Always looking up, af Michael J. Fox

"Always looking up", af Michael J. Fox, udgivet i 2010 (org. udg. 2009), forlaget Ebury Press, 4/5 stjerner

Michael J. Fox blev i 1991 diagnosticeret med Parkinsons, en sygdom som han gennem en årrække har kæmpet i mod ved hjælp af The Michael J. Fox Foundation. "Always looking up" er Michael J. Fox's anden selvbiografi, denne omhandler primært årene efter 2000, men der er også historier fra hans barndom i Canada og fra 1990erne, hvor han og hans kone Tracy fik deres første barn. Den skildrer bl.a. begyndelsen på hans politiske kamp og starten på The Michael J. Fox Foundation.

Jeg har altid synes så utrolig godt om Michael J. Fox, jeg elskede "Tilbage til Fremtiden" som barn, og fulgte med i genudsendelsen af "Blomsterbørnsbørn"(Family Ties"). Jeg har længe glædet mig til at læse denne bog, netop fordi jeg synes hans kamp har været så utrolig inspirerende, og bogen skulle vise sig at være præcis det samme.

"Always looking up" er opdelt i 3 forskellige temaer; politik, tro og familie. Han fortæller om kampen mod Parkinsons, ikke bare hvordan sygdommen har præget ham og hans familieliv, men også hvordan det har været en politisk kamp, for at få lov til at forske i stamceller. Det er en inspirerende historie om ikke bare hans egen kamp, men også andres, han formår bl.a. at væve Christopher Reeve, Lance Armstrong, Mohamed Ali og Tammy Duckworth ind i historien, de er personer, der alle har været ude for ulykker eller sygdom, der har præget dem i stor grad. De 3 temaer fungerer rigtig godt, de danner rammen for bogen, der ikke er kronologisk, men i stedet er udgjort af forskellige historier og anekdoter, der knytter sig til de forskellige temaer.

Michael J. Foxs fantastiske humør skinner igennem i de mange små historier og anekdoter, der udgør bogen, den er både utrolig morsom, men også rørende og til tider sørgelig. Det er en forfærdelig sygdom, hvis forløb han skildrer i løbet af årene, som bogen foregår henover, en sygdom der bliver værre og værre, og som gør selv de simpleste ting som at sidde stille på en stol til en uoverskuelig opgave. Hans målrettethed og positivisme er inspirerende.

En velfortalt og letlæst bog om en optimist, der kæmper for et bedre liv ikke kun for sig selv men specielt for andre. En inspirerende fortælling om en inspirerende mand. En bog der både rørte mig til tårer og fik mig til at le.