Clara Raphael Tolv Breve, af Mathilde Fibiger

"Clara Raphael Tolv Breve", af Mathilde Fibiger, udgivet i 2008 (org. udg. 1850), forlaget Gyldendal, 4/5 stjerner

Clara Raphael er en ung kvinde, der er flyttet fra København, og som nu arbejder som guvernante i provinsen. Bogen "Clara Raphael Tolv Breve" er udgjort af Claras 12 breve til sin veninde Mathilde, hun fortæller om sit liv, og hun fortæller specielt om sin tro og sit syn på kønsroller. Clara føler sig langt fra hjemme i det småborgerlige samfund, hun er havnet i, og hun bliver hurtigt upopulær, for hun ser ikke på livet som alle andre. Hun taler om ligestilling, og hun skændes med præsten om tro, kristendom og Gud.

"Jeg er alene hjemme, da jeg paa Grund af Hovedpine har afslaaet at tage med i Selskab. Du skal ellers ikke være bekymret over mit Ildebefindende, det er en meget beqvem Hovedpine, som kommer, naar jeg meget nødig vil ud, og forsvinder, saasnart Vognen er kjørt bort med de Andre."

Claras breve fortæller om en jagt på selvbevidsthed, og hun undrer sig over, hvorfor kvinderne er undertrykte, hun vil have mulighed for at opnå det samme som mændene; en kvindelig emancipation. Det er da Clara mister lysten til at være guvernante, at hendes tanker om denne kvindelige frigørelse tager til, i stedet for at påtvinge børnene et verdensbillede, vil hun hellere, at de skal skabe deres eget; at de selv skal udvikle sig, som de har lyst til. Dette afspejler hendes tanker om kvinderne og deres udvikling og rolle i samfundet. For hun vil, at det skal være muligt at have intellektuelle samtaler med kvinder, ligesom mænd har med hinanden. Kvinderne skal som mændene have mulighed for at uddanne sig og derved udvikle og opbygge deres ånd.

"Man vilde ikke finde halv saa meget Coquetterie eller Forfængelighed hos vort Kjøn, hvis Enhver havde Lov til i Ro at udvikle sig efter sin naturlige Tilbøielighed. Nu faae de stakkels Børn aandeligt Snørliv paa, førend de kunne tænke."

Claras breve fortæller også om hendes svære valg mellem selvstændighed i sammenhæng med et løfte om at udvikle sin ånd sammen med Gud og ægteskab, for Clara forelsker sig, og dette forandrer hendes situation.

Mathilde Fibiger var 20 år gammel, da hun skrev "Clara Raphael Tolv Breve", og i forordet, der er skrevet af Johan Ludvig Heiberg, henvises der også til forfatterens unge alder. Men denne unge kvinde skriver stærkt og sikkert, og man fordyber sig hurtigt i hendes skrivestil. Hun formår at gøre Clara menneskelig, selvom hun består af et virvar af indtryk og meninger, men hun udvikler sig og lærer undervejs, og dette gør brevene til spændende læsning. Fibiger var forud for sin tid, og denne bog var en del af startskuddet til debatten om ligestilling. Denne udgave er ikke gendigtet eller lignende, man har valgt at beholde sproget, så bogen kan være svær at læse, hvis man ikke er vant til det gammeldags sprog, men dette skal man bestemt ikke lade sig skræmme af, for bogen om Clara er en spændende roman om et meget spændende emne.