Lige nu læser jeg #2 - En roman i lufthavnen

Hvis der er noget, jeg elsker, så er det at tage små smutture til London for at se teater (og en sjælden gang en koncert). Oftest flyver jeg tidligt på formiddagen fra Billund Lufthavn, lander i Stansted, tager toget ind til London, går på loppemarked, shopper, går på museum og/eller kigger på bøger for derefter at se et godt teaterstykke om aftenen. Derfra tager jeg tilbage til lufthavnen og sidder oftest med en bog hele natten, indtil jeg flyver hjem igen om morgenen.

I går købte jeg Black Dogs, af Ian McEwan i Waterstones ved Piccadilly, og jeg nåede halvvejs igennem den, imens jeg ventede på mit fly - jeg blev nødt til at stoppe med at læse, da jeg blev lidt for træt og endte i stedet med at se musical afsnittet af Buffy (igen!). Indtil videre er det en fantastisk flot fortalt roman med McEwans sædvanlige gode blik for at skrive gode karakterer.

Leonora Christina Skov på Herning Bibliotek

Jeg har stadig Den der lever stille til gode, men derfor var jeg alligevel taget med min mor til Herning Bibliotek for at høre Leonora Christina Skov fortælle om sin nyeste bog. En bog, der må siges at være meget personlig. Det var en rigtig dejlig aften i godt selskab, Leonora fortæller morsomt og levende, så det er en fornøjelse, også selvom det er et til tider barskt emne, som hun tager op.

Forfattermøde med Sebastien de Castell

 

(Reklame/Sponsoreret indhold i form af anmeldereksemplar og invitation af Gyldendal og Arnold Busck)

 

Den 19. marts var jeg inviteret til meet and greet med den canadiske forfatter Sebastien de Castell hos Arnold Busck i Aarhus. Sebastien de Castell skulle fortælle om den nyligt udgivne roman Spellslinger, som er den første bog i en serie, der kommer til at bestå af seks bøger om drengen Kellen.

 

Jeg tog toget til Aarhus og aftalte på vejen at mødes med Irene, det var super hyggeligt. Vi kiggede både i et par butikker, hvor vi faktisk så de Castell i en boghandel, og så var vi en tur på Starbucks for at få lidt at spise og drikke inden vi gik tilbage mod Arnold Busck.

 

Jeg kendte slet ikke til bøgerne på forhånd (har godt hørt dem nævnt, men ikke andet), men det viste sig hurtigt at Sebastien var en rigtig underholdende fortæller. Han fortalte bl.a. lidt om sin barndom og, hvordan figurerne i bøgerne blev til. Jeg glæder mig nu rigtig meget til at læse bøgerne, for hans smittende glæde gav virkelig lyst til at udforske hans forfatterskab. Man følte sig lynhurtigt super godt tilpas i hans selskab, og han er tydeligvis typen, der kan snakke i timevis, hvis han får lov. Og det er virkelig noget, jeg holder af, når jeg lytter til en forfatter (eller andre foredragsholdere) fortælle.

 

Specielt historien om, hvordan egernkatten (squirrelcat) Reichis blev til var virkelig underholdende (og lang!). Sebastien var faktisk mere eller mindre færdig med bogen, da de løb ind i et lille problem. Reichis var på dette tidspunkt en vaskebjørn, en lidt fræk en af slagsen, som kan tale. Men så udkom filmen Guardians of the Galaxy, og pludselig mente de ikke rigtig, at en vaskebjørn var en så god idé. Det endte derfor med, at Sebastien opfandt egernkatten i stedet for.

 

Efterfølgende fik vi alle signeret vores bøger (jeg modtog et eksemplar fra Gyldendal), og her skal lige nævnes, at jeg aldrig har prøvet at få signeret en bog på den måde før. Sebastien har det fineste segl/stempel, som han mærker alle bøger med, som han signerer. Det er sådan en lille "tangagtig" ting, som han klemmer sammen om en side i bogen, hvorefter der er trykket et segl/stempel ned i - meget smart.

 

Tak til Arnold Busck og Gyldendal og ikke mindst Sebastien de Castell for en dejlig eftermiddag.

Endelig! Trailer til "Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald"

Jeg har ventet spændt på traileren til den nye film i det nye Fantastic Beasts-univers. Mest af alt på at se Jude Laws Dumbledore, og i dag kom traileren så - endelig! Og jeg er bestemt ikke skuffet.

Starten bringer os tilbage til Hogwarts, og hvor er det skønt at se skolen igen og endda et par elever i de klassiske (tak!) rober, de sidste Harry Potter film irriterede mig grænseløst, fordi eleverne havde almindeligt tøj på, jeg synes det er sådan en ærgerlig forandring af troldmandsuniverset.

Jude Law som Dumbledore glæder jeg mig bare endnu mere til nu efter at have set trailere. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi gættet på, at det var Jude Law, der skulle spille en ung (eller yngre) Dumbledore, så blev (glædeligt) overrasket, da de offentliggjorde det, men tænk sig - en pæn Dumbledore.

Jeg glæder mig til at se, hvilke eventyr Newt skal ud på nu, hvordan det kommer til at gå med kampen med Grindelwald. Jeg er umiddelbart glad for, at de er gået delvist væk fra det underlige look, som Johnny Depp havde i Fantastic Beasts and where to find them, og at de i stedet er gået efter den lidt mere slidte og langskæggede udgave (selvom det sikkert ikke holder særlig længe).

Jeg hører til den del af Harry Potter fanskaren, som ikke kan få nok Harry Potter, og jeg glæder mig derfor helt vildt til den nye film, og at universet atter kan blive udvidet - denne gang så vi vist lærer mere om den franske del af troldmandsfamilien.

Har I set traileren, og glæder I jer?

Disneyland - en drøm går i opfyldelse

A dream is a wish your heart makes teksten kender de fleste, og jeg har siden, jeg var barn, drømt om at komme til Disneyland. Af uransagelige årsager skete det bare ikke før sidste år - lige efter min 27-års fødselsdag. Vi var afsted midt i oktober, men vejret troede, at det stadig var sommer, så der var 25 grader og ikke en sky på himlen.

Jeg har allerede skrevet lidt om min tur til Paris og mit besøg i Shakespeare and Company her. Jeg var afsted sammen med tre venner, og jeg endte faktisk med at have hele tre dage i Disneyland, jeg besluttede mig nemlig for, at min flyafgang var så sent på dagen, at jeg ligeså godt kunne bruge tiden i Disneyland, når jeg nu alligevel var lige i nærheden. Så den sidste dag var jeg alene i Disneyland, hvilket faktisk var overraskende sjovt og meget spændingsfyldt (se længere nede).

Det var tre dage fyldt med nostalgi, barnlig glæde, magi og hygge - nå ja og vilde rutschebaner (det skal lige nævnes, jeg er ikke vant til vildere forlystelser end dem i Legoland og Tivoli, så de var i hvert fald vilde for mig).

Vi var i begge parker, og selvom jeg bedst kan lide det klassiske Disneyland var Studios også en sjov oplevelse. Jeg var specielt vild med Aerosmith rutschebanen og Twilight Zone hotellet.

Det var nogle skønne dage, hvor stort set alt gik efter planen, altså bortset fra den sidste dag, hvor jeg var alene i Pirates of the Caribbean, og endte med at sidde fast i 20 minutter, inden en pirat fik hevet vores både ind til kanten, så vi kunne komme ud igennem en nødudgang - men hey så har jeg da også været 'backstage' i Disneyland...

Paraderne og lys/fyrværkerishowet - Illuminations - var så fantastisk, der var parader med Halloweentema samt den klassiske parade om eftermiddagen, og showet om aftenen har jubilæumstema!

For en gangs skyld var jeg glad for, at Star Wars er i familie med Disney, for hold nu op jeg elsker deres Star Tours 3(4)D forlystelse. Dejligt at man både kan udleve sin Star Wars nørdethed og sin prinsessedrøm på én gang. Jeg håber på at komme afsted igen engang, for man kan jo slet ikke nå at prøve det hele, selvom man er der i flere dage. Og så er det altså helt specielt at opleve et sted, hvor man kan mærke, at der er så mange som deler glæden for Disneyfilm - både børn og voksne!

Lige nu læser jeg #1 - En hyggelig og romantisk historie

I går aftes fik jeg sådan lyst til at læse en eller anden sød og letlæselig bog, så jeg greb ud efter den nok mest lyserøde bog, jeg ejer! Det er Anna og det franske kys, af Stephanie Perkins, som jeg længe har villet læse, men jeg har faktisk først fornylig fået fingre i den i forbindelse med, at en sød veninde ryddede op i sin bogreol. Den lyserøde skønhed, som jeg læser videre i i dag, er det helt perfekte valg: For hvad passer bedre til Valentinsdag end denne romantiske og søde historie? Jeg er forresten ret vild med bogen indtil videre! Det er lang tid siden, at jeg har læst en sød kærlighedshistorie uden for mange dikkedarer. Perfekt til fejring af Valentinsdag.

Fejrer I Valentinsdag? Eller "nøjes" I også bare med en god bog?

Årets første tur til London

 

Den 1. februar hoppede jeg på flyet i Billund og fløj til London, jeg bookede først billetten søndag, men havde gået i noget tid og overvejet en tur. Der var nemlig (mindst) to forskellige teaterforestillinger, jeg vildt gerne ville se.

Det er efterhånden ret ofte, at jeg befinder mig i London, nogle gange har jeg planlagt en tur i månedsvis (ja et par enkelte gange et helt år i forvejen), men nogle gange er det bare en pludselig indskydelse. I 2017 var jeg i London seks gange (dog kun to gange med overnatning), hvor jeg bl.a. oplevede to forskellige stk. Hamlet: Andrew Scott og Tom Hiddleston, Anthony Head aka Giles som forelsket forretningsmand, Take That i O2, David Tennant som Don Juan, Christan Slater som storsælger og ét stk. gallapremiere på Star Wars.

Jeg følger en del forskellige profiler på Twitter, der skriver om teater i London, og en forestilling, der bare er blevet mere og mere hypet er Julius Caesar på det helt nye Bridge Theatre, der ligger lige ved siden af Tower Bridge. Forestillingen har bl.a. Ben Whishaw, David Morrisey og David Calder på rollelisten. Det fantastiske og anderledes ved denne opsætning er, at det er såkaldt "immersive theatre". I stedet for en traditionel scene, er der i midten af teatret (forestil dig, at sceneområdet er lidt ligesom en fodbold- eller håndboldbane med tribuner rundt om) et gulv, hvor podier skyder op forskellige steder. De såkaldte "mob tickets" er billetter, hvor publikum står op og derfor befinder sig lige midt i dramaet. Jeg blev både skubbet til at et par skuespillere, som skyndte sig forbi. Og når skuespillere forklædt som livvagter pludselig råber "GET DOWN", da Brutus er i gang med sit attentat mod Caesar, så smider man sig ned på gulvet. Vi blev gennet rundt, råbt af, vi fik "aske" i håret og fik udleveret flyers med Caesar på. 2 timers helt vild teateroplevelse.

Jeg så forestillingen om eftermiddagen, for om aftenen skulle jeg se endnu et stykke, som jeg har holdt øje med på bl.a. Twitter.

Jeg har længe haft lyst til at se Mary Stuart en forestilling, der handler om Elizabeth I og Mary Stuart i tiden op til Mary Stuarts henrettelse. Lige nu spiller den på Duke of York's Theatre i West End, men har tidligere været spillet på Almeida Theatre. Hver aften starter forestillingen med, at de to skuespillere, Lia Williams og Juliet Stevenson, spiller plat eller krone om, hvem der spiller Elizabeth, og hvem der spiller Mary. Det vil sige, at ingen af skuespillerne på scenen har nogen anelse om, hvem af de to kvinder, der kommer til at spille hvilken rolle på den givne aften. Det var en fuldstændig fantastisk forestilling, hvor man går ud af teatersalen med hjertebanken, fordi kulminationen på stykket er så godt spillet og så flot iscenesat.

Det er første gang, at jeg er taget på en endagstur til London, hvor jeg har nået at se to teaterstykker, men det er måske ikke sidste gang. Man kunne sagtens nå at omstille sig, nå at shoppe lidt, spise og nå hen til det næste teater i god tid. I april tager jeg afsted igen, dog med overnatning...