fredag den 23. august 2013

Gemte og glemte skatte #6



Jeg var til et kræmmermarked i Brørup i dag, solen skinnede, så det var perfekt vejr til en hyggelig dag, der var rigtig mange kræmmere og rigtig mange fine ting. Desværre var der ikke så mange bøger, som jeg havde håbet, men jeg faldt over en enkelt, som jeg købte. Derudover bankede mit hjerte lidt hurtigere, da jeg så en lyserød Daells Varehus dåse, (som har skrevet om tidligere på sommeren, købte jeg en rød dåse til Vorbasse Marked ) det er så sjældent, at man falder over en, der er i pæn stand og ikke alt for dyr, og denne kostede kun 50 kr., og den er stort set som ny - dagens fund!
 
 
Bogen jeg fandt er Ernest Hemingways "A Farewell to Arms" fra Penguin, den er lidt gammel og slidt, men jeg elsker de helt klassiske orange Penguin bøger, og til 5 kr. måtte den altså med mig hjem. Det er ikke meget, jeg har læst af Hemingway, og noget af det jeg har læst, har jeg ikke været videre begejstret for, men denne roman, som har vundet nobelprisen i litteratur, er på min evigt voksende "to read" liste, og nu har jeg den da i bogreolen; klar til at blive læst!
 
 

4 kommentarer :

  1. Der er virkelig bare noget helt særligt over de klassiske orange Penguin-bøger. Jeg elsker det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de har bare et eller andet over sig! :)

      Slet
  2. Ja, det er noget særligt ved Penguin-bøgerne, og så til den pris.
    Så pæn en dåse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja prisen kunne man jo ikke sige meget til :D Jeg synes også de har et eller andet helt specielt, måske fordi de er så enkle, men de skiller sig alligevel ud med den orange farve :)

      Slet