"Kvinden i toget", af Paula Hawkins, (org. titel Girl on a train), udgivet i 2015, Forlaget Gyldendal, 4/5 stjerner (anmeldereksemplar fra Gyldendal)
Rachel tager toget ind til London hver morgen, og når toget dag efter dag standser ud for det samme hus på strækningen mellem togstationer, iagttager hun det perfekte smukke unge par, som bor i huset. En dag ser Rachel dog noget fra toget, som chokerer hende, og det varer ikke længe, inden den unge kvinde i huset er meldt savnet. Rachel blandes snart ind i efterforskningen, men hvordan kan man være et pålideligt vidne, når man ikke selv er sikker på, hvad man så?!
"Jeg skulle have været forberedt på det, skulle have forventet det, men på en eller anden måde gjorde jeg det ikke. Jeg steg ind i toget, og hun var overalt, hendes ansigt var på samtlige aviser: smukke, blonde, lykkelige Megan, som kiggede direkte ind i kameraet, lige på mig."
"Kvinden i toget" er en hæsblæsende thriller, som man ikke kan lægge fra sig, når man først er begyndt. Denne roman er verdens hurtigst sælgende debut, og den har ligget som nummer et på bestsellerlisterne i både USA og England. Det er ikke svært at se hvorfor.
Paula Hawkins' roman er fortalt ud fra tre kvinders synsvinkler, og på denne måde trevles mysteriet om den forsvundne kvinde mere og mere op. Rachel er dog i centrum, og læseren er vidne til en ung kvinde, der ødelægger sit liv mere og mere. Hun bliver mere og mere alkoholiseret, og når hun drikker, kan hun ikke stå inde for, hvad hun gør. Rachels forliste forhold lurer konstant i baggrunden, når hun i sin alkoholiserede tilstand ikke kan holde op med at kontakte sin eksmand Tom og hans nye kone Anna. Snart kan Rachel ikke fokusere på andet end at løse mysteriet om den forsvundne Megan, men Rachel befinder sig snart i centrum af mysteriet, da hun opsøger Megans mand Scott. Rachel søger snart ikke kun sandheden om Megan, men også om, hvad hun selv lavede den aften, hvor Megan forsvandt, for det er ikke alt, Rachel kan huske, når hun har drukket.
"Jeg kunne ikke få vejret, og jeg kunne ikke få min hjerne til at holde op med at piske af sted eller min hud til at holde op med at klø, så jeg rejste mig og gik hen til kiosken på Titchfield Street og købte fire gin og tonic på dåse, hvorefter jeg gik hen til min plads i parken."
Dette er en psykologisk thriller af bedste skuffe, når læseren sammen med persongalleriet involveres i alkoholisme, forliste ægteskaber, affærer og paranoia. Skiftet i fortællerstemme mellem kapitlerne fungerer fantastisk flot, det er ikke kun fortælleren, der skifter, det er også tiden. Romanen springer frem og tilbage i tid sammen med personernes fortællinger, og netop dette får spændingen til at stige, når læseren oplever de samme hændelser igen og igen men fra forskellige synsvinkler. Og det står snart klart, at det ikke er alt, hvad man læser, som man kan stole på.
Paula Hawkins har med "Kvinden i toget" skrevet en medrivende roman, hvor man konstant bliver ledt tættere og tættere på sandheden for så, når man endelig føler, at man er tæt på at finde frem til løsningen, at blive revet tilbage i uvisheden. Jeg læste denne roman på en eftermiddag. Det er svært at lægge en bog fra sig, når spændingen bare stiger og stiger.
