det var simpelthen det hyggeligste interview, jeg nogensinde har været vidne til. Det var også virkelig spændende, når Mitchell bl.a. fortalte om sin tid i Japan, og hvordan hans roman "Jacob de Zoets tusind efterår" blev til, øen Dejima, som romanen foregår på, endte Mitchell på ved et rent tilfælde, da han opholdt sig i Japan. Mitchell læste også op af denne roman, og det var et utroligt smukt afsnit, som blev ekstra stemningsfyldt i kraft af den smukke baggrund; bag scenen var et livebillede af Øresund, hvor man kunne se, at det ligeså stille blev mørkt, mens små både sejlede forbi i det fjerne. Baggrundsbilledet var faktisk også noget, der blev kommenteret på fra Mitchells side, da der bl.a. pludselig fløj en fugl forbi. Da interviewet var slut, fik jeg signeret min udgave af "Cloud Atlas", og jeg er simpelthen så glad for den, Mitchell tegnede endda en fin sky og fugle i den.

Louisiana Literature kan meget vel være et nyt fast punkt i min kalender, for det var simpelthen sådan en sjov og interessant oplevelse. Der var så mange fantastiske forfattere samlet det samme sted, og jeg nød både interviews og oplæsninger, jeg fandt i hvert fald en del inspiration til ny læsning i løbet af den torsdag eftermiddag og aften.