Teater hjemme i stuen - både på dansk og engelsk!

I disse tider, hvor kulturlivet har været sat på pause, og hvor en flittig teatergænger har savnet at sidde i salens mørke, så har jeg elsket, at flere teatre rundt om i verden har valgt at streame indhold på nettet.

Jeg har her samlet de 3 tilbud, som jeg har gjort mest brug af, imens Danmark og verden har været lukket ned, og kulturlivet stadig ikke er tilbage på fuldt blus.

KGL Xtra

Herhjemme i Danmark har Det Kongelige Teater skabt platformen KGL Xtra Her kan man se over 30 forestillinger hjemme fra ens egen stue. Der er både ballet, opera, klassiske koncerter og teaterforestillinger. Man kan desuden få et blik bagom forestillingerne med interviews.

National Theatre

National Theatre i London streamer hver torsdag en forestilling, som derefter ligger tilgængelig på Youtube i en uge. Jeg har indtil videre set syv forestillinger, og der er stadig et par tilbage, inden de lukker ned for tilbuddet igen. Jeg var f.eks. rigtig glad for endelig at få mulighed for at se Benedict Cumberbatch i Frankenstein, og så var det skønt at gense Coriolanus med Tom Hiddleston, som jeg var så heldig at se live i London (hvilket man kan læse om her).

The Globe Theatre

Shakespeares Globe Theatre har også streamet en masse forestillinger. Er man bidt af en gal Shakespeare, kan man dog altid købe adgang til forestillingerne, hvis man har misset den gratis periode.

Det har været en fantastisk mulighed at se teater hjemme fra stuen, men jeg glæder mig til at vende tilbage til det fysiske teaters magi.

Tillykke Pippi Langstrømpe!

I dag er det Pippis fødselsdag, hurra, hurra, hurra...

I dag fylder Pippi Langstrømpe 75 år. Vi kender alle Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Långstrump, som jo er hendes fulde navn. Historierne om den stærke og viljestærke pige med de røde fletninger husker jeg tydeligt fra min barndom, både i bogform men selvfølgelig også fra tv. Min mor læste bøgerne om Pippi højt for mig, da jeg var lille. Det er faktisk også hendes kærligt slidte bog, der optræder på billederne her.

Det var Astrid Lindgrens datter, Karin, der en dag bad sin mor om at fortælle en historie om "Pippi Langstrømpe". Lindgren fandt på en historie om en usædvanlig pige - for det måtte hun jo være med dét navn. Senere skrev Astrid Lindgren historierne ned, og de blev udgivet for første gang i 1945 hos forlaget Rabén og Sjögren. Faktisk havde Lindgren tilbudt manuskriptet til forlaget Bonnier, men de afviste det. Jeg gætter på, at de nok har fortrudt det bitterligt lige siden.  Man kan næsten ikke nævne bøgerne om Pippi Langstrømpe uden også at nævne de fantastiske illustrationer tegnet af danske Ingrid Vang Nyman. De hænger for mig helt uløseligt sammen med historierne, og bringer Pippi, Tommy, Annika, Hr. Nilsson og den sortplettede hest til live på smukkeste vis. Og så er det da meget morsomt, at Ingrid Vang Nyman stammer fra Vejen, der ikke ligger så langt fra Kolding (hvor jeg stammer fra).

Historierne om Pippi var banebrydende, da Astrid Lindgren skrev bøgerne. Pippi har de sidste 75 år været et forbillede for mange (og ikke kun børn), hun er selvstændig, stærk, hun er kritisk overfor autoriteter, og så kan hun endda få os til at grine. Der er ingen som Pippi!

Nu tror jeg, at jeg vil fejre Pippis fødselsdag ved at genlæse bogen, der udkom for første gang for hele 75 år siden. Tillykke Pippi!

Den tavse patient af Alex Michaelides

"Den tavse patient", af Alex Michaelides, udgivet 2020, forlaget Hr. Ferdinand, 4/6 stjerner (anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand)

Den dygtige og anerkendte kunster Alicia Berenson er gift med den kendte modefotograf Gabriel. Alt synes fryd og gammen for det celebre par, der bor i et af de rige kvarterer i London. Alt virker helt perfekt, lige indtil man finder Gabriel død, skudt fem gange i hovedet og ved hans side Alicia med våbnet, begge håndled skåret over og tavs som graven. Theo Faber er kriminalpsykolog, han har ønsket at arbejde med Alicia i årevis. Så da The Grove slår en stilling op, slår Theo til. Det er nemlig her, at Alicia er indlagt. Men kan Theo få Alicia til at tale igen, og finder vi nogensinde ud af, hvad der skete den aften Gabriel døde?

”Den tavse patient” er en psykologisk thriller helt for sig selv. Dette er ikke en hæsblæsende og actionpræget thriller, men i stedet en gåde, der langsomt foldes ud. Her kommer man som læser helt tæt på psykologens arbejde, også når Theo tager nogle utraditionelle metoder i brug. Nogle gange virker arbejdet på The Grove måske også en anelse for utraditionelt og langt ude, det var i hvert fald en af mine største anker, da jeg læste bogen. Det virker som om, at de ansatte har lidt for frie tøjler, og GDPR (eller bare et minimum af tavshedspligt) er i hvert fald slet ikke opfundet...

Alex Michaelides har dog skrevet en bog, som det er svært at lægge fra sig igen. Selvom den egentlig virker lidt langsom i optrækket, så har man alligevel hele tiden lyst til at finde ud af, hvad der egentlig foregår. Som læser præsenteres man på skift for Alicias dagbogsnotater og historien fortalt af Theo som jegfortæller. Det giver en spændende vekslende historie, som hele tiden tager læseren tættere på opklaringen af, hvad der skete den blodige aften. Bogen er meget filmisk i sit udtryk, så jeg blev ikke overrasket, da jeg læste, at Michaelides også er manuskriptforfatter. 

Det er ikke kun Alicia, som har problemer i romanen, Theo har det heller ikke selv alt for godt, problemer på hjemmefronten og usikkerhed på arbejdet er ensbetydende med, at Theo kommer længere og længere ud, og det afspejles da også i arbejdet med Alicia.

"Den tavse patient" er en spændende roman, som byder på mange store overraskelser undervejs. Det er Alex Michaelides' debutroman, og det bliver interessant, hvad han byder os på næste gang. Selvom jeg blev overrasket undervejs, ville jeg dog ønske, at jeg havde siddet lidt længere ude på kanten af stolen, og at tempoet havde været en smule hurtigere. Men for dig, der elsker psykologiske thrillere, snyd ikke dig selv for denne roman.

Åh, hvor havde jeg glædet mig til bogshopping...

Nu er det en uge siden, at bogbranchen og bogelskere i hele Danmark samledes i sorgen over tabet af Arnold Busck.

Jeg havde bare dagen inden snakket om, hvor meget jeg glædede mig til, at min lokale Arnold Busck atter åbnede. Så man igen kunne shoppe bøger. Men ak, sådan skulle det ikke blive. Min første tanke gik til min lokale Arnold Busck og hvor meget tid jeg har brugt på at kigge på deres hylder. Det næste, jeg tænkte på, var de mange skønne boghandlere, som nu står uden job. Og så slog det mig, hvor stort et tab den store skønne forretning lige ved siden af Rundetårn er. Jeg kan huske, da jeg første gang så deres engelske afdeling, det var på en tur til København, da jeg var teenager. Jeg var nærmest kommet i Himlen. Det var dengang, der ikke var det store engelske udvalg hos mine lokale boghandlere. Fra de engelske bøger i stueetagen til det fantastiske udvalg af blokke, blyanter og andet godt i kælderen. Jeg kommer til at savne at gå på opdagelse i den butik.

Jeg håber stadig, at der måske kan findes en løsning, og at noget af Arnold Busck kan overleve. Det er jo set før, så lad os allesammen krydse fingre for, at der kommer en rar bogelsker (det håber man jo altid lidt mere på end en kynisk pengemand) med en stor pose penge, så vi kan blive ved med at gå på opdagelse imellem Arnold Buscks mange bogreoler.

Michael Falch og Mathilde Falch i Sankt Nicolai Kirke

Lørdag var en ganske speciel dag i Sankt Nicolai Kirke i Kolding. I et halvt år har billetterne været udsolgt til en koncert til fordel for Café Paraplyen, der er en social café/værested i centrum af Kolding. Michael Falch og Mathilde Falch er på en turne rundt i Danmark, en turne hvor far og datter udelukkende spiller i kirker.

Der var en helt speciel stemning i kirken, der var proppet med mennesker, sjældent er der så fyldt i den store kirke i hjertet af Kolding. Det er oftest til konfirmationer og selvfølgelig til jul, at der er så proppet.

Det var både en rørende, hylende morsom og bare rent ud sagt fantastisk eftermiddag i skønt selskab med de 2xFalch. Der blev spillet og sunget sange fra begge musikeres bagkatalog. Imellem sangene fortalte de om alt fra kærlighed, til psykisk sygdom, håb og vigtigheden af julegaver. Der var vist en eller to tårer at spore i en øjenkrog hist og pist, da de sang Michael Falchs Lille ulykkelige menneske, som han har skrevet om Mathildes sygdomsforløb og indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Begge fortalte om den svære tid, hvor håbet havde været svært at finde, og sangen fik derfor ekstra vægt.

Der var også plads til en helt nyskrevet salme, at Mathilde Falch sang 1000 Grunde, der har et lidt erotisk islæt, som hverken far eller datter var helt trygge ved at fremføre sammen (for hvem vil lige synge erotiske tekster sammen med familie) - eller det fik de os i hvert fald til at grine af, da Michael Falch gemte sig lidt undervejs i sangen. Og selvfølgelig skulle vi slutte af med Mød mig i Mørket. Selvom der nu også lige blev tid til et par ekstranumre til publikums store lykke.

Det er første gang, at de to turnerer sammen, men jeg håber bestemt ikke, at det er sidste gang, for det var en helt utrolig god koncert, der på trods af, at den varede 1 time og 3 kvarter føltes som om, at den var ovre, før den fik begyndt. Tak for en fantastisk aften til skøn rock i kirken.

Varmer op til Bogforum - Denne dag for 2 år siden

 

Reklame i form af invitation til VIP arrangement med Lindhardt og Ringhof.

 

Facebook mindede mig i dag om, at det er præcis 2 år siden, at jeg mødte Jeffrey Archer til Bogforum. Det var en noget speciel oplevelse, da han er en lidt bestemt herre, som alle rundt om bordet vist var en smule nervøse for at snakke med. Men han var nu ikke andet end flink mod os alle, og han signerede alle vores bøger.

Varmer op til Bogforum - Denne dag for 3 år siden

Bogforum 2019 nærmer sig, og derfor ser jeg lidt tilbage på tidligere års store oplevelser. Det er også meget rart at blive mindet om forfattermøder både på Facebook og Instagram. I dag for 3 år siden mødte jeg både Patrick Ness og Don Rosa, og sjovt nok er de begge at finde på Bogforum igen i år. Patrick Ness kommer jeg desværre ikke til at se, da jeg ikke er at finde på messe lørdag, men Don Rosa skal jeg måske se igen. Det var interessant at høre ham fortælle om sin karriere, specielt når man som jeg er vokset op med hans smukke tegninger i Anders And & Co.