Bogforum 2018 - Søndag

Igen i år tog jeg turen til Bogforum, og igen i år var det en fantastisk oplevelse med masser af spændende oplevelser, inspiration og bogindkøb. Nedenfor viser jeg noget af det, som jeg oplevede søndag. Det var en skøn og travl dag!

 

 Rosamund Young fortæller om Hvad køer ved om livet.

 

 Rosamund Young signerer.

 

 Lars Thiesgaard læser højt hos Momo Lydbog.

 

Lisa Halliday fortæller om Asymmetri.

 

 Grevinde Alexandra signerer Mit lykkelige land.

 

 Grevinde Alexandra signerer og havde god tid til at se alle i øjnene.

 

 Daniel Dencik fortæller om Nordisk Vildt.

 

 Grevinde Alexandra fortæller om Mit lykkelige land.

 

 Lisbet Lundquist fortæller om Hvor er stjernerne når det er lyst.

 

Susse Wold fortæller om Bevægelse.

Bogforum 2018 - Lørdag

Sponsoreret indhold - Presseadgang til Bogforum

Igen i år tog jeg turen til Bogforum, og igen i år var det en fantastisk oplevelse med masser af spændende oplevelser, inspiration og bogindkøb. Nedenfor viser jeg noget af det, som jeg oplevede lørdag. Desværre skulle jeg gå tidligt, da jeg skulle i teatret om eftermiddagen, så der var et par enkelte ting, som jeg gik glip af.

 

Allan Bo Andresen og Chris Anker Sørensen taler med Dennis Ritter om bogen Brødre på Landevejen.

 

 Morten Ankerdal interviewer Jesper Nøddesbo om bogen Yes Man.

 

 Preben Kristensen fortæller om bogen Husk at være glad.

 

Gayle Forman fortæller om sit forfatterskab.

Bogforum 2018 - Fredag

Sponsoreret indhold - Presseadgang til Bogforum

Igen i år tog jeg turen til Bogforum, og igen i år var det en fantastisk oplevelse med masser af spændende oplevelser, inspiration og bogindkøb. Nedenfor viser jeg noget af det, som jeg oplevede fredag.

 Niels Brunse fortæller om at oversætte Shakespeares samlede værker.

 

 Louise O'Neill fortæller om sit forfatterskab.

 

 Skuespiller Jon Lange læser op hos Momo lydbog.

 

 Maren Uthaug i samtale med Maise Njør om Uthaugs kalender for 2019.

 

 Mathilde Walter Clark fortæller om Lone Star (som jeg bliver nødt til at læse!)

 

 Jessica Fellowes interviewes af Anna Grue om Mysteriet på Asthall Manor, den første bog i bøgerne om Mitford Mysterierne.

 

 Jessica Fellowes signerer.

 

Christian Mørk fortæller om sin nyeste roman I gode hænder

Hvad køer ved om livet, af Rosamund Young

 

Hvad køer ved om livet, af Rosamund Young, udgivet i 2018 af forlaget Don Max (originalt udgivet på engelsk i 2003), 4/6 stjerner (anmeldereksemplar fra forlaget Don Max / Politikens Forlag)

Køer er kloge og følsomme dyr, dyr med personlighed. Rosamund Young bor på Kite's Nest Farm i England, og hun har hele livet arbejdet med kreaturer. I denne lille bog fortæller hun i form af små anekdoter om livet på en gård med masser af køer, får og høns. En bog fyldt med skønne historier krydret med facts og holdninger om, hvordan man bedst behandler sine dyr.

 

Rosamund Young har aldrig drømt om at blive forfatter, men hun er en dygtig fortæller, der smider om sig med anekdoter fra et langt liv på landet. Bogen blev til, da hun blev opfordret til at skrive sine små historier ned, og snart blev de udgivet. Mange af tankerne Young gør sig i bogen er nu blevet mere fremtrædende i den offentlige debat i forhold til økologi og dyrevelfærd, og derfor er bogen meget aktuel.

 

Young bruger ikke kun bogen til at fortælle "søde historier om køer", men hun har også et budskab om, hvordan man skal behandle sine kreaturer og dyr, hvordan man bør drive en gård. På Kite's Nest Farm går køerne i store indhegninger, hvor de kan græsse alt det de vil, og de er ikke presset ind i stalde året rundt. Der er altså også en smule politik i denne ellers letlæselige bog, og hvorfor ikke? Bogen er dog primært fyldt med anekdoter om køerne (og et par enkelte om får, grise og høns). Det er alt fra en tyr, der er lidt for vild med udstødningsgassen fra bilen til sammenhold mellem mødre og døtre, eller hvordan bedstemødre passer de små kalve, så de nybagte mødre også kan holde lidt fri.

 

Rosamund Young fortæller med kærlighed, varme og underfundig humor om køerne, hvordan de ligesom mennesker kan være kloge, dumme, opfindsomme, stolte eller hjælpsomme. Man kan ikke andet end grine (og græde lidt), når hun på charmerede vis udfolder køernes hverdag og fortæller om, hvordan en ko ofte forsøger at fortælle hende noget (det er sikkert noget mange dyreejere kan genkende, når et dyr vil én noget, og man skal afkode, hvad det er.) F.eks. finder hun ud af, at det er vigtigt at lytte, når en ko, der ellers aldrig beder om hjælp pludselig henvender sig.

 

Hvad køer ved om livet er en skøn læseoplevelse, som jeg ville ønske var længere. Nogle gange mangler jeg en smule uddybelse, men jeg elsker personligt også meget lange og detaljerede anekdoter. Desuden slutter bogen så brat, at man bare efterlades med lyst til mange flere historier. Så hvis Rosamund Young skulle have lyst til at kaste sig ud i at skrive flere historier om sine dyr, ville jeg helt sikker gerne læse med igen.

Asymmetri, af Lisa Halliday

Asymmetri, af Lisa Halliday, udgivet i 2018 af Politikens Forlag, 5/6 stjerner (anmeldereksemplar fra Politikens Forlag)

Mary-Alice Dodge (eller bare Alice) er en ung redaktionsassistent på et stort forlag på Manhattan. Et tilfældigt møde på gaden fører til, at Alice indleder et forhold til den meget ældre Ezra Blazer, en kendt, succesrig og prisvindende forfatter (dog mangler han lige Nobelprisen). Amar Ala Jaafari er tilbageholdt i lufthavnen i Heathrow. Han er amerikaner, har amerikansk pas, men irakisk baggrund. Men hvad binder de tre personers skæbner sammen?

Dette er Lisa Hallidays debutroman, hvilket nærmest ikke er til at forstå. Formen på romanen er så fuldendt og så gennemført, at det ikke er svært at se, hvorfor Asymmetri er blevet så stor en succes. Halliday tager fat på asymmetrien i vores hverdag og i verden generelt. Hvordan der er forskel på ung og gammel, rig og fattig, mand og kvinde og Vesten og Mellemøsten. Asymmetrien i hvordan goder er fordelt imellem os, og hvordan livet både kan indeholde kaos og stilhed.

I første del af romanen følger vi Alice og hendes forhold til Ezra. Selvom man følger Alice tæt, føler man alligevel, at man aldrig kommer helt ind under huden på hende. Første del er fortalt i tredje person, og måske er det derfor, at læseren ikke bliver lukket helt ind. Man står i stedet lidt på sidelinjen. Det står i stærk kontrast til anden del, hvor vi får fortalt Amar Ala Jaafaris historie, denne gang fortalt i første person. Han er strandet i Heathrow, hvor han mistænkeliggøres pga. sin irakiske baggrund, her er en kompakt historie, som foregår over en enkelt dag men dog med "flashbacks" til Amars opvækst. Tredje og sidste del er en transskribering af radioprogrammet Desert Island Discs, hvor Ezra Blazer fortæller om, hvilke stykker musik, han ville have med på en øde ø. Den sidste del fungerer som et sjovt lille påhæng til de to andre dele.

Bliver skæbnerne i denne roman så bundet sammen til sidst (eller undervejs)? Det skal her være en hemmelighed. Men bogen bærer på overraskelser, specielt hvis man fordyber sig i den. Lisa Halliday kræver nemlig også noget af os som læsere. Det her er ikke bare en hurtigt læst knaldroman, men et super godt skrevet værk, som både har en spænding men også en til tider nærmest kedsommelighed over sig, netop dette gør, at bogen er skøn at fordybe sig i. Det her er en bog, som man sagtens kan læse flere gange og hver gang opdage nye små finurligheder.

Jeg glæder mig lige nu meget til at se Lisa Halliday fortælle om sin roman på Bogforum.

Mitford Mordene - Mysteriet på Asthall Manor, af Jessica Fellowes

Mitford Mordene - Mysteriet på Asthall Manor, af Jessica Fellowes, udgivet i 2018 af Politikens Forlag, 4/6 stjerner (anmeldereksemplar fra Politikens Forlag)

Louisa Cannon drømmer om et liv væk fra fattigdommen og en ond onkel, som præger hendes og hendes mors liv i London. Snart smiler lykken til hende, og hun bliver ansat som barnepige hos familien Mitford på Asthall Manor. Der er hele seks søstre, som hun skal tage sig af i samarbejde med en barnepige. Louisa bliver hurtigt gode venner med den sekstenårige Nancy. Snart hvirvles de dog ind i en mordgåde, da sygeplejersken Florence Nightingale Shore bliver myrdet ombord på toget til Hastings.

Jessica Fellowes har skrevet en glimrende kriminalroman, der har alt det, som man higer efter, hvis man er bare lidt vild med tv-serier som Downton Abbey, Miss Marple, Hercule Poirot eller Barnaby. Det er ægte engelsk kriminalhygge med et stænk af historisk elegance.

 

Den historiske baggrund for romanen er ret interessant, da de seks Mitford søstre faktisk er virkelige personer. Nancy Mitford blev f.eks. selv forfatter. At virkelighedens verden her blandes sammen med fiktionen gør sig også gældende i forhold til mysteriet om Florence Nightingale Shores død. Niecen til den kendte Florence Nightingale blev rent faktisk myrdet, og man fandt aldrig ud af, hvad der egentlig hændte hende i toget mod Hastings. Det er mysteriet om Shores død, der er udgangspunktet for kriminalgåden i Fellowes' roman.

 

Jessica Fellowes benytter sig af, hvad jeg nærmest vil kalde, det klassiske britiske detektivromantrick, hvor der pludselig skabes forbindelser mellem karakterne på kryds og tværs, f.eks. viser det sig snart, at Mitfordsøstrenes barnepige (Nanny) har en indirekte forbindelse til sygeplejersken, som kan have stor betydning for at løse gåden. Det samme gør sig gældende, da Louisa møder Guy Sullivan, der er en ung betjent ved jernbanepolitiet, han er også interesseret i at finde morderen, og sammen forsøger de at løse gåden.

 

Det er tydeligt, at Jessica Fellowes har beskæftiget sig meget med at researche perioden (hun har f.eks. skrevet bøger om Downton Abbey). Således føler man virkelig, at man får et indtryk af tidsperioden lige efter Første Verdenskrig. Jeg glæder mig til at læse Fellowes' næste roman. Dette er nemlig  første roman i en serie af seks bøger, og Fellowes har allerede løftet sløret for, at vi i de kommende bøger igen vil møde både Louisa og Guy - og selvfølgelig søstrene Mitford, hvilket jeg ser meget frem til.

Dewey's Read-a-thon oktober 2018

Så er det blevet tid til Dewey's Read-a-thon, og de næste 24 timer står i litteraturens tegn. Jeg glæder mig så meget til at dele mine oplevelser og mit læsedøgn med jer, og så ser jeg også frem til at følge med hos alle jer, der også deltager, så smid endelig en kommentar med, hvor man kan følge med i jeres læseoplevelser (blog, Instagram Twitter osv.). Udover opdateringer i dette blogindlæg, kan I også følge med i mit readathon på Twitter (@MetteMJ) og Instagram (The_Bookish_Universe).

Kl. 7.30 - Jeg er næsten lige stået op. Jeg skal nemlig lige en tur til loppemarked i Give, hvor jeg håber at finde et par gode bøger - de plejer altid at have mange skønne og billige bøger. Og så kan jeg heldigvis nå hjem til når readathon starter kl. 14.00.

Kl. 14.05 - Jeg blev lige lidt forsinket på vej hjem fra loppemarkedet, så starter med at læse nu. Min første bog er Alice in Wonderland - det er en genlæsning, men jeg har lige fået den fineste, sødeste og mest lyserøde udgave i fødselsdagsgave. Så nu skal den altså lige læses igen.

Kl. 15.55 - Jeg er lige blevet færdig med Alice in Wonderland, og skal nu i gang med dagens anden bog. Så nu vil jeg give mig i kast med anden del af Lykke-Per. Jeg læste første del færdig i går, så efter en lille pause fra Henrik Pontoppidans spændende klassiker, vil jeg atter dykke ned i Pers historie.

18.35 - Jeg holder lige en lille pause fra Lykke-Per for at hvile øjnene lidt og måske få lidt aftensmad. Så kan jeg også lige holde mig lidt opdateret på, hvad alle andre får læst.

19.30 - Så læser jeg videre om Per. Dejligt lige at have haft en pause, spiste mens jeg lige så et afsnit af Once upon a time (det er da lidt bogagtigt). Har aldrig fået set den serie, men er nu i gang med anden sæson.

22.32 - Jeg har lagt Lykke-Per lidt væk. Nu vil jeg i stedet slappe lidt af med Harry Potter and the Prisoner of Azkaban som lydbog med skønne Stephen Frys behagelige stemme. Tror ikke jeg får læst mere i aften og bliver ikke oppe i nat. Så jeg vil i stedet bare høre lydbog resten af aftenen.

01.30 - Jeg har læst lidt i Lykke-Per igen, men lægger nu bogen væk og går i seng. Det har været en dejlig dag, men nu er øjnene altså trætte.

08.30 - Så er jeg i gang igen. Jeg har valgt at tage en pause i Lykke-Per indtil jeg er lidt mere frisk. Så i stedet har jeg snuppet Patrick Ness' More than this Jeg har lige kigget lidt rundt omkring og kan heldigvis se, at det ikke bare er mig, der ikke er blevet oppe hele natten.

11.58 - Så blev jeg færdig med Patrick Ness. Så går jeg i gang med lidt noveller og småbøger. Jeg starter med Virginia Woolf og The Lady in the Looking-Glass.

14.00 - Så sluttede årets readathon. Jeg fik læst 1015 sider og hørt lidt lydbog, så det er da ganske godt. Det har været så hyggeligt at deltage og følge med i, hvad alle andre læsere brugte deres 24 timer på. Jeg håber at kunne være med næste gang.

Nye bøger til bogreolen #4 - Monty Python

Kender I det, når man går og venter spændt på en bogpakke? Jeg har længe gået og ventet på, at posten kom med denne, jeg har nemlig haft den forudbestilt i umindelige tider. Og endelig er den her! Eric Idles nye biografi - Always look on the bright side of life - A sortabiography. Hos Waterstones kunne man forudbestille den i en signeret udgave, og det var det, der lokkede. Faktisk kom jeg, som man kan se ovenfor, til at forudbestille to bøger på samme tid, begge skrevet af medlemmer af Monty Python. Den anden bog, som jeg modtog for et par uger siden, er Michael Palins Erebus - The Story of a ship, som også er signeret. Jeg elsker Monty Python, og kunne derfor ikke dy mig, da jeg opdagede, at man kunne få fat i signerede udgaver af bøgerne (nogle gange er jeg ekstra glad for at få nyhedsmails fra Waterstones). Jeg var faktisk så glad, da jeg havde forudbestilt dem, at jeg genså Monty Python and The Holy Grail (og måske lidt irriterende gik og sagde Ni! til folk omkring mig). Nu glæder jeg mig bare helt vildt til at læse bøgerne!
 

Nye bøger til bogreolen #5 - Fødselsdagsgaver

I sidste uge fyldte jeg 28, og blandt gaverne fra min familie var der (selvfølgelig) en del bøger.

Wordsworth Collector's Editions er en ny serie af børnebøger, der er udgivet af Wordsworth Editions (det er også dem, der udgiver de billige sorte paperbacks med klassikere). De koster vist 129kr. stk. og så er de simpelthen så fine. De er lækre at røre ved, og så er coverillustrationerne af Clarie Shorrock både yndige og helt vildt søde. Jeg er specielt vild med Alice in Wonderland og The Jungle Book, men de har alle et eller andet over sig. Jeg fik hele fire af dem fra forskellige familiemedlemmer, ja faktisk fik jeg Alice in Wonderland af min kat (tror nu vist det var min mor, der købte den - og nej vi plejer ikke at give gaver) - den så nu ikke, at jeg pakkede den op, for den var travlt beskæftiget med gavebåndet... Der findes rigtig mange af de børnebogsklassikerne i denne serie f.eks. også The Little Prince, Peter Pan og Little Women. Håber på at få fingre i den komplette samling på et tidspunkt, for de pynter så fint i reolen, og så er det nogle skønne historier.

The Tales of Beedle the Bard, af J.K. Rowling illustreret af Chris Riddell fik jeg af mine forældre. Jeg elsker Chris Riddells streg, og blev så glad, da jeg hørte om denne bog, så den var selvfølgelig at finde på min ønskeseddel, og jeg blev så glad, da jeg så den smukke bog under gaveindpakningen. Den er simpelthen så flot! Nu ville jeg lidt ønske, at han også skulle illustrere Harry Potter (og ja ved godt de er i gang med Jim Kays (også smukke) udgaver, men Chris Riddell kan bare et eller andet helt specielt! Glæder mig til at læse de finurlige troldmandshistorier igen - nu med Riddells fine tegninger som baggrund.

Blomstrende syrener, af Martha Hall Kelly

 

Blomstrende syrener, af Martha Hall Kelly, udgivet i 2018 af forlaget Hr. Ferdinand, 5/6 stjerner (anmeldereksemplar fra forlaget Hr. Ferdinand / Politikens Forlag)

Blomstrende Syrener er fortællingen om en række kvindeskæbner i tiden under og efter Anden Verdenskrig. Caroline Ferriday, en tidligere skuespillerinde på Broadway, arbejder i 1939 frivilligt på det franske konsulat i New York, hvor hun hjælper nødstedte franskmænd og børn, da hun møder den flotte Paul og forelsker sig. Den 16-årige Kasia Kuzmericks liv ændres markant, da Polen bliver besat af Tyskland, forelskelsen i Pietrik får hende snart involveret i den polske modstandsbevægelse, men det vil vise sig at få uhyggelige konsekvenser for den unge pige og hendes familie. Herta Oberheuser læser medicin i Düsseldorf, men i det nazistiske Tyskland er det svært at være kvindelig læge, også selvom både en selv og ens familie er nazister. Da Herta ser, at de annoncerer efter læger til genopdragelseslejeren Ravensbrück tager hun afsted. Snart krydser de tre kvinders skæbner hinanden - på godt og ondt.

Martha Hall Kellys roman er baseret på virkelige begivenheder før, under og efter Anden Verdenskrig. I Blomstrende Syrener følger læseren på skift Caroline, Kasia og Herta, hvilket giver et nuanceret indblik i, hvad man vel kan kalde, begge sider af historien. Både Caroline Ferriday og Herta Oberheuser er virkelige personer, mens Kasia og hendes søster Zuzanna er baseret på nogle af de kvinder, der endte i Ravensbrück. Romanen er baseret på dybdegående research, og det skinner helt klart igennem.

Blomstrende Syrener er en barsk historie om, hvad der skete i de såkaldte genopdragelseslejre i bl.a. det nazistiske Tyskland. Ravensbrück var en lejr udelukkende for kvinder, hvor lægerne i lejren ikke kun stod for udryddelse af de "indsatte" men også eksperimenterede på dem - det er uhyggelig læsning, for Martha Hall Kelly lægger bestemt ikke fingrene imellem, og man skal altså ikke lade sig narre af bogens smukke ydre! Til tider havde jeg mest lyst til at tage en pause fra de grufulde scener.

MEN - Det er svært at lægge denne bog fra sig, når man først er begyndt. Da man skifter synsvinkel for hvert kapitel, sluttes der ofte med en cliffhanger, så man er tvunget til at læse videre (og jeg skal da indrømme, at jeg et par gange lige måtte bladre lidt frem for lige at se, hvad der var på færde - det er ellers noget, jeg aldrig gør!). De skiftende synsvinkler giver samtidig nogle gevaldige sceneskift fra hverdagen i den uhyggelige lejr til high society fester i Carolines New York. Sceneskiftene er dog mesterligt udført, og hver fortæller har sin egen stemme.

 

Blomstrende Syrener er en spændende og rørende læseoplevelse, og den tager læseren helt tæt på de grusomheder, der skete under Anden Verdenskrig. Romanen formår at holde fokus på kvindernes historie, og mænd er kun med som bifigurer, hvilket egentlig er meget interessant i en krigsfortælling. Det er tre stærke kvinder, som man her møder, og det er svært ikke at blive stærkt involveret i deres historie. Martha Hall Kelly har i hvert fald givet mig lyst til at læse meget mere om Caroline Ferriday og Ravensbrück.

Skytsenglen, af Arto Halonen og Kevin Frazier

 

Skytsenglen, af Arto Halonen og Kevin Frazier, udgivet 2018 af forlaget Hr. Ferdinand, 3/6 stjerner (anmeldereksemplar fra forlaget Hr. Ferdinand / Politikens Forlag)

Romanen er udgivet i forbindelse med filmen af samme navn, der er skrevet og instrueret af Arto Halonen. Filmen har skuespillere som Pilou Asbæk, Josh Lucas og Cyron Melville på rollelisten.

Skytsenglen tager udgangspunkt i virkelighedens verden. Den 29. marts 1951 begår Palle Wischmann Hardrup et bevæbnet røveri mod Landmandsbanken på Nørrebro, noget går galt, og to bankansatte bliver dræbt, røveren stikker af, men bliver hurtigt fanget. Men alt er måske ikke, hvad det giver sig ud for at være. Den unge mand virker upåvirket af hændelsen, han har tilsyneladende været under hypnose. Snart hvirvles Kriminalbetjent Anders Olsen ind i en uhyggelig efterforskning, der bringer ham på sporet af Bjørn Schouw Nielsen - Palles tidligere cellekammerat.

Halonen og Fraziers roman er et spændende indblik i, hvad der skete (og kan være sket) under og efter bankrøveriet i 1951. De har formået af skrive en spændende roman, der inddrager interessante iagttagelser om Anden Verdenskrig og efterspillet for de danskere, der befandt sig på tyskernes side, da krigen sluttede - også indenfor politiets egne rækker. Både Hardrup og Schouw Nielsen var involveret i arbejde på tysk side under krigen.

 

Det er ikke svært at se, at denne bog er skrevet samtidig med filmmanuskriptet, da historien foregår meget inddelt i scener. Det gav i hvert fald også mig lyst til at se filmen da Halonen og Frazier har formået at skrive en utrolig uhyggelig "bad guy" i skikkelse af Schouw Nielsen, hver gang han optræder i bogen er det, så det løber en koldt ned af ryggen, og det kunne være spændende at se, om skuespilleren formår at skabe den samme stemning.

 

Skytsenglen er ikke banebrydende, men den er en hurtigt læst og spændende psykologisk thriller eller krimi, som vil gøre sig godt som (u)hyggelig efterårslæsning. Som læser følger vi kriminalbetjent Anders Olsens jagt på sandheden og hans liv på hjemmefronten, hvor forholdet til konen, Marie, langsomt smuldrer. Anders er præget af fortiden og hans fars død, og læseren lider med ham, da hans kone, Marie, fascineres mere og mere af hypnosen. Og det bliver snart svært både for Anders og for læseren at vide præcis, hvem man kan stole på.

 

Hvis man leder efter en spændende psykologisk thriller/krimi, og man samtidig interesserer sig for danmarkshistorie, så er denne bog et godt bud!

Rejse med let bagage, af Tove Jansson

Rejse med let bagage, af Tove Jansson, udgivet 2018 af forlaget Gyldendal, 5/6 stjerner (anmeldereksemplar fra forlaget)

 

 

Tolv noveller gemmer der sig i Rejse med let bagage, og hver tager de udgangspunkt i enten en ydre eller indre rejse (ja eller begge dele!). Denne lille fine novellesamling er næste skud på stammen af Gyldendals fine serie af Tove Janssons bøger for voksne. Hun var jo specielt kendt for sine bøger om Mummitroldene, men hendes historier skrevet med et voksent publikum for øje er mindst ligeså stemningsfulde, morsomme og spændende.

 

Det er stemningen, jeg altid sidder tilbage med, når jeg har læst Jansson, som er noget helt specielt. Jeg aner ikke, hvordan hun gjorde det, men hendes historier er den perfekte blanding af hygge og uhygge. Man har altid på fornemmelsen, at der er et eller andet, der lurer et sted i baggrunden, et eller andet uhyggeligt, noget i mennesker, som pludselig kan komme op til overfladen. F.eks. når to drenge efterlades på en ø, og efterhånden får skræmt hinanden fra vid og sans i forsøget på at få den anden ned med nakken, som man oplever i novellen Sommerbarnet. Eller hvordan kærester kan komme i tvivl om kærligheden i anfald af jalousi i Mågerne.

 

Rejse med let bagage skildrer vidt forskellige skæbner i vidt forskellige miljøer, men de har nok alle Janssons blik for naturen til fælles. Væksthuset er historien om to ældre mænd, hvis veje krydses i et væksthus, hvor man kan lære lidt om at se en sag fra to sider. Naturen er noget helt gennemgribende i Janssons forfatterskab, og det er det altså også i disse noveller, hvor øer, klipper og vindomsust vand spiller store roller.

 

Novellesamlingen hedder måske nok Rejse med let bagage, men det er vist ikke ligefrem dette, som Tove Jansson mener, at mennesker gør. I stedet er karaktererne i hendes noveller mennesker, der har megen bagage (i hvert fald emotionelt), også selvom det måske ikke altid kommer helt op til overfladen. Det er netop dette, som Jansson mestrer, at der hele tiden er noget gådefuldt over hendes historier såvel som hendes karakterer. Læseren ved aldrig helt, hvad det er der gemmer sig i kufferten.

Denne lille novellesamling er en perle, som man ikke skal snyde sig selv for, og så egner den sig utrolig godt til efterårs- og vinterdage, hvor lyset svinder og blæsten suser udenfor. Rejse med let bagage er en af de bøger, som man kan vende tilbage til mange gange og få noget nyt med, hver gang man læser den.

Hvor er stjernerne når det er lyst, af Lisbet Lundquist

  Hvor er stjernerne når det er lyst, af Lisbet Lundquist, udgivet 2018, Politikens Forlag, 5/6 stjerner (anmeldereksemplar fra Politikens Forlag)

"I ret høj grad sandfærdige erindringer"

Sådan er undertitlen til Lisbet Lundquists selvbiografi, en undertitel der på fineste vis beskriver, ja vel alles, erindringer. Selvom man gør sit yderste for at beskrive virkeligheden sandfærdigt, er det jo ikke altid, at man husker (helt) rigtigt. De fleste har vel prøvet at snakke om en begivenhed, som man har en tydelig erindring af, mens den man taler med husker det på en helt anden måde. Lisbet Lundquist giver her med undertitlen en fin lille beskrivelse af, at en selvbiografi både er sandfærdig, men at der også kan være lidt lagt til eller trukket fra.

Hvor er stjernerne når det er lyst er en flot skrevet og utrolig sanselig bog. Den byder på både grin og gråd, kærlighed, sex, usikkerhed, hårdt arbejde og stjernestøv. Lisbet Lundquist skriver i små fragmenter om sin barndom frem til tiden, hvor hun begynder at skrive på bogen, dog springer hun - måske lidt overraskende - stort set over de mange års samliv med Søren Østergaard. Til gengæld får vi et fantastisk indblik i Lundquists barndom og ungdom i huset i Holte med faderen Frank, moderen Ida og de to brødre Lars og Jesper. Derudover kan man bl.a. læse om starten på Lundquists karriere, ungdommens forelskelser og forholdet til skuespilleren Peter Steen.

Bogen er inddelt i små episoder, og der springes både i tid og sted, i stedet er der tematiske tråde, der binder fragmenterne sammen. Lundquist giver med formen på sin selvbiografi følelsen af, at man som læser nærmest sidder sammen med Lisbet og får fortalt historier fra hendes liv, man føler virkelig at man kommer tæt på. Jeg tror derfor også, at de fleste, der læser bogen her, nu føler, at man i hvert fald ikke behøver at forsøge at proppe et stykke gær i munden, for beskrivelsen af at spise gær står her så tydeligt for mig, og selvom Lisbet Lundquist nyder fornemmelsen af gær, så tror jeg nu, at jeg springer over.

Lisbet Lundquist fortæller med en fantastisk tilstedeværelse, og hendes erindringer står så klart frem på bogens sider, at man tydeligt kan forestille sig både personer og gaden, hvor hun voksede op. Derfor fremstår bogen også som et glimrende snapshot af familielivet i 1940'erne og 1950'erne.

Det er sjældent, at jeg har læst så godt skrevet en selvbiografi, hvor personer, steder og tidsbillede træder så tydeligt frem. Lisbet Lundquist hopper let og elegant henover faldgruber som namedropping og fokus på eventuelle saftige historier fra f.eks. skuespillermiljøet, som man så tit finder i selvbiografier. I stedet får man her en super godt skrevet historie, hvor det specielt er barndommen, der er i fokus, og hvordan netop de tidlige år former et menneske. Det er en bog, der både er utroligt bevægende og utroligt morsom på samme tid. Læs den!

 

Kan se Lisbet Lundquist kommer til Bogforum lørdag og søndag. Det bliver spændende!

Lige nu læser jeg #2 - En roman i lufthavnen

Hvis der er noget, jeg elsker, så er det at tage små smutture til London for at se teater (og en sjælden gang en koncert). Oftest flyver jeg tidligt på formiddagen fra Billund Lufthavn, lander i Stansted, tager toget ind til London, går på loppemarked, shopper, går på museum og/eller kigger på bøger for derefter at se et godt teaterstykke om aftenen. Derfra tager jeg tilbage til lufthavnen og sidder oftest med en bog hele natten, indtil jeg flyver hjem igen om morgenen.

I går købte jeg Black Dogs, af Ian McEwan i Waterstones ved Piccadilly, og jeg nåede halvvejs igennem den, imens jeg ventede på mit fly - jeg blev nødt til at stoppe med at læse, da jeg blev lidt for træt og endte i stedet med at se musical afsnittet af Buffy (igen!). Indtil videre er det en fantastisk flot fortalt roman med McEwans sædvanlige gode blik for at skrive gode karakterer.

Leonora Christina Skov på Herning Bibliotek

Jeg har stadig Den der lever stille til gode, men derfor var jeg alligevel taget med min mor til Herning Bibliotek for at høre Leonora Christina Skov fortælle om sin nyeste bog. En bog, der må siges at være meget personlig. Det var en rigtig dejlig aften i godt selskab, Leonora fortæller morsomt og levende, så det er en fornøjelse, også selvom det er et til tider barskt emne, som hun tager op.

Forfattermøde med Sebastien de Castell

 

(Reklame/Sponsoreret indhold i form af anmeldereksemplar og invitation af Gyldendal og Arnold Busck)

 

Den 19. marts var jeg inviteret til meet and greet med den canadiske forfatter Sebastien de Castell hos Arnold Busck i Aarhus. Sebastien de Castell skulle fortælle om den nyligt udgivne roman Spellslinger, som er den første bog i en serie, der kommer til at bestå af seks bøger om drengen Kellen.

 

Jeg tog toget til Aarhus og aftalte på vejen at mødes med Irene, det var super hyggeligt. Vi kiggede både i et par butikker, hvor vi faktisk så de Castell i en boghandel, og så var vi en tur på Starbucks for at få lidt at spise og drikke inden vi gik tilbage mod Arnold Busck.

 

Jeg kendte slet ikke til bøgerne på forhånd (har godt hørt dem nævnt, men ikke andet), men det viste sig hurtigt at Sebastien var en rigtig underholdende fortæller. Han fortalte bl.a. lidt om sin barndom og, hvordan figurerne i bøgerne blev til. Jeg glæder mig nu rigtig meget til at læse bøgerne, for hans smittende glæde gav virkelig lyst til at udforske hans forfatterskab. Man følte sig lynhurtigt super godt tilpas i hans selskab, og han er tydeligvis typen, der kan snakke i timevis, hvis han får lov. Og det er virkelig noget, jeg holder af, når jeg lytter til en forfatter (eller andre foredragsholdere) fortælle.

 

Specielt historien om, hvordan egernkatten (squirrelcat) Reichis blev til var virkelig underholdende (og lang!). Sebastien var faktisk mere eller mindre færdig med bogen, da de løb ind i et lille problem. Reichis var på dette tidspunkt en vaskebjørn, en lidt fræk en af slagsen, som kan tale. Men så udkom filmen Guardians of the Galaxy, og pludselig mente de ikke rigtig, at en vaskebjørn var en så god idé. Det endte derfor med, at Sebastien opfandt egernkatten i stedet for.

 

Efterfølgende fik vi alle signeret vores bøger (jeg modtog et eksemplar fra Gyldendal), og her skal lige nævnes, at jeg aldrig har prøvet at få signeret en bog på den måde før. Sebastien har det fineste segl/stempel, som han mærker alle bøger med, som han signerer. Det er sådan en lille "tangagtig" ting, som han klemmer sammen om en side i bogen, hvorefter der er trykket et segl/stempel ned i - meget smart.

 

Tak til Arnold Busck og Gyldendal og ikke mindst Sebastien de Castell for en dejlig eftermiddag.

Endelig! Trailer til "Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald"

Jeg har ventet spændt på traileren til den nye film i det nye Fantastic Beasts-univers. Mest af alt på at se Jude Laws Dumbledore, og i dag kom traileren så - endelig! Og jeg er bestemt ikke skuffet.

Starten bringer os tilbage til Hogwarts, og hvor er det skønt at se skolen igen og endda et par elever i de klassiske (tak!) rober, de sidste Harry Potter film irriterede mig grænseløst, fordi eleverne havde almindeligt tøj på, jeg synes det er sådan en ærgerlig forandring af troldmandsuniverset.

Jude Law som Dumbledore glæder jeg mig bare endnu mere til nu efter at have set trailere. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi gættet på, at det var Jude Law, der skulle spille en ung (eller yngre) Dumbledore, så blev (glædeligt) overrasket, da de offentliggjorde det, men tænk sig - en pæn Dumbledore.

Jeg glæder mig til at se, hvilke eventyr Newt skal ud på nu, hvordan det kommer til at gå med kampen med Grindelwald. Jeg er umiddelbart glad for, at de er gået delvist væk fra det underlige look, som Johnny Depp havde i Fantastic Beasts and where to find them, og at de i stedet er gået efter den lidt mere slidte og langskæggede udgave (selvom det sikkert ikke holder særlig længe).

Jeg hører til den del af Harry Potter fanskaren, som ikke kan få nok Harry Potter, og jeg glæder mig derfor helt vildt til den nye film, og at universet atter kan blive udvidet - denne gang så vi vist lærer mere om den franske del af troldmandsfamilien.

Har I set traileren, og glæder I jer?

Disneyland - en drøm går i opfyldelse

A dream is a wish your heart makes teksten kender de fleste, og jeg har siden, jeg var barn, drømt om at komme til Disneyland. Af uransagelige årsager skete det bare ikke før sidste år - lige efter min 27-års fødselsdag. Vi var afsted midt i oktober, men vejret troede, at det stadig var sommer, så der var 25 grader og ikke en sky på himlen.

Jeg har allerede skrevet lidt om min tur til Paris og mit besøg i Shakespeare and Company her. Jeg var afsted sammen med tre venner, og jeg endte faktisk med at have hele tre dage i Disneyland, jeg besluttede mig nemlig for, at min flyafgang var så sent på dagen, at jeg ligeså godt kunne bruge tiden i Disneyland, når jeg nu alligevel var lige i nærheden. Så den sidste dag var jeg alene i Disneyland, hvilket faktisk var overraskende sjovt og meget spændingsfyldt (se længere nede).

Det var tre dage fyldt med nostalgi, barnlig glæde, magi og hygge - nå ja og vilde rutschebaner (det skal lige nævnes, jeg er ikke vant til vildere forlystelser end dem i Legoland og Tivoli, så de var i hvert fald vilde for mig).

Vi var i begge parker, og selvom jeg bedst kan lide det klassiske Disneyland var Studios også en sjov oplevelse. Jeg var specielt vild med Aerosmith rutschebanen og Twilight Zone hotellet.

Det var nogle skønne dage, hvor stort set alt gik efter planen, altså bortset fra den sidste dag, hvor jeg var alene i Pirates of the Caribbean, og endte med at sidde fast i 20 minutter, inden en pirat fik hevet vores både ind til kanten, så vi kunne komme ud igennem en nødudgang - men hey så har jeg da også været 'backstage' i Disneyland...

Paraderne og lys/fyrværkerishowet - Illuminations - var så fantastisk, der var parader med Halloweentema samt den klassiske parade om eftermiddagen, og showet om aftenen har jubilæumstema!

For en gangs skyld var jeg glad for, at Star Wars er i familie med Disney, for hold nu op jeg elsker deres Star Tours 3(4)D forlystelse. Dejligt at man både kan udleve sin Star Wars nørdethed og sin prinsessedrøm på én gang. Jeg håber på at komme afsted igen engang, for man kan jo slet ikke nå at prøve det hele, selvom man er der i flere dage. Og så er det altså helt specielt at opleve et sted, hvor man kan mærke, at der er så mange som deler glæden for Disneyfilm - både børn og voksne!

Lige nu læser jeg #1 - En hyggelig og romantisk historie

I går aftes fik jeg sådan lyst til at læse en eller anden sød og letlæselig bog, så jeg greb ud efter den nok mest lyserøde bog, jeg ejer! Det er Anna og det franske kys, af Stephanie Perkins, som jeg længe har villet læse, men jeg har faktisk først fornylig fået fingre i den i forbindelse med, at en sød veninde ryddede op i sin bogreol. Den lyserøde skønhed, som jeg læser videre i i dag, er det helt perfekte valg: For hvad passer bedre til Valentinsdag end denne romantiske og søde historie? Jeg er forresten ret vild med bogen indtil videre! Det er lang tid siden, at jeg har læst en sød kærlighedshistorie uden for mange dikkedarer. Perfekt til fejring af Valentinsdag.

Fejrer I Valentinsdag? Eller "nøjes" I også bare med en god bog?

Årets første tur til London

 

Den 1. februar hoppede jeg på flyet i Billund og fløj til London, jeg bookede først billetten søndag, men havde gået i noget tid og overvejet en tur. Der var nemlig (mindst) to forskellige teaterforestillinger, jeg vildt gerne ville se.

Det er efterhånden ret ofte, at jeg befinder mig i London, nogle gange har jeg planlagt en tur i månedsvis (ja et par enkelte gange et helt år i forvejen), men nogle gange er det bare en pludselig indskydelse. I 2017 var jeg i London seks gange (dog kun to gange med overnatning), hvor jeg bl.a. oplevede to forskellige stk. Hamlet: Andrew Scott og Tom Hiddleston, Anthony Head aka Giles som forelsket forretningsmand, Take That i O2, David Tennant som Don Juan, Christan Slater som storsælger og ét stk. gallapremiere på Star Wars.

Jeg følger en del forskellige profiler på Twitter, der skriver om teater i London, og en forestilling, der bare er blevet mere og mere hypet er Julius Caesar på det helt nye Bridge Theatre, der ligger lige ved siden af Tower Bridge. Forestillingen har bl.a. Ben Whishaw, David Morrisey og David Calder på rollelisten. Det fantastiske og anderledes ved denne opsætning er, at det er såkaldt "immersive theatre". I stedet for en traditionel scene, er der i midten af teatret (forestil dig, at sceneområdet er lidt ligesom en fodbold- eller håndboldbane med tribuner rundt om) et gulv, hvor podier skyder op forskellige steder. De såkaldte "mob tickets" er billetter, hvor publikum står op og derfor befinder sig lige midt i dramaet. Jeg blev både skubbet til at et par skuespillere, som skyndte sig forbi. Og når skuespillere forklædt som livvagter pludselig råber "GET DOWN", da Brutus er i gang med sit attentat mod Caesar, så smider man sig ned på gulvet. Vi blev gennet rundt, råbt af, vi fik "aske" i håret og fik udleveret flyers med Caesar på. 2 timers helt vild teateroplevelse.

Jeg så forestillingen om eftermiddagen, for om aftenen skulle jeg se endnu et stykke, som jeg har holdt øje med på bl.a. Twitter.

Jeg har længe haft lyst til at se Mary Stuart en forestilling, der handler om Elizabeth I og Mary Stuart i tiden op til Mary Stuarts henrettelse. Lige nu spiller den på Duke of York's Theatre i West End, men har tidligere været spillet på Almeida Theatre. Hver aften starter forestillingen med, at de to skuespillere, Lia Williams og Juliet Stevenson, spiller plat eller krone om, hvem der spiller Elizabeth, og hvem der spiller Mary. Det vil sige, at ingen af skuespillerne på scenen har nogen anelse om, hvem af de to kvinder, der kommer til at spille hvilken rolle på den givne aften. Det var en fuldstændig fantastisk forestilling, hvor man går ud af teatersalen med hjertebanken, fordi kulminationen på stykket er så godt spillet og så flot iscenesat.

Det er første gang, at jeg er taget på en endagstur til London, hvor jeg har nået at se to teaterstykker, men det er måske ikke sidste gang. Man kunne sagtens nå at omstille sig, nå at shoppe lidt, spise og nå hen til det næste teater i god tid. I april tager jeg afsted igen, dog med overnatning...