onsdag den 3. februar 2016

2016 - Jeg er tilbage!

 
 
Det har været stille her på bloggen, meget stille. Men nu er jeg endelig tilbage, og jeg glæder mig til at dele min kærlighed til bøger med jer allesammen igen.

Mit fravær på bloggen skyldes primært, at jeg simpelthen har fået læst alt alt for lidt siden november måned. Aflevering af speciale gør vist det ved en. Nu er jeg endelig i gang med læsningen igen, og jeg kan derfor atter sætte mig foran skærmen og skrive om skønne læseoplevelser og nyerhvervede bøger. Jeg glæder mig til at vise en masse nye bøger frem, som efterhånden har været at finde i mit hjem et stykke tid, der er bøger indkøbt fra tre forskellige ture til London, bøger fra BogForum og fødselsdagsgaver, så der er bestemt nok at gå i gang med. Jeg mangler endda stadig at vise mine signerede bøger fra BogForum frem, der bl.a. tæller en virkelig fin kommentar fra Caitlin Moran, og så vil jeg også vise jer de mange fine bøger, jeg fik, da der var bogbloggertræf, som søde Nikoline bragte til Odense for mig, da jeg desværre gik glip af træffet.
 
Jeg har allerede nu sat en del læsemål for i år, faktisk er jeg godt i gang med at leve op til dem, der er nemlig en del bøger, som længe har stået på min læseliste, som jeg i år endelig vil få sat kryds ved. Deriblandt er "Little Women", af Louisa May Alcott, som jeg er i gang med at læse lige nu. Det er en skøn bog fyldt med barnlig idyl og små lettere belærende kapitler, en ægte lille klassiker, som jeg har hørt uendeligt meget godt om. Desuden tæller mine mål for læseåret 2016 at få læst endnu mere Shakespeare. 2016 markerer jo 400-året for Shakespeares død, og hvilken bedre anledning til at dykke dybere ned i hans forfatterskab?! Jeg er lige nu i gang med at læse "Winter's Tale", som jeg så opført i London i november, stykket der indeholder verdens vel nok mest kendte regibemærkning: "Exit, pursued by a bear".
 
2016 bliver et skønt læseår, og der er også masser af spændende nye udgivelser, som jeg glæder mig meget til at kigge nærmere på. Mest af alt ser jeg frem til at skrive om læseoplevelser og diskutere bøger med jer! Vi ses!

8 kommentarer :

  1. Hvor dejligt at du er tilbage! Jeg håber, det er gået dig godt med specialet!

    Jeg er også ved at læse Winter's Tale, men det er på min Kindle, og jeg ender med kun at læse den, når min kæreste sover og jeg ikke vil have lyset tændt, hvilket sker meget sjældent, så det går ret langsomt..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det gik rigtig godt :) Jeg planlægger at skrive lidt om specialet på et tidspunkt.
      Mørkelæsning på kindle lyder ellers ret sjovt :D

      Slet
  2. Ah, ja. Specialesumpen. Det er virkelig en ting. En grusom ting!

    Og dejligt du er tilbage, søde Mette <3

    SvarSlet
  3. Velkommen tilbage! Glæder mig til at følge dit læseår :-)


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet