Tekster til tiden #1 - Simon Kvamm

Folkeuniversitetet har i efteråret sat fokus på danske sangtekster og har derfor arrangeret fire foredrag under titlen "Tekster til tiden" med markante danske sangskrivere; Simon Kvamm, Steffen Brandt, Peter A.G. og Marie Key. Den første foredragsaften var med Simon Kvamm i samtale med Per Krogh Hansen.

Jeg kunne lytte til Simon Kvamm fortælle om musik (og meget mere) i timevis, så jeg synes desværre, at foredraget var alt for kort, det varede ca. halvanden time, og når man i den tid også skulle lytte til sange, så var det ikke overvældende lang tid, da slet ikke når personen i fokus er så interessant at lytte til.

Jeg har lyttet til Nephew, siden de fik deres store gennembrud i 2004 med USADSB, og jeg så Drengene fra Angora helt fra begyndelsen. Jeg jublede over Kvamms projekt med Peter Sommer; De Eneste To, som har et helt fantastisk musikunivers. Det var altså musik, jeg kendte godt, som der her skulle tages udgangspunkt i, og det fungerede simpelthen så godt. Det var nogle spændende tekster, som de to "foredragsholdere" havde udvalgt. Det satte nogle virkelig spændende aspekter ved litterær analyse på spidsen, da Krogh Hansen f.eks. havde analyseret sig frem til, at sangen "Igen & Igen &" handlede om krig, mens Kvamm "bare" synes, at sangen handler om Nephew, dog var han enig i visse aspekter af analysen, f.eks. at sangen afspejlede en form for kamp. Det var rigtig spændende at høre om netop dette, at der kan være stor grundæggende forskel på to "analyser", men at de alligevel har visse ting til fælles. Simon Kvamm sagde dog også, at han bare synes, at det er spændende at se, hvordan man tolker sangene, fordi han slipper dem som værk, når de udgives, her bliver de jo købt (eller ulovligt downloadet, som der lige blev nævnt i en sidebemærkning med glimt i øjet), og derved bliver de en anden persons "ejendom".

Det var også utrolig spændende at høre om projektet "Musikstarter", som Nephew lancerede sidste år. Kvamm fortalte om, hvordan der bliver færre og færre af folkeskoleelever (og unge), der spiller musik. At der i dag er en tendens, hvor man, når man spiller musik, altid bliver stillet overfor spørgsmålet om, hvornår man kan leve af det, eller om man virkelig tror, at man kan leve af musikken. "Musikstarter" og Simon Kvamms holdning til netop dette er, at man ikke behøver at sigte efter, at musikken skal være ens levevej, i stedet er det en måde at udfolde sin kreativitet på, og som Simon Kvamm så fint formulerede det; "Hvor tit spørger du en mand, der løber, hvornår han kan leve af det?". Det går jo nok hånd i hånd med den fremstilling af talent, der er i medierne, hvor man konstant jagter den hurtige succes og drømmen om at leve af at synge og spille.

Det var ikke kun teksterne og analysen eller snakken om disse, der gjorde denne aften så interessant. Det var i højere grad Simon Kvamms humør, hans fortælleevne og endelig hans markante holdninger. Det er simpelthen så rart, at der er en person, som faktisk tager stilling til, hvor dumt det er at kalde en pause fra studierne for et "fjumreår", og hvordan begrebet med det samme hjernevasker alle til at synes, at et "fjumreår" da også er vildt dumt. Der ligger jo i begrebet en værdiladning, som skaber en holdning fra begyndelsen. Noget af det samme blev der sat fokus på, da Simon Kvamm fortalte om, hvordan der synes at være en grundlæggende holdning til, at middelklassen ikke har noget spændende på hjerte, fordi de er "middel"klassen. Det var noget, som han blev gjort opmærksom på, da De Eneste To udgav deres første album, hvor Smagsdommerne havde taget udgangspunkt i netop dette: De er jo bare fra middelklassen. Så hvad sagde deres musik egentlig nogen?!

Det er lang tid siden, at jeg har nydt et foredrag så meget, som jeg gjorde her, det var simpelthen bare en utrolig spændende, sjov og hyggelig aften i fantastisk godt selskab.

 

 

"Mit livs historie" på Fredericia Teater

 

"Mit livs historie" kan ses på Fredericia Teater frem til d. 14. december.

Medvirkende: Søren Scheibye og Lars Mølsted, 5/5 stjerner

I "Mit livs historie" følger man et venskab fra det første møde frem til det sidste. Thomas skal skrive en mindetale til sin ven Alvin. Thomas er en bestselling forfatter, men mindetalen bliver en stor opgave, som han ikke bare kan skrive hurtigt ned på papir. I stedet hvirvles Thomas ind i et væld af minder, hvor Alvin guider ham gennem en række af historier fra deres venskab. Thomas spilles af Søren Scheibye og Alvin af Lars Mølsted, denne musical er ikke en klassisk storladen og pompøs produktion, i stedet er det to mænd på scenen med et lille orkester bestående af tre mand. Det giver et helt specielt nærvær, og man føler som publikum virkelig, at man kommer helt tæt på.

 

 

"Mit livs historie" er fortællingen om to mennesker i en lille by, der i hinanden finder en bedste ven, men som vokser mere og mere fra hinanden, da de står overfor vidt forskellige fremtidsudsigter. Thomas søger efter Alvins død det øjeblik, der gjorde, at de to voksede fra hinanden, og han kæmper samtidig med at finde frem til netop de ord, som beskriver Alvin bedst.

Alvins far ejede en boghandel "Læst og Påskrevet", og det er denne boghandel og bøgerne deri, der danner scenen for Thomas' erindringer, det er i denne butik, at Alvin hiver minderne frem i form af hæfter og bøger, hvor livets historie fylder siderne.

Hele stykket fortælles således gennem små anekdoter fra et venskabs forløb, fra det første møde i Halloweenkostumer til en afgørende og endegyldig afvisning. Litteraturen er konstant i fokus, når Thomas citerer John Donne i en mindetale for Alvins far, eller Alvin til jul forsøger at finde den perfekte bog til Thomas, den bog der kan ændre et liv.

"Det er herligt at leve", filmklassikeren om George Bailey, der hopper ud fra en bro, men bliver reddet af englen Clarence, er et gennemgående tema, det er disse figurer, som de to venner konstant søger tilbage til. Thomas som Clarence til Alvins George Bailey, men måske er det egentlig ikke så simpelt. "Hver gang en klokke ringer, får en engel sine vinger!".

 

 

Lars Mølsted har været fantastisk at følge i samtlige produktioner, jeg har set på Fredericia Teater, han formår altid at give sine karakterer et helt specielt liv på scenen, selv når han som reje i Den Lille Havfrue stjal showet i ensemblet. Hans Alvin er ikke anderledes, fra det helt barnlige, når minderne om tiden i skolen fortælles for publikum, til den kærlighed, fascination og nærmest melankoli, som han udstråler, når han betragter Thomas. En sang om Alvins mor og hvordan minderne, om dem, vi elsker, der er gået bort, svinder mere og mere, rørte mig til tårer.

Søren Scheibyes Thomas er helt perfekt, hans vekslen mellem overskud og frustration fungerer utrolig godt. Han synger helt fantastisk, og selvom Thomas er en person, som man til tider kommer til at holde mindre og mindre af, formår Scheibye virkelig at spille rollen så nuanceret, at man alligevel ser alle sider af en mand, som ikke kun er den seriøse og ambitiøse, men også gemmer på store følelser.

Begge skuespillere formåede virkelig at spille skellet mellem erindring og nutid. Thomas den voksne mand, der søger efter minder, til drengen der leger i sneen, og Alvin som bliver markeret så fint nuanceret mellem den Alvin, som Thomas mindes, og den Alvin som leder ham på vej.

 

Jeg ville ønske at musicalen havde lagt op til flere duetter, for Scheibye og Mølsted klinger fuldstændig fantastisk sammen. Musicalen er bygget op af simple små sange, og der er mange små melodier, der går igen, f.eks. når Thomas igen og igen fortæller sig selv "Skriv det du ved Tom". Faktisk er musicalen fyldt med ikke kun melodiske gentagelser, men også scener, der udspiller sig igen og igen, mens publikum får mere og mere at vide om de to personers fortid.

 

"Mit livs historie" er en anderledes musicaloplevelse, det er ikke store kostumer og et stort orkester, det er intimt og følsomt, og denne musical rammer lige i hjertet. Jeg havde tårer i øjnene, da lyset til sidst slukkedes i salen. Det er en historie om kærlighed, tab, venskab og styrken i at se indad og finde frem til de gode og vigtige historier; minderne om dem vi elsker, som vi alle bærer rundt på.

 

 

Billederne er fra Fredericia Teaters hjemmeside

BogForum 2014 #3

 

På den sidste dag af årets BogForum, havde jeg som lørdag et til tider tætpakket program, men jeg fik heldigvis også masser af tid til at kigge på de mange spændende stande rundt omkring på messen.

Det første, jeg så, var på Fag & Debat scenen, hvor emnet var 1. Verdenskrig. I panelet var bl.a. Adam Paulsen, som er min (tidligere) underviser. Faktisk har jeg på studiet netop afsluttet et fag om litteraturen i forbindelse med 1. Verdenskrig, så det var rigtig spændende at høre mere om emnet. Herefter skyndte jeg mig over til Café Scenen for at se Renee Toft Simonsen, det var et rigtig sjovt interview, hvor der bl.a. blev talt om modelkarriere, kærlighed og endda fladlus.

 

Efter dette interview mødtes jeg med min mor, og vi gik sammen hen til Bog & Idés stand, hvor Malene Schwartz og Cathrine Errboe signerede deres nye biografi. Jeg har altid elsket danske film og Matador, sidste år fik jeg signeret bøger af Ghita Nørby og Jesper Langberg, og derfor blev jeg i år nødt til at få signeret en bog af Malene Schwartz. Det var dejligt, at hun begyndte at signere tidligere end planlagt, så man hurtigt kunne komme videre, og jeg holdt en hyggelig kaffepause sammen med min mor, hvor vi "kendisspottede" Pilou Asbæk. Derefter gik turen videre til Malene Schwartz på Tranescene 1, hvor hun fortalte om sit liv, det var desværre et rigtig kort interview, men sjovt og interessant at høre hende fortælle.

Jeg havde god tid til at gå rundt og kigge på stande, og jeg hørte brudstykker af samtaler på scenerne rundt omkring, bl.a. Bent Fabricius Bjerre på Tranescene 1, som fortalte om at skrive musikken til Matador og sit samarbejde med Erik Balling.

Senere på dagen hørte jeg Einar Már Guðmundsson i samtale med Erik Skyum-Nielsen, jeg har fået Guðmundssons roman "Universets Engle" af Lindhardt & Ringhof, men jeg har endnu ikke fået den læst, så det var ret interessant at høre Guðmundsson fortælle om bogen og sit forfatterskab, og så fik jeg lige signeret bogen bagefter, og jeg glæder mig meget til at læse den.

Sidst på dagen, da det tyndede ud i menneskemylderet, faldt jeg over en litteraturquiz på Litteratursidens stand, som jeg kom med i, det var rigtig sjovt og hyggeligt, jeg vandt desværre ikke en af de fine bogpræmier, men jeg skal bestemt kigge forbi hos dem igen næste år, hvis de atter har quiz, det var nogle rigtig gode blandede spørgsmål om nye udgivelser såvel som klassikere, så der var lidt for enhver smag.

Det var sådan en dejlig dag fyldt med snak, spændende interviews, signeringer og gode bogindkøb. Jeg havde nogle skønne dage til BogForum, og jeg glæder mig allerede til næste år, hvor jeg håber, at BogForum bliver mindst lige så godt.

Jacob de Zoets tusind efterår, af David Mitchell

"Jacob de Zoets tusind efterår", af David Mitchell, udgivet i 2014 (org.udg. 2010), forlaget People's Press, 4/5 stjerner (anmeldereksemplar fra People's Press)

Den unge hollænder Jacob de Zoet er på vej til Dejima en hollandsk handelsstation ved Nagasaki i Japan. Allerede på turen dertil møder han et væld af forskellige mere eller mindre lyssky personer, som han i de næste år vil lære meget bedre at kende, og hans ankomst til Dejima bliver et møde med en fremmed kultur. Der foregår mange ting på handelsstationen, og Jacob der snart forelsker sig i en ung jordmoder, Orito, bliver revet ind i et spil, som hverken han eller Orito har nogen reel indflydelse på.

David Mitchells fortælling om Dejima, det lille hollandske enklave i Japan i slutningen af 1700 tallet til starten af 1800 tallet, er smukt fortalt. Det er en historie fyldt med mindeværdige karakterer, som man hurtigt kommer til enten at elske eller elske at hade. Der er en flot vekslen mellem de forskellige kulturer alt efter, hvilen synsvinkel man har, dette kommer bl.a. til udtryk i oversigten på hvert kapitel, hvor sted og dato fastslås. Er der tale om en japansk synsvinkel er datoen efter deres kalender, mens den ved europæernes synspunkt har de årstal og måneder, som vi kender. Dette greb fungerer rigtig godt, når man læser romanen, fordi Mitchell virkelig mestrer denne vekslen mellem kulturerne. Dette ses også i de sproglige formuleringer, når der f.eks. er tale om japanere, der taler hollandsk i en engelsksproget roman. Og nu endda med endnu et led, fordi denne udgave er på dansk. Oversættelsen fungerer faktisk rigtig fint i forhold til netop dette, for der er mange sprogbarrierer for personerne i bogen, og små finurlige formuleringer viser netop dette. Det er de sjove sproglige forklaringer og forviklinger, som giver romanen et rigtig fint særpræg.

 

"Tonerne  er som edderkoppetråde spundet i glas og oplyst af stjerner. Jacob kan høre et cembalo; det er doktoren, der spiller oppe i sit aflange loftslokale. Gennem nattens dybe stilhed forplanter de sjældne lydbølger fra doktorens instrument sig til Jacobs sovekammer. Marinus plejer altid at afvise enhver opfordring til musiceren, selv når han får besøg af kollegaer eller højtstående individer. Musikken fremkalder en dyb længsel og læger smerten. Hvordan kan en bøffel spille så guddommeligt? funderer Jacob. Nattens insekter svirrer, borer, bider, snurrer, klikker, stikker, sværmer, summer..."

 

"Jacob de Zoets tusind efterår" er fyldt til bristepunktet med sørgelige skæbner, med mænd der er blevet kidnappet til et liv til søs, med slaver der er tvunget til at tjene europæerne i Asien, med halvkaste børn og voksne, der efterlades, når deres europæiske fædre drager tilbage til deres rigtige koner, og efterlader deres Dejima-koner til at klare sig selv, og der er kvinder, der holdes for nar i et seksuelt og religiøst spil. Jordemoderen Orito er en af de mere eller mindre sørgelige skæbner, en kvinde der har formået at uddanne sig, men som alligevel bliver draget ind i et spil, hvor man som kvinde ikke kan vinde, og hvor religion og kærlighed bliver sat i fokus.

Romanen byder på fantastiske passager, og der var visse afsnit af romanen, som jeg ville give fem stjerner, men samtidig var der lange dele af romanen, som skuffede mig, eller som ikke rigtig levede op til resten. En roman der veksler meget, fra at være helt fantastisk formuleret med et smukt blik for detaljer og kulturer, men som samtidig ikke formåede at levere hele vejen igennem. Når man nærmer sig slutningen af romanen, hvirvles man ind i en konflikt, der foregår i et hæsblæsende tempo, hvor jeg ikke kunne lægge bogen fra mig. De sidste par kapitler efterlod mig dog med en lidt tom fornemmelse, af en bog der bliver afsluttet for hurtigt. Samtidig efterlod bogen mig med en nagende fornemmelse af, at jeg ikke havde fået alt at vide, at noget var blevet udeladt, og jeg er slet ikke i tvivl om, at dette netop har været meningen, at man ikke skal kende alle svar til sidst, men jeg ville ønske, at netop dette var blevet gjort på en lidt anden måde, at romanen var sluttet to kapitler før.

 

"Mågerne vender tilbage, hvor de kom fra, til havnen uden for Salen med den sidste krysantemum, hvor en vandpyt fra gårdsdagens regn er ved at fordampe. I denne vandpyt ser magistrat Shiroyama mågernes spejlbilleder hvirvle gennem stråler af sollys. Der fines kun ét mesterværk i verden, tænker han, og det er verden selv."

 

"Jacob de Zoets tusind efterår" er en roman fyldt med gode historier, der er materiale til mange romaner i denne ene bog, og netop dette gjorde, at jeg ville ønske, at Mitchell havde skrevet en længere roman eller havde skåret lidt væk, lavet en serie, eller givet plads til, at alle de interessante karakterer kunne få et fuldstændigt liv på siderne af bogen. Jeg nød virkelig at læse denne roman, og jeg glæder mig til at læse meget mere af David Mitchell, for hans fortælleevne er virkelig noget helt specielt, og det er dette, jeg i sidste ende lagde vægt på i min anmeldelse, at store dele af romanen var så fantastisk fortalt, at jeg kunne drømme mig væk til en fjern tid i et fjernt land.

 

 

Bogforum 2014 #2

 

Lørdag på BogForum var fra starten dagen, hvor jeg ville få travlt, der var simpelthen så mange ting, jeg gerne ville se.

Jeg læste for lidt tid siden "Kantslag" af Dorthe Nors, og jeg var meget fascineret af de fine små og hårdtslående noveller. Jeg startede derfor dagen Under Uret med et interview med Dorthe Nors. Det var rigtig spændende og havde fokus på Nors' gennembrud i USA. Da interviewet var slut købte jeg Nors' bog "Dage", da jeg i skyndingen havde glemt min udgave af "Kantslag" derhjemme, hvilket jeg faktisk fortalte Nors, da jeg snakkede med hende hos Arnold Busck. Hun greb en blok, der lå ved siden af hende, og skrev en hilsen på den, som jeg kunne lægge i min udgave af "Kantslag", det var bare så sødt af hende, og sedlen ligger nu trygt og godt i den fine lyserøde bog, som står i reolen side om side med den signerede "Dage".

Herefter slog jeg vejen forbi Momo Lydbogs lyttesalon, hvor skuespillere læser op fra forskellige bøger. Klokken 11.30 skulle Morten Hauch Fausbøll læse højt fra "Harry Potter og hemmelighedernes kammer", det var scenen med Dobbys besøg på Harrys værelse, der blev læst højt, og det var sådan en fin og sjov oplæsning. Jeg har tit stået og lyttet til skuespillerne læse højt til BogForum, fordi det er sådan et afslappende afbræk i de forskellige forfatterinterviews og det stressede program. Senere på dagen så jeg også, at en gruppe skuespillere læste mysteriefortællinger højt, her var bl.a. Lars Thiesgaard med, som mange kender som bl.a. Pumba, Don Karnage og Grisling.
 

Klokken 12.00 gik jeg forbi Bog & Idés stand, hvor Ghita Nørby og Cecilie Frøkjær og Lise Nørgaard skulle signere samtidig, jeg skulle ikke have noget signeret, men stod bare lige og kiggede, mens jeg ventede i køen med min mor. Lidt senere så jeg Lise Nørgaard sammen med Cecilie Frøkjær, der blev interviewet af Michael Meyerheim. Jeg har altid elsket Matador, og det var simpelthen så spændende, at høre Lise Nørgaard fortælle. Hun havde nogle fantastiske iagttagelser, jeg morede mig specielt over, hvordan hun talte om, at alle i dag går rundt med "mavefornemmelser", noget som Nørgaard synes var noget pjat, for det er jo ikke videre betryggende, at landets politikere styrer Danmark ud fra "deres indvolde". Hun snakkede også om, hvordan hun har været med i debatten om bl.a. fri abort og at få Strøget lavet om til en gågade. Hyggeligt, sjovt og spændende interview!

 Klokken 14.00 var jeg igen Under Uret til tegneforedrag med Wullf & Morgenthaler, de skulle komme frem til forskellige typer af mennesker, der læste de forskellige store aviser. Det primære blev dog Politikens læser. Politikens læser er ifølge Wullf & Morgenthaler en kvinde ved navn Tove Bente, som i smug læser 50 Shades of Grey pakket smart ind i Yayah Hassans digtsamling, i øret har hun en ravørering, hvori dyret Thøger bor. Jeg så også Morgenthaler på BogForum sidste år, hvor jeg ligeledes morede mig helt vildt! Herefter smuttede jeg hen forbi madscenen, hvor Morten Heiberg lavede chokolademousse. Det var ekstremt hyggeligt og afslappende at sidde og se på madlavning krydret med Morten Heibergs sjove kommentarer, og så lugtede der fantastisk godt af chokolade! Det er en af de bedste desserter, jeg nogensinde har smagt, og jeg tror måske, at jeg skal forsøge mig med at lave en chokolademousse, måske fra Heibergs opskrift for hold da op, hvor smagte det bare godt.

 

Klokken 15.30 så jeg Sophie Kinsella hos Lindhart og Ringhof, jeg har for mange år siden læst nogle af Shopaholic bøgerne, men desværre har jeg fået dem pakket væk, og jeg kunne simpelthen ikke finde dem, da jeg skulle afsted til Bogforum. Interviewet med Kinsella var rigtig fint, og det var sjovt at høre om hendes tanker om bøgerne og kærlighed. Efter interviewet benyttede jeg mig af et tilbud, hvor man kunne købe 3 Kinsella bøger for 50 kr. og søde Sophie Kinsella signerede alle tre.

Dagen sluttede jeg af med at se Thomas Skov præsentere sin og Geos nye "beauty-bog" hos People's Press, hvilket bl.a. resulterede i, at Sidse Fisker fik en papkasse over hovedet, så man lagde mere mærke til hendes hår, der hang ud af et hul i toppen af papkassen. Sjovt interview!

Det var en lang og tætpakket dag med masser af indtryk, og jeg er glad for, at det kun var lørdagen på BogForum, der var så travl!

 

Bogforum 2014 #1

Jeg havde glædet mig et helt år, da jeg fredag tog mod København og årets BogForum. Så jeg blev lettere stresset, da jeg fik bilproblemer lige efter Storebæltsbroen. Vi blev forsinkede, men det viste sig heldigvis, at vi godt kunne køre videre, jeg ankom dog derfor først hen på eftermiddagen, og jeg fik derfor ikke set særlig meget på BogForums første dag.

I den første halve time, efter jeg trådte ind i BellaCentret, var jeg helt overvældet af de mange stande, de mange mennesker og det væld af oplevelser, som ventede rundt om hvert hjørne. Sådan har jeg haft det, hver gang jeg er ankommet til BogForum! Det varede dog ikke længe, inden jeg løb ind i en masse kendte ansigter. Snart fik jeg snakket med en masse søde bogbloggere, og jeg fik lidt mere ro på, så jeg ikke stressede rundt. Faktisk var det nok højdepunktet for fredagen at møde så mange af de andre bogbloggere, for det var så hyggeligt lige at snakke sammen, og få hilst på et par af de søde mennesker, som jeg ikke havde mødt før, men som jeg længe har fulgt på både blogs, twitter osv.

Det eneste forfatterinterview, jeg så fredag, var Jojo Moyes. Jeg er i gang med at læse hendes nyligt udgivne roman "En plus en", og det var et virkelig sjovt og spændende interview. Jeg havde medbragt to bøger, som jeg fik signeret efter interviewet. Moyes var rigtig sød, og hun insisterede på at lære at udtale alles navne, hvilket bare var rigtig sjovt.

Resten af dagen gik med at gå rundt og kigge på de forskellige stande og snakke med søde mennesker. Det er faktisk første gang, at jeg til BogForum oplevede så lidt på de forskellige scener, men det var egentlig bare rigtig sjovt at opleve stemningen, snakke og kigge på bøger, i stedet for at løbe rundt til de forskellige scener. Jeg tog dog revanche lørdag og søndag!

24 års fødselsdagen lurer - Bogønsker

På fredag er det min fødselsdag, jeg fylder 24, og jeg har kigget alle mulige steder for at kreere en ønskeliste fyldt med bøger. Jeg vil her vise nogle af mine bogønsker, bøger som måske ikke står på min ønskeliste til denne fødselsdag, men som jeg ønsker mig meget, og som jeg håber at komme til at eje og læse en dag. Nogle af bøgerne er på listen, fordi det er en smuk udgave af en bog, som jeg holder meget af, og en del af bøgerne har jeg hørt meget godt om, men aldrig læst.

"This side of Paradise", "Tales of the Jazz Age", "The Great Gatsby" og "Tender in the night" af F. Scott Fitzgerald, jeg ejer allerede de tre andre bøger i de smukke udgaver fra Penguin, og jeg vil så gerne eje de sidste fire, så samlingen bliver komplet. Jeg er helt forelsket i Art Deco designet og de smukke kontraster mellem sølv, guld, kobber, sort og hvid. De er simpelthen indbegrebet af elegance.

"More Fool Me", af Stephen Fry, jeg har nydt alle de bøger, jeg har læst af Fry, og jeg ønsker mig brændende denne udgave af hans nyeste biografi, som jeg endnu ikke har fået fingrene i. Udgaven her er i en enkelt designet slipcase, og så er den signeret, hvad mere kan man ønske sig?

"Doctor Who: 12 Doctors 12 Stories", denne samling af små historier gemmer bl.a. på en bog skrevet af Neil Gaiman, der er en lille historie til hver af de tolv Doctors. Forsiderne er helt enkle og stilrene udgaver af hver Doctors tøj, og jeg synes, at det er sådan nogle flotte forsider, og man kan jo som whovian aldrig få nok Doctor Who!

"Hamlet", af William Shakespeare, denne udgave af Hamlet fra Folio Society koster intet mindre end 295£, det er ikke en bog, jeg regner med, at jeg nogensinde kommer til at eje, men den står højt på min "drømme-ønskeliste", jeg synes den er utrolig smuk, og da Hamlet er mit yndlings drama, ville jeg virkelig ønske, at denne smukke udgave stod i min bogreol.

"Stoner", af John Williams, en roman som jeg på det sidste har hørt så utrolig meget godt om, at den bare må havne på ønskelisten.

"En plus en", af Jojo Moyes, jeg har ikke læst en eneste bog af Moyes, men da hun kommer til Bogforum, vil jeg rigtig gerne læse noget af hende inden, så hvorfor ikke ønske sig en roman af hende. Det er lang tid siden, at jeg har læst sådan en rigtig "pige-bog", og så synes jeg, at den lyder rigtig god.

"Den Store Mester", af Christian Mørk, nogle gange bliver man bare virkelig interesseret i en roman, simpelthen fordi man følger personen på twitter, og dette er tilfældet med denne roman. Jeg har kun læst meget lidt af Mørk, men denne roman lyder simpelthen så spændende, at jeg har skrevet den på ønskeseddelen.

"Persuasion", "Sense and Sensibility" og "Pride and Prejudice", af Jane Austen, disse smukke udgaver har jeg længe beundret, deres smukke farver og fine design ville klæde alle bogreoler, og da Jane Austen er en af mine yndlingsforfattere, ønsker jeg mig virkelig disse smukke udgaver af tre af hendes romaner, jeg ville bare ønske, at alle hendes bøger var udgivet i samme design!

13 bøger som står højt på ønskelisten, og som jeg drømmer om at eje en dag.

Hvilke bøger ønsker I jer? Har I en bog, som I drømmer om en dag at eje i en smuk udgave?

.

Bogbloggertræf 2014

Lørdag d. 27. september tog jeg turen til Aalborg og mit første bogbloggertræf. Det blev en fantastisk dag!

Rikke A, Simone, Irene og Karin havde arrangeret en dejlig dag med konkurrencer, god mad, lækker kage, bookiebag og forfatterbesøg. Jeg nød virkelig at møde så mange søde bogbloggere, det er rart både at blive introduceret til nye blogs, som man ikke kendte i forvejen, og få sat ansigt på nogle af de bloggere, som man længe har fulgt. Det var simpelthen så hyggeligt ved bordet, hvor vi fik god tid til at snakke sammen, mens vi spiste. Jeg havde desværre glemt mit kamera, så billederne er taget med mobilen i mangel af bedre, tænk at man kunne glemme sit kamera til sådan et arrangement!

Spisningen blev afbrudt af et overraskende besøg fra forfatter Nanna Foss, som havde medbragt "Leoniderne" hendes nye bog til os alle sammen, disse var faktisk "skjult" på bordet som smuk bordpynt. Jeg synes virkelig, det er en pæn bog, jeg er helt vild med det lilla look, og jeg glæder mig til at læse den. Nanna fortalte om sin skriveproces, og det var rigtig spændende at høre om, hvordan en debuterende forfatter arbejder, for at få sin bog gennemlæst og endelig udgivet. Christina Bonde kiggede også forbi, mens vi spiste af de lækre kager, som de fire værtinder havde bagt. De smagte alle helt vildt dejligt, og der blev taget mange billeder af "bogkagen".

Et dejlig spil Gæt&Grimasser fik smilet frem hos alle, da der både blev mimet "Moby Dick" og "50 Shades of Grey". Konkurrencen, hvor vi var delt op i fire hold, var også rigtig underholdende. Her fik vi bl.a. testet vores evner i at gå med bøger på hovedet, hvilket var ret underholdende! Man fik også lige testet sine bogserie-kundskaber, da vi skulle liste forskellige bogserier i rigtig rækkefølge (True Blood var vist et problem for alle undtagen én!).

Da vi skulle hjem, havde vi masser at slæbe på, vi havde nemlig fået en masse fine bøger. Lindhardt &Ringhof gav to bøger til hver, som Rikke M havde udvalgt til os alle sammen, jeg glæder mig simpelthen så meget til at læse de to bøger, jeg fik, det er nemlig bøger, som jeg har kigget meget på. Det var også rigtig sjovt at se, hvad der var udvalgt til alle de andre rundt om bordene. Vi modtog også alle sammen en bookiebag med masser af læsestof i, jeg er selv helt vild med den fine børnebog med en historie om Jens Hansens bondegård, som jeg bl.a. modtog.

Jeg er så glad for, at jeg endelig havde mulighed for at være med til et blogtræf, og jeg nød al den dejlige snak om bøger, der summede rundt omkring ved bordene. Jeg håber, at der kommer flere blogtræf, så vi kan mødes igen til hyggelig bogkomsammen.

Sponsorerne til bogbloggertræf var:

Lindhardt & Ringhof    Mofibo    Rosenkilde & Bahnhof

Rosinante & Co   Turbine    Tellerup   

Skriveforlaget    Politikens Forlag   Valeta 

Forlaget Alvilda   Jentas    Modtryk    

Gad's Forlag    People's Press    Bogforum

    Forlaget Iris    Forlaget Mellemgaard   Liveboox

Virabooks    Maja S Flak    Arnold Busck Hjørring

Christian Møgeltoft    Ken Brerup    Brødrene Ellemose

Kim Juul    Postkiosken & KageDreams    Gris og Ko

Billedhuggerens datter, af Tove Jansson

"Billedhuggerens datter", af Tove Jansson, udgivet i 2014 (org. udg. 1968), Forlaget Gyldendal, 5/5 stjerner (anmeldereksemplar fra Gyldendal)

"Billedhuggerens datter" er historien om Tove Janssons opvækst. Det er en bog sammensat af små fine historier fra Janssons barndom. De er hver især udtryk for et smukt stemningsbillede, hvor man får et helt specielt indblik i barndommens sælsomme univers. Tove Jansson voksede op i et kunstnerhjem, hendes far var billedhugger og hendes mor illustrator, og netop dette sætter rammen for, hvad hun oplever, når der holdes fest for de kunstneriske sjæle, eller de sammen finder ting i vandkanten fra skibe, der er forlist, og når faderens abe Poppolino er rigtig irriterende. Denne bog var Tove Janssons første bog for voksne, og i den formulerer hun indirekte men helt præcist i sine smukt fortalte historier, hvad det vil sige at være barn.
 

"Gud boede på klipperne over stenhøjen. Deroppe var der et vandhul, som var forbudt. I solnedgangen bredte han sig ud og hvilede over huset og engen som dis. Han kunne gøre sig smal og krybe ind overalt for at se, hvad man lavede, og nogle gange var han bare et stort øje. For resten lignede han morfar."

"Billedhuggerens datter" er en biografi, der bestemt ikke er, som biografier er flest. Den fremstår i stedet som en eventyrlig og nærmest skønlitterær fortælling, og det gør læsningen helt speciel, at man ved, at det virkelig er Janssons egen historie, der udfolder sig på siderne. Der er ikke langt fra dette univers, til den verden man møder i hendes skønlitterære værker. Der hersker en mystisk og til tider næsten uhyggelig stemning, selvom der samtidig optræder så mange hyggelige episoder.
Bogen er et udtryk for en barndom, der har været præget af fantasi ikke kun gennem forældrenes arbejde, men også gennem Janssons egne oplevelser, når hun for eksempel leger under sin mors sorte tylskjole, hvor en helt ny virkelighed åbenbarer sig, da hun pludselig ser verdenen nede fra gulvet under det brusende stof. Det er også en helt vidunderlig historie, som Jansson fortæller om, dengang de sneede inde, alle vinduer og døre var dækket af sne og der opstod en helt unik følelse af at være i en helt aflukket verden.
Bogen er fyldt med historier fra opvæksten i Helsingfors og sommeren i skærgården. Altsammen set gennem et barns øjne, det er ikke en voksen kvinde, der ser tilbage, men en pige der oplever. Der er en smukt formuleret konstant vekslen mellem den trygge verden og usikkerheden. Noget der virkelig fanger, hvad det vil sige at være barn, hvor man kan være tryg det ene øjeblik, men alligevel være på randen til uvisheden og utrygheden. Tove Janssons bog er til voksne, men det er en barndomsskildring, der bringer læseren tilbage til de oplevelser, man selv havde som barn, og den følelse, som man havde af, at fantasien kunne herske, men pludselig blive brudt af virkelighedens til tider næsten farlige udfordringer.

 

"Jo mindre man er, jo større er julen. Inde under granen er julen enorm, den er en grøn jungle med røde æbler og sørgmodigt blide engle, som snurrer rundt om sig selv i deres sytråd og bevogter urskovens indgang. Og urskoven fortsætter i al uendelighed inde i glaskuglerne, julen er en absolut tryghed, takket være juletræet."

 

Nogle gange falder man over bøger, som man ville ønske, at man havde opdaget tidligere i ens liv. Sådan en bog var "Billedhuggerens datter" for mig. Jeg læste den lille fine bog på en eftermiddag, og jeg lod mig opsluge af det helt specielle univers, hvor fantasien og mystikken væves ind i hverdagen. Hvor den kunstneriske fader på sin vis definerer livet, når der pludselig skal skabes kunst. En helt ny og fremmed verden med en helt unik stemning åbner sig for et øjeblik, så man ikke kan gøre andet end at lade sig indfange af dens smukke ord. Dette er den første bog, jeg har læst af Tove Jansson, og jeg glæder mig til at læse resten af hendes forfatterskab, for denne bog gav mig noget helt specielt, en følelse af at være tilbage i barndommens univers.

Tove Jansson 100 år

2014 markerer ikke kun 100 året for udbruddet af 1. Verdenskrig, der er blevet markeret i stor stil i løbet af året, og som jeg også vil lave et tema om i den kommende tid, det er også 100 år siden, at den finske forfatter og skaber af mumitroldene Tove Jansson blev født.

Først fornylig forsøgte jeg mig med Janssons forfatterskab, jeg er vokset op med Mumitroldene i TV, men jeg har aldrig læst bøgerne. Jeg holder dog meget af de søde eventyrlige skabninger, og jeg samler på stellet fra Arabia med de smukke illustrationer af Mumitroldene. Derfor var det jo nærliggende endelig at læse nogle af Janssons bøger og derved markere hendes 100 års fødselsdag. Der vil derfor i de kommenede to uger optræde tre anmeldeser af Janssons bøger; "Billedhuggerens datter" en biografi, som Jansson har skrevet om sin barndom i et kunstnerhjem, "Sommerbogen", der handler om Sofia, der i løbet af sommeren oplever alskens mærkværdigheder sammen med sin farmor, og endelig "Mumifars erindringsbog", der foregår i mumitroldenes univers.

Jeg har nydt at forsvinde ind i Janssons magiske univers, der er tilstede i hendes erindringer i "Billedhuggerens datter" såvel som i historierne om mumitroldene og i hendes roman for voksne "Sommerbogen". Det er en helt speciel verden, som man træder ind i, en verden der ligger uendelig langt væk fra hverdagens trummerum. Netop dette frirum som Janssons bøger er et udtryk for, nød jeg utrolig meget. Derfor fejrer jeg nu 100 året for Janssons fødsel her på bloggen.

Har I læst bøger af Tove Jansson, og hvad synes I om hendes historier?

Tillykke Agatha Christie

I dag er det 124 år siden, at Agatha Christie blev født. Det fejrer jeg med at læse min første Agatha Christie roman; "Murder on the Orient Express" en roman med Christies kendte detektiv Hercule Poirot i hovedrollen. Det har længe været min mening at forsøge mig med Christies værker, og derfor lader jeg nu Christies fødselsdag være anledningen for at påbegynde læsningen af hendes forfatterskab. Jeg har derfor nu læst de første sider af en historie, som de fleste har et eller andet forhold til, for hvem har ikke hørt om mordet på Orient Ekspressen?! Det er en lille roman, der er nem at læse, og jeg tror ikke, det er sidste gang, at jeg forsøger mig med en forfatter, som man vel godt kan kalde krimidronningen over dem alle.

"The impossible cannot have happened, therefore the impossible must be possible in spite of appearances.”  ("Murder on the Orient Express")

Jeg har i flere år hygget mig med tv-serierne med både Miss Marple og Hercule Poirot, der begge er klassiske britiske krimiserier, hvor man rigtig kan slappe af og bare nyde karakterne og de finurlige krimigåder. Jeg læser faktisk aldrig krimier, men jeg holder meget af at se dem (de britiske) i tv, så hvorfor ikke forsøge mig med dem, som jeg allerede delvis kender fjernsynsskærmen, og så endda en klassiker indenfor genren. Agatha Christie udgav et utal af romaner og noveller (det blev vist bl.a. til 66 detektivromaner), og jeg håber meget, at jeg kommer til at holde af de små historier, for selvom jeg forbinder Agatha Christie med en genre, som jeg aldrig rigtig kommer til at holde af, så har jeg alligevel altid haft en idé om, at jeg ville nyde hendes bøger.

Har I læst værker af Agatha Christie? Og hvad synes I om dem, hvis I har?

Currently reading #21

Efteråret er ved at melde sin ankomst, og jeg har fundet de varme strikkede trøjer frem. Vinden blæser udenfor, og bladene på træerne er ved at få et orange skær. Efterårets ankomst bringer både nye bogoplevelser med sig, for det er nu en hyggelig årstid at læse i, når vindens susen lyder og bladene falder af træerne, men efteråret betyder i år også en pause fra mit almindelige studieliv, da jeg d. 1. september startede i praktik på Kolding Stadsarkiv, hvor jeg skal arbejde 37 timer om ugen i to måneder. Mit studie er nemlig så godt indrettet, at vi skal have et projektorienteret forløb i første halvdel af semestret. Selvom det har været hårdt at starte op igen efter flere måneders sommerferie, har jeg nydt arbejdet, og jeg glæder mig til de næste måneder, det er bare dejligt at få lov til at bruge sine kompetencer i praksis.

Jeg har heldigvis stadig masser af tid til læsning, og jeg er i øjeblikket i gang med den spændende roman "Jacob de Zoets tusind efterår" af David Mitchell, som jeg så på Louisiana Literature. Romanen handler om Jacob, der tager til den hollandske ø Dejima ved Nagasaki i Japan, her findes der en helt speciel verden, hvor handel er i centrum; både legal og illegal. Romanen er virkelig velskrevet, og jeg glæder mig bare til at læse resten. Jeg er virkelig fascineret af romanens sprog, for der er mange accenter, når karakterne taler; japanere der forsøger at tale hollandsk og omvendt.

Nu vil jeg sætte mig ind i sofaen og læse videre i den gode bog, det er nemlig sådan en bog, som man bliver ført helt væk af, jeg drømmer mig væk til fortidens Japan, og som læser kan man virkelig blive opslugt af denne verden, som Jacob oplever for første gang.

Louisiana Literature 2014

Torsdag d. 21. august tog jeg turen til København og derefter videre til Humlebæk til mit første møde med Louisiana Literature, og det bliver bestemt ikke sidste gang, at jeg besøger litteraturfestivalen. 

Programmet startede med Margaret Atwood i Koncertsalen, der var proppet! Allerede en time før Atwoods interview var der kø, og vi var heldige at komme ind, faktisk var jeg ved at være helt nervøs for, at det var et udtryk for, hvordan hele arrangementet ville være; masser af mennesker og for få pladser, men det viste sig heldigvis, at det slet ikke forholdt sig sådan.

Margaret Atwood var utrolig morsom og hendes både sjove og vidende kommentarer gav grund til både latter og eftertænksomhed. Jeg skal bestemt til at læse noget af Atwood. Hun fortalte om sin opvækst og talte om miljøet, det var et rigtigt spændende interview. Som sagt var jeg lidt skræmt af den meget lange Atwood kø, og jeg gik derfor i god tid hen til balkonscenen, hvor Michael Ondaatje, Teju Cole og Philipp Meyer skulle læse op. Her mødtes jeg med Rikke, og vi hørte sammen tre fantastiske oplæsninger. Teju Cole krydrede sin læsning med sjove anekdoter, bl.a. hvordan han engang lige efter en oplæsning var hoppet i swimmingpoolen, inden han kom i tanke om, at det var karakteren i hans bog, der kunne svømme som en fisk og ikke Cole selv. Phillipp Meyer heppede glad på de andre forfattere, når de trådte op på scenen, og hans virkelig interessante læsning blev afbrudt flere gange af spændende historiske facts om USA's historie, man kunne virkelig mærke, at han brændte for emnet. Ondaatje var utrolig stemningsfyldt i sin oplæsning, det var en virkelig sanserig oplevelse, der mindede meget om netop den følelse, jeg havde, da jeg fornylig læste hans roman "The English Patient". Både Teju Cole og Phillipp Meyer er nu kommet på min læseliste, da jeg endnu ikke har stiftet bekendtskab med deres værker. Efter oplæsningen fik jeg hurtigt signeret min udgave af "The English Patient" af Michael Ondaatje. Da dette punkt på programmet var slut, var der en pause, inden David Mitchell i samtale med Kim Skotte var på programmet på samme scene. Rikke og jeg blev på pladserne, som vi havde på anden række; dejligt tæt på, og snart sad Michael Ondaatje lige foran os, for han og Meyer skulle begge høre David Mitchell. Det var nu lidt specielt, at en forfatter, man fornylig har læst en helt vidunderlig bog af, sad lige foran én.

Samtalen mellem Skotte og Mitchell viste sig at være det mest underholdende indslag i løbet af dagen. Jeg havde på vej til København læst starten af "Cloud Atlas", og var allerede ret begejstret for Mitchells skrivestil, men efter interviewet, må jeg indrømme, at jeg har lyst til at læse alt, hvad han har skrevet. Han var simpelthen så sjov, og hans oplæsning af den nye roman "The Bone Clocks" måtte afbrydes, fordi han ikke selv kunne stoppe med at grine. Latteren var fremkaldt af de norske navne, som Mitchell i forvejen havde overtalt Skotte til at læse højt (han ville ikke slagte et sprog, der er så tæt på dansk!). Mitchells oplæsning med Skottes små input viste sig at være lidt sjovere end først antaget, og publikum grinte snart i takt med både Mitchell og Skotte. Det var simpelthen det hyggeligste interview, jeg nogensinde har været vidne til. Det var også virkelig spændende, når Mitchell bl.a. fortalte om sin tid i Japan, og hvordan hans roman "Jacob de Zoets tusind efterår" blev til, øen Dejima, som romanen foregår på, endte Mitchell på ved et rent tilfælde, da han opholdt sig i Japan. Mitchell læste også op af denne roman, og det var et utroligt smukt afsnit, som blev ekstra stemningsfyldt i kraft af den smukke baggrund; bag scenen var et livebillede af Øresund, hvor man kunne se, at det ligeså stille blev mørkt, mens små både sejlede forbi i det fjerne. Baggrundsbilledet var faktisk også noget, der blev kommenteret på fra Mitchells side, da der bl.a. pludselig fløj en fugl forbi. Da interviewet var slut, fik jeg signeret min udgave af "Cloud Atlas", og jeg er simpelthen så glad for den, Mitchell tegnede endda en fin sky og fugle i den.

Louisiana Literature kan meget vel være et nyt fast punkt i min kalender, for det var simpelthen sådan en sjov og interessant oplevelse. Der var så mange fantastiske forfattere samlet det samme sted, og jeg nød både interviews og oplæsninger, jeg fandt i hvert fald en del inspiration til ny læsning i løbet af den torsdag eftermiddag og aften.