Stilhed...

 

 

Udenfor synes det som om, vi er havnet i et efterårslimbo, juletiden forbindes med kulde, frost og sne, men i år er det nærmere mudder, regn, tåge og storm. Så jeg sidder inde i stuen og forsøger at finde julestemningen frem på trods af det dårlige vejr, det hjælper lidt med julesmåkager fra min bedstemor, der bager de bedste kager!

Der har været stille her på bloggen; alt for stille! Jeg kan ikke engang fortælle jer hvorfor, for eksamensræset er kun så småt begyndt, så det er ikke derfor, jeg er dog ikke forsvundet helt, og jeg læser også en masse, som jeg nok skal fortælle om i den kommende tid. Jeg har også fået en masse nye bøger, som jeg glæder mig til at vise frem, det er bl.a. fine adventsgaver fra mine søde forældre og et par pakker fra amazon, som jeg kom til at bestille (hovsa!). Så er der jo også en del julebøger, som også nok skal finde vej herind på et tidspunkt, inden vi runder d. 24. december.

Mens vinden rusker i træerne udenfor, har jeg i dag hygget mig med et par kapitler i "Brideshead Revisited" af Evelyn Waugh, jeg er nu nået til tredje kapitel og er allerede overordentlig fascineret af sproget i denne fine roman, den har virkelig formået at ramme den der helt specielle tone fra 1920erne. Af julebøger, der skal læses, kan jeg bl.a. nævne "A Christmas Carol" af Charles Dickens og "Julemandens breve" af J.R.R. Tolkien, jeg har faktisk ikke læst nogen af bøgerne før, og Dickens' er jo en klassiker, som jeg glæder mig helt vildt til at få læst.

Eksamenslæsning byder på helt nye udfordringer, når det kommer til at læse "hyggelitteratur", lystlæsning må ofte stå i baggrunden for alle mulige tekster, som man egentlig ikke har den store lyst til at pløje sig igennem. I år er det en mundtlig eksamen i Europæisk kultur og identitet med lange og svære tekster, der er i vejen for hyggen, for det er ikke lige Nietzsche, Freud, Heidegger og Marx, man har mest lyst til at læse her i juletiden, men sådan er det jo at gå på universitetet, jeg håber da også på, at jeg kan finde tid til mine egne læsningsprojekter samtidig med disse teoretiske tekster.

Så krydser jeg fingre for, at der er kommet ordentlig gang i bloggen igen, og så skal man jo også lige opdateres på bloglovin; længe leve hyggelige overspringshandlinger!

 

Har I travlt her i december, eller slapper I af med en masse gode bøger?

Udstilling med Jesper Christiansen på Brandts i Odense

Et helt fantastisk kursus om stedet, stedsfænomenologi og stedets betydning for og i litteraturen blev afsluttet med en minirundvisning på Brandts i udstillingen af Jesper Christiansens malerier; en helt fantastisk oplevelse. På kurset læste vi bl.a. Marcel Proust og Virginia Woolf, og da Christiansen har malet en hel serie billeder dedikeret til Virginia Woolf og til afsnittet ”Time Passes” i ”To the Lighthouse” var hans malerier altså en direkte parallel til vores læsning. Nogle smukke malerier blev analyseret og studeret af en gruppe på os ni personer, og det var sådan en dejlig oplevelse at se på billedene i fællesskab, for alle kom med hver deres små iagttagelser af detaljer i de mange malerier.

Go Back hedder udstillingen med over 100 værker af Jesper Christiansen. Og han går netop tilbage, for malerierne spænder fra hans tidligere værker frem til i dag. Det eneste jeg personligt kendte til Jesper Christiansen inden denne udstilling var hans smukke vægmaleri på Amalienborg i Kronprinseparrets palæ, og jeg har også glædet mig til at se mere af hans værker.

Det skal nævnes at Jesper Christiansens malerier udmærker sig ved at de er malet lag på lag på lag, hvilket betyder, at små dele, som han senere har opgivet, stadig er malet eller tegnet med kridt på lærredet, og man derfor kan se store dele af hans proces, mens man studerer det færdige maleri. Det var næsten uhyggeligt at se på Christiansens malerier i forlængelse af vores kursus, for der var så mange paralleller og sådan en stor mængde intertekstualitet, som vi kunne gribe fat i og perspektivere til vores undervisning. En helt speciel oplevelse! Det er sjældent jeg bliver vildt begejstret for en kunstner eller en kunstudstilling, men denne af Jesper Christiansen, som jeg nærmest ikke kendte i forvejen, har virkelig ramt noget i mig. Det er ikke bare utrolig morsomt at se på malerierne i forhold til sted og litteratur, men samtidig er det rigtig spændende at se på den proces, der ligger bag malerierne, og som man kan skimte i lagene af maling, men det er samtidig nogle helt utrolig smukke malerier, som man ville ønske, at man kunne have hængende på væggene i ens eget hjem.

 

Christiansens malerier viser en lang række trin i udviklingen af hans arbjede. I de tidligere år, er der flere abstrakte malerier, hvorefter han begynder at udforske akrylmaling, hvor han maler et væld af "stole-malerier"; malerier af stole, der samtidig udforsker perspektiv; f.eks. stole der smelter ind i andre stole i lange nærmest uendelige rækker. Herefter er der bl.a. en lang række malerier, hvor ord er i fokus. Her er den store baggrund for hvert maleri et ord, og oven på dette, er der malet en masse andre forskellige gloser, ord som "Batman", "Depression" og "Candyfloss" er at finde på disse malerier. Det er værker, som man længe kan stå og overveje betydningen bag, hvordan ordene spiller sammen, og hvordan de pludselig kan synes slet ingen sammenhæng at have, når man nu ellers stod og troede, at man endelig havde fundet meningen med det hele. Så er der malerier hvor et  hus' grundplan er malet ovenpå billeder af værelser eller landkort; nogle helt fantastiske billeder, der igen udfordrer tilskuerens opfattelse af perspektiv. Endelig kom vi til de malerier, som Christiansen har malet med Woolf i tankerne, disse malerier talte vi længe om, mens vi fandt flere og flere smukke detaljer, der gik igen fra billede til billede, en seng eller en lampe, der er i centrum det ene sted, mens de bare optræder som nærmest falmede skygger på det andet. Man kunne have brugt timer på at studere Christiansens malerier! Christiansens kunst er meget alsidig, og derfor er det endnu mere spændende at se denne udstilling; der er abstrakt kunst, en enkelt skulptur, blomster, bygninger og smukke scener, som Christiansen mesterligt har malet i løbet af hele sin kunstneriske karriere.

 

Jeg håber meget på at kunne se udstillingen igen, for man kunne slet ikke nå at suge alle indtrykkene til sig, der er alt for mange malerier til en enkelt tur.

 

Udstillingen kan ses på Brandts i Odense frem til d. 2. marts 2014.

I mit fremmede land, af Hans Fallada

"I mit fremmede land - Fængselsdagbog 1944", af Hans Fallada, udgivet i 2013, forlaget People's Press, anmeldereksemplar fra People's Press, 4/5 stjerner

"I mit fremmede land" er en dagbog skrevet af Hans Fallada, mens han var fængslet/indlagt. Han smuglede dagbogen med sig ud en dag i 1944, fordi den blev til større og større fare for ham selv, og de personer han skrev om. Dagbogen er fyldt med historier fra Tyskland under Hitlers og nazistpartiets magtovertagelse og styre fremtil 1944. Historierne viser et billede af, hvordan tyskere, der ikke holdt med nazisterne, hele tiden var i fare for at komme i kz-lejre eller fængsel, historier om forfattere og forlæggere der ikke længere må udgive bøger, og ganske almindelige mennesker, der pludselig fungerer som stikkere, er alle ting, der optræder i denne spændende bog.

Hans Fallada fortæller om tiden under Hitlers regime, og om hvordan livet for Fallada selv, og for tyskere generelt, ændrer sig markant. Det er ikke længere muligt at udtrykke sig, som man vil, nazisternes styre undertrykker folket, og historierne, som Fallada her skriver, handler om, hvordan han selv, kolleger og venner, alle på en eller anden måde har mærket det nazistiske styre ændrer deres liv. Fallada selv bliver fængslet allerede lige efter magtovertagelsen, på dette tidspunkt ved hverken han eller familien, hvorfor eller hvad der skal ske med ham, og det er et uhyggeligt billede af, hvordan magthaverne bestemt ikke har rent mel i posen, da Fallada undervejs til fængslet bliver beordret ud af bilen; han er sikker på, at de vil henrette ham, inden de når frem.

Dagbogen er skrevet mens Fallada var indlagt på en institution for sindslidende forbrydere, her nedskrev han historierne fra Hitlers overtagelse af Tyskland i 1933 og frem til de tanker, han gør sig, i 1944, mens han sidder indespærret. Historierne er ikke i kronologisk rækkefølge, men er skrevet ned som forskellige strøtanker Fallada har gjort sig om fortællinger, der ifølge ham selv er mere eller mindre vigtige at fortælle videre.

 

"Jeg blev på ny letsindig - navnlig med, hvad jeg sagde. De gik ikke ret længe, før min folk råbte til en ny arbejdskammerat, der hilste mig med Heil Hitler: "Ih, altså, du behøver ikke sige Heil Hitler, mester her er ikke på dén galej." Jeg var dum nok til at glæde mig over at være kendt som antinazist [...]"

"I mit fremmede land" er et spændende indblik i tyskernes hverdag lige under og inden 2. verdenskrig. Her prøver Fallada bl.a. at retfærdiggøre, hvorfor han selv og mange andre digtere ikke gør mere for at skade det nazistiske styre indefra, tanker som gør stort indtryk på læseren, for Fallada formår på fantastisk vis, at fortælle historierne, så man kan forestille sig hvert øjeblik, og dette viser hurtigt, hvor meget disse personer skal passe på. Fallada viser i sine fortællinger, hvordan de små mennesker, der under Hitlers styre får bare en smule magt, er i stand til at ødelægge mennesker, familier og liv. Fallada og hans familie skal konstant passe på ikke at komme for meget på tværs af lokale nazister, og dette er Fallada ikke særlig god til, for han vil meget gerne udtrykke, hvad han mener. Denne problematik forklarer Fallada også om i forhold til sin dagbog, for mellem historierne er der også tanker om selve dagbogen; hvordan han skal smugle den ud, og de farer den udgør for ham selv og de personer, der er nævnt i den, for historierne om visse personer i dagbogen er historier, der kan få forlæggere osv. i alvorlige problemer. Der er et væld af fortællinger i Falladas dagbog; små historier om uretfærdigheder i hverdagen, som at man ikke får tildelt nok brænde, eller større samfundsproblemer med kritikere der henrettes. Falladas problemer er også forbundet med hans arbejde som forfatter, for både han selv og hans forlag er kritiske overfor nazismen, og derfor bliver det hurtigt sværere og sværere at få udgivet tekster, og spørgsmålet er, om han skal skrive det som nazisterne vil have, eller slet ikke udgive noget.

 

"Propagandaministeriet selv bestilte en antisemitisk roman hos mig, som navnlig skulle distribueres i udlandet. Der vankede papir, jeg blev truet med udelukkelse, og således gik forfatteren Fallada i gang med en antisemitisk roma. Men eftersom det er et stort emne, bliver romanen på ca. 1.800 sider, og nu befinder jeg mig således i et kapløb med tiden: Hvem mon bliver først færdig, romanen eller krigen?"

 

"I mit fremmede land" er måske en dagbog, men den er nærmest skrevet som en roman, og indimellem glemmer man, at det er en dagbog man sidder med i hænderne, for Fallada formår virkelig at fange læseren. Dagbogen er et indblik ikke i, hvad der foregik på frontlinjerne i krigen, men hvad der foregik hjemme i landsbyerne og hos tyskerne, der måtte leve med nazismen hver dag. Bogen er et smukt fortalt fantastisk indblik i, hvad Hitlers styre og krig betød for kunstnere og ikke mindst folket i Tyskland.

 

Andre steder, andre drømme, af Daniyal Mueenuddin

"Andre steder, andre drømme", af Daniyal Mueenuddin, udgivet i 2013 (org.udg. 2009), forlaget Klim, Anmeldereksemplar fra Saxo, 4/5 stjerner

"Andre steder, andre drømme" er opbygget af otte indbyrdes forbundne historier. De tager alle udgangspunkt i den pakistanske kultur og handler om alt fra desperate og fattige tjenestepiger til rige societykvinder. Historierne spænder bredt; nogle foregår i de fattige landsbyer, mens andre finder sted på rige godser, hvor man følger de rige familier såvel som de fattige tjenestefolk. Historier om hvordan kvinder må klare sig selv, når manden, der har gjort dem gravide, pludselig ikke længere vil (eller kan) tage sig af dem, giver et uhyggeligt indblik i en helt anden kultur, hvor liv leves langt anerledes, end man er vant til i denne del af verden, for bogen giver et indblik i et anerledes feudalt samfund.

Mueenuddins bog, som var shortlistet til Pulitzer Prisen i 2009, giver et fantastisk indblik i en fremmed kultur, en kultur hvor det er de rige, der har magten, og hvor hver person har sin plads. Det er et kulturchok at læse "Andre steder, andre drømme" og det får Mueenuddin også smukt fremvist, ved bl.a. at have et kapitel til at foregå i Paris, hvor en pakistansk mand fra en velstående familie introducerer sin amerikanske kæreste til sine forældre. Her får man pludselig en sammenligning mellem denne pakistanske kultur og den vestlige verden.
Bogen er bygget op af otte forskellige fortællinger, og det er ikke alle, der er lige interessante. Specielt de sidste historier var rigtig spændende, mens den første var langtrukken og ikke bød på den samme velskrevne handling som resten.

" "Hvad ler du ad?" "Ikke noget. Du ligner min onkel bortset fra, at han var enorm og fed, og du er tynd. Han pustede altid til sin te, og så nippede han til den og så dyster og betydningsfuld ud, ligesom du gør nu." "Dyster?" Han sagde det på sådan en morsom måde, overrumplet.  Ham kan jeg få fingre i, tænkte hun, og tanken sendte en sitrende lykkefølelse gennem hende. "

Langt størstedelen af disse historier omhandler kvinder, og specielt hvordan kvinderne udnytter og bliver udnytter af mænd med magt eller rigdom. Fra den unge kvinde der indleder et forhold til en gammel tjener, og derved får en højere status i tjenerstaben, til kvinden der indleder et forhold til en gammel rig og magtfuld mand. Hvem udnytter hvem, er hele tiden et spørgsmål, man kan stille sig selv, er det de gamle herrer, der udnytter unge kvinder seksuelt, eller er det de unge kvinder, der udmærket ved, hvad de gør, når de indleder et forhold til en mand, der kan give dem en bedre tilværelse om end den tilværelsesforbedring ikke varer evigt.
Denne bog ser på, hvordan klasseskel er afgørende for menneskeskæbner, og den ser på, hvordan mennesker der lever under samme tag, alligevel har vidt forskellige liv, drømme og vilkår, når de fattige forsøger at få et bedre liv. Man får et indtryk af et land, der ligger langt fra Vestens idealer om lighed og omsorg, her er det begær, snyd, bedrag og overlevelsen det handler om, når tjenestefolk indgår aftaler om at snyde deres arbejdsgiver, og arbejdsgiveren inviterer unge kvinder ind på værelset om aftenen.
Personerne i historierne optræder igen og igen igennem bogen, den alt overskyggende person er K.K. Harouni der nævnes ofte, han er rig og magtfuld, og mens han kun optræder markant i én historie, er han dog nærmest allestedsnærværende, en fin afspejling af, hvordan de fattige hele tiden må tage hensyn til de magtfulde mænd, der styrer områderne med mere eller mindre hård hånd.

"Hvis Husna havde set en pige på sin egen alder stige ud af en ny bil på Liberty Market mellem de dyre forretninger; eller hvis hun havde set et par diamantørenringe ved et bryllup, blev hendes sind i timevis ved med at beskæftige sig med disse symboler på rigdom. Hun fornemmede, at hun måske kunne opnå alt dette gennem Harouni, hvis hun blev hans elskerinde."

"Andre steder, andre drømme" er en bog, der åbner op for en helt anden verden, hvor jeg oftest læser bøger, der foregår i "vesten" er her en bog, som formåede at fange mig med dens billede af en kultur og nogle mennesker, som man normalt ikke finder i "europæisk/vestlig" litteratur. På trods af nogle få historier, der ikke formåede at fange mig, blev jeg dog meget imponeret af Mueenuddins bog om drømme langt væk fra min egen hverdag. Mueenuddin har formået af skabe et indgående billede af et land og en kultur i det 20. og 21. århundrede.

Doctor Who 50th anniversary

I dag er det 50 år siden af Doctor Who blev sendt for første gang, siden da har 11 skuespillere spillet rollen som the Doctor, den tidsrejsende timelord, der har henrykket generationer. Jeg faldt for serien i 2008, da jeg var på ferie i England, der så jeg den sidste episode i den fjerde sæson. Da jeg kom hjem fra ferie, fandt jeg frem til de nyere afsnit og så dem alle sammen; jeg var hooked! Min Doctor er David Tennant, og jeg glæder mig sådan til at se jubilæumsafsnittet, hvor han vender tilbage.
Jeg har en reol fyldt med alverdens bøger, men jeg har en hylde, hvor der står masser af bøger med Doctor Who, for jeg har siden 2008 samlet alt mulig merchandise sammen, men specielt også bøger. Lige nu er jeg i gang med at læse den tiende bog i en serie af bøger, der er blevet udgivet i forbindelse med jubilæet. Den hedder "Beautiful Chaos" og er skrevet af Gary Russell, indtil videre er den rigtig god, og den har fanget tv-seriens stemning. Den tiende bog handler selvfølgelig om den tiende Doctor; spillet af David Tennant, hver bog har en afsluttet historie, men jeg regner med at jeg skal have fat i resten af serien, for det kunne da være sjovt at læse om alle de forskellige Doctors.
Jeg har også læst flere bøger om Doctor Who, den bedste jeg har læst, fik jeg for nogle år siden; "The Writer's Tale" af Russel T. Davies. Bogen er bygget op af en lang række mails sendt mellem showrunner og manuskriptforfatter på Doctor Who Russell T. Davies og journalist Benjamin Cook (han skriver bl.a. for Doctor Who Magazine). Disse mails er fyldt med tanker og overvejelser som Davies gjorde sig undervejs i processen da han arbejdede med Doctor Who, og den giver et utrolig spændende indblik i manuskriptskrivning, castingvalg og mange andre dele af en stor tv-produktion.
Doctor Who har formået ikke bare at være en tv-serie, for der er udgivet et væld af små romaner med de forskellige Doctors, og der er lavet et utal af lydbøger ofte indtalt af skuespillere, der tidligere har medvirket. Så når man sidder og venter på en ny sæson, kan man jo altid gå i gang med nogle af de mange bøger.

Jeg glæder mig til de næste sæsoner af serien, og jeg glæder mig utrolig meget til at se jubilæumsafsnittet, og jeg krydser fingre for, at det lever op til de meget høje forventninger, som fans over hele verden har. Tillykke til Doctor Who med de 50 år, jeg glæder mig til at følge de næste.

Hvad posten bragte #5

 

Jeg er medlem af Samlerens Bogklub, jeg køber sjældent noget, men jeg nyder at kigge i deres månedslige katalog, der er nemlig rigtig mange fantastiske bøger, som man kan kaste længselsfulde blikke efter. Da jeg læste om "1913 Århundredets sommer" af Florian Illies vidste jeg, at jeg bare måtte eje den, lige efter jeg første gang læste om bogen, dumpede Samlerens Bogklub kataloget ind i postkassen, og min søde mor købte den til mig. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse denne roman.

 

Der optræder et væld af spændende personligheder indenfor politik, kunst, litteratur og kultur i bogen bl.a. Stalin, Coco Chanel, Freud, Louis Armstrong, Picasso, Kafka og mange mange flere. Denne periode er fyldt med fantastisk litteratur, spændende musik og kunst, så jeg er spændt på, hvordan Illies har skildret denne periode og dens mange spændende personligheder.

Min tid i gule sokker, af Per Kuskner og Morten Grunwald

"Min tid i gule sokker", af Morten Grunwald og Per Kuskner, udgivet i 2013, forlaget People's Press, 4/5 stjerner

Anmeldereksemplar fra People's Press

 

Morten Grunwald er en del af den nok mest elskede filmserie i Danmark; Olsen Banden. "Min tid i gule sokker" er fortællingen om, hvordan Olsen Banden filmene blev til og om menneskene bag. Bogen starter lige inden den første Olsen Banden film bliver produceret i 1968, og den tager sin slutning efter fortællingen om den sidste film, der blev produceret i 1998. Bogen giver et helt specielt indblik i Olsen Bandens fantastiske univers, fortalt af Morten Grunwald og nedskrevet af Per Kuskner. Den er fyldt med anekdoter og fakta om filmene og et væld af fantastiske billeder.

 

"Han var ikke tynget af store intellektuelle, akademiske overvejelser, ham Benny. Han "dansede" som regel veloplagt af sted uden at bekymre sig om noget. Det gjorde ham dog ikke mindre interessant i mine øjne."  

 

"Min tid i gule sokker" er en bog, som enhver, der holder af filmene om Olsen Banden, vil elske! Bogen er bygget op kronologisk, hvert kapitel fortæller om hver sin film, og hvert kapitel introduceres med et referat af filmens handling, hvorefter kapitlerne bygges op af Morten Grunwalds humoristiske anekdoter, der handler om alt fra småskænderier mellem Poul Reichhardt og Poul Bundgaard, til nærdødsoplevelser for både kamerafolk og skuespillere, når stunts, som Balling og Bahs planlagde, ikke altid gik helt som forventet. Der fortælles f.eks. om et tog, der løb løbsk med Grunwald ombord og en kameramand på skinnerne. Der fortælles om alle filmene og en stor del af de medvirkende skuespillere; Axel Strøbye, Poul Reichhardt, Jesper Langberg, Bjørn Watt-Boolsen, Ove Verner Hansen, Kirsten Walther og mange mange flere inddrages, når Grunwald fortæller om livet med Olsen Banden.

 

De 13 første Olsen Banden film blev filmet i løbet af somrene fra 1968 til 1982 , og fortællingerne om, hvordan filmene nærmest fungerede som en ferie for de medvirkende, er både sjove og hjertevarmende. Udover at fortælle om Olsen Banden fortæller Grunwald også om sine år i rollen som teaterdirektør på teatret Bristol, her medvirkede Ove Sprogøe mange gange, og Poul Bundgaard en enkelt gang. I bogen er der bl.a. nogle flotte billeder fra en opsætning af Samuel Becketts "Slutspil", hvor de tre Olsen Banden medlemmer alle spillede med. Det er spændende også at høre om det, der foregik udenfor produktionen af Olsen Banden, for de tre hovedrolleindehavere havde jo travle liv hele året rundt med revy, teater og film. Og bogen viser da også, hvor forskellige verdner det var når Olsen Banden skulle produceres i forhold til Grunwalds Bristol teater med moderne amerikanske dramaer.

 

Bogen er hurtigt læst, for der er utrolig mange billeder, og til tider har de desværre den effekt, at teksten bliver lidt rodet at læse. Det skal dog siges, at billederne er utrolig flotte, de er taget af Rolf Konow. Mange af dem er billeder, som jeg ikke tidligere havde set. Der er billeder bag om kameraet, f.eks. af Grunwald, Sprogøe og Bundgaard på gaderne i Paris, mens de stadig er i kostume. Samtidig er der også et væld af billeder taget "foran" kameraet, hvor man kan se den berygtede bande i aktion. Man ville ønske, at bogen var længere, så der havde været endnu flere sjove og spændende anekdoter.

Udover de mange imponerende billeder, har Per Kuskner formået at skrive bogen, så man kan høre Morten Grunwald fortælle, og det er virkelig flot fanget. Den er skrevet med rigtig megen humor, men fortællingen om den sidste film i rækken var rørende. Det var en film, der blev til på trods af mange store udfordringer, for mens den sidste film blev til, døde Poul Bundgaard, og dette satte sine spor på produktionen. Den sidste film blev enden på Olsen Banden, og der blev sat et punktum for en af de mest succesfulde filmserier i Danmark nogensinde.

 

"Var der noget, som var fælles for os tre, så var det, at vi arbejdede intuitivt, og vidste instinktivt, hvad der stod i vores rolle. Vi diskuterede aldrig manuskriptet. Ikke engang i sminkerummet. Vi var der bare på første optagedag på Nordisk Film og kørte løs."  

 

Jeg nød at læse "Min tid i gule sokker", for jeg er ligesom de fleste vokset op med Olsen Banden filmene i TV, og det er noget helt specielt at lære mere om produktionen af de mange film. Grunwald fortæller om mange dele af skabelsen af filmene, der er bl.a. historier om Bahs' flotte kulisser, f.eks. hvordan han fik lavet det store rådhus-ur, eller hvordan Balling og Bahs inkorporerede små henvisninger til film med bl.a. Charlie Chaplin. Bogen giver derfor et helstøbt billede af skabelsen af de 14 film.

"Min tid i gule sokker" giver et spændende indblik i ikke bare Grunwalds tid i gule sokker, men også Bundgaards tid med jordemodertasken under armen, Ove Sprogøes tid med bowlerhat og en epoke i dansk filmhistorie.