Jordemoderen fra Hope River, af Patricia Harman

"Jordemoderen fra Hope River", af Patricia Harman, udgivet i 2013, forlaget Cicero, Anmeldereksemplar fra Saxo 3/5 stjerner

Året er 1929, og Børsen er lige krakket. Patience Murphy er jordemoder, hun bor alene på en lille gård sammen med sine to hunde og koen Moonlight, indtil den unge sorte pige Bitsy mister sit arbejde og mangler et sted at bo. Patience  lader Bitsy flytte ind, og sammen bringer de børn til verden både hos hvide og sorte og rig og fattig. Patience må ligesom alle andre kæmpe for at få mad på bordet, for det er de færreste, der har råd til at betale for hendes ydelser. Men det er ikke hendes eneste kamp, for Patience er på flugt, hendes fortid er en hemmelighed for selv de personer, der er tættest på hende. Hun er efterlyst, og lever i konstant frygt for, at politiet skal banke på hendes dør. Romanen fortælles gennem Patiences jeg-fortæller, men hver fødsel hun assisterer ved, er nedskrevet i den noteform, som hun benytter sig af i sin dagbog.

"Jeg ville gerne fortælle denne mor om mit eget dødfødte barn, det barn, jeg ventede, da jeg var seksten år, den dreng, hvis far døde, før han blev født, men jeg kan ikke lægge flere byrder på hendes skuldre."

"Jordemoderen fra Hope River" er en fortælling om liv og død; Patience har mistet sin familie, venner, store kærlighed og sit barn, og gennem romanen oplever hun, hvordan alle personer omkring hende har mistet på samme måde. De kæmper alle videre, og det samme gør Patience. Sorger og pengeproblemer sættes hele tiden i perspektiv af de nye liv, som Patience med hjælp fra Bitsy bringer til verden. Dette fungerer rigtig godt for Harman, hun formår at veksle mellem glæde og smerte på en måde, så man bliver rørt af begge dele, både af de lys der tændes, og de som slukkes.

Patricia Harman har meget hun gerne vil behandle i løbet af romanen, så meget at det til tider bliver for meget. Patiences fortid, kærligheden til Daniel Hester, kampen for overlevelse under depressionen, kamp for lighed mellem sort og hvid og endelig rollen som jordemor er alle temaer, der behandles på skift i romanen, og man kunne næsten have drømt om, at Harman havde skrevet to bøger i stedet for bare én, for så havde hun haft mere tid til at behandle hvert emne.

Jeg blev draget ind af denne historie om kvinden, der under depressionen kæmper for at overleve, familierne der har brug for hendes hjælp har ikke meget at give, og hun og Bitsy der selv må dyrke jorden på den lille gård. Patiences langsomt spirende kærlighed til dyrlægen Daniel Hester er begyndelsen til, at hun endelig kan acceptere sin fortid, lægge den bag sig og begynde på en frisk, for selvom hun er rejst væk på flugt til West Virginia lurer angsten stadig.

"Jeg holder mine arbejdsru hænder op i det svindende lys og bøjer mig så ned og skyller dem i det klare, kolde vand, bortvasker al skyldfølelse og sorg. Jeg huler hænderne og vasker mig i ansigtet, vasker tårerne bort, alle de mange tårer."

Jeg nød historien om Patience, men ligeså god som historien er, ligeså mangelfuld er formuleringerne til tider. Der er masser af underlige sproglige sammenligninger, der irriterer mere end de egentlig beskriver; en mand er så bleg/hvid at han kan blænde solen, og lignende formuleringer. Det er svært at bedømme om det er oversættelsen, der svigter, eller om det er Harman selv. Samtidig bliver der gentaget utrolig meget, hvor det slet ikke er nødvendigt, og selvom gentagelserne helt sikkert er skrevet, fordi man skal huske på Patiences fortid, er de helt unødvendige.

Patricia Harmans roman er spændende læsning, den er fyldt med sorg over mistede børn og familier, kampen for overlevelse i trange tider og en kamp for lighed mellem sort og hvid. Det er en hurtigt læst bog, og på trods af fejl og mangler hist og her er det alligevel en bog, der formåede at gribe mig, mens jeg læste den.

Fall of Giants, af Ken Follett

"Fall of Giants", af Ken Follett, udgivet i 2010, forlaget Macmillan, 4/5 stjerner

Familier fra Wales, Tyskland, Rusland og USA kastes ud i en usikker fremtid, da 1. verdenskrig tager sin begyndelse. Venner bliver fjender, og kærlighed sættes på prøve.

Ken Follett er kendt for sine historiske romaner, og "Fall of Giants" falder også ind under denne genre. Romanen tager sin begyndelse i 1911 i Aberowen; en walisisk minelandsby, her møder man Billy, en dreng, der skal have sin første arbejdsdag i minen, det er et indblik i den hverdag, der i mange år har hersket i den lille by, en hverdag der tre år senere bliver vendt op og ned.

"Fall of Giants" har et stort persongalleri, familien Williams, hvor det specielt er Ethel og Billy, der er i fokus, familien Fitzherbert, hvor familiens overhoved er den unge Fitz, der er gift med en russisk prinsesse; Bea, og som også består af Fitz' søster Maud, som er kvindesagsforkæmper (en sufragette). Maud forelsker sig i den tyske Walther von Ulrich, et forhold der sættes på prøve af krigen, hvor de to står på hver deres side. Den russiske familie, bestående af to brødre; den unge og vilde Lev og den mere seriøse og arbejdsomme Grigori, og i USA er det Gus Dewar vi følger, han arbejder for præsidenten og befinder sig der, hvor de afgørende beslutninger tages.

Da jeg startede på denne bog, blev jeg hurtigt hvirvlet ind i et spændende univers. Follett formår at gøre sine karakterer levende. Maud og Ethel står i centrum som to kvinder, der på hver deres måde oplever kærligheden, og som begge må lide under den. Deres evige kamp for ligestilling, bedre vilkår og kærligheden var rørende. Billy, Walther, Fitz, Gus og Grigori følger man alle, hvordan de kæmper både på frontlinjen, men også på hjemmefronten; Walther for at få sin Maud, Billy for at opnå en bedre hverdag, Gus for at finde kærlighed og hjælpe præsidenten, Fitz for at fastholde det konservative system i Storbritannien og endelig Grigori der sammen med bolsjevikkerne overtager styringen med Rusland.

"Fall of Giants" dækker ikke kun krigen, hvor de unge mænd alle kæmper på hver deres side, men også hvordan der i Storbritannien kæmpes for kvinders stemmeret, den russiske revolution og forsøget på at opbygge et nyt system. Det er en fortælling om en verden i forandring, hvor der er tab på alle sider, og hvor de forskellige familiers skæbner knyttes sammen. Det er fortællingen om en klassekamp, hvor arbejderne udfordrer magthaverne. Follett formår at male et billede af tiden og dens store udfordringer, det er gennem afvekslende synsvinkler, at man kan leve sig ind i samtlige karakterer, og man hele tiden får et nyt indblik i sagernes gang.

Ken Folletts bøger er ikke stor litteratur, hans sprog er enkelt, og man kan ikke kalde det den store kunst. Men historien er spændende, den griber fat i læseren, og man føler for karakterne. Jeg lod mig rive med i romancerne, fulgte spændt det politiske spil og frygtede for karakterenes liv i skyttegravene. Jeg glæder mig til at læse næste bind i Folletts trilogi.

Når man er i London skal der jo købes bøger... #4

Dette er det sidste indlæg om bøgerne, jeg købte i London, der var 22 stk. i alt. Disse bøger er også en god blanding af bøger købt i Waterstones og i HMV.

 

"The Hippopotamus" af Stephen Fry købte jeg fordi, jeg lige havde færdiggjort Frys "The Liar", som virkelig imponerede mig, jeg glæder mig rigtig meget til at læse mere af hans skønlitteratur.

 

"Sons and Lovers" af D.H. Lawrence kostede kun 49p i HMV, så den blev jeg nødt til at købe, det er en klassiker, som jeg aldrig har læst, men den er på min (næste) uendelige "to read" liste.

 

"Great Expectations" af Charles Dickens, som overstående er det en af klassikerne, som længe har stået på listen over bøger, der skal læses.

 

"Romeo and Juliet" af William Shakespeare, denne udgave er fra forlaget Arden, jeg har allerede "Hamlet" i samme serie, og deres bøger er helt fantastiske, der er et enormt forord med masser af rigtig godt materiale og et stort noteapparat. Virkelig gode udgaver når man gerne vil gå i dybden med Shakespeare.

 

"Oliver Twist" af Charles Dickens, af en eller anden grund, har jeg aldrig haft "Oliver Twist" stående, jeg har aldrig læst den, men kender selvfølgelig historien, det er også en af de romaner, jeg glæder mig til at læse. Som "Great Expectations" er det Wordsworth Classics udgaven, jeg har købt, de er rigtig billige 1.99£ for én bog, og jeg har masser i samme serie, det er en rigtig billig måde, at skaffe klassikere på.

 

"Take That and Robbie Williams" af Emily Herbert, egentlig bare købt fordi den kostede 49p i HMV. Jeg har jo tidligere lavet et indlæg om Robbie Williams koncerten i Parken. Jeg elsker Take Thats musik (primært det nye!) og Robbie Williams' mange hits har altid imponeret mig, så jeg glæder mig til at kigge i denne lille bog.

 

"Life and Laughing" af Michael McIntyre, dette var en af bøgerne, der stod på min indkøbsliste, inden jeg tog af sted. Jeg elsker McIntyres humor, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at denne bog er virkelig morsom.

 

"The Fault in our Stars" af John Green har jeg allerede læst, efter jeg kom hjem, og den var rigtig god (anmeldelsen er på vej). Det var en af de bøger, som jeg har hørt så utrolig meget godt om, at jeg blev nødt til at læse den. Jeg købte den i Waterstones, hvor de kun solgte signerede eksemplarer, hvilket var lidt sjovt!

 

"The Virigin Suicides", af Jeffrey Eugenides har jeg også allerede læst, efter jeg kom hjem, den er rigtig speciel og utrolig velskrevet (også en anmeldelse på vej). Jeg har hørt, rigtig mange snakke om denne roman, så det var også en, jeg gerne ville have læst.

 

Endelig fik jeg lagt billeder op af alle bøgerne, selvom det tog lidt tid, jeg er rigtig glad for mine køb, også selvom de var meget tunge at slæbe på vejen hjem. Der er ikke noget bedre end at shoppe efter bøger, når man er i London!

The Cuckoo's Calling, af Robert Galbraith

 "The Cuckoo's Calling", af Robert Galbraith, udgivet i 2013, forlaget Sphere, 4/5 stjerner

Sagen om den kendte unge model Lula Landrys død henlægges af politiet som selvmord, men sagen genoptages af privatdetektiven Cormoran Strike, da han bliver kontaktet af modellens bror John Bristow. Strike og hans midlertidige sekretær Robin begynder opklaringsarbejdet i en sag, der i første omgang virkelig kun ligner selvmord, men politiets løse tråde er mange, og sagen ser pludselig ikke længere så ligetil ud.

Privatdetektiv Comoran Strike befinder sig ikke på det bedste sted i sit liv; hans kærlighedsliv er smuldret mellem fingrene på ham, hans firma har kun én fast kunde, så økonomien ser heller ikke for godt ud. Han har en fortid i militærpolitiet, men er pensioneret fra tjeneste efter han mistede sit ben, han forsøger at holde kortene tæt til kroppen, men det er svært, når man er tvunget til at overnatte på kontoret.

Rowling er blevet kendt for at skrive fantastiske karakterer og for at gøre hver persons historie spændende. Dette er også tilfældet for "The Cuckoo's Calling", for selvom denne roman er en krimi, er det karakterne, der er det mest spændende. De forskellige personer,fra den et-benede detektiv, den pligtopfyldende sekretær, den "løse" model til den fordrukne hotte skuespiller har hver især en spændene historie. Rowlings evne til at skrive i accenter og benytte sig af slangudtryk, når karakterne taler, giver en sproglig variation og en fornemmelse af troværdighed, som hun er specialist i at skabe. Selvom romanen har et vist pirrende krimi element, er det dog karaktererne der løber med fokus. Det skal dog siges at Rowling formår, at fastholde spændingen i opklaringsarbejdet, som først til sidst bliver afsløret i et klassisk "endeligt opgør".

En allestedsnærværende karakter i Rowlings første krimimalroman er London, hver eneste beskrivelse af gåture, køreture og huse er indbegrebet af storbyen; der beskrives vejarbejde ved Tottenham Court Road, og hvis man selv har været der, kan man straks genkende de gennemførte beskrivelser. Det er disse beskrivelser, der er med til at danne en helt fantastisk og veludført baggrund for denne krimi. Læseren bliver taget med på en rejse rundt i Londons mange gader og kvarterer, og storbyens skyggesider bliver en del af mysteriet, for selvom London er overvåget af CCTV kameraer, er det alligevel nærmest umuligt at se, hvem der kunne være morder, og hvem der er uskyldig, når Cormoran Strike studerer billeder gang på gang.

Jeg lod mig rive med af Rowlings altid gennemførte univers; hendes sprog og karakterer. Selvom krimigenren ligger langt væk fra det, jeg normalt læser, tryllebandt denne roman mig. Den viser, hvordan kameraer, værende CCTV eller paparazziernes konstante blitz, der bader de kendte i et blændende lys, kun viser en del af sandheden, det er først, når man ser på helheden, at man kan se, hvad der i virkeligheden er foregået. Alt er ikke hvad det synes, også selvom politiet har afvist sammenhænge og vidneforklaringer.

Dette er Rowlings anden roman efter Harry Potter bøgerne, "The Cuckoo's Calling" er et helt anderledes projekt, romanen er langt mere "tilgængelig" end "The Casual Vacancy" var, men Rowling formår stadig at give læseren spænding og indlevelse, hun gør sit persongalleri levende, det er det hun er kendt for, og hun mestrer det stadig til perfektion.

Currently reading #7

"The Fault in our Stars" af John Green

Jeg har fået John Greens bøger anbefalet utallige gange, og hidtil har jeg ikke givet mig i kast med ham, men jeg er lige begyndt på denne roman, og indtil videre er den virkelig god. Jeg elsker sproget, der er så gennemført i stilen, at man kan leve sig helt ind i en teenagers verden. Jeg glæder mig til at læse bogen færdig, for jeg har hørt, at den skulle være noget af en tåreperser.

Romanen var en af de bøger, der befandt sig på min indkøbsseddel, da jeg tog til London, og jeg fandt da også hurtigt frem til den i Waterstones, det lidt specielle ved denne ellers ganske normale paperback er, at den er signeret af forfatteren, hvilket jeg synes er lidt sjovt, det der med at sælge på forhånd signerede bøger er jo ikke noget, vi gør så meget her i Danmark, men jeg passer da lidt ekstra på den, nu hvor Green har skrevet i den (med en fin lilla tusch).

 

 

 

Egentlig har jeg været nervøs for at læse noget af John Green, mest af alt fordi han er så "hypet"; alle elsker John Green, og han bliver nævnt alle steder, og han er jo ligefrem et ikon på tumblr. Det der med hype gør ofte, at jeg helst vil holde mig lidt på afstand, specielt når det gælder bøger! Jeg tror næsten kun, at jeg kan blive skuffet. Indtil videre er jeg dog ikke skuffet over "The Fault in our Stars", så nu tror jeg, at jeg snart vil bevæge mig tilbage til sofaen for at læse videre.

 

Gemte og glemte skatte #6

Jeg var til et kræmmermarked i Brørup i dag, solen skinnede, så det var perfekt vejr til en hyggelig dag, der var rigtig mange kræmmere og rigtig mange fine ting. Desværre var der ikke så mange bøger, som jeg havde håbet, men jeg faldt over en enkelt, som jeg købte. Derudover bankede mit hjerte lidt hurtigere, da jeg så en lyserød Daells Varehus dåse, (som har skrevet om tidligere på sommeren, købte jeg en rød dåse til Vorbasse Marked ) det er så sjældent, at man falder over en, der er i pæn stand og ikke alt for dyr, og denne kostede kun 50 kr., og den er stort set som ny - dagens fund!

 

 

Bogen jeg fandt er Ernest Hemingways "A Farewell to Arms" fra Penguin, den er lidt gammel og slidt, men jeg elsker de helt klassiske orange Penguin bøger, og til 5 kr. måtte den altså med mig hjem. Det er ikke meget, jeg har læst af Hemingway, og noget af det jeg har læst, har jeg ikke været videre begejstret for, men denne roman, som har vundet nobelprisen i litteratur, er på min evigt voksende "to read" liste, og nu har jeg den da i bogreolen; klar til at blive læst!

 

 

Når man er i London skal der jo købes bøger... #3

Endnu en stak bøger som jeg købte i London, her er to biografier og to romaner. En er købt på tilbud i HMV, og de andre tre er fra Waterstones.

"The Beautiful and Damned" af F. Scott Fitzgerald købte jeg egentlig pga. det smukke udseende, jeg er helt vild med disse Penguin udgaver af Fitzgeralds bøger, og jeg håber på at få købt nogle flere af disse, da de alle har forskellige mønstre og farver. Jeg har ikke læst denne roman, men jeg glæder mig, for jeg synes at "The Great Gatsby" er rigtig god.

"The Cuckoo's Calling" af Robert Galbraith har jeg allerede læst (anmeldelsen kommer snart på bloggen). Denne bog var på listen over bøger, der skulle købes, for den er jo skrevet af J.K. Rowling og skulle derfor læses hurtigst muligt.

"Moab is my Washpot" af Stephen Fry, denne biografi har jeg allerede læst, da jeg for et par år siden lånte den på biblioteket, jeg blev dog nødt til at eje den, da det er en helt fantastisk bog.

"Back Story" af David Mitchell, en bog som jeg havde skrevet på listen over bøger, der evt. skulle købes med hjem,  så da jeg fandt den til 2£ i HMV måtte den jo med hjem. David Mitchell er utrolig morsom, og jeg elsker at se ham i programmer som QI, så jeg glæder mig til at læse en bog skrevet af ham.

Så er der kun en enkelt stak bøger tilbage i denne omgang af London-indkøbte-bøger. Den er lidt større end den her, så der er masser af bøger endnu, der skal vises frem, jeg glæder mig til at fortælle jer mere om resten.

Tanker om boghandlerne

Boghandler Munk Bog & Idé i Kolding midtby lukker, det blev offentliggjort i sidste uge, og for at være helt ærlig var jeg ret chokeret, da jeg læste det i avisen. Jeg kommer af og til i butikken, og jeg synes at udvalget er ganske godt, denne boghandel har også i flere år været der, hvor jeg har stået i kø om morgenen, når det årlige bogudsalg blev skudt i gang. Men nu er det altså slut, i stedet for at bevare forretningen i midtbyen, vil ejeren nu udelukkende fokusere på butikken i Kolding Storcenter, da den er en bedre forretning, og selvfølgelig kan man sagtens sætte sig ind i scenariet, for det er jo, på trods af følelser forbundet med det at have en boghandel, en forretning.

 

Kolding er den 7. største by i Danmark, men en boghandel nede i byen har vi ikke meget længere, en noget skræmmende tanke synes jeg. Jeg har hørt både fra familie og venner, at det er utroligt at en boghandel ikke kan gå i byen, men også et samlet kor om at det er for dårligt, at der ikke længere vil være en boghandel i midtbyen. Det ser ud til, at personer i og omkring Kolding generelt undrer sig over og græmmes ved tanken, for på jv.dk faldt jeg over en artikel om et spændende nyt projekt; en ny form for boghandel ( http://www.jv.dk/artikel/1601691:Kolding--Forfatter-vil-kaempe-for-en-alternativ-boghandel ) : Forfatter og journalist Ole Sønnichsen er i gang med at undersøge mulighederne for at skabe en anderledes boghandel, en forretning der skal baseres på lokale kræfter, og idéen er, at den skal bygges op som en slags forening. Jeg glæder mig sådan til at høre mere om projektet, for det lyder som en helt fantastisk og virkelig spændende idé, en anderledes boghandel hvor man kunne tænke sig, at der ikke vil være det samme fokus på "hvad der sælger", men et større og mere varieret udvalg til de læseglade.

 

Krisen er til stede i de fleste brancher, og bogbranchen er også stærkt under pres, og netop derfor vil det være spændende at følge, hvordan en alternativ løsning modtages af forbrugerne, det kan jo være, at der er tid til en ny vinkel på ,hvordan boghandlere tager sig ud og bygges op.

 

Jeg håber på, at idéen bærer frugt, for en by uden en boghandel er nu en sørgelig tanke. Kolding fortjener at have en boghandel i midtbyen, og dette projekt kunne jo være løsningen. Jeg krydser fingre og vil følge projektet.

Når man er i London skal der jo købes bøger... #2

Disse er de første 9 bøger, jeg vil vise jer, fra min lille shopamok i London. Her er både bøger købt i Waterstones (Picadilly), HMV og Forbidden Planet. Bøgerne er samtidig et udtryk for en god blanding af genrer, disse første 9 bøger viser et bredt udvalg af bøger, der er både en biografi, en klassiker, ungdomslitteratur, populærkultur og drama, og dette afspejler ret godt, hvilke genrer jeg bevæger mig indenfor; en masse forskelligt!







"Shakespeare The Bard's Guide to Abuses and Affronts" en lille sød bog med citater fra Shakespeares værker. Den indeholder udelukkende hånlige bemærkninger, navnekalderi og skældud.







"The Hunger Games" trilogien af Suzanne Collins, jeg fandt alle tre bøger til 6£ i HMV, og da jeg ikke har læst bøgerne, blev jeg nødt til at købe dem, for jeg har hørt rigtig meget godt om dem, og når trilogien kun koster 6£, er man jo nødt til at købe den.

"Camp David" af David Walliams, en bog som befandt sig på min indkøbsliste, da jeg tog af sted. Jeg kan rigtig godt lide David Walliams, og jeg synes, at de engelske komikeres selvbiografier plejer at være rigtig sjove og gode, så jeg glæder mig.

"Little Dorrit" af Charles Dickens, jeg har aldrig læst bogen, men jeg elsker tv-serien, der er lavet over den, og jeg glæder mig sådan til at fordybe mig i Dickens' univers, for jeg har ikke rigtig læst noget af ham før.

"Private Lives" af Noël Coward, et drama som jeg købte, da jeg var inde at se stykket på Gielgud Theatre; en virkelig fantastisk forestilling, og jeg er lige nu i gang med at læse dramaet, der er (næsten) ligeså sjovt som forestillingen.




"Beautiful Chaos" af Gary Russel er købt i Forbidden Planet, som er en butik fuld af fanmerchandise fra alle mulige forskellige film og tv-serier. Jeg er en kæmpestor fan af Doctor Who, så jeg plejer at slå vejen forbi, for at se om jeg kan finde noget spændende nyt. Bogen er en del af en serie af 11 bøger, der er udkommet i forbindelse med tv-seriens 50 års jubilæum, der er en bog til hver Doctor, og da David Tennants tiende Doctor er min yndlings, var det selvfølgelig den, der kom med mig hjem.

"Chicks Dig Time Lords" endnu et køb fra Forbidden Planet, med "Doctor Who" som tema. Bogen er en samling af tekster skrevet af kvinder (mere eller mindre kendte), som elsker "Doctor Who", her fortæller de om deres forhold til serien.





Der vil komme to indlæg mere om mine bogindkøb i London, hvor i kan se en beskrivelse af resten af de gode bøger, der har hygget sig i min kuffert på vejen hjem. Der vil være flere gode billige indkøb fra HMV og flere fine bøger fra Waterstones.

Hvad posten bragte #2

Efter en helt fantastisk dag i Løveparken i Givskud med fire veninder og den enes søde 1årige søn, kom jeg hjem til en dejlig pakke fra Saxo.com med "Jordemoderen fra Hope River" af Patricia Harman, som jeg skal anmelde, jeg glæder mig til at læse den, for den lyder rigtig spændende, og det er et godt stykke tid siden, at jeg har læst noget indenfor den genre.

Når man er i London skal der jo købes bøger... #1

Jeg har nu endelig taget mig sammen til at pakke mine bøger ud, efter jeg kom hjem fra en dejlig ferie i London. Der er 22 stk. og de er købt i Waterstones og HMV, sidstnævnte er perfekt til at finde gode tilbud, der fandt jeg bl.a. Hunger Games trilogien til 6£ (for alle 3 bøger!) og flere bøger til 49p (altså knap 5kr.).

Jeg elsker Waterstones, den kæmpestore af dem på Piccadilly, der er et utroligt udvalg, og jeg kan vandre rundt i timevis for at udforske de mange bogreoler, derfor efterlod jeg også mine søde forældre i en café i kælderen, selvom min mor dog også fik købt et par bøger med hjem, så jeg kunne vandre rundt i fred.

Der skal nok komme en mere dybdegående "analyse" af, hvilke bøger der kom med mig hjem, men her kan i lige få et lille kig på, hvordan min kuffert så ud (da jeg havde pakket den smule tøj, der var plads til ud; resten var proppet i mine forældres bagage; og ja nogle gange er det godt nok at sejle til England, for så skal man jo ikke betale overvægt!)
Bøgerne på billedet tæller et par af min mors bøger, og et par jeg havde med hjemmefra ("The Liar" og "Mansfield Park"), men ellers er de nyindkøbte, udover disse havde jeg "The Cuckoo's Calling" i min "håndbagage".

Blandt de 22 bøger var udover allerede nævnte "Hunger Games" bl.a. Stephen Frys selvbiografi "Moab is my Washpot", Noël Cowards "Private Lives" (som jeg så i teatret), John Greens "Fault in our stars" og "Little Dorrit" af Charles Dickens.
Jeg vil fortælle meget mere om mine nyerhvervede bøger, når jeg kan få taget et ordentligt billede af den store stak, jeg glæder mig utroligt meget til at læse dem alle sammen, da de ser rigtig gode ud!

The Liar, af Stephen Fry

 "The Liar", af Stephen Fry, udgivet i 2004 (org.udg. 1991), forlaget Arrow Books, 5/5 stjerner

"Not one word of the following is true"

Adrian Healey er en løgner, ikke en ond en af slagsen, men han krydrer hverdagen med store og små mere eller mindre hvide løgne. "The Liar" er en roman, der til dels omhandler Adrians barndom og ungdom, men som også har et underliggende mysterium, den nærmest krimiagtige del af romanen udtrykker sig i begyndelsen kun igennem små tekststykker før hvert kapitel, hvor små fortællinger om unavngivne personer er skrevet i kursiv. Efter Adrians år på "public school" befinder han sig på Cambridge, hvor det er mødet med Professor Donald Trefusis, der skal vise sig at forme hans tilværelse. "The Liar" udmærker sig ved, at læseren hele tiden overraskes, specielt hen imod slutningen vendes tingene igen og igen på hovedet, og hverken hovedpersonen eller læseren ved, hvad der er fantasi eller virkelighed, romanen er et spind af løgne og fiktive hændelser, der i de sidste kapitler optrevles og forløses.

 

Stephen Frys romandebut med selvbiografiske træk er intet mindre end en rigtig god bog. Sproget flyder, og jeg kunne næsten ikke lægge den fra mig, da jeg først var kommet godt i gang. Det er utroligt tydeligt, at bogen er skrevet af Fry, når man kender ham fra "QI", "A bit of Fry and Laurie", hans selvbiografier eller et af hans mange tv programmer, kan man straks genkende ikke bare sproget men også humoren, for der er også masser af humor i romanen. Specielt portrættet af den engelske "public school" har nogle rigtig sjove iagttagelser.

“He had quickly happened upon the truth which many lonely contemporaries would never discover, the truth that everybody, simply everybody, was panting for it and could, with patience, be shown that they were panting for it. So Adrian grabbed what was to hand and had the time of his life genitally - focusing exclusively on his own gender of course, for this was 1973 and girls had not yet been invented.”

Romanen er bygget op af Adrians minder, fortællinger og løgne, og er derfor et spind af historier i en "tilfældig" rækkefølge, at handlingen ikke fortælles kronologisk, benytter Fry sig fortrinligt af, han lader historien optrevle sig selv mere og mere, indtil man til slut får løst alle de små gåder og ubesvarede spørgsmål. Adrian er upålidelig, og hans karakter er egentlig ikke særlig elskværdig, men man kommer som læser alligevel til at holde af ham. Det er Frys fantastiske evne til at beskrive sine karakterer, der gør denne bog til noget helt specielt, for ligesom man forsøger at løse det bagvedliggende mysterium, skal man også gennemskue karaktererne.

 

Denne bog imponerede mig mere, end jeg havde troet den ville, jeg blev grebet af historien og Frys dejlige fortællerstemme. Den foregår i et på én gang hæsblæsende og roligt tempo med masser af chokerende tanker om sex og løgnagtigheder alt sammen fortalt med masser af humor.

 

"The Liar" er et rigtig godt blandingsprodukt; den har elementer af spionromanen, det er en dannelsesroman og et portræt af det engelske skolesystem. Det er en utrolig spændende bog, som bare blev ved og ved med at overraske mig, en virkelig flot debutroman fra Stephen Fry, hvis bøger jeg glæder mig til at læse endnu flere af.

 

En helt fantastisk tur i Harry Potter Studios

Jeg har glædet mig som et lille barn til at se Harry Potter studierne (Leavesden Studios). Vi ankom til London lørdag, og allerede søndag tog vi afsted til "HarryPotterland".

Jeg fik taget utrolig mange billeder, de er dog ikke alle lige gode, for mit kamera er ikke så glad for halvmørke rum. Harry Potter Studios er et must see for alle Harry Potter fans, der er så utrolig mange ting og sager fra filmene, at man bliver helt overvældet. Der er Gryffindors sovesal, Privet Drive nr. 4, Dumbledoors kontor og en masse ting, der er blevet brugt i filmene.

Faktisk var det svært ikke bare at gå drømmende rundt iblandt de mange smukke ting. Jeg fik nærmest gåsehud, da jeg trådte ind i Diagon Alley, man kunne kigge ind ad vinduerne i Flourish and Blotts og hos Olivanders, og den store model af Hogwarts er så utrolig smuk. Det er en så vidunderligt gennemført udstilling, som man kan bruge timer og atter timer på at se og gå på opdagelse i, der er mange mennesker, men det gør egentlig ikke så meget, for man kan mærke den der lidt specielle fællesskabsfølelse; man har alle sammen (måske bortset fra et par enkelte trætte søskende og forældre) kærligheden til Rowlings fantastiske univers til fælles.

Det var sådan en dejlig oplevelse, og jeg opfordrer alle fans af Harry Potter serien til at smutte forbi denne flotte udstilling. Jeg har udvalgt nogle forskellige billeder, men det er bare en lille bitte del af de mange billeder jeg har taget! Er stadig ikke helt kommet mig over oplevelsen, for jeg syntes virkelig, at det var en rigtig stor oplevelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Macbeth - teateranmeldelse

 

"Macbeth" af William Shakespeare, i Shakespeare's Globe Theatre, 3/5 stjerner

Jeg har altid gerne ville se et teaterstykke i Shakespeares Globe og nu bød muligheden sig endelig. Der var ikke mange billetter tilbage til nogle af forestillingerne i perioden, hvor jeg var i London, og begge mine forældre skulle jo også med, så det blev til "Macbeth", faktisk havde vi allerede bestemt os for lige netop dette stykke, da jeg til min store fryd opdagede at Billy Boyd spiller Banquo i den; her skal det lige nævnes, at jeg er helt vild med Billy Boyd, han er en af mine yndlings skuespillere fra Ringenes Herre filmene.

Torsdag aften gik turen så til The Globe, jeg fandt min plads (mine forældre og jeg kunne ikke få pladser sammen, så de sad længere ude i siden), mit sæde havde "restricted view" i form af en søjle der dækkede for noget af midten af scenen, men da der var masser af plads ved siden af mig, var det ikke et problem, for jeg kunne læne mig både til højre og venstre, og det meste af dramaet foregik på andre dele af scenen, for scenen blev brugt utrolig godt; hver en del blev udnyttet på skift, for selvom det er sjovt at sidde i et nærmest rundt teater, giver det altså også mange underlige vinkler i forhold til skuespillerne; de har tit ryggen til eller gemmer sig bag en søjle. Så man skal være forberedt på, at man ikke kan se alt.

 

Desværre skuffede en del af skuespillerne mig, Samantha Spiro (Lady Macbeth) formåede ikke at røre mig, hun virkede skinger og kunne ikke leve op til rollen som en kvinde, der har (mindst) ligeså meget lyst til at bestige tronen som sin mand. De fleste af birollerne var nærmest intetsigende Macduff, hvis familie myrdes, har en stærk tale om, hvordan han må tage nyheden om sine kæres død som en mand, men den vakte ikke megen følelse. Joseph Millson gør det fint i rollen som Macbeth, men ind imellem mister han alligevel noget af sit momentum. Lyspunkterne var de tre hekse, der synger smukt men også uhyggeligt i den kendte scene med "Fire burn and cauldron bubble", og Billy Boyds Banquo der spiller rigtig godt op til Millsons Macbeth.

 

Problemet med produktionen er, at den simpelthen er for morsom, "Macbeth" er mørk og uhyggelig, men i stedet for at fokusere på dette, har instruktøren Eve Best i stedet indført ikke bare galgenhumor (der også eksisterer i dramaet) men til tilder direkte farceagtig skuespilleri, dette ses f.eks., da Banquos spøgelse besøger slottet og Macbeth løber forvirret rundt og kigger under både bord og dug, mens han river sig selv i håret; en scene, der skal være uhyggelig, men som i stedet fremkaldte latter fra publikum.

 

Der var dog også gode elementer, teksten blev fremført flot, og man havde valgt at holde kostumerne i klassisk stil, hvilket fungerede rigtig fint i det gammeldags teater. Og allerbedst var musikken; stykket startede med at alle skuespillerne slog på tromme, hvilket både lød og så helt fantastisk ud. Undervejs var der også musik; heksene sang smukt i harmoni, og Billy Boyd startede efter pausen stykket op igen med en smukt fremført sang. Og efter dramaet havde taget sin afslutning, bød orkestret op til dans; skuespillerne klappede og dansede på scenen i takten fra musikken og publikums klapsalver; en rigtig fin afslutning, der fik gang i publikum efter den ca. 2.5 timer lange forestilling.

 

The Globes "Macbeth" var en til tider middelmådig forestilling, der dog alligevel havde sine lyspunkter. Forestillingen fik mig til at trække på smilebåndet i stedet for at føle uhyggen brede sig, et højst sandsynligt bevidst valg, men efter min mening en fejlfortolkning. En forestilling med masser af potentiale, men som aldrig rigtig blev forløst.

 

Hvis man gerne vil opleve Shakespeare's Globe Theatre er dette ikke en dårlig forestilling at se, den var sjov og spændende, og det var utrolig fascinerende at se et stykket i en helt klassisk opsætning.

 

 

 

Macbeth kan ses på Shakespeare's Globe Theatre frem til d. 13 oktober 2013

Instruktør: Eve Best

Macbeth: Joseph Millson

Lady Macbeth: Samantha Spiro

Banquo: Billy Boyd

Hjemme igen...

Jeg undskylder for semistilhed på bloggen i den sidste uge, jeg har været på ferie i London, og jeg er lige vendt tilbage i dag. Det har været en fantastisk tur sammen med mine forældre. Der vil komme flere indlæg om London; om teater, indkøbte bøger og fine billeder fra dejlige steder. Det har været en tur med masser af sightseeing og tre aftener i teatret, bl.a. første gang jeg har været i Shakespeares Globe Theatre, hvilket bestemt kan anbefales. Nu vil jeg slappe lidt af og læse videre i min nyerhvervede "The Cuckoos Calling" af Robert Galbraith (J.K. Rowling), der indtil videre virker ret god.

 

 

Gud taler ud, af Jens Blendstrup

"Gud taler ud", af Jens Blendstrup, udgivet i 2011 (org. udg. 2004), forlaget Samleren, 3,5/5 stjerner

"Gud taler ud" er en søns portræt af sin far. Bogen er sammensat af en masse små tekster, der hver især er en lille historie eller en anekdote, de foregår over 25 år, fra familien Blendstrup flytter til Riiskov, til faderen dør af kræft. Det er historien om en mand, der aldrig bliver omtalt som andet en "Gud", og han er da også Gud i sin egen lille verden, han drikker, ryger og skænder på familien. Gerd Lillian Guds svenske kone og mor til hans fire sønner må forsøge at holde styr på familien og specielt sin mand, men hendes rengøringsvanvid og "angstsvensk" giver et billede af en kvinde, der lever ligeså meget i frygt for Gud, som læseren gør, for man er på en gang fascineret af denne underlige mand og skræmt over hans udbrud. Og måske er Gerd Lillian i virkeligheden ikke skræmt af Gud, men bare besat af tanken om at alt skal ånde fred og idyl i familien.

Jens Blendstrup er sjov; hans tekst er på én gang utrolig morsom og skræmmende, for det er med en humoristisk afstand, at han fortæller om sin faders alkoholmisbrug og, for at sige det mildt, dårlige behandling af sine medmennesker. Gud kan være god, men han kan sandelig også være ond og hævngerrig, men familien affinder sig med denne ustabile mand, der, når han efter at have drukket tæt en hel weekend, er på dødens rand, da tømmermændene sætter ind, han lider af alt fra helvedesild på næsen til meget sure opstød.

"Danmark har tabt 1-3 til Sverige. Og Gud har låst Gerd Lillian inde i redskabsskuret. Det er hendes skyld."

 Jeg knækker min karakterskala for denne roman, for selvom jeg synes, at den er rigtig velskrevet, mangler den bare et eller andet, jeg blev ikke helt draget ind i dens verden, og jeg var irriteret over fortællerens gudedyrkelse af denne underlige faderfigur.

 "Gud taler ud" er den morsomme historie om en familie, der måske ikke er helt så normal, som de selv mener. Men den morsomme fortællestil har en konstant underliggende alvorlig tone; En sjov og hurtig læst bog om en far, der dyrkes af sin søn. En historie om en mand med store armbevægelser og egne holdninger.

Aldrig mere gulerødder, af Andy Riley

 "Aldrig mere gulerødder, af Andy Riley (org. titel. "The Book of Bunny Suicides"), udgivet i 2007 (org. udg. 2003), forlaget Borgen, 4/5 stjerner

"Aldrig mere gulerødder" fandt jeg for lang tid siden til ikke mange penge i boghandlen, den består af en samling tegninger af kaniner, der ikke kan klare at leve mere, og derfor begår selvmord på de mærkeligste faconer.

Andy Rileys tegninger formår at være utrolig søde, morsomme og sørgelige på samme tid, for selvom kaninerne er nuttede og søde er det bare stadig sjovt at se dem blive skåret i stykker af en helikopter eller sat ned i en brødrister.

Man stiller sig selv spørgsmålet imens man bladrer gennem bogen, hvorfor man finder disse tegninger sjove, når de egentlig er utrolig sørgelige, men den er bare utrolig original og opfindsom. Hvis man synes om karikaturtegninger og vittighedstegninger vil denne bog være et hit.

En lille anmeldelse af en utrolig morsom lille bog.