Nye bøger til bogreolen #3 - og et besøg i Politikens Boghal

Da jeg var i København sidst, måtte jeg selvfølgelig et smut forbi Politikens Boghal, det var så lang tid siden, at jeg havde været i København. Politikens Boghal er en af mine yndlingsbogbutikker i Danmark, fordi den har så stort og varieret et udvalg specielt i engelske bøger, min eneste anke er, at bøgerne er blevet en del dyrere de sidste par år, og det stort set ikke kan betale sig at købe engelske bøger der fremfor på nettet, hvilket er virkelig ærgerligt.

Jeg synes faktisk selv, at jeg styrede min købelyst ret godt, selvom det er lidt svært, når der er så mange skønne bøger. Jeg har længe ønsket mig nogle af bøgerne fra Word Cloud Classic serien, jeg elsker deres design, og så er de simpelthen så lækre at røre ved. Jeg stod foran reolen med klassikerne i så lang tid og overvejede, hvilke jeg skulle have med hjem. Jeg endte med at købe tre. Jeg havde faktisk aldrig set bøgerne i virkeligheden før, så jeg var glædeligt overrasket over, hvor fine de var.

"The Age of Innocence", af Edith Wharton. Bogen har længe stået på min læseliste, og så synes jeg, at udgaven er så fin i den lidt sarte lilla farve. Jeg har kun læst "The House of Mirth" af Wharton, som jeg synes er rigtig god, så jeg glæder mig meget til at læse denne.

"Dracula", af Bram Stoker. Dette var den første bog, jeg så af disse udgaver, og jeg har vidst længe, at jeg blev nødt til at eje den, hvis den var ligeså pæn i virkeligheden som på nettet, og det er den altså! Jeg elsker flagermusen på ryggen og den grå farve med den rubinrøde skrift. Jeg har allerede læst Dracula og var ret begejstret, så jeg har længe ønsket mig en smuk udgave til at pynte i bogreolen, og det har jeg så endelig fået nu.

"The Romantic Poets". Hvis der er noget, jeg er for dårlig til at få læst, så er det lyrik. Men, hvis jeg giver mig i kast med lyrik, er det altså ofte den engelske romantiks digtere, der tiltrækker mig. Da jeg så denne skønne lilla udgave med roserne, blev jeg nødt til at have den med, og jeg håber, at jeg så kan blive inspireret til at læse lidt mere lyrik.

Ud over de tre bøger fik jeg også købt mit første Penguin krus. Valget faldt på A Room of One's Own, af Virginia Woolf, jeg kan godt lide den lilla farve, og så er det bare et skønt essay, som jeg både har læst i forbindelse med studiet og derhjemme for hyggens skyld. Citatet, der pryder bloggen, er faktisk fra dette fantastiske essay, som man virkelig ikke må snyde sig selv for.

Har I købt nogle nye bøger fornylig?

Nærvær, af Chris Minh Doky

"Nærvær", af Chris Minh Doky, udgivet 2016, Politikens Forlag, 4/5 stjerner (anmeldereksemplar Politikens Forlag)

Den internationalt anerkendte jazz-bassist Chris Minh Doky har skrevet en biografi, der tager udgangspunkt i, hvordan man skaber nærvær i musikken såvel som i livet. Det er historien om New Yorks jazzmiljø, en musikers vej ind i en verden, hvor man kan leve af musikken og om at finde sig selv. Det er en musikalsk historie om en ligeså musikalsk rejse og om at sætte sig selv på spil.

""Minh... Tager du stoffer?" "Nej. Jeg spiller jazz." Svaret var lige dele oprigtigt og lige dele absurd. Oprigtigt for den del af mig, som havde kastet sig ud i en passion, jeg ikke anede, jeg havde. Absurd for den del af mig, der ville have et ordentligt snit til studentereksamen, så jeg kunne komme ind på Panum."

Chris Minh Doky er født og opvokset i Danmark, hans far er fra Vietnam og hans mor fra Danmark, disse to kulturer med store kulturelle forskelle har i den grad præget ham, og det er netop dette, der tages udgangspunkt i i den første del af "Nærvær", hvor læseren hører om forældrenes møde i Frankrig og Chris Minh Dokys opvækst i København. Begge forældre er musikere (faderen også læge), og det er altså et meget musikalsk hjem, han og broderen, Niels Lan Doky, der er pianist, vokser op i. Chris Minh Dokys spirende interesse for musikken er virkelig interessant læsning. Fascination af musik, og hvordan den er sat sammen, præger Doky allerede som barn og ung, hvor han lytter til forskellige musikere for undervejs at skrive deres arrangementer ned. Denne analytiske tilgang til musikken, giver udtryk for et behov for at forstå, hvad det er disse fantastiske musikere gør. Og så vidner det om en vanvittig musikalitet.

Den næste del af bogen omhandler rejsen til og livet i New York, hvor der åbenbares en helt ny verden. Den fattige unge musikers kamp for ikke at på daglig basis at blive røvet i det hårde kvarter Spanish Harlem, er noget af en øjenåbner (for Doky såvel som læseren), for tænk, at man klarer sig igennem det, fordi man virkelig vil musikken og New York så meget. Bogen byder på historier om nogle af de store jazzlegender, som Chris Minh Doky møder på sin vej, mange får han snart lov til at spille med. Fascinationen af disse mennesker og deres musik skinner virkelig igennem i bogen, mødet med ens helte og endda at få lov til at spille sammen med dem!

"Jeg var rundt på gulvet og mundlam. Det havde jeg aldrig før prøvet i mødet med en kendt person. Det er min klare erfaring, at det ikke er størrelsen af en persons berømmelse, der får dig til at tabe mælet. Det er størrelsen af din respekt for vedkommende ."

Succesen har dog en pris, og det er her, at "Nærvær" virkelig formår at fortælle en historie, som bliver netop nærværende, det er ikke kun fortællingen om en musikers opvækst og succes, men i stor grad om, hvordan man bliver suget ind i en verden, hvor man pludselig ikke er sig selv. "Chris Minh Doky" bliver snart en rolle - et navn. Der skelnes så fint hele vejen igennem bogen mellem 'Minh', som Chris Minh Doky bliver kaldt privat og "Chris Minh Doky", som er den succesrige musiker, der spiller med verdensstjerner og scorer damer (mange damer!). Det er et rigtig fint greb, som gør, at man virkelig får et blik for den store forskel, der er mellem den private og den offentlige side af en person. Læseren kommer også tæt på oplevelsen af 11. september i New York, forholdet til Tanya, foredrag på skoler og arbejdet hos DR.

"Nærvær" er ikke "bare" historien om Chris Minh Dokys liv, men også en historie om musik og en musikalsk rejse. Den er virkelig velskrevet, og om man er musiker eller ej, vil man kunne nikke genkendende til den søgen efter nærvær, som der beskrives, og som der i høj grad stræbes efter at opnå. En biografi man bestemt ikke må snyde sig selv for.