lørdag den 24. august 2013

Currently reading #7

"The Fault in our Stars" af John Green

Jeg har fået John Greens bøger anbefalet utallige gange, og hidtil har jeg ikke givet mig i kast med ham, men jeg er lige begyndt på denne roman, og indtil videre er den virkelig god. Jeg elsker sproget, der er så gennemført i stilen, at man kan leve sig helt ind i en teenagers verden. Jeg glæder mig til at læse bogen færdig, for jeg har hørt, at den skulle være noget af en tåreperser.

Romanen var en af de bøger, der befandt sig på min indkøbsseddel, da jeg tog til London, og jeg fandt da også hurtigt frem til den i Waterstones, det lidt specielle ved denne ellers ganske normale paperback er, at den er signeret af forfatteren, hvilket jeg synes er lidt sjovt, det der med at sælge på forhånd signerede bøger er jo ikke noget, vi gør så meget her i Danmark, men jeg passer da lidt ekstra på den, nu hvor Green har skrevet i den (med en fin lilla tusch).
 
 
 
Egentlig har jeg været nervøs for at læse noget af John Green, mest af alt fordi han er så "hypet"; alle elsker John Green, og han bliver nævnt alle steder, og han er jo ligefrem et ikon på tumblr. Det der med hype gør ofte, at jeg helst vil holde mig lidt på afstand, specielt når det gælder bøger! Jeg tror næsten kun, at jeg kan blive skuffet. Indtil videre er jeg dog ikke skuffet over "The Fault in our Stars", så nu tror jeg, at jeg snart vil bevæge mig tilbage til sofaen for at læse videre.

 

8 kommentarer :

  1. Jeg er spændt på at høre, hvad du synes om den. Den står lige nu øverst på min liste over bøger, jeg skal læse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig også til at læse den færdig, først der kan man jo se, om den lever op til forventningerne :)

      Slet
  2. Jeg hørte første gang om den for et halvt års tid siden, men jeg har det lige som dig - siden da er den (og han) blevet hypet så meget, at jeg slet ikke lige kan overskue at skulle kaste mig over ham!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej hypen er næsten ekstrem! Den er dog indtil videre rigtig god, og den er i hvert fald hurtigt læst :)

      Slet
  3. Jeg forstår udmærket problematikken overfor hypede bøger. Det kan være så svært at få begyndt med så mange forventninger hængende om ørene. Jeg læste selv 'The Fault in Our Stars' før den for alvor blev fremhævet, og det er jeg meget, meget, meget glad for.

    John Green er, i mine øjne, en af de bedste ungdomsforfattere i dag. Ikke så meget på grund af hans plot - mere fordi han rent faktisk kan skrive, og konstruere sætninger der både er simple og smukke. Nogle stykker af hans bøger føles som lyrik, mens andre drypper af ironi. Jeg elsker hans sprog.
    Og jeg synes virkelig, 'The Fault in Our Stars' er al hypen værd. Jeg nød den, og blev dybt rørt. Og når bøger kan røre mig sådan, er de automatisk gode i min verden.

    Jeg glæder mig SÅ meget til at høre, hvad du får ud af den! Og jeg er desuden evigt misundelse på din soignerede udgave! John Green er så fantastisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hans sprog er virkelig flot! Det er så rart at se, at der er forfattere, der skriver til unge, der virkelig forstår at formulere sig, desværre er det for sjældent, at man ser rigtig gode forfattere, ser skriver primært til unge.

      Slet
  4. Jeg var den der hoppede med på hypen, og det ødelagde ikke min oplevelse af John Green. Jeg mildest talt forguder hans måde at formidle sine historier.
    Og hvor er jeg bare skide misundelig på din signerede udgave!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også vild med hans måde at formulere sig på, og jeg glæder mig til at læse mere af ham. Ih jeg er også rigtig glad for min udgave :D

      Slet