"Fall of Giants", af Ken Follett, udgivet i 2010, forlaget Macmillan, 4/5 stjerner
Familier fra Wales, Tyskland, Rusland og USA kastes ud i en usikker fremtid, da 1. verdenskrig tager sin begyndelse. Venner bliver fjender, og kærlighed sættes på prøve.
Ken Follett er kendt for sine historiske romaner, og "Fall of Giants" falder også ind under denne genre. Romanen tager sin begyndelse i 1911 i Aberowen; en walisisk minelandsby, her møder man Billy, en dreng, der skal have sin første arbejdsdag i minen, det er et indblik i den hverdag, der i mange år har hersket i den lille by, en hverdag der tre år senere bliver vendt op og ned.
"Fall of Giants" har et stort persongalleri, familien Williams, hvor det specielt er Ethel og Billy, der er i fokus, familien Fitzherbert, hvor familiens overhoved er den unge Fitz, der er gift med en russisk prinsesse; Bea, og som også består af Fitz' søster Maud, som er kvindesagsforkæmper (en sufragette). Maud forelsker sig i den tyske Walther von Ulrich, et forhold der sættes på prøve af krigen, hvor de to står på hver deres side. Den russiske familie, bestående af to brødre; den unge og vilde Lev og den mere seriøse og arbejdsomme Grigori, og i USA er det Gus Dewar vi følger, han arbejder for præsidenten og befinder sig der, hvor de afgørende beslutninger tages.
Da jeg startede på denne bog, blev jeg hurtigt hvirvlet ind i et spændende univers. Follett formår at gøre sine karakterer levende. Maud og Ethel står i centrum som to kvinder, der på hver deres måde oplever kærligheden, og som begge må lide under den. Deres evige kamp for ligestilling, bedre vilkår og kærligheden var rørende. Billy, Walther, Fitz, Gus og Grigori følger man alle, hvordan de kæmper både på frontlinjen, men også på hjemmefronten; Walther for at få sin Maud, Billy for at opnå en bedre hverdag, Gus for at finde kærlighed og hjælpe præsidenten, Fitz for at fastholde det konservative system i Storbritannien og endelig Grigori der sammen med bolsjevikkerne overtager styringen med Rusland.
"Fall of Giants" dækker ikke kun krigen, hvor de unge mænd alle kæmper på hver deres side, men også hvordan der i Storbritannien kæmpes for kvinders stemmeret, den russiske revolution og forsøget på at opbygge et nyt system. Det er en fortælling om en verden i forandring, hvor der er tab på alle sider, og hvor de forskellige familiers skæbner knyttes sammen. Det er fortællingen om en klassekamp, hvor arbejderne udfordrer magthaverne. Follett formår at male et billede af tiden og dens store udfordringer, det er gennem afvekslende synsvinkler, at man kan leve sig ind i samtlige karakterer, og man hele tiden får et nyt indblik i sagernes gang.
Ken Folletts bøger er ikke stor litteratur, hans sprog er enkelt, og man kan ikke kalde det den store kunst. Men historien er spændende, den griber fat i læseren, og man føler for karakterne. Jeg lod mig rive med i romancerne, fulgte spændt det politiske spil og frygtede for karakterenes liv i skyttegravene. Jeg glæder mig til at læse næste bind i Folletts trilogi.
Jeg elskede også denne bog, og kan fortælle at den næste i serien er mindst lige så god :)
SvarSletDet lyder godt! :) Jeg har den også liggende, klar til at blive læst :D
SletEr fan af at du næsten altid tager billederne udenfor - håber du bliver ved med det, selv om det snart bliver efterår og snevejr!
SvarSletTak :D Jeg håber også at kunne blive ved med det, bøger i snestorm kunne jo blive et godt tema :)
Slet