Nogle gange finder man på et loppemarked en stak bøger, som man kan være helt sikker på har tilhørt den samme person. Det var tilfældet, da jeg faldt over en stak dramaer, hvoraf dette kun er et udvalg. Jeg forsøger at købe så mange dramaer som muligt, når jeg falder over dem, for det er ikke så tit, at de er på loppemarked eller at finde andre steder, og jeg elsker at fordybe mig i et skuespil. Jeg elsker at drømme mig væk i replikkerne og forestille mig, hvordan det vil tage sig ud på scenen. Når jeg læser et stykke, jeg allerede har set, kan jeg opleve hele stykket på ny, og stadig høre skuespillerne fremføre replikkerne, når jeg lader blikket flyve henover linjerne i bogen.
På dette loppemarked var altså bl.a. disse fire forskellige bøger:
"Et drømmespil" af August Strindberg fra Gyldendals Teater.
"The Caretaker" af Harold Pinter fra Eyre Methuen.
"Tea Party and other Plays" af Harold Pinter også fra Eyre Methuen. Bogen består udover "Tea Party" af de to dramaer "The Basement" og "Nightschool".
"Medea" af Euripides også fra Gyldendals Teater.
Jeg har endnu ikke læst nogle af disse bøger, men ser meget frem til dem. Harold Pinter har jeg endnu
ikke stiftet bekendtskab med, mens jeg har læst Strindberg før. Det dejlige ved at læse dramaer er også, at hvis man har travlt i en periode, er det nemmere at begynde på et drama, end på en stor roman.
Sikken nogle vidunderlige skatte du fandt! Loppe- og genbrugsbøger er altså noget af det bedste og mest charmende, når det kommer til bøger.
SvarSletJa de har nemlig en helt specielt charme, og det gør heller ikke noget af de har en lille revne her og der, de har jo bare været udforsket af andre før en selv, og det er jo bare dejligt.
SletDer er simpelthen intet bedre end gamle loppefund; bøger der skriger af personlighed og som har en historie hos andre mennesker. Jeg synes personligt at de er meget bedre end nyprintede bøger.
SvarSletDu har helt ret! Der er bare noget helt specielt ved gamle/brugte bøger!
SletDet er jo forfærdeligt, at man ikke bare lige kan tage sig sammen. Jeg mener, mange af de bedste bøger jeg har læst, er i virkeligheden ret store. I hvert fald ikke små... Mon vi lærer det?
SvarSletDet ved man aldrig, jeg har det normalt sådan i perioder. Havde en periode for et par måneder siden, hvor jeg ikke kunne tage mig sammen til at læse en kæmperoman færdig, i stedet gik jeg i gang med at læse Tennessee Williams' skuespil "The Glass Menagerie" og bagefter læste jeg Heibergs "Elverhøj" og efter at have slugt de to dramaer, fik jeg igen blod på tanden og læste romanen færdig og begyndte på en ny.
Slet