Opfindelsen af Hugo Cabret, af Brian Selznick

 

"Opfindelsen af Hugo Cabret", af Brian Selznick, udgivet i 2012 (org. udg. 2007), forlaget Carlsen, 4/5 stjerner

 

"Opfindelsen af Hugo Cabret" er historien om en ensom 12 årig dreng, der efter at have mistet sin far befinder sig alene og forladt i sin onkels lejlighed på banegården, hvor Hugos forsvundne onkel reparerede ure. Hugos kæreste eje er en mekanisk dukke og notesbogen, som Hugos far efterlod med tegninger af manden. Da Hugo også mister notesbogen til en legetøjsmager, som Hugo har forsøgt at stjæle fra, vil han gøre alt for at få den igen, for hvis Hugo kan reparere den mekaniske dukke, kan han finde ud af om hans far har efterladt ham en besked, og det er hans største håb. Men den gamle mand er ikke sådan at løbe om hjørner med, og legetøjsmageren er heller ikke, hvad han synes, og snart er Hugo hvirvlet ind i et eventyr. 

"Fra sin udkigspost bag uret kunne Hugo se alt. Han gnubbede rastløst fingrene mod den lille notesbog i lommen og sagde til sig selv, at han skulle være tålmodig. Den gamle mand i legetøjsboden så ud til at skændes med pigen. Hun var omtrent på Hugos alder, og han så hende ofte gå ind i boden med en bog under armen og forsvinde bag disken."

Brian Selznicks roman er fortalt i både ord og billeder. Han har her fundet en helt ny og anderledes måde at tænke romangenren på, for Selznick har formået at bruge illustrationer på en sådan måde, at de hele tiden er med til at drive plottet fremad, og det fungerer virkelig godt. Billederne giver en helt ny mulighed for måden at fortælle på, man kan fortabe sig i de smukke tegninger, men også bladre hurtigt henover dem, når spændingen stiger. De driver historien ligeså meget, som ordene på de resterende sider gør, og så er de detaljerede illustrationer også smukt fremført.

Romanen handler ikke kun om drengen Hugo Cabret, den fortæller også historien om legetøjsmageren; Méliès, de tos historier væves smukt sammen efterhånden, som handlingen skrider frem, og løse ender bindes sammen til en smuk sløjfe. Hugos venskab med Méliès' barnebarn Isabelle er smukt beskrevet, og hun gør alt hvad hun kan for at hjælpe ham, selvom de to også lige skal lære hinanden at kende først.

 

Det er lang tid siden, jeg har været så imponeret af en roman på grund af dens opbygning, men denne roman er mesterligt sat sammen af Selznick, ligesom et urværk passer alle de små dele perfekt sammen, og de fungerer. Bogen behandler tab, sorg, tid, håb, kunst, film og talent i en smuk historie, der tager læseren med på en rejse i Paris' gader. Film er et allestedsnærværende tema. Billederne i bogen tager læseren med på en rejse, der fungerer ligesom en film; der er zoomsekvenser, hvor man kommer tættere og tættere på personer, eller man ser, hvordan en person løber igennem en menneskemængde. Hugo selv er fascineret af film, og filmens verden viser sig at spille en større og større rolle, som romanen skrider frem, for er der noget, som personerne i romanen har til fælles, er det en kærlighed til film.

"Sengen var skubbet til siden. Monsieur Méliès sad ved et bord, som han havde slæbt in i midten af rummet, med en pæn i hånden, som om han var en kæmpe udgave af den mekaniske dukke. Hugo kunne se dukkens tegning på bordet."

 "Opfindelsen af Hugo Cabret" er en magisk fortælling fortalt i både ord og billeder, og dens indsigt i film og fortælleteknik er fantastisk. Selznick har begået et lille mesterværk af en roman, der både kan læse af unge og gamle, den er hurtigt læst, men den er værd at dvæle ved, for den er både morsom og rørende, en flot roman.