FNs internationale læsedag

I dag d. 8. september er det FNs internationale læsedag. En hel dag, hvor man verden over har fokus på læsning. Derfor har jeg i dag valgt at skrive om, hvad læsning egentlig betyder for mig.

Læsning har altid haft en stor betydning for mig, og jeg kan vitterlig ikke erindre, at bøger ikke har været en del af min hverdag. Fra jeg var helt lille, læste min mor højt for mig hver aften. Og min far og bedsteforældre læste også op af forskellige bøger og historier igennem hele min barndom. Da jeg selv lærte at læse, elskede jeg at låne bøger på biblioteket; både det store bibliotek nede i byen og det lidt mindre på skolen. Jeg kan huske glæden ved, at det blev lettere at læse, og jeg kan huske, da jeg sad lænet ind over vores første læsebog og stavede mig igennem ordene. Det var en helt ny verden, der åbnede sig op, idet man lærte at læse. Der er én helt bestemt læsebegivenhed fra min skoletid, der står specielt stærkt i min erindring. Det var en læseuge, hvor flere kasser var opstillet i vores klasselokale fyldt med bøger, her var der forskellige sværhedsgrader og genrer stillet op, som vi, så vidt jeg husker, skulle gribe fat i, hver gang vi havde et ledigt øjeblik i undervisningen, når vi f.eks. var færdig med en opgave i et eller andet fag. Som jeg husker det, var det indrettet sådan, at vi ret ofte fik lov til at læse i den uge, og jeg kan bare huske så tydeligt, at jeg pløjede mig igennem den ene historiske bog efter den anden, bøger om trælle og konger og dronninger. Specielt én bog gjorde stort indtryk på mig, den var en del af en hel serie af "læselet" bøger om den danske kongerække, og det var bogen om Dronning Margrethe I. Jeg kan stadig huske, at jeg sad med den ved mit bord i klassen, og drømte mig væk til fjerne tider, hvor denne her kvinde var overhovedet for Danmark. Jeg kan desværre ikke huske, hvor mange bøger jeg læste i løbet af den uge, men jeg tror det var mange, for jeg blev på et tidspunkt nødt til at søge over til bibliotekets hylder, for at hente nye forsyninger, på trods af de mange kasser vi havde stående i klasselokalet.

Min lyst til læsning har altid været fremtrædende, i perioder har jeg læst mindre end jeg gør nu, men jeg har altid haft denne her ubeskrivelige lyst til at læse og lære noget nyt, for det er jo i bund og grund, det man gør, når man læser, man får et indblik i en anden verden, et indblik som ikke kun underholder læseren, men som lærer én et eller andet, det kan være om historie eller om det at være menneske. Bøgernes univers har altid fascineret mig, og jeg har altid læst og været opslugt af fortællinger.

Jeg har de sidste dage fulgt med på twitter, hvor flere har skrevet om, hvorfor de læser, noget der satte tankerne i gang hos mig, for hvorfor er det egentlig, at jeg læser, og hvorfor er det, at jeg bare ikke kan lade være med at læse? Jeg er ikke rigtig kommet svaret nærmere, end at jeg ikke kan forestille mig en verden eller et liv uden bøger. Jeg skal læse, og jeg vil altid være en læser. Jeg vil altid være på jagt efter nye eventyr, drømme mig væk til fjerne tider og stifte nye bekendtskaber imellem siderne af gode bøger.

Kantslag, af Dorthe Nors

"Kantslag", af Dorthe Nors, udgivet i 2014 (org. udg. 2008), forlaget Samleren, 4/5 stjerner (anmeldereksemplar fra Rosinante&Co.)

"Kantslag" af Dorthe Nors er en samling af hårdtslående noveller, der med hver deres fine historie gemmer på en helt speciel stemning. Novellerne omhandler hverdagslivets drama, og de velformulerede historier om mennesker på kanten er både skræmmende, indtagende og utrolig interessante.

Der gemmer sig 15 fine noveller bag det lyserøde omslag, lyserødt; en farve som bestemt ikke er et udtryk for det billede af verdenen, som tegnes i Nors' tekster. Hver novelle er præget af en uhygge eller en stemning, hvor hverdagen ikke kun er hverdag, men hvor der i stedet er tale om de mørke tanker og de mørke sider af livet. Det er denne form for hverdag, der her bliver fortalt i et stærkt og enkelt formuleret sprog. Dorthe Nors skærer helt ind til benet, og som læser er det befriende. Meget forbliver usagt, hvad er det egentlig manden med hunden tænker, imens han bliver iagttaget i "Gensidig aflivning", hvor to mænd skiftes til at aflive hinandens hunde, mens familielivet synes langsomt at falde fra hinanden, og hvorfor bliver vi opslugt af andres ulykkelige skæbner, spørger man sig selv, når en mand læser om gemte barnelig og bestialske drab i "Kvindelige mordere", og endelig hvad er det egentlig, der er sket med Annelise, hvis forhold er fyldt med vold og misbrug, når hun bl.a. skal flirte med andre foran kæresten i titelnovellen "Kantslag".

"Hun lagde sig forsigtigt tilbage i sengen. Der lå Carl Erik uberørt af, at hun stadig var vågen. Hans hånd var ud for hendes ansigt, hvor den krammede en flig af dynen. Den så blid ud, som den lå der. Lidt rød hen over knoerne, men der var ikke noget galt med konturerne, især ikke når Annelise satte sine øjne en smule ud af fokus." (- "Kantslag")

Jeg slugte de 15 noveller på en eftermiddag, hvor jeg knapt nok kunne lægge bogen fra mig, de små præcise noveller lokkede mig igen og igen til lige at læse den næste. Da jeg lukkede bogen, var jeg efterladt med en fornemmelse af at have fået et indgående blik ind i menneskets sjæl, i de mørke afkroge og i dagligdagens overvejelser, og samtidig med en lyst til at genlæse novellerne.

Da jeg satte mig ned med "Kantslag" i skødet, var det mit ønske at læse nogle danske noveller, noget jeg ikke har gjort siden gymnasiet, jeg havde ikke store forventninger til den lille fine bog, men jeg blev overrasket gang på gang over det velformulerede sprog og de mere eller mindre skræmmende karakterer, der gemmer sig mellem siderne i Nors' novellesamling; fra den ældre kvinde, der præger flere generationer og får barnebarnet til at tørre sig, når hun har været på toilettet, til au pair pigen, der finder et nyt bekendtskab i buddet, der skal hente en tomat, som er alt for stor til familiens behov. Dorthe Nors' noveller er præget af en klassisk realisme men varieret med et mystisk præg, der kommer til udtryk i det usagte.

"Buddhisten sætter hunden ind i bunden af bilen igen, og idet han drejer ud fra rastepladsen, forstår han, at Berlingoen er endnu et tegn fra Universet. Han kører i den sikreste bil på markedet. Han kører i en bil, hvori man ikke kan dø. Men selvom farlige ting, som for eksempel døden, ikke kan komme udefra og ind i Berlingoen, så er det ikke det samme, som at det farlige ikke allerede er inde i bilen."     (- "Buddhisten")

"Kantslag" af Dorthe Nors er internationalt anerkendt, og man forstår godt hvorfor. Disse 15 noveller har alle noget at byde på, og man befinder sig godt i de små og enkelt formulerede tekster, der drager én med ind i menneskets hverdag. Jeg glæder mig til at læse mere af Dorthe Nors, som med sit indblik i karakternes sjæl, har givet denne læser lyst til at læse mange flere noveller. "Kantslag"; skræmmende, spændende og smukt formuleret!

Salman Rusdhie på Odense Centralbibliotek

Salman Rushdie der søndag d. 17. august modtog Hans Christian Andersen literature award, var samme dag at finde på Odense Centralbibliotek, hvor han var i samtale med Søren Frank og Sten Moslund, der begge underviser på SDU i Odense og forsker i Rushdies værker. Rikke og en fælles veninde, der var så sød at stå i kø for at skaffe os billetter, tog afsted sammen, for at høre Rushdie fortælle om sit forfatterskab. Salman Rusdhie har i mange år været en forfatter, som jeg mest af alt kendte som, ham der dukker op i Bridget Jones Dagbog, hvor Bridget noget kluntet præsenterer en ny roman og får rodet Rushdie med ind i sin talestrøm. Samtidig har Rushdie været "den der forfatter som var truet på livet". Jeg har kendt titlerne på hans nok mest kendte værker; "Midnight's Children" og "The Satanic Verses", men det var først, da jeg fik mulighed for at opleve Rushdie i virkeligheden, at jeg forsøgte mig med hans forfatterskab. Nu glæder jeg mig bare til at læse mere fra hans hånd!

Arrangementet på Odense Centralbibliotek viste sig at være en virkelig interessant halvanden time, hvor Rushdie fortalte en del om sine to børnebøger "Luka and the fire of life" og "Haroun and the sea of stories". Begge bøger har han skrevet til sine sønner, da de som børn efterlyste bøger fra Rushdies hånd, som også de kunne læse og forstå. Rushdie fortalte bl.a. om det at skrive en fortælling hvor personerne stilles over for en umulig opgave, for derigennem at bevise overfor børn, at det umulige ikke findes; et utroligt inspirerende budskab, som alle kan lære noget af. Han fortalte om hele sit forfatterskab og snakkede frit om f.eks. drømme, og hvordan han selv drømmer de mest ordinære ting som at læse avis, måske havde han opbrugt fantasien igennem sine skriverier. Salman Rushdie viste sig som en lun og humoristisk fortæller, og det var fascinerende at høre ham læse op af bogen om Luka akkompagneret af en masse små latterudbrud fra publikum. Søren Frank og Sten Moslund havde interessante spørgsmål som guidede Rushdie med let hånd, men mange spørgsmål var bestemt ikke nødvendige, for Rushdie kunne fortælle længe, og da samtalen lakkede mod enden, kunne man blot ønske sig, at det ville fortsætte nogle timer endnu, men ak; Salman Rushdie skulle skynde sig videre. Gyldendal havde dog været så rare at sponsorere en signeret bog til hver af de tilhørende. Jeg er bare så glad for bogen om Luka, når det nu var netop denne, som Rushdie havde valgt at læse højt fra. Rushdie er et forfatterskab, som jeg kun lige akkurat er begyndt på, og jeg glæder mig efter denne fantastiske eftermiddag i selskab med forfatteren i ly fra regnen udenfor i et fjernt eventyrligt land, i en tryg og atmosfærisk talestrøm, til at læse mere af denne litterære legende.

Bøgernes Univers er nu også på facebook!

 

 

Jeg har i lang tid overvejet, om jeg skulle tage springet og oprette en side til bloggen på Facebook, jeg er nu sprunget ud i det, og Bøgernes Univers er (endelig!) at finde på Facebook! Her vil jeg linke til nye indlæg samt opdatere på læsning og litterære oplevelser. Jeg vil blive rigtig rigtig glad, hvis I har lyst til at "synes godt om" bloggen derinde. Det er for mig bare rigtig spændende med endnu et supplement til bloggen, endnu en ny dimension at udforske; twitter, tumblr og instagram benytter jeg mig allerede meget af, og jeg nyder at følge med hos andre og selv opdatere. Facebook bliver et nyt sted, hvor jeg kan skrive om bøger og læsning, og det glæder jeg mig virkelig meget til.

Bøgernes Univers på facebook er at finde på: https://www.facebook.com/bogensunivers

Currently reading #20

Sommeren er allerede ved at være ovre, jeg har endnu to ugers ferie tilbage, inden jeg begynder i praktik d. 1. september, og desværre skal disse sidste uger bruges på at skrive den sidste eksamensopgave på dette semester, en opgave der af uransagelige grunde blev skubbet af en underviser til sidst i august. Jeg har dog stadig et par bøger, jeg gerne vil have læst inden ferie endegyldigt er slut, så jeg holder endnu et par dage fri, så jeg stadig har tid til at nyde friheden til at læse lige, hvad jeg vil. Jeg har rigtig nydt at have tid til at fordybe mig i alskens bøger i løbet af den dejlige sommer. I øjeblikket er jeg i gang med "Midnight's Children" af Salman Rushdie. Rushdie skal d. 17. august modtage H. C. Andersen litteraturprisen i Odense, og jeg skal se Rushdie på biblioteket i Odense samme dag, så jeg skal lige have læst "Midnight's Children" færdig inden. Indtil videre synes jeg utrolig godt om romanen, hvis sprog flyder smukt og frit, og så virker historien rigtig interessant. Jeg ser meget frem til arrangementet i Odense, hvor Rushdie skal være i samtale med to undervisere fra Litteraturvidenskab (mit studie), så det bliver rigtig sjovt. Nu vil jeg vende tilbage til min stol og læse videre i romanen, så jeg er lidt bedre forberedt til Rushdies besøg i Odense på søndag.

Hvilken bog er I i gang med at læse? Og har i erfaring med Rushdies forfatterskab?

Gemte og glemte skatte #13

Den danske sommer har været mit ferieland i år, jeg har sammen med mine forældre kørt rundt og set kirker, museer og slotte, jeg har nydt det gode sommervejr og taget tid til at læse og fordybe mig i en masse gode bøger. Jeg har holdt sommerpause fra bloggen, men læsningen har bestemt ikke været sat på standby. Ferien har indtil videre (den varer jo helt til 1. september...) været utrolig dejlig og afslappende. Jeg har ikke købt mange bøger i løbet af sommeren, men en dag i ferien dedikerede jeg til at tage rundt til forskellige genbrugsforretninger, jeg elsker gamle og antikke sager, og jeg holder meget af at kigge på hylderne med bøger. Jeg fik købt et par enkelte ting, og så fandt jeg en fin stak bøger, det blev faktisk næsten til en enkelt bog eller to i hver forretning. Jeg er altid imponeret af det udvalg af ikke bare danske bøger, der er i mange genbrugsforretninger, for jeg fandt også en del rigtig fine engelske bøger.

"Ernest Hemingway Selected Letters 1917-1961" Jeg glæder mig til at kigge i denne store bog, Hemingway er nok den forfatter, jeg har det mest ambivalente forhold til, nogle af hans tekster holder jeg rigtig meget af, mens jeg nærmest hader andre. Hans romaner har jeg endnu ikke læst, og jeg håber på at få læst en meget større del af hans forfatterskab. Brevene her er da bestemt en begyndelse, sjovt nok var der indeni bogen en masse udklip bl.a. om Hemingway, som den tidligere ejer må have gemt. Det er en af de ting, jeg synes, er virkelig fascinerende ved at købe brugte bøger i genbrug eller på loppemarkeder, nogle gange er der de mest fascinerende små udklip gemt imellem siderne.

"A Collection of Essays" af George Orwell. Jeg er rigtig glad for samlingen med George Orwells essays, der er tekster om alt muligt forskelligt bl.a. et essay om Charles Dickens. Orwell er ligesom Hemingway en af de forfattere, som jeg gerne vil læse mere af.

"The Custom of the Country" af Edith Wharton. Jeg har lige læst "House of Mirth" af Wharton, og jeg glæder mig til at læse flere romaner af hende, så da jeg faldt over den smukke hvide udgave fra Vintage af "The Custom of the Country" blev jeg nødt til at eje den.

"Auntie Mame" af Patrick Dennis fangede mit blik med dens røde cover, og historien om tanten lød rigtig sjov, så den fandt vej med mig hjem. Jeg har ikke tidligere hørt om romanen, der er udgivet i 50erne, men efter et lille blik på goodreads, synes den at være meget populær.

"Breakfast at Tiffany's" af Truman Capote i denne fine pink udgave fra Penguin til sølle 5 kroner købte jeg også. Jeg har ikke læst noget af Capote, og jeg har ikke engang set den ellers ikoniske film med Audtrey Hepburn, så jeg ser frem til at læse bogen og så måske derefter se filmen, som jeg har liggende i skabet.

"Moll Flanders" af Daniel Defoe er en klassiker, som jeg ikke har læst. Den har længe stået på læselisten, så nu er første skridt da taget; jeg har anskaffet mig den!

"Vaudeviller" af Johan Ludvig Heiberg er en samling af forskellige vaudeviller, og jeg synes forsiden er virkelig yndig, den gamle bog fra 1903 kostede kun 10 kroner. Så nu skal den stå sammen med mine andre gamle bøger.

Det er bestemt ikke sidste gang, jeg vil sætte en dag af til at shoppe løs i genbrugsforretningerne, for jeg er nu ret tilfreds med min høst, og så nyder jeg sådan at gå på skattejagt, man ved aldrig hvilke bøger eller ting man falder over i en genbrugsbutik. Men der er næsten altid en eller anden fin lille skat gemt et sted, som man (næsten) ikke kan leve uden.

A Street Cat Named Bob, af James Bowen

"A Street Cat Named Bob", af James Bowen, udgivet i 2012, forlaget Hodder, 5/5 stjerner

James Bowens liv ændrer sig pludseligt, da en orange kat sidder i opgangen ved hans beskyttede bolig. James har i flere år levet et liv som misbruger og hjemløs i Londons gader. Da den lille og forslåede kat dukker op, bor James dog i en lejlighed, arbejder som busker (musiker på gaden), og han er tilknyttet en metadonklinik, men han har stadig lang vej igen til et normalt liv. Katten, som han snart døber Bob, er ligesom James synligt mærket af et liv på gaden, men James' pleje af den lille kat, bliver starten på et smukt venskab, hvor det ikke kun er en mand, der redder kattens liv, men også Bob der redder James'.

"A street cat named Bob" er en utrolig rørende historie om en mand og en kat, der begge har levet et hårdt liv, indtil de finder hinanden. Bob knytter sig hurtigt til James, og de to bliver en fast del af inventaret i Londons centrum, når Bob tager med James ud for at tjene penge. James Bowen fortæller i bogen om livet som gademusiker, og senere som sælger af The Big Issue (svarende til det danske Hus Forbi). Herigennem maler han et portræt af London og byens indbyggere og turister.

Bob er noget helt specielt, og den kærlige kat beslutter sig for at blive hos James, selvom den unge mand i begyndelsen tror, at Bob snart vil tilbage ud på gaden. Det er utrolig hjerteskærende, når James gør, hvad han kan for, at katten ikke skal blive hos ham, fordi han ikke har mulighed for at tage sig af den orange hankat, da han efter at have reddet Bob, forsøger at få den til at gå tilbage, hvor den kom fra, ved at efterlade Bob udenfor bygningen. Til sidst må James dog indse, at katten er kommet for at blive, og det er han, når alt kommer til alt, egentlig lykkelig for. Snart følger Bob nemlig efter James overalt, hvor han går, og den følger troligt efter ham i Londons menneskemylder.

“A few moments later the bus pulled up. It was an old-fashioned red double-decker bus that you could jump on at the back. I went to sit on the bench at the back of the bus and was placing my guitar case in the storage space near where the conductor was standing when, behind me, I saw a sudden flash of ginger fur. Before I knew it, Bob had jumped up and plonked himself on the seat next to where I was sitting.”

Jeg læste denne bog på én dag. Den dannede rammen for en regnvejrsfuld eftermiddag, hvor jeg fordybede mig i James' og Bobs historie, en historie der går lige i hjertet. Bogen er utrolig fint formuleret på trods af små gentagelser, den er meget letlæselig, og den fortæller på fin vis om livet på gaden i London, og om hvordan Bob bliver vejen til et bedre liv. Katten Bob er charmerende og sød, og netop dette hiver James væk fra at være en usynlig lidt nusset gademusikant, som kun de færreste lægger mærke til. Pludselig tjener han flere penge, fordi der er så mange, som bliver tiltrukket af den smukke orange kat. Beskrivelsen af, hvordan James ikke længere er usynlig, når han bevæger sig rundt i London, er et hjerteskærende indblik i, hvordan man behandler mennesker på gaden.

Jeg vidste lidt om historien, inden jeg læst bogen; Min mor faldt tilfældigvis over bogen i Waterstones sidste år, og efter hun læste den, var det kun et spørgsmål om tid, inden jeg blev nødt til at fordybe mig i den også. Hun blev nemlig hurtigt helt forelsket i den orange kats og dens ejers historie. Bob og James er en solstrålehistorie, om hvordan en mand og en gadekat fandt sammen og kunne hjælpe hinanden. Den er fuld af små fine overvejelser fra James´ side om, hvad der ville være sket med ham, hvis han ikke havde haft Bob i sit liv. For katten gav ham vitterlig noget at leve for, den blev grunden til, at han blev nødt til at tage sig sammen. Og dette er simpelthen sådan en fin historie at give videre.

"When I heard a gentle, slightly plaintive meowing I realised what it was. Edging closer, in the half-light I could see a ginger cat curled up on a doormat outside one of the ground-floor flats [...] I could already tell he had something of a personality. He wasn't in the slightest bit nervous,in fact, completely the opposite. There was a quiet, unflappable confidence about him. He looked like he  was very much at home here in the shadows and to judge by the way he was fixing me with a steady, curious, intelligent stare, I was the one who was straying into his territory. It was as if he was saying: 'So who are you and what brings you here?' "

"A Street Cat Named Bob" er en sød og rørende historie fra Londons gader, hvor farer lurer, men hvor venskaber og bånd knyttet gennem den delte kærlighed for dyr også tager form. Denne bog fortæller en vedkommende og yderst fin historie, og så varmer den ens hjerte. En historie om venskab mere end noget andet.

Jeg nød virkelig at læse denne bog, og jeg glæder mig meget til at læse efterfølgeren, som heldigvis ligger i min mors bogreol og venter på mig. Det er sådan en bog, der både får læseren til at le og græde, og nogle gange kan en historie virkelig komme helt ind under huden på én, og det gjorde "A Street Cat Named Bob" for mig. Gadekatten Bob og hans ejer James har fundet en plads i mit hjerte!