The Scarlet Letter, af Nathaniel Hawthorne

The Scarlet Letter, af Nathaniel Hawthorne, udgivet i 1994 (original udgivelse: 1850), forlaget Penguin Books 2/5 stjerner

 

Hester Prynne er dømt for at bedrive hor, hun har født et barn og dømmes til at bære et rødt "A" på brystet. Det skal være hendes straf; at hendes forbrydelse altid er at læse på hendes bryst. Man følger Hesters liv efter dommen, hun bor alene sammen med sin datter Pearl, men barnet opfører sig mærkeligt, og menneskene i byen, mener det er fordi djævlen har et tag i hende, fordi hun er født i synd.

 

Hele "The Custom House - Introductory to the Scarlet Letter" er så tør og kedelig, at det er næsten umuligt at læse. Denne del handler om fundet af historien og det broderede A som Hester bærer.

 

Undervejs i denne roman, var jeg splittet imellem at kede mig umådeligt meget og synes at handlingen visse steder var ret spændende. Hawthornes langsommelige sprog, og konstante gentagelser, hang mig dog til sidst langt ud af halsen. Specielt beskrivelserne af Pearl var gentagende, og det, som man følte skulle fungere som et mysterium; nemlig hvem faderen til barnet var, var klart fra begyndelsen.

Det puritanske Boston, hvor historien finder sted, er langt fra den verden vi lever i i dag. Den synd Hester bærer på synes til sidst at være en synd, som kun betyder noget i forhold til hendes tro, indbyggerne i byen behandler hende mere og mere som en hver anden. Der er hele tiden tale om synd og skyld hos Hawthorne, både for Hester selv men også for faderen, der lider under, at han ikke er blevet straffet.

Hawthornes sprog er det store minus for denne roman, for selvom handlingen visse steder er spændende, er det forfatterens konstante fokus på symbolik, der gør bogen langtrukken, han synes at være meget bevidst om konstant at indskrive symboler, der hele tiden går igen, symbolikken er så tydelig i denne roman, at det næsten er en parodi.

 

Ja jeg er ikke begejstret for denne "klassiker". For "The Scarlet Letter" ér en klassiker, som amerikanske unge skal læse, men den er efter min mening forældet og kedelig, havde den været 50 sider kortere, havde den måske været nemmere at komme igennem, for det er de gentagende afsnit, der nemt kunne have været udeladt, der trækker den så meget ned.