onsdag den 17. juli 2013

J.K. Rowling og forventningens glæde


Det var med bankende hjerte, at jeg læste om J.K. Rowlings overraskende nye udgivelse. Jeg var en af dem, der med spænding ventede på "The Casual Vancancy", selvom det dog varede et stykke tid, inden jeg fik den læst. Rowlings udgivelser har siden udgivelsen af Harry Potter og Føniksordenen været noget, jeg har set frem til med sommerfugle i maven. Jeg fik første gang øjnene op for Harry Potters magiske univers, da den fjerde bog udkom på dansk, jeg kan huske, at der var et indslag om det på tv, jeg ønskede mig herefter den første bog, og min mor læste den højt for mig. Det varede ikke længe inden, jeg havde læst de første fire bøger, og nu ventede spændt på den femte. Dagen kom hvor bogen udkom, på dansk - jeg havde endnu ikke fået mod på at læse på engelsk. I Kolding var der arrangeret en gåtur fra Koldinghus til boghandleren i byen. Dumbledore gav os et kodeord, som vi skulle bruge til at få fingre i bogen; Rettop Yrrah (jeps Harry Potter bagfra). Dumbledore førte an, og en masse børn gik i samlet flok; først til stationen, hvor Perron 9 3/4 var blevet tryllet frem, vi ventede spændt på Hogwarts Expressen, der kom med bøgerne. Bagefter fortsatte vi mod boghandlen, hvor vi hurtigt fik købt bogen. Jeg husker den aften helt klart, og aftnerne hvor bind 6 og 7 udkom, stod jeg også i kø foran boghandleren for at få fingre i bogen, denne gang på engelsk. Derfor forbinder jeg Rowlings bøger med noget helt særligt, og jeg blev derfor så utroligt overrasket, da jeg læste om denne nye udgivelse, en bog som man slet ikke har haft forventninger til, der har ikke været en dato skrevet i kalenderen for at markere dagen, hvor det var muligt endeligt at købe den eftertragtede skat. Jeg skal da have den nye bog købt, men jeg venter lidt endnu, jeg lader forventningens glæde bygge sig lidt mere op, for ellers er det jo slet ikke en rigtig J.K. Rowling bog.

8 kommentarer :

  1. Jeg er godt nok lidt bobbob med den nye Rowlingbog... På den ene side er det jo Rowling - en forfatter, der er irriterende dygtig. På den anden side er det en krimi - den genre jeg har det mindst gode forhold til. Vil jeg overhovedet kunne nyde den, når det er en krimi - også selv om det er Rowling?
    Åh de spørgsmål. ;)

    SvarSlet
  2. Jeg giver dig helt ret! Jeg er heller ikke fan af krimier (overhovedet!). Jeg holder mig langt væk fra de skandinaviske krimier, og er generelt træt af, at alle nærmest kun læser krimier, men jeg håber at Rowlings fantastiske måde at skrive på kan give et nyt syn på genren. Desuden er det ofte "måden" de er skrevet på, der kan irritere mig, for krimier såsom Sherlock Holmes, synes jeg, er rigtig spændende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har sikkert ret - har ikke læst Sherlock endnu, men det vil jeg f.eks. rigtig gerne, men de skandinaviske .. altså nej, når der bliver spyttet så mange ud heeeele tiden må der være langt mellem det gode.
      Jeg ender nok til sidst med at læse den, selv om jeg er nervøs for det - det er jo Rowling :)

      Slet
    2. Har hørt rigtig mange være nervøse, netop fordi det er en krimi; så du er bestemt ikke alene! :) Helt enig i det med de skandinaviske - de udgiver jo en ny bog konstant! :D

      Slet
  3. Det er en rigtig fin måde, hvorpå du har det med hendes nye bog.
    Jeg er i øvrigt enig med din kommentar til Boghylden, for hvis der er velskrevet krimier i denne verden, er det uden tvivl Sherlock Holmes-fortællingerne, der bidrager med det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja historierne om Sherlock Holmes er rigtig gode. Og jeg tager altid selv afstand til nyere krimier, men der må jo også være nogle, der er gode :D

      Slet
  4. Sikke et fint indlæg, søde Mette. Din begejstring flyder ud mellem linjerne, og jeg elsker det! :')

    Jeg tror dog, jeg vælger, at springe den nyeste Rowling-bog over. Genren er slet ikke mig; og jeg gør ingen undtagelse for Rowling. (I hvert ikke som udgangspunkt. Men måske bliver jeg overtalt alligevel, hvis anmeldelserne i blogland er tilpas gunstige ;))

    SvarSlet
    Svar
    1. Så må vi jo se, det ser ud som om mange springer den over, men jeg skal nok vende tilbage med en anmeldelse, når jeg får den købt! :)

      Slet