I London (igen)...

Siden nytår har jeg været i London to gange, den første gang var planlagt i lang tid, mens den anden gang, var fordi min mor havde købt en ekstra teaterbillet til mig. Her vil jeg rigtig gerne fortælle om den første tur jeg havde, for det var en virkelig fantastisk oplevelse med masser af teater! Og den anden tur får også et lille indlæg snarest.

 

D. 3. januar satte jeg kursen mod Billund for at tage flyet mod London. Denne gang var det med to overnatninger, for jeg skulle først hjem igen d. 5. Det var igen teaterforestillinger, der havde fået mig til at tage turen til England. Fredag skulle jeg se "Richard II" med David Tennant i rollen som Kong Richard. Lørdag var jeg inde at se "Mojo" igen, som jeg også så sidst jeg var i London, da jeg var af sted i november, var denne forestilling stadig i "preview-fasen" og havde altså ikke haft officiel premiere endnu, og da jeg havde ekstra tid om eftermiddagen, havde jeg lyst til at se den igen, og det var da også endnu bedre end første gang. Lørdag aften tog jeg mod Donmar Warehouse for at se "Coriolanus", endnu et Shakespeare stykke, med Tom Hiddleston i titelrollen og Mark Gatiss som Merenius.

 

 

 

Fredag gik med at se lidt på butikker, og med at finde frem the The Barbican Centre, hvor jeg skulle se Richard II, jeg har aldrig haft så store problemer med at finde noget i London som the Barbican, det blæste helt vildt, så da jeg endelig fandt frem til indgangen, frøs jeg helt vildt, men jeg var glad for, at jeg havde valgt at gå derhen tidligt for at hente min billet, for så kunne jeg da idet mindste finde det hurtigere om aftenen (troede jeg!). Da jeg havde hentet billetten, tog jeg lidt rundt i byen igen, spiste aftensmad på mit værelse på hotellet og vendte så om aftenen tilbage til området omkring the Barbican, og ja så var problemet der igen; jeg brugte 5-10 minutter på at finde ud af, hvilken vej jeg skulle gå, og jeg var allerede begyndt at stresse over ikke at kunne nå det, da jeg endelig fandt den vej, jeg før havde gået. Så jeg fandt da teateret (igen) og i god tid; heldigvis! Jeg havde købt min billet efter de egentlig var udsolgt på nettet, men ringede til teatret, for at forsøge at få fat i en billet, og mit sæde var derfor et "restricted view seat", jeg skulle sidde i circle niveau (en gang højere end stalls/gulvet) og helt ude i venstre side, men dog på den forreste af rækkerne, det viste sig, at ham fyren fra teatret, som jeg bestilte billetten ved, havde overdrevet, hvor "restricted" sædet egentlig var, for det eneste af scenen jeg ikke kunne se, var tre mænd der spillede på trompet (eller lignende kunne jo ikke se dem...). Og det fantastiske ved min plads var, at man var rigtig tæt på scenen, og skuespillerne forlod scenen lige under mit sæde.

Richard II var virkelig en god oplevelse (jeg er i gang med en lille anmeldelse, som jeg ligger op snarest! Det gælder for alle 3 teaterstykker), og jeg snakkede med et par søde mennesker, som sad ved siden af mig. Det var virkelig et rigtig godt stykke, og skuespillerne var så gode. Jeg elsker også David Tennant (og han er jo min yndlings Doctor i "Doctor Who), og han spiller virkelig godt Shakespeare. Da skuespillerne havde bukket for sidste gang, skyndte jeg mig om til scenedøren, hvor der allerede var en masse mennesker, jeg plejer at forsøge at få signeret mit program, og det lykkedes da til min store glæde at få David Tennants autograf, så det var bare helt fantastisk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lørdag morgen stod jeg op og spiste lækker morgenmad på hotellet, og gik derefter rundt i byen inden jeg tog til Harold Pinter Theatre for at gense "Mojo", stykket var endnu bedre end første gang, Colin Morgans sidste scene var meget rørende, og Ben Whishaw var nærmest endnu mere skræmmende end første gang, jeg så det. Da stykket var slut, kiggede jeg på bøger i Waterstones, der lå lige i nærheden, og spiste hurtig aftensmad, inden jeg tog mod Donmar Warehouse. Da jeg kom hen til teatret var der allerede mange mennesker, jeg købte et program og satte mig ind på plads. Jeg faldt i snak med en masse virkelig søde mennesker, som sad på samme række som mig. Det ekstremt fascinerende ved at være i teatret og se skuespillere, som man er fan af, er, at man stort set altid finder andre personer, som finder de samme serier og film interessante som en selv. Her sad jeg i en flok af Doctor Who, Sherlock og Tom Hiddleston fans, så vi havde masser af sjove ting at tale om. Coriolanus var fuldstændig fantastisk, man havde hjertebanken, da man forlod teatret, fordi de sidste dele af stykket simpelthen var så ekstreme og følelsesladede. Jeg er stadig så glad for, at jeg havde muligheden for at se Tom Hiddleston og Mark Gatiss, som jeg virkelig synes er fantastiske, og de gjorde det så godt sammen med alle de andre skuespillere.

Efter stykket var der fuldstændig proppet udenfor teatret, og det var totalt umuligt at få signeret programmer, men skidt med det, for det var så sjovt at se skuespillere, som man normalt kun ser i film og på tv (og så dem faktisk lidt tættere på, da jeg var i London 1. februar, hvilket jeg nok skal fortælle lidt mere om i senere indlæg!), og at se noget Shakespare som sjældent bliver sat op; en virkelig fabelagtig teateroplevelse.
 

Dagen efter tog jeg så ud mod lufthavnen og tog hjem, inden eksamener ventede mig. Det var en virkelig dejlig tur til London, jeg synes den by er utrolig fascinerende. Og jeg er helt overvældet over, at jeg på to dage kunne se så mange fantastiske skuespillere og så godt teater. Jeg er faktisk stadig ikke kommet mig helt, og fangirler stadig lidt indimellem, det skal der jo også være plads til...